- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1810,1811,1812

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harrie

Hartmann

Harridslevgård.

Breide Rantzau, noget ombygget 1753,
fredet i kl. A.

’Harrie, Ivar (i. 1899), sv.
litteraturkritiker. 1926^40 v. »Göteborgs Handels- och
Sjöfarts-tidning«, 1940 _y._ »Dagens
Ny-heter«, 1944 chefred. for »Expressen«.
Repr. en kæmpende liberal humanisme.
Tjugotalet in memoriam (1935) og fl.
essaysaml. Endv. overs, af klass. fr. og
gr. litt.

Harries [’hari:s], Heinrich (1762-1808), ty.
forfatter, flensborger; skrev et
fødsels-dagsdigt tilChr. 7. (trykt 1790); omformet
blev det til den tidl. preuss,
nationalsang Heil Dir im Siegerkranz.

harrilgræs, alm. anv. navn for botnisk
siv (Juncus gerardi). h er alm. på
strandenge og er af bet. som kreaturfoder.

Harriman [’häriman], William Averell
(f. 1891), USA-diplomat, bankmand,
jernbanedir. Støttede New Deal.
Forhandlede 1941 i Moskva. Ambassadør
smst. 1943-46, i London marts-sept.
1946. Handelsmin. (efter Wallace) sept.
1946-apr. 1948; 1947 form f. USAs
komité f. Marshall-planen. Fra apr.
1948 USA-s repr. i Eur. vedr.
Marshall-planen. (Portr. sp. 1807).

Harris [’häris], Sir Arthur Travers (f.
1892), brit. luftmarskal (1941). Deltog i
1. Verdenskrig, fra 1919 i RAF. Fra 1918
fl. poster i Ægypten, Palæstina og
Indien. 1940-41 vice-chef f. luftstaben,
ledede 1941 RAF-delegationen til USA,
1942-45 øv.kommand. f. Bomber
Com-mand, siden 1946 leder af South Africa
Marine Corporation.

Harris [’häris], Frank (1856-1931),
eng.-amer. journalist og forfatter. Har red.
bl. a. »Fortnightly Review« og »Saturday
Re view«. Kritiske værkerom Shakespeare,
Oscar Wilde o. a., samt den sensationelle,
i Engl. forbudte selvbiogr. My Life and
Loves 1-4 (1923-27, da. 1942 (forkortet)).

Harris [’härisl, Roy (f. 1898), amer.
komponist. Hans musik, der er kendetegnet
ved en national accent, hviler på
klassisk grundlag og er præget af
vidt-spundne melodiske linier. 2 balletter, 7
symfonier, orkesterværker, f. eks.
Fare-well to Pioneers, Folk Song Symphony,
American Creed, korværker, en
klaverkoncert og kammermusik.

Harrisburg [’härisbarg], hovedstad i
Pennsylvania, USA, ved Susquehanna
River; 84 000 indb. (1940).

Harristweed [’h.äris ’twi:d],et håndvævet,
groft, kipret, uldent stof, fremstillet på
de ydre Hebrider (bl. a. øen
Lewis-with-Harris) opr. af håndspundet garn; lugter
af tørverøg fra tørringen, særlig i fugtigt
vejr; der findes maskin vævede
imitationer. Anv. bl. a. til sportstøj.

Harrogate f’härogit], kursted i N-Engl.
N f. Leeds; 52 000 indb. (1948). Jern-,
svovl- og kogsaltkilder.

Harrow (on the Hill) [’härouånöa’hil],
forstad til London, 18 km VNV f. City,
med berømt kostskole (grl. 1571). 219 000
indb. (1948).

