Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hartmann ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hasselbalch
lerne valseformede, under blomstringen
(febr.) slapt nedhængende.
Hunblomsterne indesluttede i knopper, der kun
er lidt større end løvknopperne; under
blomstringen ses de små, røde støvfang.
Vindbestøvning. Nødden omgivet af et
fliget hylster (hasen). 8 arter; i Danm.
er alm. h (C. avellana) alm. vildtvok-
Almindelig hassel.
Blad med nødder.
sende i kratskove; den er kendelig på
de kirtelhårede unge grene og
bladstilke. Af dyrkede former kan nævnes:
lambertsh (C. maxima) og tyrkisk h
(C. colurna). Alm. h er ofte undervækst
under eg. Veddets vigtigste anv. er til
hammerskafter.
’Hasselbalch [-Fk], Karl Albert (f. 1874),
da. fysiolog, plantefysiolog og godsejer.
Dr. med. 1899. Forstander ved Finsens
Lysinstituts laboratorium 1905-17. Ejer
af Borupgård ved Snekkersten 1916.
Landbrugskandidat 1918. Præs. i
Landhusholdningsselskabet 1934-43 og
æresmedlem i 1944. H har sammen med Fr.
Weis gennemført en række forsøg vedr.
hedeopdyrkning, ligesom H har foretaget
undersøgelser over kunstig tørring bl. a.
af lucerne.
Hasselbalchs Fond til Leukæmiens
Bekæmpelse er oprettet 1929 af Karl A.
Hasselbalch og hustru, f. Hagemann (f.
1879). Kapital 1949: ca. 850 000 kr.
Hasselbalchs Forlag, grl. 1916 af Steen
H. (f. 1881). Forlaget udsender da. og
udenl. skønlitt. samt større værker og
serien Hasselbalchs Kulturbibliotek.
’Hasselberg [-bærj], Per (1850-94), sv.
billedhugger; påvirket af samtidens fr.
skulptur i sine naturalistiske og lyriske
kvindefremstillinger, Snöklockan
(vintergækken) m. fl.
’Hassell, Ulrich von (1881-1944), ty. kons.
diplomat, gesandt i Kbh. 1926-30,
ambassadør i Rom 1932-38. Antinazist,
modstander af Ribbentrop, meddelagtig
i attentatet mod Hitler 1944, hængt.
Dagbogsoptegn. for 1938-44 udg. (da.
Det Andet Tyskland, 1947).
hasselmus (Muscar’dinus avella’narius),
lille brunlig gnaver m. langhåret hale, af
syvsovernes fam. I Danm. enkelte steder
på S-Fyn og S-Sjælland. Løvskovsform.
hasselnødolie, fed, ikke tørrende olie,
der udvindes ved kold presning af
hasselnødden, der indeholder 60-80%. h er
lysegul, velsmagende og anv. som
spiseolie og til forfalskning af mandelolie. Ved
varm presning fås en mørkere olie, der
anv. i sæbefabr.
■Hasselri’is, Louis (1844-1912), da.
billedhugger; Danmarksmonumentet (Østre
Anlæg, Kbh.), portrætstatuer, bl. a. af
Heine til kejserinde Elisabeths villa på
Korfu.
’Hasselrot [-ro:t], Bengt (f. 1910), sv.-da.
filolog. Prof. v. Kbh.s Univ. i romansk
filologi 1946. Værker om fr. dialekter.
hasselsnog, d. s. s. glatsnog.
’Hasselt (fr. [a’sælt]), hovedstad i prov.
Limburg, NØ-Belg.; 29 000 indb. (1948).
Kulgruber i omegnen,
jernbaneknudepunkt.
hasselurt (’Asarum euro’poeuni), indtil
10 cm h. urt af slangerodfam.;
stedsegrønne blade; indført som lægeplante og
senere forvildet. I haver som staude.
Hasseris, vestl. forstad til Ålborg. 7601
indb. (1945).
Hassing Jørgensen, Jens (f. 1872), da.
politiker. Bankdirektør (Sæby, Esbjærg,
fra 1903 Revisionsbanken i Kbh.).
Radikal, 1913-20 trafikmin., 1913-16 tillige
handelsmin. Direktør for Diskonto- og
Revisionsbanken 1921 til likvidation
1924, radikal folketingsmand 1935-43.
Hasskel [’häskslj, Arnold Lionel (f. 1903),
eng. journalist og balletforfatter. 1946
direktør for Sadler’s Wells balletskole.
