- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1822,1823,1824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hartmann ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hawaiian-guitar

havkarudse

hawaiian-guitar fha:’waiian gi’ta:] (eng.),
strengeinstrument der bruges i jazzen.
Opr. en portug. form for guitar, der på
Hawaii udvikledes til et firestrenget
instrument, ukelele.
hawaiiblomst [ha’va:i-], d. s. s. Hibiscus.
Hawaii Øerne [ha’waija, -’waja] ei.
Sandwich Øerne, ca. 20 USA-øer i Stillehavet
omkr. 20° n. br.; 16 719 km2; 525 000
indb. (1947) (Kort se Nordamerika).
Størst er Hawaii, 10 399 km2; 71000
indb. (1946), opfyldt af høje
kuppelvulkaner, Mauna Kea (4217 m) og Mauna
Loa (4171 m), hvorfra lavastrømme
breder sig ud til alle sider. På SØ-skråningen
af vulkanen Kilauea i
Halemaumau-kra-teret er lavaen i stadig bølgende
bevægelse. Tættest befolket er Oahu med
Honolulu Bugten og Pearl Harbor.
Klimaet er trop., Honolulu har 21° i jan.,
25° i juli. NØ-passaten giver regn på
bjergene. Om vinteren byger fra
V-vinds-bæltets vandrende lavtryk. Øen Kauai
hører til jordens regnrigeste, 1300 cm
årlig. Passatsiderne er skovklædte,
læ-siderne steppe, det låve land opdyrket.
De vilde planter og dyr er ofte stedegne
ei. i slægt med amer. former. -
Befolkning 1947: 11 000 hawaiianere, 67 000
halvblods, 172 000 japanere, 142 000
hvide (1940), 52 000 filipinere (1940)
og 29 000 kinesere (1940). Eng. er
skolesprog. Univ. i Honolulu. Erhverv:
landbrug med landbrugsindustri er vigtigst.
1941 var der 995 000 ha dyrket jord,
deraf 2/3 sukkerplantager. Desuden dyrkes
ananas i småbrug, endv. kaffe, bananer,
sisal o. a. Handelen er rettet mod USA.
Centralt beliggende i Stillehavet. 1945-46
anløbet af skibe på 11 mill. t.
Telegraf-og radioforbindelse med USA og Japan.
Hovedstad: Honolulu på Oahu. Opdaget
afCook 1778, annekteret af USA 1898.
Styres af en guvernør. Især i 1930erne
stærkt udbygget som militærbasis; 7. 12.
1941 ramt v. jap. angreb på Pearl
Harbor.

’Håvamål (oldisl: den højes, d. v. s. Odins,
tale(r)). Under denne titel er samlet fl.
digte og brudstykker i Eddaen. Odin
fører ordet i fl. strofer. I første del af H
gives nøgterne og egoistiske leveregler,
et udtryk for nord., førkristelig
livsbetragtning og moral.
Havana, amer. stavemåde for Habana.
Ha’wära, off. Hauwäret, landsby i Ægypt.
i Faiyüm-oasen med levninger af
Ame-nemhét 3.s pyramide og mindetempel,
af grækerne kaldet Labyrinten,
hava’re’re, lide havari; gå i hundene,
hava’ri’ (arab. awäriya beskadigede varer),
tab og skade samt omkostninger i forb.
hermed ved ulykke ei. uheld til søs. Man
sondrer ml. Grosh (fællesh) og
partikulært h. Såvel grosh som partikulært h
kan forekomme ved skibs og ladnings
totalforlis.

havaribond [-bånd] (eng. bond
forpligtelse), forpligter ladningsmodtager til
at betale de på ladningen faldende
særlige og alm. udgifter i h. t. lovlig opgjort
dispache.

havaripenge, krav i anledn. af søskade
ei. udgifter v. groshavari og dispache;
h kan dækkes ved søforsikring.
’havbra’sen (’B/ama ’raji), ret stor,
sammentrykt, sølvskinnende fisk af
aborrefiskenes orden. Ved S- og V-Eur.s kyster,
nu og da i da. farvande,
havbugt ei. golf, større bugt.
havdige, dige, som beskytter mod
oversvømmelse fra havet.
’Hav’drup,da.stationsby(Roskilde-Køge);

