Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hardanger-felen
Harlem
NØ f. Eidfjord Hardangerjøkulen. Rigt
på store vandfald: Vøringsfossen,
Skjegge-dalsfossen og Låtefossen. Mod 0 ligger
Hardangervidda. Befolkningen i H,
hardingerne, har bevaret en del af den
gl. bondekultur.
Har’danger-felen, no. folkeinstrument,
bygget som en violin med medklingende
metalstrenge under de egl. strenge.
Har’dangerfjorden, fjord på Norges
V-kyst. I udvidet forstand betegn, for den
170 km 1. strækning fra det åbne hav
N f. Haugesund til Odda. Den yderste
del kaldes Bømlafjorden, den mellemste
Kvinnheradsfjorden og den indre H i
snævrere forstand (80 km). Sidefjorde:
Granvinfjorden, Osafjorden med
Ulvik-fjorden, Eidfjorden og Sørfjorden.
Har’danger1 jøkulen, no. firndækket
plateau NØ f. Hardangerfjord; 122 km8;
1876 m h.
Har’dangervidda [-vid:n], no.
fjeldplateau ml. Hallingskarvet, Telemark,
Setesdal og Sørfjord; 2400 km2;
1200-1500 m h.; furet af elvdale, rigt på søer.
Vigtige overgange: bilvejene
Haukeli-Røldal og Geilo-Eidfjord.
hardboiled [’lw:dbDild] (eng.), hårdkogt.
Brugt som litt. genrebetegn., se
hårdkogte roman.
Hardeknud, Knud d. Stores son, da.
konge 1035-42, eng. konge 1040-42.
Harden [ha:dn], Sir Arthur (f. 1865), eng.
biokemiker. Unders, gæringer og
bakterieprocesser. Nobelpris 1929.
Hardenberg, 1815-1938 navn for
Kren-kerup.
Hardenberg, Anne (d. 1589), da.
adelsdame. I slutn. af 1550erne stærkt knyttet
til Fred. 2., der endnu 1569-71 havde
planer om at ægte H, men stødte på
modstand fra kongefamilien og adelen.
H stod enkedronning Dorothea og Anna
af Sachsen nær, bifaldt Frederiks
ægteskab m. Sofie af Pommern 1572, ægtede
s. å. den godsrige Oluf Mouritsen Krognos.
(Portræt).
’Hardenberg [-bærk], Carl August von
(1750-1822), preuss, statsmand. Opr.
imødekommende mod Frankrig, men
styrtedes 1807 som preuss, udenrigsmin.
efter Napoleons ønske. Ledede fra 1810
Pr.s indre politik (finansreform, jøders
ligestill., landboreform, næringsfrihed);
vendte sig 1813 mod Frankrig;
ekspansionsplaner mod Sachsen led nederlag i
Wien 1814-15.
Hardie [’ha:di], James Keir (1856-1915),
epg. arbejderfører. Opr. grubearbejder.
Fra 1879 ihærdig
fagforeningsorganisa-tor. Lagde 1888 grunden til det eng.
Arbejderparti ved at lade sig opstille
mod en liberal kandidat. 1892 i
Underhuset. Stiftede 1893 • Independent
La-bour Party« og drog fagforen. ind i polit,
arb. 1906-08 fører f. Arbejderpartiet i
Underhuset. Krigsmodstander 1914.
’Harding, Warren Gamaliel (1865-1923),
USA-præsident 1921-23 som
republikanernes kandidat efter Wilsons
nederlag. Isolationist, afviste USAs deltagelse
i Folkeforbundet
Hardsyssel [’hars-J, omtr. d. s. s.
Ringkøbing amt; vist opkaldt efter haruderne.
Hårdt [ha:rt], skovklædt bakkeryg V f.
Rhinen, dannende en nordl. fortsættelse
af Vogeserne. Højeste punkt: Kaimit
(683 m). V
Hardy [ar’di], Alexandre (ca. 1570-ca.
1630), fr. dram. forfatter, der banede
vej for det klass. fr. drama.
Hardy [’hardi], Oliver (f. 1892), arner.
filmskuespiller. Berømt s. m. Stan Laurel
som (Gøg og) Gokke i en række farcefilm.
Hardy [’ha:di], Thomas (1845-1928), eng.
forfatter. Skildrer i romaner S-Engl.s
bønder og småfolk. Menneskets kamp
mod de blinde kræfter i tilværelsen er
hans tema: Far from the Madding Crowd
(1874; da. Fjernt fra Verdens Vrimmel
1943), Tess ofthe d’Urbervilles (1891; da.
1893), Jude the Obscure (1896; da. Jude
Fawley 1926) o.a. Desuden lyrik. (Portr.).
hareagtige gnavere, gnavere m. en stor
og en lille fortand i hver kæbehalvdel.
Hertil harer og pibeharer.
Hareidlandet [’h<i:ræidlan:3], no. ø SV f.
Ålesund; 174 km2; 5451 indb. (1946).
harekløver (Trifolium arvensej, art af
kløver m. næsten linieformede småblade.
Rødlige blomster i et valseformet aks,
bægrene lådne med lange tænder. Alm.
på strandenge og i klitter,
’harem (arab. harim det forbudte), i de
muhamedanske lande betegn, for den del
af huset, som er forbeholdt kvinderne, og
hvortil fremmede ikke har adgang. Islam
tillader manden at have indtil 4
retmæssige hustruer. Desuden har han ret til
omgang med sine slavinder,
haremad ,(’Lampsana), slægt af
kurv-blomstfam., eenårige
urter med små, gule kurve
i top. Frugter uden
fnok. 9 arter, hvoraf i
Danm. 1, alm. h (L.
communis), der bl. a.
vokser i skove,
har emus(C7i i n’chillidae),
fam. af små, S-amer.
gnavere, bjerg- og
steppeformer; kostbare
pelsdyr. Hertil
Chin-chilla og Viscacha.
