Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harridslevgård
Adolf von Harnack. Averell Harriman.
Harley-Davidson Motor Co. [’harli
’dæ:vidsn], amer. motorcykelfabrik i
Milwaukee, grl. 1905.
Harley Street [’h«:li ’stri:t], gade i
V-London ml. Oxford Street og Regent’s
Park; her bor Londons kendte læger.
Harma’gedon (hebr: Megiddos bjerg),
det sted, hvor if. Joh. Åb. 16,16 Jordens
konger vil samle sig til det sidste
mægtige, dæmoniske hæropbud mod Gud og
hans rige.
harmat’tan (arab.), hed og tør
ørkenvind i V-Sahara og Senegambien.
Har’modios og Aristo’geiton, to
athenere, der 514 f. Kr. dræbte tyrannen
Hipparchos.
harmo’ne’re (gr. harmonia
sammenføjning), stemme overens med, passe
sammen.
harmo’ni’ (gr. harmonia sammenføjning,
velklang), 1) mus., samklang, en af flere
forsk, toner sammensat forb.; 2) rigtigt
forhold ml. de enkelte dele af et hele.
harmo’nia præsta’bilita (lat:
forudbestemt harmoni), hos Leibniz betegn,
for den af Gud anordnede
overensstemmelse ml. de monader (enheder), hvis
samling han mente udgjorde verden,
harmonifremmed, mus., er en tone,
der ikke hører hjemme i den akkord,
den klinger sammen med.
harmo’nik, mus., læren om harmoniernes
slægtskab og forbindelse,
har’mo’nika (gr. harmonikos
sammenstemt), musikinstrument, hvor tonerne
frembringes af fritsvingende metaltunger
sat i vibration af en luftstrøm,
fremkommet enten ved indblæsning fra munden,
mundh, ei. ved at trække en bælg
(forsynet med klaviatur) i hænderne.
Opfundet omkr. 1829 i Wien.
har’monikadø’r, skydedør af stof ei.
læder, som ved oplukning sammenfoldes
som en harmonikabælg.
harmonilære, læren om
musikakkordernes indre sammenhæng og logiske følge,
harmoniorkester, orkester sammensat
af blæse- og slaginstrumenter,
harmoni’se’re, mus. sætte harmonier til
en given melodi,
har’mo’nisk (af harmoni), velklingende;
overensstemmende, svarende til.
harmonisk analyse, udvikling af en
periodisk funktion i trigonometrisk
række, især bestemmelsen af de første
væsentlige led i rækken, til teknisk ei.
andet praktisk formål, h udføres som
regel ved apparater: harmoniske
analysatorer.
harmonisk deling. Når fire punkter A,
B, C og D ligger på ret linie, således at
C og O deler liniestykket AB henh.
indvendigt og udvendigt i samme
forhold, siges C og O at dele AB
harmonisk. Punktparrene A, B og C, D kaldes
harmonisk forbundne,
harmonisk middeltal af en række tal
er den reciprokke værdi af det
aritmetiske middeltal af tallenes reciprokke
2
værdier, altså —-— for to tal a og
a + b
b (harmonisk mellemproportional),
harmonisk række, mat., den
(diver-gente) uendelige række
harmonisk svingning, en svingende
bevægelse af et legeme omkr. en nulstilling
forårsaget af en kraft, som er rettet mod
nulstillingen og proportional med
afstanden fra denne, h forekommer under
l807
indvirkning af elastiske kræfter og er
ligetidige, d. v. s. svingningstiden er
uafhængig af udsvingets størrelse,
harmoni’stik (af harmoni), teol., nu
forladt forsøg på at udligne modsigelser i
de bibelske skr. som kun tilsyneladende,
har’mo’nium (ordet dannet 1840 i
Frankrig), orgelagtigt tasteinstrument, hvor
tonerne frembringes af fritsvingende
metaltunger, der sættes i bevægelse ved
luft fra en blæsebælg, der er indbygget
iinstrumentet og trædes af den spillende
selv. Opfundet 1810 i Frankrig af G. J.