873 indb. (1945).
havearkitekt, (oftest) gartner ei. arkitekt,

der projekterer og anlægger haver,
havebrug, dyrkning af køkkenurter,
frugter og blomster samt vedligeholdelse af
private haveanlæg. Erhvervsmæssigt
gartneri, frugtavl og grønsagsdyrkning
henregnedes tidl. til h under betegn,
er-hvervshavebrug.
havebrugskandidat, kandidat fra Den
Kgl. Vet.- og Landbohøjskole. Optagelse
på dennes havebrugsafd. er betinget af
bl. a. 4-5 års praksis ved gartneri. Selve
studiet varer godt 2*/i år.
haveby, bymæss. bebygg. under landlige

Havedderkop.

former; påbeg. i Engl. i 90erne, i Danm.
Grøndalsvænge, Kbh. (1915-28).
havedderkopper (Pycno’gonida),
leddyrklasse, ikke nærmere
beslægtet m.
edderkopper; ganske lille krop,
4-8 par lange lemmer;
både tarmkanal og
kønsorganer forlænget ud i
benene. Fortil en
sugesnabel og 4 små øjne.
Hannen bærer æggene.
Lever af at udsuge andre dyr; fl. arter i
da. farvande,
havehumle (’Bombus hor’lorum), humlebi,
underjordisk bo, nyttig for
rødkløverbestøvningen,
havehårmyg (’Bibio hortu’lanus),
skadelig i marker og haver, idet larven lever af
planterødder,
haveinspektør, kgl., titel for lederen af

de kgl. havers fællesanlæg,
havekunst, kunsten at anlægge og
udforme haver, en kunst, der allerede
dyrkedes hos oldtidens folk. Efter
anlæggenes ide kan man skelne ml. 2 hovedtyper:
a) den arkitekt, h, der har sit
form-præg fra arkitekturen. Hertil hører de
rom. haver, middelalderens klosteranlæg
og den ital. havestil i 16. årh. Den
nordeur. h blev stærkt påvirket af denne.
Frankr.s store havekunstner Le Nötre
skabte den fr. havestil (Versailles) efter
ital. forbillede. Den arkit. havestils
indflydelse findes op gnm. tiderne og præger
også store anlæg i nutiden, hvor opgaven
gør det naturligt (sportsanlæg, kirkegårde
o.l.); b) den landskabelige h soger sit
forbillede i naturen, den har fundet et
fornemt udtryk i den engelske havestil
(17. og 18. årh.) og i talr. herregårdshaver
i Danm.

Havel [’ha:fsl], 371 km I. ty. flod,
udspringer ved Neustrelitz, optager Spree ved
Berlin og udmunder i Elben,
havelock [’hæutak], ærmeløs kappe med
etel. fl. skulderslag; opkaldt efter den eng.
general H (1795-1857).
Havelock [’håvlåk] the Dane, i den
middelalderlige eng. digtn. navn på den da.
kongesøn Olaf Kvaran, der erobrede
Northumberland.
haveløber (’Carabus hor’tensis),
middelstor, alm. løbebille.
Havemanns Magasin A/S, stormagasin
i Kbh., grl. i 1880erne som en filial
afMa-gasin du Nord. 1898 blev Johan
Havemann (1870-1944) bestyrer, og 1919 købte
han virksomheden, som fra 1938 fik
navnet H; fra 1942 a/s. Aktiekap. 2 mill. kr.
’Haven, Lambert von (1630-95), da. maler
og arkitekt, på sin tid landets mest
alsidigt udd. kunstner, 1671
generalbygmester. Hovedværk: Frelsers Kirke på
Chr.havn (dog ikke spiret). H-s indflydelse
var stor, men kan ikke nøje afgrænses,
havengel (Squa’tina squa’tind), rokkelign.
haj, lever til dels nedgravet i
havbunden. Nu og da i da. farvande,
havepest, bot., d. s. s. ensidig klokke,
ha’verske kanaler (efter den eng. læge
Clopton Havers [’hävaz] (død 1702)),
kanaler i knogler, hvor blodkarrene ligger,
havesanger
(Sylvis borin),
lille, gråbrun
sanger.
Almindelig i
da. haver og
krat. Trækfugl,
haveselskaber, foreninger til
havebrugets fremme. Det ældste h er The Royal
Horticultural „Sö<2iety i Engl., grl. 1804.
I Danm. findes Det Kgl. Da. H, grl. 1830
(1948: ca. 2900 medl.), Østifternes H, grl.
1889 (1948: 28 379 medl.) og Det Jydske
H, grl. 1873 (1948: 24 812 medl.), der
tilsammen under betegn. De Samvirkende
Da. H (grl. 1900) samarbejder ofn en
række opgaver (bl. a. ved udsendelse af
et tidsskrift, vejledende småbøger,
konsulenter, vandregartnere og udstillinger).
(Jfr. endv. Kolonihaveforbundet (1908),
Da. Frugtavl (1927)).
havesnegl (Ce’paea
hor’ten-sis), alm. landsnegl, gullig
ei. rødlig skal m. mørke spi- - ~
ralbånd, hvid skalmunding. Havesnegl.

