- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1765,1766,1767

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hakluyt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hakluyt

Hal

stærkt, skarpt stålblad danner med
skaftet sædv. en vinkel på 75°, således at
jorden ikke skrabes fra planterne. De
benyttes til udtynding af roer, til
borthakning af ukrudt og i det hele til overfladisk
behandling af jorden.

Hakluyt [’häklu:t], Richard (1552-1616),
eng. geograf. Skrev Principalt Navigations,
Voiages, and Discoveries of the English
Nation (1589 og 1598-1600).

Hakodate [hakodatæ], jap. havneby på
det sydl. Hokkaidö; 207 000 indb. (1935).
Tændstikfabrikation.

’Hakon (oldn. hd høj + ko nr slægt), nord.
mandsnavn.

Hakon Jarl hin Rige, sørgespil af
Oehlenschläger, offentliggjort i »Nordiske
Digte« 1807, om striden ml. Håkon Jarl
og Olav Tryggvason.

hal, i gl. nord. huse det anseligste rum
(gildeshallen), nu om rum af store
dimensioner, f. eks. torvehal, markedshal osv.

Hala’ka (hebr: gang, vandel, lære) kaldes
den rabbinske skriftudlægning, som tager
sigte på lovens anvendelse i alle livets
konkrete forhold, modsat haggada,
skriftudlægning, som er af opbyggelig art.

halation (af halo), fot., d. s. s.
gloriedannelse.

’Halbe, Max (1865-1944), ty. naturalistisk
dramatiker. Kærlighedsdramaet Jugend
(1893).

’Halberstadt [-ftat], ty. by i
Sachsen-Anhalt; 57 000 indb. (1939).
Levnedsmiddelindustri. Ca. 50% ødelagt i 2.
Verdenskrig.

Halbwachs, Maurice [alb’vaks]
(1877-1945), fr. sociolog, elev af Durkheim,
hvis arbejde han fortsatte bl. a. ved
direkte i Les causes du suicide (1930) at
belyse hans teorier om selvmord v. hj.
af nyt materiale.

Hald, hovedgård SV f. Viborg, i 14. årh.
ejet af Niels Bugge, 1393 af dronning
Margrethe skænket til Viborg bispestol.
Efter Reformationen kgl. len, 1664 solgt
til de holl. bankierbrødre de Lima
(Blichers »Jøderne på Hald«), Hovedbygn.
fra 1789; fredet i kl. B.

Hald [hal’], Anders (i. 1913), da. statistiker.
Siden 1948 prof. i statistik v. Kbh.sUniv.

Hald [hald], Edward (f. 1883), sv. kunstner,
kendt for sine arbejder for Orrefors
glas-bruk og Rorstrands porcelænsfabrik.

Haldane [’hå:ldæin], John Scott
(1860-1936), eng. fysiolog, hvis arbejder over
respirationens og blodets fysiologi har
haft stor teoretisk og praktisk bet. f. eks.
for sikkerheden i kulminer, ved dykning,
ved flyvning osv.

Haldane [’hårldæin], Richard Burdon,
Viscount HofCloan (1856-1928), brit.
politiker. Jurist, udg. filos. skrifter;
underhus-medl. fra 1885 (liberal); krigsmin.
(imperialist) 1905-12, omorganiserede eng. flåde.
Lordkansler 1912, forhandlede uden
resultat i Berlin om flådeoverenskomst.
Udtrådte 1915 af min. (anset f. ty.-venlig);
1924 lordkansler i min. Mac Donald.

Haldefjäll [’holds-], sv. navn på Haltio,
Fini.

Halden [’haldan], no. købstad i Østfold
ved Tistas udløb i Iddefjorden; 9400
indb. (1946); ligger ved foden af
fæstningen Fredriksten. Mod 0
industriforstaden Tistedalen Bet. trævareindustri
og handel med trælast, papir, cellulose
m. m. Købstad 1665 under navnet
Fredrikshald. Efter at Norge havde mistet
Bohuslän 1658 fik den stor betydning
som grænseby (1661-66 blev Fredriksten
anlagt). 1928 fik den sit gl. navn H igen.

’Halder, F-anz (f. 1884), ty. general. Chef
for hærens generalstab 1938, afløst okt.
1941 af Zeitzler. Knyttet til hitlerfjendtl.
officersgruppe.

Hald Folke kur anstalt, opr. 1922 af
Dansk Røde Kors ved Hald pr. Viborg;
ca. 550 senge i 2 afd. for patienter med
gigt- og nervesygd o. a. med. sygd. Har
Danm.s største fysiurgiske afd.

