- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1825,1826,1827

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - havkat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havkat

havtidse

havkat (A’narrhichas ’lupus), fisk af
aborrefiskenes orden, ret stor m. meget kraf-

tige kegleformede tænder. Lever af
muslinger, snegle o.l. I handelen under navn
af koteletfisk.
HawkeBay [’hå:k’bæi], bugt på Ø-kysten

af New Zealands Nordø.
havkvabber (’Onos), ret små torskefisk.
Den forreste rygfinne ganske lille, mange
skægtråde. Et par arter i da. farvande,
havkøer, i folketroen havfolkets kvæg,
der i alm. levede i havet, men som også
undertiden græssede på land.
’havlam’pret (Petro’myzon ma’rinus),
gråligt, ca. 1 m langt ålelign. havdyr af
rundmundenes gruppe. Yngler i floder, lever
i havet.

’havlit (efterfuglens skrig,omtr. »av-avlit«;

ogs. udt. [hau’lit]) (’Clangula hye’malis),
arktisk dykand, hannen m. forlængede
halefjer. Alm. vintergæst i da. farvande,
havmus (Holo’cephali), gruppe af
tværmunde, afviger bl. a. fra hajer ved at
have gællelåg. Huden nøgen;
dybhavs-former. Een art, den ca. I m lange alm.
h (Chimaera monstrosa) hyppig i det
dybe Skagerrak,
havmænd, if. folketroen havvæsener, der
fremkalder storme og ofte kræver ofre.
havmåge, d. s. s. sølvmåge,
havn, vandområde, der er således
beliggende ei. beskyttet, at det danner et
roligt bassin, hvor skibe kan losse og laste,
og søge hen i uroligt vejr. Opr. anv. de
naturlige h, såsom flodmundinger, vige o.
lign. Efterhånden som trafikken voksede,
udbyggedes disse h ved anlæg af
havnekajer, moler og bølgebrydere. På denne
måde er havnene i f. eks. London, Oslo,
Sthlm. og Kbh. opstået. Nutildags
anlægges havne også på åbne
kyststrækninger og må da beskyttes mod vejr og
sø samt materialvandring (tilsanding).
Sådanne h udbygges med en forhavn
(ill.) og beskyttes ofte yderligere v. hj. af
fritliggende moler, bølgebrydere, storm-

porte m. m. (Om de under Den 2.
Verdenskrig byggede invasionshavne s. d.).
En h skal have fornødent vandareal og
dybde til skibenes manøvrering, samt
an-lægsbroer og kajanlæg med
fortøjnings-redskaber og anordninger for lastning og
losning, h kan teknisk deles i kanalhavne
(f. eks. Odense h), flodhavne (eks.
Randers h) og søhavne (eks. Københavns h),
og efter anv. i koflardi- ei. handelshavne,
industrihavne, fiskerihavne, orlogshavne,
nødhavne etc. h kan være statsh ei.
kommunale, indrettet som toldh ei. som
frih uden toldkontrol. De betydelige
bygge- og driftsomkostninger ved en h
dækkes gnm. havneafgifterne.

Havndal, da. stationsby
(Randers-Had-sund); 589 indb. (1945).

havne, distrikt i den da. middelald.
ledings-ordning. Hver h stillede een mand.

havneafgift, en afgift, som skibe, der
benytter en havn, må betale som bidrag til
afskrivning og forrentning af
byggeomkostninger samt til dækning af
driftsomkostningerne. h beregnes på forsk,
måde i forsk, havne, idet de kan udregnes
udfra skibets tonnage ei. ud fra de lossede

