- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1828,1829,1830

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - havkat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havtorn

hebraisk litteratur

Joseph Haydn. F. A. Hayek. William Hazlitt. Friedrich Hebbel.

kaldes havtorn, sandtidse og klintepil,
vildtvoksende på strandklinter og
sandklitter. h dyrkes af og til i haver,
havtorn, navn for havtidse og mandstro.
Hawtrey [>hå:tri], Ralph George (f. 1879),
eng. nationaløkonom og embedsmand;
internat, kendt pengeteoretiker,
havtæger (Halo’bates), slægt af vingeløse

damtæger, lever på havoverfladen.
Havundersøgelser, Internationale,
institution, stiftet på sv. initiativ i 1899,
hvis opgave er at organisere samarbejdet
ml. de nordvesteur. landes
fiskeriundersøgelser. Omfatter alle lande v. Eur.s
V-kyst, Nordsøen og Østersøen undt.
Rusl. Institutionens hovedkontor i Kbh.
(Charlottenlund Slot). Har gennemført
en række internat, bestemmelser til
fiskeriets beskyttelse, udgiver
publikationer; afholder reglm. møder, hvor
arbejdet planlægges,
havørn (Hali’aétus albi’cilla), stor,
bred-vinget ørn, mellemfoden kun fjerklædt
på øverste halvdel, som ældre hvid hale.
Nordl. halvkugle; i Danm. nu kun
vintergæst.

havørred, den form af ørred, som uden
for yngletiden vandrer ud i havet. Kan
blive meget stor (6-8 kg), kaldtes
undertiden laksørred,
havål (’Conger vul’garis), skælløs, indtil

2 m lang ålefisk. Lever kun i havet.
S-og V-Eur. Sjælden i da. farvande.

’Haxthausen, Holger( f. 1892), da.
dermatolog, prof. v. Kbh.sUniv. og overlæge ved
Rigshosp. fra 1931. Kendte arbejder over
teoretiske spørgsmål inden for
hudsygdommene.

Haydarpa$a [-’la], bydel i den asiat, del
af Istanbul; udgangsstation for banerne
til Lilleasien.

Haydn [haidn], Joseph (1732-1809),
østr, komponist. 1740-49 kordreng i
Wien, 1761-90 kapelmester hos den
fyrstelige familie Esterhåzy i Eisenstadt.
Besøgte London 1791-92 og 1794. 1804
æresborger i Wien. Hans store produktion
omfatter bl. a. operaer, 104 symfonier (nr.
45 fis (Afsked), nr. 85 B (La Reine), nr.
92 G (Oxford), nr. 94 G (Paukeslag), nr.
101 d (The Clock), nr. 103 Es
(Pauke-hvirvel), nr. 104 D (London)), 16
ouverturer koncerter for klaver, violin, violoncel,
fløjte, obo, horn og trompet, concertante
for obo, fagot violin og violoncel (1792),
83 strygekvartetter, 18 strygetrioer, 125
trioer for baryton, viola og violoncel, 31
klavertrioer. 8 violinsonater, kirkemusik
(12 messer m. v.), oratorier (Skabelsen
(1797-98) og Årstiderne (1798-1801)),
solokantater, sange, 52 klaversonater og
musik for spilleure. (Portræt).

Hayek (eng. I’hæiak], ty. [’haiak]),
Friedrich August von (f. 1899), østr.-eng.
liberalistisk nationaløkonom; prof. i London
fra 1931. Betragter kapitalknaphed som
årsag til de økon. kriser. (Portræt).

Hayes and Harlington [’hæizan(d) [-’ha:-lirjtan],-] {+’ha:-
lirjtan],+} vestl. forstad til London; 66 000
indb. (1948).

Haymarket Theatre [’hæima:kit ’/»ista],
eng. teater i London, grl. 1720. Nuv.
bygning fra 1821, ombygget 1878.
Fielding skrev fra 1730 sine stykker for denne
scene, hvor han 1736 var dir.

Hay-Pauncefote traktaten [hæ: [-’påns-fut],-] {+’påns-
fut],+} afsluttet af den amer. statssekr.
John Hay (1838-1905) og den eng.
gesandt i Washington J. Pauncefote (1828
-1902) 18. 11. 1901. H gav USA næsten
frie hænder m. h. t. det kommende
kanal-byggeri (Panama), navnlig garanteredes
ikke kanalens neutralitet. Engl. fik ret til
at bruge kanalen på lige fod m. USA. H
afløste Clayton-Bulwer traktaten.