’Hasso, Signe (f. 1915), sv.-amer.
filmskuespillerinde. Opr. i sv. film, siden 1943 i
Hollywood, bl. a. i »Himlen Må Vente«
(1944).
Hastelloy (efter fremstilleren, det amer.
firma //aynes Stellite Co. + eng. aXloy
legering), en række legeringer med høj
kem. resistens, bestående af nikkel med
varierende mængder molybdæn, krom,
mangan, kobber, silicium og jern.
hastighed er ved en jævn bevægelse
forholdet ml. den tilbagelagte vej og den
dertil anv. tid. For en ujævn bevægelse
defineres h i et givet tidspunkt som
grænseværdien af forholdet ml. vej og
tid, når tidsrummet bliver uendeligt lille;
den bliver lig med den h, hvormed
legemet ville løbe videre, hvis bevægelsen gik
over til at blive jævn fra dette tidspunkt,
h angives i cm/sec, km/timer osv.
hastighedsbestemmelser. Da. Motorlov
fastsætter, at højeste tilladte hastighed
for personautomobiler er 60 km på
hoved- og landeveje, 40 km på biveje og
i byer og bymæssige bebyggelser, alt
under forudsætning af gode
udsynsfor-hold. For lastbiler fastsættes den
maksimale hastighed i hvert enkelt tilf.;
kør-selshastigheden kan i øvr. kræves nedsat
på særlig farlige strækninger, hvilket
markeres ved vejtavler.
hastighedsmåler, for flyvemaskiner, se
fartmåler; for biler se speedometer.
hastighedsprøve, søv., afholdes for at
bestemme skibets fart ved forsk,
omdrejningstal af skruen.
’Hasting, vikingekonge, deltog i
Middel-havstogtet 859-61, hærgede Frankr.,
hvor han 866 dræbte grev Robert af Paris
og ca. 900 blev lensmand hos Karl den
Enfoldige.
Hastings [’hæistirçz], eng. badested ved
Kanalen SØ f. London; 65 000 indb.
(1948). I slaget ved H 14. 10. 1066 sejrede
Vilhelm Erobreren over Harald
Godwin-søn.
Hastings [’hæistirjz], Warren
(1732-1818), 1773-85 første generalguvernør
over alle brit. besiddelser i Indien.
Udvidede de eng. besiddelser stærkt;
interesserede sig for Indiens kultur.
Anklagedes 1788 af Burke og Fox f.
udpresning, frikendtes efter ruinerende proces
1795. (Portr. sp. 1820.)
hat, hovedbeklædning med stiv puld og
skygge, anv. allerede i den gr. oldtid.
Afløste ca. 1550 baretten som fornem
hovedbeklædning. Nutidens herreh m.
halvstiv, kløftet puld kom i brug ca.
1890. Fyrstelige damer bar h i 17. årh.,
og damer har altid båret h mere til pynt
end til nytte, h fremstilles af mange forsk,
materialer, herreh overvejende af filt,
de bedste af hårfilt fra hare, kanin, ged
o. a.; ofte pletteres materialet med et lag
filt af finere hår. Stive filth er behandlet
med shellakfernis og derefter farvet.
Stråh er enten tilvirket af sammensyet
stråfletning, bastfletning o. a. ei. også
flettet i eet stykke som f. eks.
Panama-li, der fremstilles af bladtaver. Dameh
er i høj grad underkastet moden m. h. t.
materiale og form.
Ha’tanga [fa-], 740 km 1. flod i det
mellemste N-Sibirien, til Ishavet.
Hatay [-’tai], tyrk. betegn, for
Alexan-drette-området.
Hathaway [’häAswæ:], Henry (f. 1898),
amer. filminstruktør. LJovedværk
»Englands Sønner« (1935), endv. adsk.
virkningsfulde film, bl. a. »Huset i 92. Gade«
(1945) og »Ring Northside 777« (1948).
’Hathor, ægypt. gudinde, opr. himmel-
og frugtbarhedsgudinde, senere
dødegudinde; manifesterede sig i form af en ko,
derfor ofte fremstillet med ko-hoved; af
grækerne sidestillet med Afrodite. - I
ægypt. arkit. anv. ofte en såk.
H-kapi-tæl, der på alle fire sider smykkedes af et
H-hoved, ofte med koører.
haubits
’Hätim (6. årh. e. Kr.), arab. lyriker, kendt
for sin ødsle gavmildhed og gæstfrihed.
Hatjatu’r jan[’atla-](eng. stavemåde
Kha-chaturian), Atram Iljitj (f. 1904 i Tiflis),
sovj. komponist. Elev af Mjaskovskij.
