- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1801,1802,1803

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hansson

Hardanger

hans arbejde også har været med til at
præge udvikl, i Danm.

’Hansson, Ola (1860-1925), sv. digter.
Debut, som realist, skånsk
landskabsdig-ter 1884. Manglende åndelig balance
muliggjorde hans udvikling til
instinktdyrker, novellesaml. Sensitivaamorosa(1887),
nietzscheaner Ung Ofegs visor (1892) og
katolik. Bosat i Tyskl. fra 1889.

’Hansson, Per Albin (1885-1946), sv.
socialdemokrat. Murersøn fra Malmö.
Journalist. Tilh. af Brantings moderate
politik, 1918-46 medl. af 2. Kammer
(Sthlm). Opr. antimilitarist;
forsvars-min. under Branting 1920, 1921-23, 1924
-26; partiformand efter Brantings død
1925. 1932-juni 36 sv. statsmin. Sluttede
1933 kriseforlig (»kohandeln«) m.
bonde-forbundet, gik ind for øget forsvar; fra
sept. 1936 chef for samlingsregering m.
Bondeforbundet, skarp modstander af
kommunisterne. Gennemførte mod
Sandler sv. neutralitet i fi.-russ. vinterkrig,
dannede dec. 1939 national samlingsreg.
(kommunister undt.); til tider skarpt
angrebet for den imødekommende politik
mod Hitler, som H anså for nødv. for
bevarelse af neutraliteten. Dannede juli
1945 ren soc.dem. reg., døde okt. 1946.
(Portræt).

Hansted, da. fiskerleje på V-siden af
Hanstholm; 44 indb. (1945; 1940: 779
indb.). Befolkningen blev 1943 af
tyskerne tvunget til at flytte bort på gr. af
befæstningsanlæg.

Hansted’går’d, tidl. hovedgård lige N f.
Horsens, nævnt i Kong Valdemars
Jordebog. 1705 oprettet som stiftelse under
navnet »Hansted Hospital«, der senere
har bortsolgt både gods og gård.

’Hansteen, Christopher (1784-1873), no.
astronom og geofysiker, har udført
undersøgelser vedr. Jordmagnetismen.

Hansteen, Viggo (1900-1941), no. jurist
og arbejderfører. Arresteredes og
henrettedes af tyskerne efter den såkaldte
»mælkestrejke«, som han selv var gået
imod.

Hanstholm, 1) indtil 67 m h. bakkeparti
N f. Tisted; 2) stor kunstig havn (især
udbygget efter lov af 1917) ved 1) og
fiskerlejet Hansted. Fyr. Store ty.
befæstn. under besættelsen.

Hanstholm fyr, Danm.s største fyr,
oprettet 1843, ændret 1889 til 1. da. elektr.
fyr. Hvidt gruppe-blinkfyr, treblink hver
20 sek., flammens højde over vandet: 63
m, synsvidde: 21,5 sømil, lysevne: 30
sømil, lysstyrke: 8 000 000 hefnerlys, hvidt
ottekantet tårn, 2 membran-sirener,
radiofyr, signalstation.

Han-sur-Lesse [äsyr’læs], belg. landsby
(prov. Namur) i Ardennerne med berømt
1,5 km I. drypstenshule, dannet af floden
Lesse; Eur.s næststørste.

Hanswurst [-’vurst], fast komisk rolle i
det folkelige ty. drama. H-s saftigheder
skal neutralisere heltens patos.

Han Ten’gri [fon], højeste punkt i
Tien-shan; 6996 m.

’Hanumant, ind. guddom af abeskikkelse,
en af hinduismens mest folkeyndede
guddomme, helten Rämas trofaste ven.

Han-Yang [fanjo7)], del af d. kin. storby
Wu-han.

Han Yé-cho [fan jä d33] (11. årh.), kin.
maler fra Sung-tiden. Kejserens
hof-portrætmaler, specialist i impressionist,
fugle-billeder. Har malet et billede af Kinas
store digter Li-tai-poh i nogle få streger.

Han-Yü [fan-] (768-824), kin. forfatter,
skrev som ivrig tilhænger af Kung-fu-tses
lære skaipe stridsskrifter mod
buddhismen, desuden poet. essays, der er berømte
for deres fuldendte stil, og lyriske digte.

haoma [ho:ma] (oldpers.), navn for den
sakrale offerdrik inden for den antikke
parsis-me og f. planten, hvoraf saften blev presset.