havetæge (’Lygus pabu’linus), smal,
grønlig blomstertæge, suger på blade og urter.
Skadelig på kartofler, jordbær m. fl.
haveugle (Ma’mestra ole’racea),
sommerfugl, hvis larver er skadelige på urter, bl.
a. tomatplanter,
havforskning, de videnskaber, der
beskæftiger sig m. havets udforskning i alle
hens. (geogr., fys., kem. og biol.). h er
navnlig udviklet i løbet af det 19. årh.
som følge af de tekn. fremskridt. Endnu
hen mod midten af 19. årh. kendte man
intet til de større havdybder.
Kabeludlægningerne og en række store eksped. i
1860erne og 70erne satte gang i h;
særlig bet. må tillægges den eng.
Challenger-eksp. 1872-76. 1 nyere tid har
indførelsen af ekkoloddet spillet en meget stor
rolle. Man har nu et ganske godt
kendskab til oceanernes geogr., fys. og kem.
forhold, hvorimod kendskabet til
dyrelivet på de virkelig store dybder (ud over
4-5000 m) endnu er meget sparsomt.
Havfrue, Den Lille, 1) eventyr af H. C.

Andersen (1836); 2) statue ved
Langelinie, udført af Edvard Eriksen, opstillet
1913.

havfruehår, alm. betegn, for den i da.

farvande hyppige brunalge strengetang.
havfruer er i folketroen kvindelige
havvæsener med menneskelig overkrop og
fiskehale; omtales ofte i folkeviserne, er i
regi. venlige og hjælpsomme væsener,
havgræs, 1) i snævrere bet. om slægten
Rupia (til vandaksfam.), som har 2 alm.
arter, med grenede, spinkle stængler, i
salt- og brakvand; 2) i videre bet. (brugt
af søens folk) alle grønne, græslign.
planter i saltvand, bl. a. bændeltang.
havgu’s kaldes i Jylland en kold tåge, der
dannes over Vesterhavet og på varme
dage af vinden føres ind over landet.
Haw-Haw, Lord [’hå:hå:], øgenavn for

William Joyce.
Havilland [’hävihsnd], Geoffrey de (f. 1885),
eng. kaptajn og flyvemaskinefabrikant,
der under begge verdenskrige har leveret
materiel til det eng. luftvåben.
H-fa-brikkerne er især kendt for
sportsmaski-nerne af Moth-typen og for
jager-bombe-maskinen »MoSquito«, der anv. meget i
de sidste år af den 2. Verdenskrig.
Havilland, Olivia de se De Havilland.
Havin, Henry (f. 1902), no. psykotekniker.
Forstander for Oslo arbeidskontors
psy-kotekn. institutt. Har bl. a. skrevet
Karakterisering. Et karakterologisk
grunn-skjema m. ordlister og hefter for
(selv-)ka-rakterisering (1944).
havjætter, if. folketro havvæsener, der

bringer ulykker over de søfarende,
’havka’l (isl. hdkall haj) (Somni’osus
micro’ cephalus), stor, indtil 8 m lang haj;

Havkai.

udbredt i arktiske have; undtagelsesvis
i Danm. Dvask bundform. Genstand for
bet. fiskeri, bl. a. ved Grønl. Af leveren
udvindes olie.
havkarudse (Cteno’labrus ru’pestris), lille
læbefisk. Sort plet v. grunden af
halefinnen. Alm. i tangbæltet.

i822

1823

1824

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free