- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1834,1835,1836

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - havkat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hedeby-stenen

Hedvig Eleonora

Sven Hedin. Hans Hedtoft.

Hedeby-stenen, da. runesten, fundet
1797 på en mark nær Danevirke. Stenen
er rejst over en kriger, der faldt, da
Hedeby blev belejret,
hedefår, fællesbetegn. for små eur.
fåreracer, der ikke i væsentlig grad har
været underkastet forædling.
Hedegaard Christensen, Carl Christian
(f. 1894), da. maskiningeniør, siden 1938
statsbanernes maskinchef.
Hedehusene, da. stationsby
(Kbh.-Roskilde); 1676 indb. (1945). Industri.
Hedehus-Teglværket, /f/S, stiftet 1896.
Omfatter 2 teglværker med en samlet
årlig kapacitet af ca. 20 mill.
murstens-enheder, 1 kalksandstensfabrik med en
kapacitet på ca. 9 mill. enheder og 1
kalkværk med en kapacitet på ca. 9000 t.
Akt.kap. 1,5 mill. kr.
hedehøg, d. s. s. enghøg.
hedekultur, opdyrkning af heden til:
1) landbrug. Der foretages afbrænding af
lyngen om efteråret. Den flg. sommer
skrælpløjes. Tidl. henlå arealet 3-5 år,
inden det blev dybpløjet, så dybt, at
alen blev oppløjet. Derefter tilførtes
mergel og gødning, og første afgrøde var
sædv. rug. Forsøg viser, at opdyrkningen
kan foretages langt hurtigere. De bedre
redskaber til bearbejdning i forb. med
mergling umiddelbart efter
dybpløjningen samt tilførsel af rigelige mængder
fosforsyre gør det muligt at indtage
arealet til dyrkning allerede 1 ei. 2 år
efter opbrydningen; 2) skovbrug.
Tilplantning af hede sker nu sædv. således:
anlæg af brandbælter, afbrænding af
lyng, skrælpløjning, gentagen harvning
og pløjning med 1-2 års mellemrum,
indtil mortørven er omsat, derefter
reolpløjning til 40-50 cm dybde og foråret
derefter plantning, hvortil ganske
overvejende benyttes rødgran blandet med
’/, bjergfyr,
hedelyng ei. alm. lyng (Cal’luna vul’garis),
eneste art af slægten Calluna (lyngfam.),
en lille, 10-100 cm hoj, tæt forgrenet
busk med mods., små tykhudede blade,
forsynet med en hårklædt fure på
undersiden. Blomsten undersædig, 4-tallig,
bægeret blegrødt, større end den
sambladede krone. Blomsterne besøges
flittigt af bier, der ved at berøre
støvknappernes vedhæng ryster det tørre støv ud
i luften, hvorefter det føres bort af
vinden og senere fanges af de langt
fremragende støvfang, h er udbredt over det
meste af Eur., findes også i NV-Amer.
Karakterplante for N-Eur.s heder, trives
også godt i højmoser, h er mordannende,
anv. til brændsel, tækning, isolation og
foder.

hedelærke (’Lullula arbo’rea), lille
lærkeart m. fjertop. Ruger navnlig i sandede
egne m. spredte træer og buske. Ret
sjælden i Danm.
Hedemann, Hans (1792-1859), da.
general. Kommanderede marts-juli 1848
da. hær med Læssøe som stabschef.
’Hedemora, sv. købstad (fra 1459),
SØ-Dalarna; 4900 indb. (1949). Maskin- og
metalvareindustri.
Heden, den frugtbare moræneflade ml.

Kbh., Køge og Roskilde, ca. 200 km2,
hedenskab, populær betegn, for
religionsformerne uden for kristendom, jødedom
og muhamedanisme.
Hedensted, da. stationsby
(Vejle-Horsens); 1204 indb. (1945).
Hedenvind-Eriksson [’he:d3nvind],
Gustaf (f. 1880), sv. forfatter. Tidl.
jordarbejder, sømand, bonde. Har udg.
er-faringsmættede arbejderromaner Ur en

G. IV. F. Hegel. Gunnar Heiberg.

fallen skog (1910), Det bevingade hjulet
(1928), opr. med soc., fra omkr. 1914
med universelt perspektiv.

hedcoldenborre, mindre varietet af den
til torbisterne hørende bille,
branden-borre. Hedeegne.

hedeopdyrkning, se hedekultur.

