- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1756,1757,1758

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Habana

Hadrumetum

Habana [a’ßana], amer. Havana [ha’väna],
Cubas hovedstad, Vestindiens største by;
673 000 indb. (1943). H ligger ved Cubas

Habana. Capitol.

NV-kyst mod Den Mexicanske Havbugt
og har en fortrinlig havn. Den gamle by
er grl. af spanierne 1519, berømt er især
domkirken og Santo Domingo kirken.
Den moderne bydel er helt amerikansk
præget. Over H eksporteres hovedparten
af Cubas sukker og tobak. H er i
færgeforbindelse med Key West og New
Orleans og er centrum for luftfarten i
Vestindien,
habanera [aßa’næra] (efter byen Habana),
dans i lige takt, som regel med tekst.
Kendes fra Spanien, hvortil den er
kommet fra Afr. via Cuba. Kendt bl. a. fra 1.
akt af Bizets opera »Carmen«.
Habarovsk [’ä’barofsk], by i RSFSR,
Sovj.. i Ø-Sibirien, hvor den
transsibiriske bane krydser Amur; 199 000
indb. (1939). Alsidig industri. Grl. 1858.
’Habeas ’corpus-akten, eng. lov af
1679, hvorefter enhver, der fængsles, kan
kræve sin sag forelagt en dommer, som
inden 24 timer skal afgøre, om
fængslingen skal opretholdes. Navnet hidrører
fra, at stævningen i en sådan sag
indlededes med ordene h. c. (lat.): »du skal
indbringe (for domstolen N. N.s) person«.
H er forbillede for den da. grl.s regler om
anholdelse,
ha’bemus ’papam (lat: vi har en pave),
del af formular, hvormed resultatet af et
nyt pavevalg forkyndes.
Håber [’ha:-], Fritz (1868-1934), ty.
kemiker. Udførte s. m. Carl Bosch
ammoniaksyntesen ud fra brint og luftens
kvælstof. (H-Bosch-metoden). Skaber af den
kem. krig (gaskrigen). Nobelpris 1918.
Haberlandt [’ha:-], Gottlieb (1854-1945),
østr. plantefysiolog, grl. den fysiol.
plante-anat’., læren om sammenhængen ml. indre
bygning og funktion,
ha’bi’l (lat.), duelig, dygtig,
habilitation (lat. habilis skikket, duelig),
i Tyskl. den særlige vidensk. prøve,
indehaveren af en doktorgrad må aflægge for
at få jus docendi.
habili’te’t (lat. habilis skikket, duelig),
evne til at gøre sig til part i et
retsforhold, f. eks. til at indgå kontrakter.
Ha’bima (nyhebr: scenen), jødisk
amatørteatersammenslutning, startet 1917 i
Moskva; har på turneer verden over på
jiddisch og hebr. fremført et internat,
repertoire i forenklet, stærkt stiliseret
spil. Gæstede Kbh. 1930.
h^’bit (fr.), Jierreklædning.
habitu’el’ (fr.), sædvanlig, hyppig, stadig,
’ha’bitus (lat.), ydre præg.
Habsburg, ty. fyrsteslægt, stammer fra
Habichtsburg i denschw. kanton Aargau.
Landgrever i Alsace fra ca. 1200. 1273
blev Rudolf af H ty. kejser, erhvervede
1276 Østrig, 1282 Steiermark; 1335 kom
Kärnten og Krain, 1363 Tirol under H.
Fra 1437 valgtes H stadig til ty. kejsere
og konger; fik ved Maximilian l.s
ægteskab m. Marie af Burgund 1477 magt
over Nederlandene; deres søn Filip
ægtede d. sp. tronarving Johanne, disses søn
Karl 5. forenede fra 1519 de østr.,
bur-gundiske og sp. besiddelser som Eur.s
mægtigste fyrste. 1556 deltes H-s
områder ml. Karls broder Ferdinand 1., der
fik Østrig og kejserværdigheden, og Filip
2., Karls søn, der fik det øvr., inkl. de

store sp. koloniområder. Filips
efterkommere styrede Span., til de uddøde m.
Karl 2. 1700. Ferdinands linie beherskede
Østrig, de böhmiske lande (fra 1526),

