- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1753,1754,1755

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gyroskop ... - H ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gårdbo

Habakuk

bygnings mure, landejendom, større
bygningskompleks ei. virksomhed af forsk,
art, jfr. baneg osv.) (Se også bondegård).
gårdbo, navn på nissen i Vendsyssel.
Gårdbo Gård, hovedgård NV f.
Frederikshavn, nævnt fra 1335; i 17. årh. helt
ødelagt af sandflugt og adsplittet, .1882
genoprettet på udtørret søareal.
Gårdbo Sø, 1854-82 udtørret sø (4,8 km2)

i det nordl. Vendsyssel,
gårdfæld (fæld, gl. ord for forfald),
fæsterens forringelse af fæstet, for hvilken han
var erstatningspligtig,
gårdnavne kan ikke som landsbynavnene
i Danm. føres tilbage til den forhist. tid.
I den tidlige middelalder var det ikke
alm., at herregårdene havde særlige
navne; sædegårdene antog ofte
landsbynavnene, ofte med tilføjet endelse (Rygård
osv.). I 14. årh. opstod en stræben efter
at give sædegårdene særlige navne; fra
middelald. kendes navne på -have, -holm,
-borg. Mange af de middelald. navne er
rene naturnavne (Gavnø osv.). I 18. årh.
dukker navne på -håb og -minde op.
Nogle herregårdsnavne har udanske
navneformer som Sorgenfri osv. I
middelald. dokumenter betegnes den enkelte
gård ved bondens navn; først efter
udskiftningen i 18. årh. bliver det alm. at
give bøndergårde navne. 1
gårdsret, 1) de retsregler, som før Danske
Lov af 1683 gjaldt for personer, der var
ansat på de kgl. slotte ei. de adelige
gårde. Stammer opr. fra Erik af
Pommerns tid; men 1562 udstedte Fred. 2.
en ny, stærkt omarb. g; 2) den domstol,
bestående af gårdens folk, som pådømte
overtrædelser af de nævnte regler,
gåseavl, se gæs.

gåsebille (Phyllo’pertha hor’ticola), lille
torbist. Rødbrune dækvinger, i øvrigt
blågrøn, metalglinsende. Gnaver på blade
af træer og urter. Larverne i jorden, lever
af rødder. Noget skadelig,
gåsebænk, lukket bænk langs væggen i
gammeldags bondestue med rum, der
tjener som rugested for gæs (ei. høns),
gåsefod (Chenopodium), slægt af
salturt-fam. Urter m. tvekønnede blomster m.
5-delt, grønt bioster. 250 arter,i Danm.
16, der findes på marker, ved
møddinger og strandbredder. Hvidmelet g
(C. album), en af de alm. pådyrket jord.
gåsegrib (Gyps ’fulvus), zool.,
forekommer i Middelhavslandene og Afr., en

Gåsetårnet.

enkelt gang i Danm1;
gullig.

gåsehud skyldes en
uvilkårlig sammentrækning
af små muskler i huden,
hvorved hårene på krop
og lemmer rejses, og
huden bliver nopret.
Fremkaldes af kulde,
vrede, angst o. a.
Gåseland, stor, delvis
isdækket halvø på
Øst-Orønl.; udgår fra
bunden af Scoresby
Sundkomplekset,
gåseleverpostej tilberedes af overfedet
gåselever og fint krydret leverfars, som
indbages i dejgform ei. henkoges i
ler-kokotter ei. dåser,
gåsemad, 2 arter af slægten Arabis
(kalkkarse), i Danm. på kalkbund.
Gåsetårnet, eneste bevarede tårn på
Vordingborg Slot. Skal opr. have været
smykket med guldgås på spiret;
restaureret 1898. (III.),
gåseurt (’Anthemis), slægt af
kurvblomst-fam., med takkede ei
ler fjersnitdelte blade.
Randkroner hvide eller
gule skivekroner gule.
100 arter, i Danm. 3, af
hvilke ager g (A.
arvensis) er alm. på marker
og ved veje; især i
græsmarker er den en
besværlig ukrudtsplante;
ligner kamille, men har
avner ml. blomsterne,
gåseøjne, anførselstegn:
(» .. . «).

H

H, h, 8. bogstav i det lat. alfabet; stammer
fra det gr. H(eta), som romerne optog i
den ældre gr. bet. h.

H, h, mus., 7. trin i C dur. H dur har 5
kryds, h mol har to kryds.

h, internat, fork. f. time (lat. hora).

H, rom. taltegn = 200; H = 200 000.

H,fys., fork. for induktionsenheden Henry.

H, kem. tegn for brint (lat. hydrogenium).

H, ei. h, i mineralogien fork. f. hårdhed.

