Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hartmann ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hauch
hav
nærmer sig 90°, f. eks. overdækkede rum,
dækket af skibe o. 1. h udskyder derfor
sine projektiler i høje, krumme baner
med store nedslagsvinkler.
Hau’ch [-k], Carsten (1790-1872), da.
forfatter. Embedsmandssøn. Doktor i zool.
1821. Vendte 1827 hjem til et
naturvi-densk. lektorat i Sorø fra en 6-årig
udenlandsrejse, hvorunder han oplevede et
rel. og poetisk gennembrud (frugt af in
validerende sygdom). Prof. i æstetik v.
Kbh.s Univ. 1851. Af H-s dram. værker
er kun tragedierne Svend Grathe (1841) og
Marsk Stig (1850) og eventyrspillet
Søstrene på Kinnekullen (1849) af blivende
værdi. Mere terræn vandt romaner som
Guldmageren (1836), En Polsk Familie
(1839) og Robert Fulton (1853). Digte fra
dramer og romaner indgår i den lyrik,
der betinger hans varige ry og navnlig
findes i saml. fra 1842 og 1861. 1 frie
rytmer er bl. a. Christiane Oehlenschläger og
Bekendelse. Tragisk patos, dødslængsel og
gengældelsestro er hovedtræk i hans
ånds-personlighed, af hvis dybde man også
får indtryk gnm. 2 bd. Minder (1867-71)
og 3 bd. æstetiske ajh. (1855-69). (Portr.)
Hauch, Erik (1871-1945), da. læge. 1910
overlæge ved Rigshosp.s fødeafd. B; 1917
prof. v. Jordemoderskolen.
Hauch, Henrik (f. 1876), da.
landbopolitiker. Landbrugsskoleforstander
(Asmi|d-kloster) 1908-34, 1930-48 form. for
Foreningen af Jyske Landboforeninger, fra
1933 præsident i Landbrugsrådet,
fremtrædende talsmand f. landbrugets
synspunkter; landstingsm. (Venstre) fra 1918.
Apr.-juli 1940 min. u. p. (Portræt).
Hauch, Ludvig Alfred (1845-1938), da.
forstmand, søn af Carsten H.
1886-1915 forstinsp. ved Bregentved. H-s
virksomhed var skelsættende m. h. t.
kultivering af eg og bøg.
Hauch-Fausbøll, TAeodor (1879-1948),
da. personalhistoriker. Fra 1909
direktør f. Da. Personalhistorisk Institut, der
arb. m. arvesager og navneforandringer;
udg. en række personalhist. redegørelser,
bl. a. Slægtshåndbogen.
hau’d (fork. af lat. haud illau’dabilis ikke
urosværdig), anden karakter (deles
undertiden i h pri’m (primi gradus, af 1. grad)
og h se’cun’d (secundi gradus, af 2. grad).
Hauer, Jacob Wilhelm (f. 1881), ty.
reli-gionshistoriker, prof. i Tübingen; anså
kristendommen for et led i en rel.-hist.
proces og stræbte efter at finde frem til
en højere rel. ubundet af bekendelser.
1 kontakt med nazismen; 1933-36 leder
af »Deutsche Glaubensbewegung«.
Hauff, Wilhelm (1802-27), ty. forfatter.
Den let fabulerende H skrev bl. a. en
række eventyr, den hist. novelle Jud Siiss
samt, påvirket af W. Scott, den hist.
roman Lichtenstein (1826) fra H-s
hjemstavn Schwaben.
Hauge [’hau(y)a], Christen Nielsen
(1870-1940), da. soc.dem. Snedkerm. i Esbjærg,
fra 1898 journalist, fra 1909 folketingsm.,
medl. af den overordentlige kommission
1914-21, fra 1920 red. af »Fyns
Social-Demokrat«; indenrigsminister 1924-26,
handelsmin. 1929-35. Udg. erindringer.
Hauge [’häugs], Hans Nielsen (1771-1824),
no. vækkelsesprædikant, oplevede 1796
et rel. gennembrud i pietistisk ånd; bet.
forfatterskab. Hans indfl. på Norges
sociale og økon. udvikl, blev meget stor,
fordi han organiserede de vakte til
fællesforetagender af forretningsmæssig art.
Fængslet 1804-11 som rel. og social
oprører. Haugianismen blev kernen i det
19. årh.s no. kristendom.
Haugen-Johansen^ Henning (f. 1890),
da. bankmand, broder til K. H.-J., dir.
i Vejle Bank 1931; nationalbankdirektør
fra 1939.