Haren (lat. ’Lepus),
stjernebillede på den sydl.
stjernehimmel,
harepest, d. s. s. pseudotuberkulose.
harer (Le’poridae), gnaverfam., langørede,
lange bagben, planteædere. Udbredtover
næsten hele Jorden, undt. Austr., hvortil
kaniner dog er indfort. Foruden kaninen
i Eur. 2 h-arter, sydh ei. gråh (Lepus
europaeus) i Mellem- og S-Eur., grålig
Gråhare.
m. lys underside, alm. på marker og i
åbne skove, og nordh, sneh ei. polarh
(L. timidus), lidt mindre, bliver hvid om
vinteren; N-Eur. samt polarlandene.
Hårene af h aFiv. til hattefabrikation,
vinterskind af sneh også til pelsværk.
Hareskov, da. stationsby
(Slangerupbanen) 12 km N f. Kbh.; 1147 indb.
(1945).
Hareskov Kuranstalt, Bagsværd,
privat rekreationssted. Afbrændt af
sabotører 14. 10. 1943, da tyskerne ønskede
at benytte den. Endnu (1949) ikke
genopbygget.
hareskår, medfødt spalte i den ene ei.
begge sider af overlæben. Behandles
operativt i den tidlige barnealder.
harespat, betegn, for alle
fremhvælvnin-ger på bagfladen af hasen ei. på
overgangen ml. denne og piben hos hesten,
h er som regel kun en skønhedsfejl, men
kan forårsage halthed.
haretinte, forstadium til en bændelorm
(Tænia serrata) hos hunden, alm. hos
hare og kanin under bug- og brysthinden,
Anne Hardenberg. Thomas Hardy.
navnlig på leveren, i nettet og
tarm-krøset, fuldvoksen så stor som en ært.
Også hos råvildt findes tinter, hvis
bændelorme lever i hunden. Ingen af arterne
udvikles hos mennesket,
hareøje (lagoph’thalmus), manglende evne
til at lukke øjet, kaldes således, fordi
haren menes at sove med åbne øjne.
hareøre (Bu’pleurum), slægt af
skærm-blomstfam. Urter med udelte blade og
gule blomster. 2 arter i Danm., sjældne.
Harfleur [ar’flö:r], lille fr. by v.
Seine-mundingen. I middelalderen vigtig
handelsby.
har’g ei. horg (oldn. horgr), hedensk
tempel; findes i stednavne i hele norden,
smlg. da. Harre, Harreby, Hørby.
’Hari (sanskrit: rødgylden), navn for
Vishnu, ind. guddom,
haricot vert [ariko’væ:r] (fr. haricot
bønne + vert grøn), en slags mørkegrønne,
smalle snitbønner.
’Hari-’Hara, i ind. rel. navn for en
gudeenhed bestående af Vishnu og çiva,
dyrket af visse hinduistiske sekter.
’Harild, Carl (1868-1932), da. arkitekt,
1906-21 arkit. ved den kgl. civilliste,
1921-32 palæforvalter ved Amalienborg,
1919-32 arkit. for Carlsberg. Har bl. a.
opf. Randers teater (1905), Hirtshals og
Morild kirker (1908, 1909),
krystalisvcer-ket på Fred.berg (1914) og enkedronning
Louises Egelund ved Hillerød (1917).
’Haringvliet [-vli:t], nordl. forgrening af
Hollandsch Diep.
Ha’rlri (1054-1122), arab. forfatter, har
efterlignet Hamadhänis makamer.
Harivamça [häri’vä»)Ja] (sanskrit:
krøniken om Hari, d. v. s. Krishna), ind.
episk digt, tillagt Mahäbhärata som
dennes 19. bog, rummer legendestqffet
om Krishna som den unge hyrdegud.
Harkov [’:«rkof] (Kharkov, Charkov), by
i N-Ukraine, Sovj.; 833 000 indb. (1939).
H ligger i et frugtbart landbrugsområde
og har stor fødevare- (sukker-) og
land-brugsmaskinindustri; endv. fremstilles
jernbanemateriel, værktøjsmaskiner,
elektrisk materiel, fodtøj og tekstilvarer.
Vigtigt trafikcentrum. Mange højere
skoler.,-Grl. 1654; 1919-34 Ukraines
hovedstad. Under 2. Verdenskrig erobret af
tyskerne 24. 10. 1941; sovj. offensiv
mod H maj 1942 afvistes; generobret af
russ. 16. 2. 1943, af tyskerne 14. 3. 1943,
endelig af russ. 22. 8. 1943. - Meget
store ødelæggelser.
’Harian, Veit (f. 1899), ty. filminstruktør.
Deb. 1936, en af Hitlertyskl.s
fremtrædende filminstruktører: »Jøden Süss«
(1940), »Frederik den Store« (1941),
»Den Gyldne Stad« (1942).
Harlekin (ital. Arlecchino), tjenerfigur i
• den ital. commedia dell’arte (ty.
Hans-wurst, fr. Crispin). Først i
Casorti-pan-tomimen udformet som elskerfigur.
harlekinsommerfugl ei. den store
stikkelsbærmaler (A’braxas grossulari’ata),
hvid sommerfugl m. sorte pletter og
gule striber; larven lever påf stikkelsbær
og ribs. Skadelig.
Harlem [’harlam], New Yorks
negerkvarter med centrum i nordl. del af
Manhattan.
1732 1723 1804
1805
1732
Alm. haremad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
