- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1837,1838,1839

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - havkat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hedvig Sofia

Heiberg

Hedvig Sofia (1681-1708), søster til
Karl 12. af Sv., 1698 g. m. Frederik 4.
af Gottorp, der ved dette ægteskab m.
kongens yndlingssøster knyttedes nøje
til sv. politik.

hedvin, betegn, for stærke vine
(alkoholindhold 14-23%), bl. a. madeira,
portvin og sherry.

Heegaar’d [’he’-J, Frederik Dreier (i. 1898)
da. radiotekniker. Fra 1926 ingeniør i
telegrafvæsenet, fra 1937 chef for
radiofonitjenesten, der varetager radiohusets

Heegaar’d [’he’-], Poul Sophus (1835-84),
da. filosof. Opr. hegeliansk påvirket,
senere mere empiristisk. Skrev bl. a. Om
Intolerance (1878).

Heegaard, St. P. Anker (1815-93), da.
fabrikejer, en af tidens største
industridrivende (maskiner, husholdningsgenst.).
H påtog sig store organis. opgaver som
formand for Industriforeningen og medl.
af Borgerrepræsentationen. Virkede for
oprett. af Det Tekn. Selskabs Skole 1876.

Heem [he:ml, Jan Davidsz de (1606-83
ei. 84), flamsk maler. Meget fremragende
nature-morte maler; repr. på kunstmus.,
Kbh.

Heemskerck [’he :msk<rrk], Maarten van
(1498-1574), holl. maler. Fra en
Italienrejse, hvor han kom under Michelangelos
indflydelse, hjembragte han en række
tegninger af Peterskirken under opførelse;
de er nu et vigtigt materiale til kirkens
bygningshistorie.

Heering [’he:-], Peter Frederik, da. firma,
grl. 1818. H fremstiller bl. a. den
verdenskendte kirsebærlikør: Heerings
cherry brandy (cherry cordial).

Heerlen [’he:rla], by i sydl. Holl., prov.
Limburg nær ty. grænse; 56 000 indb.
(1947). Centrum i det holl. kulminefelt.

Heerup [’he’-], Henry (f. 1907), da. maler
og billedhugger; medl. af »Høstudst.«;
fantasifuld, ofte symbolistisk
ekspressionist; »skraldeskulpturer« (fig. sammensat
af affald: ølkapsler, bræddestumper o. 1.)
og arb. i granitsten, som han har givet
liv ved en enkel tilhugning og bemaling.

He’faistion (d. 324 f. Kr.), Alexander d.
St.s ven; ægtede ligesom Alexander en
datter af kong Dareios; døde i Ekbatana.

He’faistos, i gr. rel. håndværkets, spec.
smedehåndværkets og ildens gud. H er
sandsynligvis af ugræsk opr. I den senere
fælles-gr. mytol. er H-s hustru Afrodite,
som er ham utro med krigsguden Ares.
I den rom. mytol. hedder de samme
personer Vulcanus, Venus og Mars.

’Hefele, Aarl 7oseph von (1809-1893),
ty. kat. kirkehistoriker, modstander af
ufejlbarhedsdogmet; berømt for sin store
Conciliengeschichte (1855-90).

’Hefner-’Alteneck [’he:f-], Friedrich
von (1845-1904), ty. elektrotekniker. Bl.
hans bet. opfindelser skal nævnes
H-lampen og en forbedring af buelampen.

’Hefner-lampe (efter Hefner-Alteneck),
lampe til fastlæggelse af den ældre enhed
for lysgiveres lysstyrke, h brænder med
amylacetat, flammehøjde 40 mm,
vægediameter 8 mm og giver lysstyrken 1
Hefner-lys (HL).

Heftye t’hæfty], Thomas (1860-1921), no.
embedsmand. Officer, forsvarsmin. 1903
og 1908; fra 1905 generaldirektør f. no.
telegraf- og telefonvæsen. Medl. af
internationale kommission vedr. Sønderjyll.
1919-20.

Hegar [’he:gor], Alfred (1830-1914), ty.
gynækolog. Fremragende operatør.

Hegel [’he’yal], da. boghandlerslægt. 1)
Frederik H (1817-87) blev i 1850 Jac.
Deichmanns efterfølger som direktør for
Gyldendal. Ved sin personlige kontakt
med den unge no. litt. (Ibsen, Kielland,
Lie o. a.) og det litt. gennembruds
forfattere (G. Brandes, I. P. Jacobsen o. a.),
som han knyttede nær til forlaget, førte
han dette frem i spidsen bl. da. forlag.
2) Jacob H (1851-1918), blev leder af
forlaget 1877. Under ham blev forlaget
efter sammenslutn. med andre, bl. a.
med Det Nordiske Forlag omdannet til
a/s. 3) Frederik H (f. 1880), 1919-39
admin. dir. for Gyld. Bogh.
Omorganiserede forlaget efter mod. metoder, bl. a.
ved egen salgsorganisation.