’Haldits jokko, lappisk navn på Haltio,
Fini.

Hald Sø, sø 6 km SV f. Viborg. Ruin af
Hald Slot N. f. søen. Folkekuranstalt.

Hale [hæ:l], George Ellery (1868-1938),
amer. astronom, grundlægger af Yerkes
og af Mt. Wilson Observatoriet, konstr.

176$

spektroheliografen, har ydet
betydningsfulde bidrag på solfysikkens område.
Halea’kala, 3060 m. h. vulkan på Maui
bl. Hawaii-øerne; krateret er 45 km i
omkreds.

Haleb [’häläb], arabisk navn på Aleppo i
Syrien.

haleben (os coccygis), de nederste 4 ei. 5
mere ei. mindre sammensmeltede hvirvler
i hvirvelsøjlen,
haleflader, de bagest på en
flyvemaskines krop (fuselage) anbragte vertikale og
horisontale stabiliserings- og styreflader
(sidefinne, sideror, haleplan, højderor),
halehjul, bageste del af en flyvemaskines
understel, h er et lille affjedret hjul
anbragt under maskinens hale.
Halemaumau [’halæma’u:mau:] (Den
Evige Ilds Hus), Kilaueas hovedkrater,
Hawaii; 925 ml., 625 m br., 80 m dyb.
Lavaen flyder af og til roligt ud over
randen.

halemejse (Ae’githalus cau’datus),
langhalet, kortvinget mejse, hvid
rar sort og rødl.
ryg. Rund rede
m. indgangshul
på siden. Ret
alm. i Danm.
Standfugl.

halenokker (da. nok tap, dusk, tot),
parrede, oftest lange og leddede vedhæng,
der findes på bagkropspidsen hos mange
primitivere insekter,
halepadder (Uro’dela), orden af padder,
ejendommelig ved, at halen bevares
også hos de voksne. De fleste former er
knyttet til vand, i hvert fald i yngletiden.
Efter nyere opfattelse er det tvivlsomt,
om der består noget virkeligt slægtskab
ml. hog springpadder. Hertil salamandre,
axolotl, hulepadder, ålepadder m. fl.
haleplan, horisontal haleflade anbragt
bagest på en flyvemaskines krop. På
h, der tilvejebringer længdestabilitet og
er opbygget omtrent som et bæreplan,
sidder højderoret,
haleslæber, bageste understøtning af en
flyvemaskines krop, formet som en kort
mede ei. ski. h er på moderne maskiner
erstattet af haiehjul.
Halesowen [’hæilzouin], by i Midt-Engl.
ØSØ f. Birmingham; 40 000 indb. (1948).
Metalindustri,
haletudser, de m. hale forsynede larver

af springpadder.
Halévy [ale’vi], Jacques Fromental (1799
-1862), fr. komponist. 1819 Prix de Rome.
Komp. hovedsagelig operaer, herimellem
La Juive (jødinden) (Paris 1835, Kbh.
1838) og den muntre, elegant udformede
L’éclair (lynet) (1835; Kbh. 1886).
Lærer for Gounod, Massenet og Bizet.
Halévy [ale’vil, Ludovic (1834-1908), fr.
forfatter. Skrev s. m. Meilhac
operettetekster til Offenbachs musik som »Den
Skønne Helene«; endv. humoresker og
fortællinger,
’halfagræs, d. s. s. alfagræs.
half-and-half [’ha:f3n’ha:f] (eng.), halvt

af hver, i lige dele.
Hal’fäya, pas i ægypt. del af Libyske
Ørken, 0 f. Sollüm. Omstridt under 2.
Verdenskrig; 17. 1. 1942 kapitulerede
omringede aksestyrker i H; atter besat af
Aksen juni-nov. 1942.
halfbacks [ha:f-],i holdspil (bl. a. fodbold);

2. række af hvert holds spillere,
halfcaste [’ha:f’ka :st] (eng.), halvblods,
afkom af hvid og farvet, populær betegn.,
især anv. i den fjernere Orient,
halfcrown [’ha:f’kraun], eng. sølvmønt =
2 sh. 6 d.

Halfdan, nord. mandsnavn, der opr.
betød halv-dansk.
halfpenny [’hæip(a)ni], eng. bronzemønt

= l/t penny,
hali- (gr. hals salt), salt-, saltvands-.
Halifax [’hålafäks], hovedstad i Nova
Scotia,Canada, med glimrende, isfri havn.
70 000 indb. (1941). Endepunkt for
jernbane til Montreal og for kabler og
rutebåde til Europa; flådehavn.
Grundlagt 1749.