Grenié (1756-1837), der kaldte det
eks-pressiv-orgel.
harmoniøkonomer betegner spec. de
nationaløkonomer i midten af 19. årh.
(som Senior i Engl., Bastiat i Fr.), der
hævdede, at det
liberalistisk-kapitalistiske produktionssystem skabte fuldst.
harmoni ml. alle befolkningsklassers
interesser. h anv. også om senere forf. m.
lign. anskuelser.
Harms, Claus (1778-1855), ty. præst i
Ditmarsken og Kiel; bekæmpede
rationalismen.
’Harnack, Adolf von (1851-1930), ty.
evang. teolog, fra 1888 prof. i Berlin,
den liberale teol.s mest fremtrædende
repr. Hans hovedarbejder ligger på
kirke-og dogmehist. område (fremstillede den
tidl. kristne dogmeudvikling som en
hellenisering; grundlæggende arbejder
over kristendommens udbredelse i
oldtiden). I det opsigtvækkende skrift Das
Wesen des Christentums (1900) skelnede
han ml. Jesu ev. om Faderen og Pauli
ev. om Jesus. (Portræt).
’Harndrup, da. stationsby (Brenderup-
Odense); 538 indb. (1945).
’harnisk (keltisk), metal- ei.
læderklædning til værn for kroppen.
Harpagon [arpa’gj], hovedpersonen i
Moliéres komedie L’Avare (den gerrige).
’Harpagos, medisk feltherre, forrådte sin
konge, Astyages, til perserkongen Kyros,
og erobrede for denne Lilleasiens gr. byer
ca. 550 f. Kr.
’Harpalos, Alexander d. St.s finansmin.,
der 324 flygtede til Athen m. 6000 mand
lejetropper og 700 talenter og søgte at
rejse grækerne til oprør, men snart måtte
flygte til Kreta, hvor han dræbtes,
’harpe, 1) trekantet strengeinstrument,
der i forsk, former kan
føres tilbage til oldtiden.
Har 46-47 strenge, der
anslås m. fingrene.
Strengeneer stemt i c, men efter
Séb. Érards opfindelse
1810 af
dobbeltpedalhar-pen kan alle toner
forhøjes 2 halve toner, hvorved
enhver skala kan spilles;
2) (vistnok efter ligheden
med 1)), sold bestående af
paralleltløbende stænger,
som bruges til sortering af
sten, grus, kartofler, kul,
koks m. v.
’Harper and Brothers
[’bräösrz], amer. forlag i
New York, grl. 1817. Stor
bog- og tidsskr.-produktion.
harpesnegle (’Harpa), indopacifiske
for-gællesnegle, skallens store nederste
vinding m. talrige fremspringende ribber,
harpesten, sten harpet fra grus.
Harpestreng, Henrik (d. 1244), da. læge
og kannik i Roskilde. Forf. til den ældste
med. publikation på da., en urtebog,
samlet fra lat. kilder. H tillægges desuden
forfatterskabet til nogle lat. afh.
Harpignies [arpi’nji], Henri (1819-1916),
fr. maler. Tilknytning til
Barbizon-sko-len. Har malet alvorsfulde
skovlandskaber.
harpikser er nogle i vand uopløselige
gule til gulbrune stofter, der opløst i
æteriske olier findes i ved og bark af visse
træer - hyppigst nåletræer. Opløsningen
benævnes terpentin ei. balsam og flyder
ud af træerne ad naturlige kanaler ei.
ved beskadigelse af barken ved
insektstik ei. snitsår, h er opbyggede af
højmolekylære alkoholer (resinoler), syrer,
estere (resiner) og terpenagtige stoffer
(resener) samt mindre mængder af andre
1808
[-Dobbeltpedal-harpe.-]
{+Dobbeltpedal-
harpe.+}
stoffer f. eks. plantegummi. Forh. ml.