’Hedera (lat.), bot., navn for vedbend.

Hedeselskab, Det Danske, stiftedes i
1866 på initiativ af Enrico Mylius Dalgas.
Hovedformålet er tilplantning af heder
og andre egnede arealer, hegns- og
læplantning, afvanding og dræning,
kultivering af moser og enge, moseindustri,
tilførsel af kalk og mergel til
mergelfattige egne m. v. H har ca. 18 000 medl.,
medl.-bidrag ca. 100 000 kr., årligt
statstilskud 3-4 mill. kr.

hedeskratte (Bryo’dema tubercu’lata),
stor markgræshoppe, frembringer
skrattende lyd; forekommer på heder.

hedeslag, 1) med., beslægtet med solstik.
Forskellen ml. solstik og h er kun
årsagsmomentet, der ved h er høj
lufttemperatur, ved solstik derimod direkte
strålevarme på hovedet, h viser sig
ved pludseligt ildebefindende,
hovedpine, svimmelhed, hjertebanken,
undertiden stærk sved. Derpå hører sveden
pludselig op, huden bliver hed og tør,
og individet styrter pludselig om som
ramt af et slag, ligger bevidstløs hen med
lettere trækninger ei. kramper, meget
høj legemsump. Behandling: se
forstehjælp; 2) ved iernbuner de
sideforskydninger af et jernbanespor, som kan
optræde i stærk varme, h skyldes for
store trykspændinger i skinnerne, fordi
disse ikke kan udvide sig svarende til
temperaturstigningen, enten p. gr. af
lukkede temperaturspillerum ei. for fast
tilspænding ml. skinner og lasker henh.
sveller. Da h kan forvolde afsporinger,
søges de undgået v. iagttagelse af regler
for behandling og eftersyn af
jernbanespor i stærk varme.

hedesletter, svagt skrånende flader,
dannede af smeltevandssand i sidste istid.
De største i Vestjylland stammer fra et
tidspunkt, da isranden gik gnm.
Midtjylland.

hedgehog t’hæd3(h)åg] (eng: pindsvin),
apparat til udkastning af indtil 24
dybdebomber ad gangen (i løbet af ca. 2 sek.),
udeksperimenteret i løbet af 1942 som
modvåben mod de ty. u-både i slaget
om Atlanterhavet.

hedging [’hæd3i?)] (eng: indhegning, nemi.
af prisen) ei. sikringsarbitrage,
transaktion til undgåelse af prisrisiko på
varer. En erhvervsdrivende, der har købt
en vare, risikerer at prisen falder, inden
varen skal bruges. Han foretager derfor
h, d. v. s. han sælger et tilsv. kvantum
på børsen til samme pris pr. senere
termin. Er prisen faldet, når han skal
bruge den opr. vare, opvejes hans tab
ved, at han tilbagekøber på termin til
den lavere pris, hvad han solgte til
højere pris.

Hedin [-’di:n], Sven (f. 1865), sv.
opdagelsesrejsende, 1893, 1895-97,
1899-1902, 1906-08, 1927-35 rejser i
Centralasien, hvis afvandingsforhold han har
klarlagt (Tarim, Lop-Nor, Brahmaputras
kilder, Transhimälaya), og om hvis ældste
kulturer han har gjort bet. fund. Om
disse og andre vidensk. fund har han
publiceret adsk. arbejder foruden
populære rejsebeskrivelser, bl. a. Asien,
tusen mil på okäncla vägar 1—2 (1903),
Transh imalaya (1909; da. 1911), Stora
Hastens ßukt (1935; da. 1936) samt ung-

domsbogen Från pol till pol (1911; da.
1912). Polit, har H haft et for
Centralmagterne venligt standpunkt i 1.
Verdenkrig og vist stærke sympatier for
Det Tredie Rige. (Portræt).