’Harsdorff, Caspar Frederik (1735-99),
da. arkitekt, elev af Jardin
(kunstakademiet), studier i Frankr. og Ital. Vendte
1764 hjem m. projektet t. Fred. 5.s
gravkapel v. Roskilde domkirke (opf.
1774-1821), der skaffede H et professorat v.
kunstakad. Som embedsarkitekt (1770
hofbygmester) fik H stor indflydelse
(ombyggede Landkadetakad. <,(nu Østre
Landsret) 1769, Fredensborg 1772-76),
mærkelig v. sin i samtiden enestående
forståelse f. ældre da. arkit. (istandsæt-

1810

telse af Børsen, Rosenborg). Adskillige
privatbygninger: eget hus pd Kgs. Nytorv
(nu Forligsinstitutionen)(1780), Erichsens
Palæ (nu Handelsbanken) (1799) skyldes
H. Hans orig. kunstnersind var bestemt
af antikken; først var fr. klassicisme og
egne romerske studier grundlaget
(Herkulespavillonen i Kg.s Have (1773)),
derefter gl. gr. arkit. (kolonnaden på
Amalienborg (1794)).

harsk, udtryk for smagsfejl (»trannet«
smag) ved smør og andre fedtstoffer.
Smørret bliver h ved kem. forandringer
hidrørende fra forkert behandling ei.
langvarig opbevaring under luftens og
lysets adgang.

’Harsprånget, sv. vandfald i Stora Lule
älv, 9 km neden for Porjus. Faldhøjde
74,5 m på en strækning af 4,2 km.

Harstad [’harsta], no. ladested på Hinnøy
i Troms; 4300 indb. (1946). 3 km N f. H
den gl. Trondenes kirke.

Harte, landsby 3 km NV f. Kolding. Ved
H foretoges 1935-37 en boring efter olie,
hvorved man gennemborede kridtet og
nåede perm ei. trias. Dybde 1096 m, ved
954 m 17 cm stensalt. (Fundets ægthed
er blevet draget i tvivl).

’hartebeest [-be:st] (holl. hert (tidl. hart)
hjort 4- beest dyr) (Al’celaphus ca’ama),
S-afr. koantilope. Brunlig; meget
langstrakt hovede.

Hartel, Axel Christian (f. 1889), da.
politiker. Proprietær; Venstremand, 1934
tilsluttet Frie Folkeparti, 1932-35 medl.
af LS’s hovedbestyrelse. Folketingsm.
(Præstø a.) 1935-marts 1943. Søgte før
besættelsen samarb. m. da. nazister,
efter 9. 4. 1940 i nøje samarb. m.
tyskerne. Grl. sommeren 1941 »Dansk
Antikommunisme«, formand tilokt. 1943.
Arresteret 1945. 1948 dømt til 14 års
fængsel.

’Harter Aet [äkt] (efter d. amer. politiker
Michael Harter (1846-96) + aet lov),
amer. lov af 13. 2. 1893 om redernes
ansvar for godset. If. H kan rederen i
konnossementet fraskrive sig ansvar f.
besætningens fejl og forsømmelser v.
navigation og behandling af skibet
(»nautiske fejl«), medens forbehold m.
h. t. ansvar f. fejl v. godsets behandling
ved lastning, stuvning, opbevaring og
losning (»kommercielle fejl«) er ugyldige.

Hartford [’hartfsrd], hovedstad i
Connecticut, USA, ved Connecticut River, 70
km fra dens munding; 166 000 indb.
(1940). Grl. af hollændere 1633.

hartkorn (hårdt korn, d. v. s. rug ei. byg),
gl. da. måleenhed for jordens værdi;
opstod ved, at fæstebøndernes landgilde,
som ydedes i forsk, naturalier,
omregnedes t. fælles mål i rug ei. byg. Som
ligningsgrundlag har h været anv. længe før
enevælden; mere systematisk dog især
efter den alm. ansættelse til h ved
matriklerne af 1664, 1688 og 1844. Skattefri
jord betegnedes som privilegeret h
(sædegårde) ei. friheds-h
(embedsjor-der m. m.). Ved 1844-matr. kom der til
at gå 51/, tdr. land af den højest
boniterede jord (takst 24) på 1 td. h, som deles
i 8 skæpper, 1 skp. i 4 fjerdingkar og 1 fj.
i 3 album. Efter 1903 anv. h ikke mere ved
ejendomsbeskjitn., men har stadig bet. bl.
a.som statjst.mål og i forb.m.
minimumsgrænsen for udstykn.

Hartlepool [’ha:tlpu:l], by i NØ-Engl.;
17 000 indb. (1948). Skibsværfter. Fælles
havn med West-H.