Hay s [hæ:z], William H. (f. 1879), amer.
jurist. 1922 leder af det på samme tid af
filmproducenterne Zukor, Fox,
Gold-wyn og Selznick oprettede »Motion
Picture Producers and Distributors of
America«, senere alm. kaldt Hays’ Office.
1930 godkendte næsten alle amer.
filmproducenter en af denne institution
udarbejdet moralkodeks, der har udøvet en
kolossal, men ikke altid gavnlig
indflydelse på amer. filmproduktion.

Hayworth [’hæ:war/>], Rita (egl.
Margarita Cansino) (f. 1918), amer.
filmskuespillerinde. Opr. danserinde, kom i
midten af 1930erne til filmen. Var
soldaternes yndlings-pin-up girl under 2.
Verdenskrig. Også kaldet »atom-pigen«,
idet hendes billede var påmalet
flyvemask. under Bikiniforsøgene. Ofte
avisstof p. gr. af sit privatliv. Maj 1949 gift
m. Ali Khan, søn af Aga Khan.

Haüy [a-y’i], René Just (1743-1822), fr.
mineralog (broder til V. H), skaberen af
den krystallografiske videnskab ved 1784
at påvise, at krystalfladerne i en krystal
mat. kan afledes af en simpel grundform.
Han sluttede heraf, at krystaller har en
regelmæssig indre bygning.

Haüy [a-y’i], Valentin (1745-1822), fr.
blindepædagog (broder til R. J. H), grl.
den første blindeskole (Paris 1784) og
fremstillede den første reliefskrift.

haüyn [ay’i’n] (efter den fr. mineralog R.
J. Haüy), CaS04, 3NaAISiO„ b\dt
regulært mineral, der forekommer i
nefelin-holdige eruptiver.

’Hazael [-sa-], aramæisk konge i
Damaskus ca. 841 f. Kr., kæmpede mod Israel
og erobrede store dele af Østjordanlandet.

Hazelius [-’se:liüs]. Artur (1833-1901),
sv. museumsmand, opr. sprogforsker,
skaberen af Nordiska museet og
frilandsmuseet Skansen i Sthlm. Utrættelig
samler og fremragende pædagog; gjorde et
stort arbejde for at redde nordiske
kulturminder; kulturhist. forfatter.

Hazlitt [’häzlit], William (1778-1830),
eng. litt.historiker og essayist. H-s essays
er dels blandede Table Talk (1821-22) o.
a.), dels litt.-kritiske, f. eks. The
Charac-ters of Shakespeare’s Plays (1817-18) og
Lectures on the English Poets. Som
kritiker bidrog H til genoplivelsen af
interessen f. Shakespeare og hans tid. (Portr.).

H.B., fork. f. Hovedstadens Brugsforen.

h. c., fork. for honoris causa.

HC1, kem. formel for klorbrinte. Smlg.
saltsyre.

H. D., fork. titel f. personer m.
//andels-højskolens öiplomprøve.

H-dur, toneart med grundtonen h og 5
for tonerne c, d, f, g og a; paralleltoneart
til gis-mol.

He, kem. tegn for helium.

h. e., fork. for hoc est.

He’, da. stationsby
(Holstebro-Ringkøbing); 335 indb. (1945). Stor romansk
kvaderstenskirke. I. C. Christensen var i
mange år knyttet til H og er begravet der.

heade [’hæ:da](eng. head hoved), i
fodboldspil: støde til bolden med hovedet.