Halifax [’hätifäks], by i NV-Engl. SV f.
Bradford. 96 000 indb. (1948).
Bomulds-og tæppeindustri. Kulgruber i omegnen.

1766

Edward Halifax.

C. C. Hall.

Halifax [’hälifäks], Charles Montague,
Earl of (1661-1715), eng. politiker. 1694
-97 skatkammerlord, 1697-99 og 1714
-15 førstemin. Fremlagde lovforslaget
om Bank of Engl. (1694). Indførte
langfristede statslån og skatkammerbeviser.
Halifax [’hälifäks], Edward, (1925) 1.
Baron Irwin, (1933) 3. Viscount H, (1944)
1. Earl of H (f. 1881), brit. politiker.
Medl. af Underhuset (unionist) 1910-25.
1922-24 undervisn.min., 1924-25
land-brugsmin. Som vicekonge i Indien 1926
-31 (Lord Irwin) søgte H at skabe
samarbejde ml. de ind. førere og den eng.
reg., men løste ikke problemerne. 1932—
35 undervisn.min.; 1935-38 og 1940
leder af De Kons. i Overhuset; 1935
krigsmin.; 1935-37 Lord Privy Seal og
1937-38 Lord President. Febr. 1938
afløste H Eden som udenrigsmin. Søgte
(som Chamberlain) længst muligt at
undgå krig med Tyskl. Medl. af
krigs-kabinettet sept. 1939. 1940-46
ambassadør i Washington, hvor H-s stilling
før USAs indtræden i krigen ofte var
vanskelig. H er leder af den anglo-kat.
gruppe inden for Church of England.
(Portræt).

Halikar’nassos (gr. Halikarnas’sös),
gr.-karisk by i SV-Lilleasien, ved nuv.
Bodrum. Fra 6. årh. styret af
enevældige fyrster. Under den peloponnesiske
krig i forbund med Athen, derefter afh.
af Persien. Hovedstad for kong Mausolos
af Karien (377-353). Ruiner fundet af
hans gravmæle (Mausoleion). 330
erobredes H af Alexander d. St. Fra beg. af
16. årh. tyrkisk,
hall? [’hali:rj], flertal haliri(dualis), halérü,

cech. mønt = 1/100 koruna.
hali’tbsis (lat. halitus ånde + -osis),

dårlig ånde.
hall [hå:l] (eng.), i landsteder og store
villaer et centralt rum, indrettet som
opholdsrum, hvorfra hovedtrappen fører
op til de øvre etager.
Hall [hal’], Carl Christian (1812-88), da.
politiker. Af kbh. håndværkerslægt;
jurist. Nat.lib., medl. af grundlovg.
rigs-forsaml. 1848-49, af Folketinget
1849-81 (Frederiksberg). 1 moderat
opposition mod Ørsted, 1854-59 kultusmin.,
konseilspræsident 1857-59, 1860-63 som
De Nationalliberales leder, svingede fra
helstatspolitik over i Ejderretning,
gennemførte novemberforfatningen 1863
trods stormagtsadvarsler, gik af dec.
1863. Kultusmin. under Holstein
1870-74, var sommer 1870 stemt for da.
deltagelse i fr.-ty. krig. Støttede Højre,
dog med nogen tvivl over for Estrup;
fra 1879 svækket efter apopleksi. (Portr).
Hall [hå:t], Edward (1499-1547), eng.
forfatter. Skrev The Union of the Two
Noble and Illustre Famelies of Lancastre
and York (»H.s Chronicle«) om Henrik
8.s tid. Den menes at være benyttet
af Shakespeare.
Hall [hå:l], George Henrv, (1946) Viscount
ofCynon Valley (f. 1881), brit. politiker.
Medl. af Underhuset 1922 (Labour).
Un-derstatssekr. i udenrigsmin. 1943-45,
1945-okt. 1946 kolonimin. (afløst af
Creech Jones), siden marinemin. (efter
A. V. Alexander).
Hall [hå:l], James (d. 1612), eng.
grøn-landsforsker, deltager i adsk. eksp. til
Vestgrønl. (1587, 1605, 06, 07 og. 12).
Dræbt af indfødte i Ameralikfjorden
1612.

Hall [hal], Peter Adolf (1739-93), sv.
miniaturmaler; p. gr. af sin dygtighed
kaldet miniaturmaleriets van Dyck.

1767

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free