1732

samt Ungarn (i kamp mod tyrkerne,
helt erobret 1699-1718), fik v. Spanske
Arvefølgekrig dele af Italien, samt
Belgien. Uddøde på mandssiden med Karl 6.
1740. H regnes i alm. fortsat ved Karl 6.s
datter Maria Theresias ægteskab m. Karl
af Lorraine (»H-Lothringen«), hvis
efterk. herskede i Wien til 1918 og stadig
gør krav gældende på Østr. og Ung.
Håcha [’ha: a], Emil (1872-1945), cech.
politiker. Jurist, retspræsident i Praha
1918-38; dec. 1938 cech. præsident,
bøjede sig for Tyskl.s politik og fortsatte
efter marts 1939 som cech.
statsoverhoved for protektoratet Böhmen-Mähren.
Død i fængsel juni 1945. (Portr. sp. 1760).
Hachette & Co. [a’Jæt], fr. forlag, grl.
1826 i Paris med ordbøger, skoleboger og
klassikerudg. som speciale. Senere også
store værker som Dorés Bibel. Kendt er
rejsebøgerne Guides bleus.
hachis [ha’Ji] (fr. af hacher hakke),
småthakket, kogt ei. stegt kød i krydret, brun
stuvning.

hacienda [a’p jæn-] (amer. [a’sjæn-])
(sp.), landejendom, gods: især i det
spansktalende Sydamerika.
Hackaert [’haka:rt], Jan (1628-ca. 99),
holl. maler. Har malet landskaber, ofte
med motiver fra Schweiz og Ital.; repr.
på kunstmus., Kbh.
’Hackert, Philipp (1737-1807), ty.
maler; udd. ved akad. i Berlin. Har malet
landskaber, ofte ital. - Ven med Goethe,
der skrev H-s biografi (1811).
’hackethaltråd, d. s. s. mønjeledning.
Hackett [’häkit], Francis (f. 1883), irsk
forfatter og journalist. Kendt f. sin store
biogr. Henrik 8. Opholdt sig i Danm. v.
tyskernes angreb 9. 4. og skrev bogen
/ Chose Denmark (1940).
Hackney [’häkni], arbejderbydel i NØ-

London; 173 000 indb. (1948).
hackneyhest [’häkni-], lille, hurtig eng.
kørehest.

Hackneyhest.

Hackzell [-’sæl], Antti (1881-1946), fi.
politiker. Industrimand, jurist; 1922-27
fi. gesandt i Moskva; udenrigsmin.
1932-36. Rigsdagsm. fra 1939
(Samlingspar-tiet). Overtog efter Rytis afgang aug.
1944 statsministerposten (ven
afManner-heim), ledede forhandlingsdelegation til
Moskva, men ramtes her sept. s. å. af
slagtilfælde og trådte tilbage.

Hadad [fa’dad], tordengud, som dyrkedes
i størstedelen af Forasien.

’hadbarderne (angelsaksisk heaöobeardan
de krigerske barder), germansk
folkestamme, der if. Beowulf-kvadet og
Widsith-digtet overvandtes af danerne.

Haddeby-stenene, d. s. s.
Vedelspang-stenene.

Hadding, da. sagnkonge, især bekendt for
sit ridt med Odin på Sleipner og for sin
færd til dødsriget; H-sagnet er kendt fra
Saxo, der formentlig som kilde havde
kristeligt påvirket no.-isl. fornaldersaga.

Hadding [’hadiij], Assar (f. 1886), sv.
geolog, prof. i Lund; unders, over
palæo-zoiske aflejr, og sv. sedimentbjergarter.

Haddington [’hädirçtan], ældre navn for
East Lothian.

haddj [had3] ei. hadji (arab., egl: gang),
pilgrimsfærden til Mekka, som enhver
muhamedaner så vidt muligt skal
foretage mindst een gang i livet.

Hadeland [’ha:d(s)lan:] [’ha:lan:], no.
landskab i opland, omkr. sydligste del af
søen Randsfjord; 1275 km2; 21 000 indb.
(1946).