Har søgt inspiration i armensk
folkemusik. Klaverkoncert (1936),
violinkoncert (1940), to symfonier m. v.
Stalinprisen 1940, 42 (for balletten Gayna) og
1946.
Hatshepsut [-’fæp-] (ca. 1500 f. Kr.),
regerende ægypt. dronning. Ægtede efter
hinanden sine to halvbrødre Thotmes 2.
ogThotmes 3.; efter faderens, Thotmes l.s
død Ægypt.s regent. Opførte det store
tempel ved Deir el-Bahri, hvis relieffer
forherliger hendes regerings største
bedrift, en ekspedition til røgelseslandet
Punt ved Somalikysten.
hatsvampe (Hymenomy’cetes ei.
Agari-1cales), orden af køllespores vampe
(Basi-diomycetes), som især kendetegnes ved,
at sporelejet (hymeniet) beklæder en del
af frugtlegemets frie overflade, h-s
frugtlegeme er hyppigst hatformet, d. v. s.
sondret i en steril, stilkformet del,
stokken, og en hatformet del, hatten, på hvis
underside sporelejet findes. En meget
arts- og formrig orden, der deles i mange
fam. (paddehatte).
Hatt, Emilie Demant (f. 1873), da.
malerinde. G. m. Gudmund H. Har
foretaget fl. studierejser i Lapland s. m.
lappen Johan Turi, hvis arb. hun overs.
(1910); rejseskildr., naturalistiske
tegninger og malerier fra Lapland, senere
eksotiske billeder i ekspressionistisk stil.
Hatt, Gudmund (f. 1884), da. geograf og
arkæolog. Prof. i kulturgeografi ved Kbh.s
Univ. 1929-47. Har især udforsket
Danm.s ældste bebyggelse
(jernalderbopladser), arktiske og kulturgeogr.
(kunstvanding) problemer; udgav s. m. M.
Vahl Jorden og Menneskelivet 1-4
(1922-27). Skarpt kritiseret for ty.venlig
holdning under besættelsen; afskedigelse maj
1947 efter tjenestemandsdomstols
kendelse.
Håttatal [’ha:t:-] (oldisl: versemålsrække),
3. del af Snorres Edda, digt om kong
Håkon Håkonsson og Skule Jarl, i
virkeligheden en oversigt over de forsk,
versemål (102 vers) i skjaldedigtningen
med metrisk kommentar.
Hattepartiet, sv. polit, parti under
Fri-hedstiden, dannet efter 1730. Tog
navnet »Hattarna« i mods. t. det mere
forsigtige modparti, der spottedes som
nathuer. Ledende i H var Karl Gyllenborg,
Carl Gustav Tessin, A. J. v. Höpken.
Ved magten 1738-65, 1769-72.
Russ.-fjendtligt, led nederlag i krigen 1741-43;
støttet til fr. hjælp, reducerede i 1750erne
kongemagten til formalitet. Regulerede
industri og handel efter merkantilistiske
linier.
Hatteras, Cape [kæ:p ’hätaras], forbjerg
på USAs Atlanterhavskyst i North
Carolina på en klitø ud for Pamlico Sound.
hat’te’ria (’Sphenodon punc’tatus), eneste
nulevende repræsentant for
krybdyrordenen Rhynchocephalia, primitiv type
m. øvre og nedre tindingbuer. New
Zealand.
hat trick (eng: hatte-kunststykke;
præmieredes opr. med en hat), betegn, for
1) i cricket, at kasteren splintrer 3
gærder ved 3 på hinanden følgende
bowlinger, 2) i fodhold, at en spiller scorer 3 mål
i rækkefølge.
Hauberg, Peter (1844-1928), da.
arkæolog og numismatiker. 1887-1920
inspektør ved Den Kgl. Mønt- og
Medaillesam-ling. Hovedværk: Møntforhold og
Udmøntninger i Danmark indtil 1146 (1900).
Forestod restaureringen af Hammershus’
ruiner.
Hauberg, Sonja (1918-47), da.
forfatterinde. Af hendes 2 romaner vakte Syv År
for Lea (1944) opmærksomhed som
angreb på gymnasiet, men har større værdi
som digterisk levende bårne- og
ungdoms-psyk.
’haubits (éech. houfenice stenkaster, blide),
et kortløbet stykke skyts, h anv. over for
mål, der er skjulte bag dækninger, ei.
mål, der har mindst modstandsdygtighed
mod projektiler, hvis nedslagsvinkler
1816
1818
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