Haugen-Johansen, ÄTnstian (f. 1882),
da. embedsmand; broder til H. H.-J.
1926 amtmand i Tisted, fra 1935
stiftamtmand i Kbh.
Haugesund [’häu(g)ssün:], no. købstad
(fra 1866), Rogaland, ved Karmsundet
N f. Boknfjorden; 18 000 indb. (1946).
H skylder sildefangsten og sildesaltningen
i 19. årh. sin opblomstring.
Haukelifjell [’häukali:-], 1680 m h. no.
fjeldparti på Hardangervidda. Over H
18x9
Warren Hastings. Carsten Hauch.
fører en ældgammel, i nutiden stærkt
trafikeret vej fra Telemark til Hardanger.
Haukland[’häuklan:],/l/j</r<><j.ç(1873-l933),
no forfatter. Gav i romanerne Ol-Jørgen
(1902-05), De Store Skoge (1905) o. fl.
storslåede skildr, af nordlandsk natur.
’Hauptmann, Car/(1858-1921), ty.
forfatter. Var i højere grad end broderen
Gerhart en schlesisk grubler og mystiker:
dramaet Krieg,ein Tedeum (skrevet 1913,
udg. 1914).
Hauptmann, Gerhart (1862-1946), ty.
forfatter. Schlesieren H skrev, ud fra
medlidenhed med samfundets små,
banebrydende naturalistiske dramaer med
minutiøs milieutegning, Vor Sonnenciufgang
(opført 1889), Die Weber {\S92). Samtidig
dyrkede H også symbolismen Die
ver-sunkene Glocke (1896). I romanen Der
Narr in Christo Emanuel Quint (1910)
skeptisk belysning af schlesisk mystik.
Stærkt producerende lige til sin død: Das
Abenteuer meiner Jugend (1937),
Iphigénie in Delphi (1941, drama). (Portr.).
Haupt- und Staatsaktionen [-unt
’Jta:tsaktsi’o:nan] (ty: hoved- og
pragtforestillinger), baroktidens folkelige ty.
skuespil. Den voldsomme, ofte hist.
handling krydres med Hanswursts
saftige improvisationer.
Hauraki Gulf [’ha:ura:ki, hau’räki
’gälf], bugt på New Zealands Nordø, 0 f.
Auckland.
Hau’rän, landskab i det sydl. Syrien; ca.
20 000 km2; væsentlig beboet af druser.
Talrige antikke ruiner og kristne
basilikaer fra 4.-6. årh.
’hausa, gruppe af negerfolk med
hamitti-ske sprog i Sudan ml. Niger og Bornu og i
N-Nigeria. Agerbrug, kvægavl, handel
og håndværk er hovederhverv; de fleste
er muhamedanere, men hedenske
stammer findes endnu. Kraftige statsdannelser
i middelalderen.
’Hauser [-zar], Kaspar (1812-33), ty.
hittebarn, der 1828 i yderst forkommen og
uudviklet tilstanddukkedeopi Nürnberg.
Blev derefter strengt opdraget og forevist
for talrige interesserede. Gav anledning
til fantastiske rygter om fornem
herkomst.
’Haushofer, Karl (1869-1946), ty.
geograf. Udviklede på grundlag af Kjelléns
geopolitik ideen om det stortyske
livsrum og påvirkede herigennem den
natio-nalsoc. ekspansion. Selvmord 1946.
’Hausmann, Manfred (f. 1898), ty.
forfatter. Skrev den romantisk-idylliske
vagabondskildring Lampioon kiisst
Mäd-chen und kleine Birken (1928, da. 1941).
hausman’nit (efter den ty. mineralog
J. E. L. Hausmann (1782-1859)), Mn,Oit
sort, tetragonalt mineral, der forekommer
sammen med andre manganmalme,
hausse [hå:s] (fr.), stigning i priserne på
varer ei. i kurserne på værdipapirer;
haussier [(h)åsi’e] ei. haussist, i eng.
og amer. børssprog ofte bull (tyr), den der
spekulerer å la h, d. v. s. foretager opkøb
i håb om ved senere prisstigning at kunne
sælge med fortjeneste.
Haussmann [as’man], Eugéne (1809-91),
ledede som Seine-præfekt 1853-70 under
Napoleon 3. saneringsarbejdet og
boulevardanlæggene i Paris,
hau’sto’rie (lat. haurire drage (vand) op),
sugeorgan, som findes hos mange
snylteplanter og tjener til opsugning af næring
fra værtplanten, i nogle tilf. også til fæste
af snylteren,
hautecombe [ot’kö:b],
cistercienserklo-ster i Savojen (grl. 1125), hvis kirke
rummer huset Savojens rigt smykkede grave.