C. F. Harsdoff: Kolonnaden på
Amalienborg.

l8ll

J. P. E. Hartmann. Henning
Haslund-Christensen.

’Hartley [-li], David (1705-57), eng. læge
og psykolog. I Observations on Man, his
Fame, his Duty, and his Expectations
(1749) forkæmper for associationspsyk.

Hartley-diagram [’hartli-] (efter d.
amer. radioing. R. V. L. Hartley (f. 1888)),
strømskema for mindre radiosender. Der
anv. en svingningsspole som
autotransformator.

Hartling, A/ads (f. 1885), da. skolemand,
politiker. Fra 1908 ved kbh. skolevæsen,
1936-44 form. f. Kbh.s
Kommunelærerforening, 1944 inspektør. 1945^17
un-dervisningsmin.

’Hartmann, Eduard von (1842-1906), ty.
filosof. Hovedværk System aer
Philosophie (1906-09). Hævdede i Philosophie
des Unbewussten (1868) den pessimistiske
opfattelse, at tilværelsens kærne er »det
ubevidste«, og at ulyst har overvægt over
lyst i denne verden, som derfor bør gå til
grunde. Påvirket af Schopenhauer.

’Hartmann’, Emil (1836-98), da.
komponist og organist, søn af J. P. E. H.
Deb. 1858 som komp. Skrev operaer,
scenemusik, 7 symfonier, symfoniske
fantasier bl. a. Hakon Jarl, ouverturer,
korværker, klaverværker, kammermusik
og sange.

’Hartmann’, Johan Ernst (1726-93), da.
komponist, f. i Schlesien. 1766 til Kbh.
1768 koncertmester i Det Kgl. Kapel.
Komp. musik til de Ewald’ske skuespil
Balders Død (1778) og Fiskerne (1780),
symfonier, kammermusik m. v.

Hartmann, Johannes (1865-1936), ty.
astronom, har angivet betydningsfulde
astronomiske instrumentkonstruktioner
og ydet bidrag på astrospektroskopiens
område.

’Hartmann’, /ohan Peter (1873-1942),
da. gynækolog. 1917 overlæge ved St.
Lucasstiftelsen.

’Hartmann’, Johan Peter £rnilius
(1805-1900), da. komponist; sønnesøn af J. E.
H. 1828 jur. embedseks. Uddannet af
faderen organist A. W. H (1775-1850).
Organist 1824 ved Garnisons Kirke,
1843 - efter Weyse - ved Vor Frue
Kirke. Modtog rige impulser fra Weyse
og Kuhlau. Musikken til Oehlenschlägers
»Guldhornene« (1832), dramaet »Olaf
den Hellige« (1838) og ouverturen ti!
»Hakon Jarl« (1844) giver fuldgyldigt
mus. udtryk for samtidens drøm om
nordens oldtid. Denne nord. tone
videreføres i balletten Valkyrien (1861)
og Thrymskviden (1868) og kulminerer
i korværket Vølvens Spådom (1872)
og i musikken til tragedien »Yrsa«
(1883). Endv. har han komponeret
operaer (Liden Kirsten, 1846), skuespil
-musik (Syvsoverdag 1840), 2. akt af
balletten Et Folkesagn (1854), 2 symfonier
(g og E), ouverturer (Axel og Valborg,
Correggio), kantater, korværker (Dryadens
Bryllup, 1858, En Sommerdag, 1854),
sange, klavermusik (Pris-Sonate op. 34,
1843), orgelmusik, sørgemarch ved
Thorvaldsens bisættelse (1844) m.v. (Portr.).

’Hartmann’, Julius (f. 1881), da. fysiker
1929 prof. i teknisk fysik ved Polyt.
Læreanstalt. Opfundet
kviksølvstråle-ensretteren og arbejdet med ultrakorte
lydbølger.

’Hartmann, Max (f. 1876), ty. zoolog og
biolog. Har især arb. med de lavere
organismers kønsforhold. Die Sexualität
(1943).

’Hartmann, Nicolai (f. 1882), ty. filosof.
Udgået fra Marburgerskolen forfægtede
han senere i Grundzüge einer Metaphysik

1812

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free