39 1825

ei. lastede varemængder (vareafgift ei.
bropenge) ei. begge dele.
havnemole, mole, der tjener som anlægs-

plads for skibe,
havnepenge, afgift af skibe, der benytter
da. provinshavne ei. hertil uddybede løb.
havnetid, søv., forskel ml. månens
kulminations-klokkeslet (månen i syd) og
klokkeslettet for det første påfølgende
højvande for en given havn. Angives i
sejladshåndbøger og er af bet., hvor
tidevand besværliggør passage af barre ei.
flodmunding til havn og dok.
havnevæsen betegner i alm.
havneadministration, både den tekn. og den
økon., der oftest er knyttet til staten ei.
vedk. kommune. Kbh.s havn indtager
en særstilling som selvejende institution.
Den ledes af en havnebestyrelse med
havnedirektør til dagl. leder. Endv. findes
havnebygmester, ledende ingeniør og
havnekaptajn, ledende navigatør med
havnefogeder, havneassistenter og
havne-betjente til hjælp. I provinsen er enkelte
havne statshavne (bl. a. Esbjærg,
Frederikshavn, Helsingør og Hirtshals)
under vandbygningsvæsenets overledelse,
øvrige provinshavne er kommunale og
styres af byrådets havneudvalg. Visse
fiskeri- og bådehavne samt broer ejes af
landkommuner, fiskerlav ei. private, men
alle havne er underkastet Ministeriet for
Offentl. Arbejders overtilsyn gnm.
vandbygningsvæsenet. I provinshavne findes
havnemestre og havnefogeder samt
havneingeniører.
Havning, Thomas (f. 1891), da. arkitekt;
1944 kgl. bygningsinspektør. Har bl. a.
opført Alle Helgens Kirke i Kbh., St.
Markus Kirke, Århus (1933) og tegnet
fl. mindesmærker for faldne i 1.
Verdenskrig samt restaureret mange kirker,
havodder (En’hydra ’lutris), ret stor
odderart m. blød, fin pels, reduceret tandsæt;
lever af muslinger o. 1. Forekommer et
enkelt sted ved Californien samt i det
nordvestl. Stillehav. Kostbart pelsdyr.
Haworth [ha:/>], Walter Norman (f.
1883), eng. kemiker. Undersøgelser over
terpenernes og kulhydraternes kemi.
Nobelpris 1937.
Ha’worthia (efter den eng. botaniker
A.H.Haworth [ ’hå:a/>] (1767-1833)), slægt
af liljefam. Tykbladede urter m. uanselige
blomster. 60 arter i S-Afr.; mange
dyrkes som stueplanter,
havpattedyr, fællesbetegn. for de iøvrigt
ikke indbyrdes beslægtede
pattedyrgrupper, som lever i havet (sæler, søkøer,
hvaler). h har til svømning omdannede
lemmer, mangler ofte baglemmer, har
tenformet krop, mangler ofte ydre øre,
hårlaget svagt udviklet ei. manglende,
fedtlag under huden,
havre (A’vena), slægt af græsfam.
Topgræsser m. eet- ei.
fler-blomstrede småaks, hvis nedre
inderavne er
forsynet med en
knæbøjet, snoet
ståk. 50 arter,
især i den gl.
verdens temp. egne.
I Danm. er 5
arter vildtvoksende.
Kulturformerne
kan henføres til
flg. grupper:
top-li (A.sativa),p u
r-h (A. strigosa),
kamhel.
sværd-li (A. orientalis),
kinesisk h (A.
chinensis) og
nø-genh (A. nuda),
inden for hvilke
der findes et større antal mere ei. mindre
skarpt adskilte sorter. De i Danm.
dyrkede sorter tilhører næsten udelukkende
tophavregruppen. h har tidl. været den
mest dyrkede kornart i Danm.; men med
jordens stigende kultur og gødningskraft
og med fremkomsten af de nye tidligt
modne stivstråede bygsorter er arealerne
med byg i fremgang i forhold til h;
hertil bidrager også tiltagende angreb af
havreål. (1948: 333 000 ha 988 000 tons

1826

h). Bl. de bedste sorter er Svaløv
ørnh, Borris opush og Svaløv stålh.
Dyrket h stammer måske fra SØ-Eur. ei.
V-Asien, måske fra Centralasien. I
Mel-lemtyskl. har h været kendt i ca. 2000 år.
h er et let og sundt fodermiddel, der kan
anv. til alle da. husdyr, dog helst ikke
for ensidigt til svin. h har større
skalprocent end andet korn, hvorfor der går 1,2
kg til 1 F.E. De afskallede kærner bruges
til fremstilling af gryn, udbyttet ca.
52-60 %, bet. B-vitaminindhold.