1820
Henrik Hauch. Gerhart Hauptmann.
Haute-Garonne [otga’ron], fr. dept.
omkr. Garonne; 6367 km2; 512 000 indb.
(1946). Agerbrug, vinavl. Hovedstad:
Toulouse.
haute-lisse [ot’lis] (fr. haute høj (d. v. s.
lodret) -f lisse vævning), vævemåde, ved
hvilken gobeliner fremstilles på
vævestol med lodret kæde. Mønsteret væves
efter en ved siden af kunstneren stående
karton (mods. basse-lisse).
Haute-Loire [ot’lwa:r], midtfr. dept.:
5001 km2; 228 000 indb. (1946). Stor
kvægavl. Hovedstad: Le Puy.
Haute-Märne [ot’marn], fr. dept.,
afvandes af Marne; 6257 km2; 182 000
indb. (1946). Stort agerbrug, fåreavl.
Hautes-Alpes [ot’zalp], sydfr. dept.
opfyldt af Alperne; 5643 km2; 85 000 indb.
(1946). Bet. kvægavl, mejeridrift og
alu-miniumsfremstilling.
Haute-Saöne [ot’so:n], fr. dept. omkr.
Saönes øvre løb; 5375 km2; 203 000 indb.
(1946). Bet. agerbrug, i byerne tekstil-,
glas- og metalindustri.
Haute-Savoie [otsa’vwa], sydfr. dept.
omfattende Alperne omkr. Montblanc;
6188 km2; 270 000 indb. (1946).
Kvægavl og mejeridrift, stort turistbesøg.
Hovedstad: Annecy.
Hautes-Fagnes [ot’fanj], ty. Hohes Venn
(da: »de høje moser«), plateau i
Ardennernes østl. del, SØ-Belg.; bevokset med
hede og skov.
Hautes-Pyrénées [otpire’ne], sydfr.
dept. på N-siden af Pyrenæerne; 4534 km2;
202 000 indb. (1946), agerbrug og
kvægavl; hydroelektr. industri. Hovedstad:
Tarbes.
Haute-Vienne [ot’vjæn], fr. dept. i
centralmassivet; 5555 km2; 336 000 indb.
(1946). Stor kvægavl. Hovedstad:
Li-moges.
haut-relief [’oreljæf] (fr.), høj-relief.
Haut-Rhin [o’ræ], fr. dept. i Alsace; 3508
km2; 472 000 indb. (1946). Stor vinavl,
agerbrug, industri. Hovedstad: Colmar.
hav, den store sammenhængende
vandmasse, der dækker største delen (361,2
mill. km2 eller 70,8 %) af jordoverfladen
(510 mill. km2). De tre større dele af h,
der har analoge strømforhold m. m.
benævnes oceaner ei. verdenshave:
Stillehavet, Atlanterhavet og Indiske Hav i
mods. til h af anden rang (bihave).
Sidstnævnte inddeles i middelhave, som skærer
sig ind i fastlandene (f. eks. Østersøen) ei.
ligger ml. disse (f. eks. Ishavet) og
rand-have, der ligger ved fastlandenes rande
og kun er adskilte fra oceanerne ved
halvøer ei. øgrupper (f. eks. de østasiatiske
randhave, Vesterhavet). Til Stillehavet
(165 mill. km2) slutter sig 15 mill. km2
bihave, til Atlanterhavet (82 mill. km2)
24 mill. km2 bihave og til Indiske Hav
(73,4 mill. km2) 1,5 mill. km2 bihave, ialt
320,8 km2 oceaner og 40,4 km2 bihave.
-Den største havdybde er målt i
Filipiner-graven (10 800 m); verdenshavenes
gen-nemsnitsdybde er ca. 3800 m.
Saltholdigheden er ca. 3,5% (3,8% v. ækvator,
3,2 % ved polerne). Vandets temp.
svinger ml. 4-2° (polarhavene) og 36,5°
(Persiske Bugt).
Folkeretligt. Uden for de enkelte
staters søterritorium er havet frit, d. v. s.
står ikke under nogen stats højhedsret.
Færdsel, fiskeri og udnyttelse af havet i
øvr. står åben for enhver uden hensyn
til nationalitet. Ved traktat kan staterne
dog fastsætte regler gældende også for
det åbne hav, f. eks. til bekæmpelse af
smugleri, regulering af fiskeri og
beskyttelse af telegrafkabler.
i82I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