Hapag [’ha:pak], fork. f.
,flamburg-/4meri-kanische .Paketfahrt /4ktien-Gesellschaft,
populært Hamburg-Amerika Linie.

Hapa’randa, sv. købstad (fra 1842),
Norr-botten, 2 km N f. Torne älvs munding v.
grænsen til Finland; 2900 indb. (1949).

’Hapi, ægypternes navn f. Nilen og dens
personliggørelse som guddom.

ha pio- (gr. haplöos enkelt), enkelt-, som
kun har een enkelt; reduceret til een enkelt.

J. A. Hansen.

■Martin A. Hansen. H. P. Hanssen. Per Albin Hansson.

haplodi’plon’t (haplo- + diplonter),
organismer, hvis haploide og diploide
cellefaser begge er udviklet til selvstændige
individgenerationer, f. eks. mosser og
bregner.

’haplofase, den fase i generationsskiftet,
som kendetegnes ved halvt (haploid ei.
enkelt) kromosomtal. Mods. diplofase.
haplo’i’d (gr.), enkelt. Cellekernerog
celle-faser kendetegnet ved kun at rumme eet
kromosomsæt kaldes h. Kønscellerne er
haploide.

haplolo’gi’ (haplo- + -logi), sprogv.,
bortfald af den ene. af to på hinanden følg.
ens lyd ei. stavelser, f. eks. alkoholdig
for alkohol-holdig.
ha’plon’t (gr. haplöos enkelt + ön,
genitiv öntos eksisterende), organisme, hvis
hovedudvikling sker med celler med
enkelt kromosomtal. Det gælder visse alger
o. a.

happy end [’häpi ’ænd] (eng.), lykkelig
slutning.

’haptisk (gr. håptein berøre), hvad der

vedr. berøringssansen,
hapto- (gr. håptein hæfte, berøre), tilhæft-

nings-, berørings-. *
haptotro’pisme (hapto- + tropisme),
vækstbevægelse hos planter i bestemt
retning, skyldes berøring. Eks:
klatreplanters gribetråde.
’Hara (sanskrit: ødelægger), i ind. rel.

guden çiva.
harakiri (jap: bugopsprætning), japansk
form for selvmord, gennemført i vidners
nærværelse; den, der begår h, opsprætter
underlivet med dolk, hvorpå en af de
tilstedeværende afhugger hans hoved.
Foretaget af adelsmænd på kejserlig ordre
i stedet for henrettelse, også i tilfælde,
hvor en adelsmand anså sig for vanæret
ei. var ramt af stor sorg, som frit valgt
og ærefuld dødsmåde.
Harald, nord. mandsnavn; de to led bet.:

kriger, hersker.
Harald (senere kaldet Klak), da. konge,
styrtede kong Sigfred 812, selv fordrevet
af Hårik 1. 814. Lod sig døbe i Ingelheim
826 for at få kejser Ludvig l.s støtte og
døde som dennes lensmand i Frisland.
Harald, da. konger. Harald 1. Blåtand,
reg. ca. 950-986, søn af Gorm og Thyra,
g. m. obotritterprinsessen Tove og m.
Gunhild. Antog kristendommen og
oprettede bispedømmer i Slesvig, Ribe og
Århus 948. No. konge ca. 960 efter
Harald Gråfells drab, til Håkon Jarls oprør.
Led nederlag ved Hjørungavåg under
forsøg på at generobre No. Rejste den store
runesten i Jelling over sine forældre.
Dræbt under sønnen Svend Tveskægs
oprør. Han opfattedes af eftertiden som den
store lovgiver. Harald 2., reg. 1014-18,
søn af Svend Tveskæg og Gunhild.
Harald 3. Hen (blød slibesten), reg.
1074(76)-80, søn af Svend Estridsen.
Fredelig folkelig regering.
Harald (1876-1949), da. prins, søn af Fred.
8. Husarofficer; 1909 g. m. Helena af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.
Harald Hildetand (dvs. kamptand =
kriger), da. sagnkonge, faldt i
Bråvalla-slaget mod den sv. kong Ring.
Harald Kesje (d. v.s. spydøkse) (d. 1135),
uægte søn af Erik Ejegod, upopulær p.
gr. af sin voldsomhed som rigsforstander
1102-04. Gjorde oprør mod kong Niels
efter Knud Lavards mord 1131, forsonede
sig med ham 1132, blev hans medkonge
1134, men dræbtes 1135 af Erik Emune.
Gift med Magnus Barfods datter
Ragnhild.