Headlam [’hædlam], Arthur (1862-1947),
eng. teolog og biskop, 1903 prof. i Oxford,

1923-45 biskop i Gloucester. Højkirkelig,
men ivrig modstander af anglokat.
kato-liceringstendenser. Fører i det økume
niske arbejde.
Head’ske zoner [hæd-] (efter den eng.
læge Henry Head (1861-1919)),
begrænsede partier på legemets overflade, der
svarer til bestemte afsnit i rygmarven.
Hearst [harst], William Randolph (f. 1863),
amer. bladudg. 1866 ejer af »San
Francisco Examiner«, 1895 af »New York
Journal«, senere endv. »New York
American« samt talr. andre aviser. H-s
presse omfatter 40 blade med samlet
oplag på 5 mill. eksemplarer. De præges
af store overskrifter, mange ill. og
sen-sationsstof.
heat [hi:t] (eng., egl: varme), sport, et
enkelt løb i konkurrence bestående af
to ei. fl. løb.
Heathrow [’hi:/>rou], flyveplads 18 km
V f. City, London. Her anlægges Londons
nye lufthavn, som skal være færdig 1953.
Heaviside [’hævisaid], Oliver (1850-1925),
eng. fysiker. Beregnede telefonstrømmens
udbredelsesforhold gnm. kabler og
påviste 1902 muligheden for eksistensen af
de for radio transmission vigtige
ioniserede luftlag (H-laget).
Heaviside-laget (efter O. Heaviside).
elektr. ledende luftlag i 100-200 km
højde. H bevirker, at radiobølger kan
opnå stor rækkevidde.
’Hebbel, Friedrich (1813-63), ty. forfatter.
Opvokset i trange kår i Ditmarsken,
1842 rejsestipendium af Chr. 8. Den
selvoptagne, grublende H-s dramer er
fortrinsvis filos. idédramer: Gyges und sein
Ring (1856), Herodes und Mariamne
(1850), Judith (1841), Maria Magdalena
(1843) (borgerlig tragedie), endv.
heltetrilogien Die Nibelungen (1862). (Portr.).
’Hebe (gr. ’hébé ungdom), i gr. rel.
personifikation af ungdommens blomstring og
ungdoms lyst, afbildet som en purung
livsglad kvinde,
hebefre’ni’ (gr. hébé ungdom + -freni),

tidlig form for ungdomssløvsind.
’Hebel, Johann Peter (1760-1826), ty.
forfatter. Epokegørende som
dialektdigter: Alemannische Gedichte (1803);
skrev endv. folkelige anekdoter.
’Heberden’ske knuder (efter den eng.
læge William Heberden (1710-1801)),
form for. gigtknuder.
Hébert [e’bæ:r], Jacques (1757-94), fr.
politiker. Fra 1792 bl. de ledende i
Paris’ kommunestyre, konventsmedlem
(Bjerget), udg. avisen Le Pére Duchesne.
Ivrig terrorist, kirkeforfølger.
Guillotineret marts 1794 sammen med sin gruppe
efter konflikt m. Robespierre,
he’bra’isk arkæologi, disciplin, som
fremstiller familieforhold, sæd og skik
m. m. i det gl. Israel,
hebraiske indskrifter med det
gl.-semit. alfabet er yderst sparsomme. Fra
Geser kendes den såk.
»kalenderindskrift« (9. årh.), fra Samaria en del
beskrevne ostraka (potteskår) (9. årh.),
segl o. a., fra Jerusalem
Siloah-indskrif-ten. I Lakish er fundet breve på
potteskår, fra ca. 600 f. Kr.
hebraisk litteratur, h i snævrere
forstand omfatter til forskel fra den jod.
litt. G.T.s skrifter i de palæstinensiske
jøders kanon, der fastlagdes ca. 100 e. Kr.
i Jabne. G.T. inddeles i den hebr. bibel
i de 3 dele: »Loven«, »Profeterne« og
»de øvrige hellige skrifter«. »Loven«,
som kaldes således, fordi lovstoffet
indtager en central plads i de 5 Mosebøger,
betragtedes af jøderne som den vigtigste
del og opnåede først kanonisk gyldighed.
Den indeholder dog ikke alene de love,
man førte tilbage til Moses, men giver
en skildring af menneskehedens og
specielt Israels hist. fra verdens skabelse
til Moses’ død umiddelbart før folkets
indvandring i det af Gud forjættede
land. Det er således historieskrivning
under et rel. synspunkt. Beretningerne er
blevet til under benyttelse af israel. og
fremmede kilder. Det fremmede stof,
som kan spores i urtidshist. (f. eks. til
skabelsesberetningen i 1. Mos. 1. og i
syndflodsfortællingen 1. Mos. 6-9) er
undergået en forandring og omformet

1732

1723

1830 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free