de forsk, stoffer bestemmer h-s
egenskaber og anvendelighed. Da h
indeholder syrer, kan de med metaller
danne salte (resinater). h anv. til lak,
fernis, papir (limning), sæbe og
sikkativer. Af vigtigere h skal nævnes kopal
og kolofonium, akaroid-h (overvejende
estere), dammar, elemi, mastix og
myrrha (overvejende terpener), rav
(fossilt h) og sandarak (overvejende
harpikssyrer). Sjellak er også en h, men
afsondres af en skjoldlus. - På mange
områder er natur-h nu stærkt trængt af
kunst-h, der er mere ensartede i kvalitet
og kan leveres med næsten alle ønskede
egenskaber.
harpiksolie fremkommer bl. a. ved tør
destillation af kolofonium (fyrreharpiks);
ved 3003 C fås pinolin, ved 330° lys
mel-lemh, svær olie og (som rest) kul og
harpiksbeg. h tjener til fremst, af
bogtrykfernis, til forbedring af smøreolier;
råolien neutraliseret med kalk til
konsistensfedt og vognsmørelse. Endv. anv.
h som transformatorolie, til skæreolier
(metalbearbejdning) og som spindeolier
(tekstil).
harpikssæber, resinater, især af
kolofonium (abietinsyre), har visse tekn. anv.
Alkalisaltene er uegnede som erstatn. for
alm. sæbe, da de klæber og for hurtigt
opløses; de er derimod egnede som
til-sætn. til sæber for at blødgøre disse,
ligesom h er mere stabile i hårdt vand
og saltvand (saltvandssæber). h anv.
endv. til papirlimning (aluminiumh), til
sikkativer (bly-, mangan- og
kobolt-resinater); med læsket kalk giver h
hærdet harpiks (til lakfernis, støbemasser,
isolation).
Har’pokrates (gr. Harpo’krdtés fra
ægypt. Heru-p-khart Horusbarnet), den
ægypt. gud Horus i sin egenskab af
Osiris’ (lille) søn.
harpsichord [’ha.psikå:d] (af vulgærlat.
harpa harpe + gr.-lat. chorda streng),
eng. betegn, for cembalo, i første række
cembalo i flygelform.
har’pu’n (fr. harpon, af ital. arpa hage),
spydlignende jagtvåben, hvis spids er
Eskimo-harpun. Nederst t. h. spidsen.
løst forbundet med stagen, så den løsnes,
når byttet rammes. Højt udviklet hos
eskimoer, hvor h bruges i forb. med
kastetræ; i øvrigt kendt hos mange
naturfolk til fangst på landjorden og til fiskeri.
Moderne h til hvalfangst er indrettet med
sprænggranat, der eksploderer når
h-spidsen er skudt ind i hvalen.
har’py’(ie), 1) i gr. rel. er harpyierne
[-’py’jsrna] kvindelige dødsdæmoner,
fremstillet halvt som fugle, halvt som
kvinder; 2) zool. (efter 1) a) (jHarpia
har’pyia), rovfugl m. meget kraftigt næb
og stærke kløer. Lever af aber og
dovendyr. Mellem-Amer. og nordl. S-Arner;
b) (Har’pyia), flyvende hund m.
rørformet, fremspringende næsebor.
Indonesien, Ny Guinea.
Har’ran, by i NV-Mesopotamien, i G. T.
passeret af Abraham på vejen fra Ur.
Berømt Sin-tempel. Omfattet med
særlig forsorg af den sidste babyl. konge,
Nabonid.
Harrar, anden stavemåde for Harar.
’harrasgarn, groft kamgarn bl. a. ti
tæpper.
Harreslev, ty. Harrislee, forstad til
Flensborg; 2 km SØ f. Padborg; 4566 indb.
(1946). Stor da. skole.
Harreslev1 går’d, anden stavemåde for
Harridslevgård.
Harrested, hovedgård NV f. Næstved;
fra 1723 i slægten Plessens eje, 1946
beslaglagt af staten som ty. ejendom.
Middelalderl. bygn., ombygget i 1840erne,
fredet i kl. B.
Harridslev’går’d, hovedgård S f.
Bogense; fra 1829 under Gyldensten.
Anselig renæssancebygning opført 1606 af
1809
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