Harald Skrænk (d. v. s. bagdel), måske

søn af Oluf 2., leder af Skånes oprør
mod Absalon 1182-83.

Harald i. ’Ælfgifasøn (Harefod), eng.
konge 1035-40; søn af Knud d. Store,
som han fulgte på Englands trone.

Harald 2. Godwinsøn [-’gådwin-] (eng.
Harold), eng. konge 1066 (ian-okt.), søn
af Godwin Jarl; slog Harald Hårderåde
ved Stamford Bridge, men faldt ved
Hastings mod Vilhelm Erobreren 1066.

Harald, no. konger. Harald ’Hårfager
(d. 933), reg. 872-930, samlede No. og
erobrede Orkney- og Shetlandsøerne.
-Harald Gråfell, reg. ca. 961-ca. 970,
søn af Erik Blodøkse, ryddet af vejen
af Guld-Harald og Håkon Jarl. - Harald
Hårderåde (1015-66), reg. 1047-66,
halvbroder til Olav den Hellige. Fører
for kejserinde. Zoés væringer ca.
1030-46, slog Svend Estridsen gentagne gange,
sidst ved Niså i Halland 1062, faldt ved
Stamford Bridge 1066, da han forsøgte
at erobre Engl. fra Harald Godwinsøn.
-Harald Gille [’jil:a] (1103-36), reg.
1130-36, påstået søn af Magnus Barfod,
fangede og blindede 1135 kong Magnus
4. med hjælp fra Erik Emune, faldt mod
Sigurd Slembe.

Haraldsborg, borg ved Roskilde, grl.
af Harald Kesje, ødelagt 1132, senere
genopført og på ny ødelagt 1534.

Haralds’kæ’r, hovedgård V f. Vejle;
opr. i slægten Friis’ eje. Hovedbygn. fra
ca. 1600 og 18. årh.; fredet i Kl. B.

’Haraldsted, landsby 5 km N f. Ringsted.
I en skov ved H dræbtes Knud Lavard
7. 1. 1131 af Magnus.

Ha’ran ei. Karan, den by i Mesopotamien,
hvorfra Abraham på Guds ord
udvandrede til Kanaan.

Ha’rappä, ind. landsby i distriktet
Montgomery i Punjab, berømt for arkæol.
fund fra Indus-kulturen.

Harar [’ha:rar], by i det østl. Abessinien;
ca. 25 000 indb.

’Hårbarösljöö, et af Eddaens
ordstrids-digte, et smældende replikskifte ml. den
hidsige, kluntede Thor og den snedige,
ærtende Odin, der - forklædt som
færgemand - nægter Thor overfart.

Harbin [faärbin], by i Manchuriet, Kina;
638 000 indb. (1946). Vigtigt
jernbaneknudepunkt. Industri og handel. Havn
v. Sungari Floden.

’Harboe [-bo’], Ludvig (1709-83), da.
biskop. Indlagde sig stor fortjeneste ved
visitats på Isl. 1741-45. Biskop i
Trondhjem og (fra 1757) i Kbh.

’Harboe [-bo’], Rasmus (f. 1868), da.
billedhugger; Fløjtespillende Dreng (1892,
kunstmus.), springvand på Vesterbros
Torv (1915).

’Harboeske Enkefruekloster [-bo’ska],
Kbh., oprettet 1735 af gehejmerådinde
Christine H. (ca. 1682-1735) til bolig f.
13 enker efter mænd i de 5 første rangkl.

Harbo’ø’r, da. fiskerleje og stationsby
(Lem vig-T yborøn) nær Nissum Bredning;
509 indb. (1945).

’Harburg-’Wilhelmsburg [’vil-], bydel
i Hamburg, S f. Elben; indlemmet 1937.

harce’le’re [-s-] (fr.), drille, gøre nar.

Hardanger [-’daTjarj, no. landskab i
Hordaland omkr. Hardangerfjorden ml.
Voss i N og Åkrafjord i S, kendt for
sin storslåede natur og meget søgt af
turister. Langs fjorden høje, bratte
fjelde, der nogle steder efterlader et
smallere ei. bredere dyrkeligt kystland
med en yppig vegetation. På halvøen ml.
Hardangerfjorden og Sørfjorden ligger
Folgefonna. 0 f. Sørfjorden fl. mindre
firndækkede plateauer, bl. a. Breifonn og

1732

1723

1801 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free