(Erhvervsgeogr.). I større mængder
dyrkes h kun i Eur., Sovj., USA og Canada.
Verdensprod. 1936-38 var 65 mill. t (1946
ca. 57 mill. t). Heraf avlede Sovj. (især i
Ukraine) og USA (N ogV for de store søer)
hver fjerdedelen. I Eur. er h vigtigste
kornart på De Britiske Øer, i Belg.,SkanT
dinavien, Letl. og Fini. Tyskl. og Fr. har
størst avl, omtrent som Canada. Normalt
kommer kun et par % i
verdenshandelen. De vigtigste eksportører er normalt
Argentina, Sovj. og Canada, mens Schw.,
Tyskl. og Storbrit. har størst import,
havreblomst, da. navn på Billbergia
nu-tans.

havrebrand (Usti’lago-arter),
brandsvampe, hvis sporer danner et sort pulver i
havrekærnerne.
havrelus (Siphon’aphis ’padi), grønlige
bladlus, der kan volde bet. skade på
havre. Overvintrer som æg på hæg, hvor
de første uvingede generationer lever,
havrerod ei. porrebladet gedeskæg
(Tra-’gopogon porri’folius), kurvplante med
blå blomster og lange helrandede blade;
har tidl. været dyrket for rodens skyld,
havreskalmel, affaldsprodukt fra
havre-grynsmøllerne. h er meget træstofholdigt,
egner sig derfor bedre som heste- og
kvægfoder end som svinefoder,
havreål (Hete’rodera ’schachti), rundorm,
sidder som hvide opsvulmninger på
rødderne af havre, fremkalder den såkaldte
havretræthed.
Havsfjorden [’ha:vsfjo:r3n] (oldn.
Hafrs-fjord), no. fjord i den nordl. del af Jæren;
her fandt det søslag sted, hvorved Harald
Hårfager (efter traditionen 872)
underlagde sig Norge,
havskildpadder (Chelo’niidae),
skild-paddefam., fladt, hjerteformet skjold,
lemmerne luffer, lever i havet; æggene
nedgraves i sandet på strandbredder,
havslanger, fællesbetegn. for forsk,
slægter (Pla’turus, ’Hydrus), der lever i havet.
Giftige, m. sammentrykt svømmehale.
Trop. have, kystformer; lever af fisk.
havstok, berøringszonen ml. hav og land,

også om strandvold og strandbred,
havsule, d. s. s. sule.
havtaske (’Lophius pisca’torius),
meterlang, flad tudsefisk, stort hovede; nu og
da i da. farvande,
havterne (’Sterna ma’crura), helt rødt
næb. Alm. i Danm., navnlig i de mere

åbne farvande; spredt ynglefugl. Ruger
i det nordligste Grønl., trækker om
vinteren til den sydl. halvkugle.
Hawthorne [’hå:/>årn], Nathaniel (1804
-64), amer. forfatter, en af Amer.s
betydeligste i 19. årh. Skrev et stort antal
fortællinger og romaner, hvoraf fl. først
udkom efter hans død. De vidner om
hans skarpe psyk. blik og skildrer de
første puritanere, der slog sig ned i New
Engl.; det menneskelige skyldproblem er
ofte deres hovedtema. Hans hovedværk
er romanen The Scarlet Letter (1850, da.
1854). The Complete Works 1-12 (1883).
hawthorn jars [’hå:/>å:n ’d3a:z] (eng:
tjørnekrukker), kin. porcelænskrukker
med låg fra Kang-hsi-perioden
(1662-1722), dekoreret med hvide, i den blå
bund udsparede blomstergrene,
havtidse (Hippo’phaés), slægt af
sølv-bladfam., buske med snehvid beklædning
af skjold- ei. stjerneformede hår, har
grentorne. Blomstrer før løvspring. 2
arter; i Danm. er H. rhamnoides, der også

1827

Til tryk juli 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0695.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free