He’djaz, arab. 41 Hidjåz [älhi’d3ä:z],
del af Saudi Arabien, ved Det Røde Hav
omkr. Mekka og Med i na; ca. 400 000 km2;
ca. 3,5 mill. indb., der dyrker korn og
dadler i oaserne ei. holder får. Hovedby
er valfartsbyen Mekka. - Historie.
Høvdingerne i H har tit haft ledende still,
i arab. politik, tit haft svært ved at
forsvare den frugtbare kyst mod
central-landets beduiner. Under 1. Verdenskrig
sluttede sheriffen af Mekka, Husain
ibn-’Äli, sig m. sin familie til Engl., tog
1916 kongetitel, anerkendtes som
uafhængig ved freden og tog 1924
kaliftitel. Sept. s. å. bukkede H under for
lbn Sa’üds angreb; fra 1926 tog Ibn
Sa’üd titel konge af H, hvilket Engl.
anerkendte 1927.

Hedjaz-banen, bane, der før 1.
Verdenskrig førte fra Damaskus over
Trans-jordaniens hovedstad Amman til Medina
i Hedjaz. Det sydl. stykke blev ødelagt
under 1. Verdenskrig og banen befares
nu kun til Ma’ån i S-Transjordanien.

’hedjra (arab. hidjrah), det arab. udtryk
for Muhameds brud med fødebyen
Mekka, da han i 622 e. Kr. begav sig
til Medina. h er udgangspunkt for den
muham. tidsregning.

Hedlund [’he:dlündj, Bull (f. 1893), sv.
grafiker; har bl. a. udført ill. til Anatole
Frances »Thais«.

Hedlund [he:dlünd], Sven Adolf,
(1821-1900), sv. redaktør. Liberal journalist,
1852-1900 hovedredaktør f. »Gøteborgs
Handels- och Sjöfarts-Tidning«;
göte-borgsk kommunalpolitiker, rigsdagsmand
m. afbrydelser 1867-89, ivrig for
frihandel.

Hedmark [’he:d-], no. fylke, omkr.
Østerdalen ml. den sv. grænse, Mjøsa og
Dovrefjell; 27 509 km2, 168 000 indb.
(1946). Omfatter landskaberne
Østerdalene, Hedmarken, Solør og Vinger
(med Odalen). Et udpræget skovdistrikt,
mod N når fjeldene over skovgrænsen
bl. a. i Rondane (2183 m). Fra N til S
strækker sig Østerdalen. Skovbrug og
landbrug er hovederhverv. Købstæder:
Hamar og Kongsvinger.

Hedmarken [’he:d-j, no. landskab på
NØ-siden af søen Mjøsa; 2712 km2;
53 000 indb. (1946). H er en vekslen af
jævnt ei. bakket lavland og låve bjerge
omgivet af store skovstrækninger. Den
frugtbare jord er veldyrket.

hedningekristne, i oldkirken ikke-jøder,
som omvendte sig til kristendommen.

hedo’nisme (gr. hédoné lystfølelse), 1) i
etikken den opfattelse, at lyst er det
eneste ubetinget gode; 2) i psyk. den
teori, at lyst og ulyst er de eneste
hand-lingsbestemmende motiver.

Hedtoft (indtil 1. 11. 1945:
Hedtoft-Hansen), Hans (f. 21. 4. 1903), da.
soc.dem. Litograftrykker’ bidrog efter
1920 til opbygning af socialdem.
ungdomsbevægelse under skarp afstandtagen
fra kommunismen, folketingsm. fra 1935.
(Kbh.). Partisekr. 1935-39; 1939
Staunings efterfølger som forretningsfører for
Soc.dem. Forbund. Ildeset af tyskerne
for sine forbindelser m. ty. soc.dem.,
måtte febr. 1941 nedlægge sine
partihverv undt. folketingsmandatet. 1941-45
medl. af bryggeriet »Stjernen«s
direktion. Fra 1945 atter forretningsfører f.
Soc.dem. Forb. Arbejds-og socialminister
under Buhl apr.-nov. 1945, derpå ledende
i folketingsgruppens opposition mod
venstreregeringen. Fra 13. 11. 1947 chef f.
rent soc.dem. min. Førte forhandlende
politik. Efter forgæves forsøg på at
mægle ml. no. og sv. synspunkter i
nordiske forhandl. 1948-49 gik H ind for
Danm.s tilslutn. til Nordatlantiske
Traktat. (Portræt).

Hedvig Eleonora (1636-1715), .çv.
dronning. Datter af Frederik 3. af Gottorp,
1654 g. m. Karl 10. Gustav af Sv.
Deltog i formynderstyre for sønnen Karl 1 I.
og erter 1697 for sønnesønnen Karl 12.,
men uden afgørende polit. magt.

1732

1723

1836 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free