H, autom.-kendingsm. f. Præstø amt.

ha, fork. f. hektar.

ha-, den bestemte artikel på hebr.

H. A., fork. f. handelshøjskolens
afgangsprøve.

h. a., fork. for lat. hoc anno ei. hujus anni,
i dette år.

Haag [ha’y], holl. Den Haag [dsn’ha: ]
ei. (off.) ’s-Gravenhage [s(f)rav3n’ha: a],
eng. The Hague [öa’hæig], fr. La Haye
[la’æ], Holl.s hovedstad nær Nordsøen
NV f. Rotterdam. 528 000 indb. (1947);
i stærk vækst. H er en smuk by med
brede, lige gader, åbne pladser, skygge-

Haag. Fredspaladset.

fulde promenader, men kun få kanaler.
Kgl. residens, sæde for regering og
højesteret. I slottet Binnenhof (grl. 13. årh.)
mødes Generalstaterne. Finere industri.
Stor kunsthandel. Berømt
malerisamling i Mauritshuis. Fredspaladset
(skænket af Carnegie; opført 1907-13) er sæde
for de to Haagdomstole. H er
sammenvokset med Holl.s største badested,
Scheveningen. Under 2. Verdenskrig
ødelagdes 8300 lejligheder i H.

Haag-Akademiet for International
Ret, stiftet med støtte af
Carnegie-fondet 1914, indviet 1923, som et
centrum for videregående studier i folkeret
og internat, privatret.

Haag-domstol, l)Den Faste Voldgiftsret,
oprettet på Haag-konferencen 1899, en
dommerliste, af hvilken staterne kunne
udpege de dommere, der skulle afgøre en
konflikt; 2) Den Faste Domstol for
Mellemfolkelig Retspleje, en fast internat,
domstol med sæde i Haag, oprettet af
Folkenes Forbund .1920 til afgørelse af
retstvister ml. staterne. Nu afløst af
Den Mellemfolkelige Domstol under FN.
der dog er organiseret på samme måde,
idet den består af 15 dommere valgt på
9 år af FN-s plenarforsamling.

Haag-konferencer, diplomatiske
konferencer afholdt i Haag. De vigtigste er:
1) Fredskonferencerne 1899 og 1907,
vedtog konventioner om fredelig
bilæggelse af internat, konflikter (bona officia,
mægling og voldgift) samt om
krigsreg-lerne. 2) Privatretskonferencerne
1893-94, 1900 og 1904 vedtog en række
konventioner for at afværge konflikter som
følge af staternes forsk, lovgivn. om
ægteskab, umyndiggørelse, værgemål
m. m. 3) også betegn, for
reparations-konferencen 1929-30 (om Young-planen)

Haag-konventionerne, de på
Haagkonferencerne afsluttede konventioner.

Haag-reglerne, de i
Haag-konventionerne indeholdte regler, oftest alene de i
konventionerne af 1899 og 1907 fastlagte
regler om krigsførelse.

Haapsalu [’ha:p-j, havneby i Estland, ved
Østersøen SV f. Tallinn.

Haarlem [’ha:rl3m], by i Holl. V f.
Amsterdam nær Nordsøen (badested:
Zand-voort); 156 000 indb. (1947). Typisk
holl. by med snævre kanaler. Centrum
for Holl.s blomsterdyrkning med stor
eksporthandel. Domkirke (Groote Kerk)
fra 15. årh., rådhus fra 13. årh. Frans
Hals-museum.

Haarlemmermeer-’Polder [’ha.Tlamar
me:r-], 185 km2 stort holl. marskområde
S og SØ f. Haarlem. Centrum for avl af
blomsterløg. 4-5,6 m under havets
niveau. Søen Haarlemmermeer blev
tørlagt 1848-52.

Haas [ha:s]_. kobberstikkerfamilie af ty.
oprindelse, som har virket i Danm.
Jonas H (1720-75) var univ.s
kobberstikker og har udf. portrætter, ligesom
sønnerne Johan Jakob Georg (1751-1817)
og Johan Meno (1752-1833).

Haase, P., & Søn [’ha:sa], da. boghandel
og forlag. Eneindehaver Ejnar Haase
(f. 1895). Forlagets speciale er
skolebøger og moderne skønlitt. oversættelser.
Bogh. driver import af udenlandsk, især
sv. litt. og er hovedforhandler af bibler
og salmebøger.

Häba [’ha:ba], Alois (f.1893), Cech.
komponist. 1924 prof. v. konservatoriet i Praha.
Grundl. af kvarttoneteknikken.

’Habakuk, judæisk profet, som henregnes
til de 12 »små« profeter. Hans profetier
stammer fra tiden omkr. Ninives
erobring af kaldæerne 612 f. Kr.

1732

1723

1755 1732

Hvidmel.gåsefod.

Agergåseurt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free