1723

Hadeln [’h«:daln], ty. marsklandskab på
venstre bred af Elben.

Haderslev, købstad ved H Fjord; 17 894
indb. (1948). Frue Kirke
(domkirke) (13.-15. årh.) Gl.
H Kirke (12. årh.). Museum,
seminarium,kaserne. Industri
(øl, tekstil, tobak m. m.).
Havn. Jernbane til Vojens.
-Købstad 1292. Ældre historie nært knyttet
til slottet Haderslevhus (nævnt fra 1326),
der blev nedbrudt ca. 1550 af hertug

Haderslev domkirke.

Hans d. æ. og erstattet med Hansborg
(opført 1557-80), som ødelagdes 1644.
På slottene holdtes ofte hof. Stilstand
under ty. styre. 5209 da., 3125 ty.
stemmer v. afstemn. 1920. Mindre kampe
9. 4. 1940. Ved folketingsvalget 1947
afgaves 633 ty. stemmer af ialt 8832.

Haderslev amt, da. amt, ml. Genner
Bugtog Kongeå; 1342 km2; 68 565 indb.
(1948), heraf i købstaden H. og flækken
Christiansfeld 18 669 indb. Mod 0
frugtbart moræneland, mod V dels ret
frugtbare bakkeøer, dels magre hedesletter.
Nuv. omfang 1920.

Haderslev Fjord, 12 km 1. da. fjord, fra
Lille-Bælt på Sønderjyllands østkyst,
5,6 m dyb sejlrende.

Haderslev stift, da. stift, omfatter
Åbenrå-Sønderborg amt og største delen
af Haderslev amt og Vejle amt; 299 944
indb. (1945).

Haderup, Ernst (f. 1876), da. tandlæge,
søn af V. F. N. H, konsulent i
Sundhedsstyrelsen. Da. Tandlægeforenings repr. i
Fédération Dentaire Internationale.

Haderup, Victor F. N. (1845-1913), da.
læge og tandlæge. Medstifter af
tandlægeskolen. H bragte det da. tandlægevæsen
i et mod. spor.

’Hades (gr. Haidés), i gr. rel. navn f.
guddommen i underverdenen, dødsriget, og
for selve dette. H opfattes alm. som en
frygtelig gud og hans rige som et
skrækkens sted. I Eleusis blev H identificeret
med Pluton og derved også opfattet som
rigdomsgiver, især af jordens skatte.

ha’dis (arab: hädith fortælling),
betegnende for de traditioner, som man med
anførelse af alle led i traditionskæden kan
føre tilbage til Muhamed ei. en af hans
nærmeste. De har spillet en bet. rolle for
udformningen af læren i islam.

Hadorph [’ha:dorf], Johan (1630-93), sv.
rigsantikvar. Foretog de første
udgravninger på Björkö.

Hadramaut [haöra’mu:t], sydarabisk
landskab, del af det brit. protekt. Aden;
ca. 150000 km2 med ca. 150000 indb., der
dyrker korn og dadler, samt
kokospalmer langs wadierne, ei. er fåreavlere;
omfatter 4 stater (sultanater).

Hadri’a’n, 6 paver. Kendtest er:
Hadrian 4., pave 1154-59, den eneste
englænder på pavestolen, oprettede
ærkebispestolen i Nidaros.

Hadri’an(us) (76-138), rom. kejser
117-138, adoptivsøn af Trajan, hvis
erobringspolitik H opgav, idet han lagde vægt på
rigets forsvar. Viste stor interesse for
provinserne, som H besøgte på lange
rejser 120-26 og 128-33. Anvendte riddere
i st. f. frigivne i admin., fuldførte Trajans
Forum, byggede Villa Adriana ved
Tivoli og et mægtigt mausoleum
(Engelsborg) i Rom. (Portrætbuste sp. 1760).

Hadrians Vold, en grænsemur mod
Skotland, som kejser Hadrian opførte fra
Newcastle til Solway.

Hadru’metum, fønikisk oldtidsby i
Tunis, S f. Karthago.

1758 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free