1732

J. L. Heiberg (d. 1928). J. L. Heiberg.

Hegel [’he:g3l], Georg Ifilhelm Friedrich
(1770-1831), ty. filosof. Hovedværker:
Die Phänornenologie des Geistes (1807),
Wissenschaft der Logik (3 bd. 1812-16),
Encyclopädie der philosophischen IViss
en-schaften im Grundrisse (1817), Grundlinien
der Philosophie des Rechts (1821). H var
den tyske romantiske spekulations
fornemste repr., som udformede et mægtigt
og indflydelsesrigt system, if. hvilket
tilværelsen består af en verdensfornuft,
der udvikler sig »dialektisk« gnm.
modsætninger (tese og antitese), som parvis
ophæves i en højere enhed (syntese),
der atter fremkalder sin modsætning,
som på ny ophæves i en endnu højere
enhed osv. Ud fra dette skema søges
alle fænomener forklaret, såvel i naturen
som i hist. (Portræt sp. 1835).
hegeli’a’ner, tilhænger af Hegels filos.
Hegelund, Peder (1542-1614), biskop i
Ribe; skrev som rektor ved Ribe skole
1576 skolekomedien Susanna efter lat.
forlæg af en ty. kollega. Et heri indlagt
orig. mellemspil, Calumnia (bagtalelse),
viser poet. evne.
hegemo’ni’ (gr. hégemonla ledelse), især
en stats politiske ledelse af en ei. fl.
andre; i oldtiden søgte Athen, Sparta
og Theben at vinde h over hele Grækenl.
’Hegerman’n-Lindencrone [-’lendan-],
Cai (1807-93), da. gensral.
Generaladjudant 1858, gik af 1859 efter konflikt m.
Berling, hvilket førte til min. Halls
afgang. Kommanderede 1864 4. division,
der uden at vise større initiativ trak sig
tilbage i Nørrejylland. Senere skarpt
angrebet af Monrad.
Hegermann-Lindencrone, Cai
(1881-1947), da. embedsmand, f. i Firenze, søn
af Joh. H. Efter jur. embedseksamen
1905 ansat i udenrigsmin., 1908 i
kultusmin., 1931 kontorchef i
undervisnings-min., 1938 chef for Det Kgl. Teater.
Hegermann-Lindencrone, Johan (1838
-1918), da. diplomat. Søn af Cai H. Da.
gesandt i Berlin 1902-12, støttede med
held regeringens forsøg på at vinde ty.
tillid, bidrog tiloptantkonventionen 1907.
Hege’sippos (gr. Hé’gésippos), kirkefader
fra 2. årh., kun kendt fra Eusebios’
kir-kehist., hvori der findes værdifulde
citater af et hist. arbejde af H.
’Hegewisch [-vil], Franz (1783-1865),
slesvigholstensk politiker. Læge, ven af
Lornsen, bidrog til udbredelse af dennes
ideer; moderat slesvigholstener, i
baggrunden i 1840erne.
hegling, behandling af spindetaver før
spindingen. Ved h slås taverne ned i en
slags karte og trækkes igennem sømmene.
Skæver og korte fibre (blår) bliver tilbage
i heglen. Anv. spec. ved hør.
hegn tjener til at spærre for færdsel ei. blot
til at markere ejendomsskel. Til levende
h, der tillige giver læ for vinden, anv.
forsk, buske og træarter. Jorddiger
bygges af græs - ei. lyngtørv, stengarder enten
helt af rå sten ei. kun den ene side stensat,
den anden af jord. Risgarder, nu sjældne,
dannes ved at vinde ris ml. nedrammede
staver, vindekæppeh af stolper,
forbundne med lægter, ml. hvilke der vindes
afkvistede grangrene ei. enebærstager.
Lægteh består alene af stolper og vandret
anbragte, slanke granstammer ei. lign.
Ved trådh erstattes lægterne af
galvaniserede jerntråde. Net- ei. trådvavsh
består af trådvæv udspændt på stolper.
Stakit laves ved påsømning af tynde
granstager ei. særlig tildannede
træstykker på to vandrette lægter, der bæres af
stolper. Plankeværk bygges af stolper,

1723

Joh. Luise Heiberg. P. A. Heiberg.

to vandrette lægter og derpå sømmede,
lodret stillede brædder.

hegnslovgivning. De gældende regler
findes i lov af 6. 3. 1869. Som hovedregel
er enhver grundejer pligtig at sætte og
vedligeholde halvt hegn mod naboer.
Loven giver nærmere regler om, hvilket
hegn der er lovligt. Sager om hegn
indbringes i reglen for hegnsynsmændene,
hvis afgørelser kan indankes for
landvæ-senskommissionen (evt. tillige en
overland væsenskommission).

hegnsplantning, hæk ei. plantning
tjenende til at give læ for vinden og
beskyttelse mod uvedkommende indtrængen,
tidl. også for ved stævning at skaffe
gærd-sel til risgærder. Til h anv. forsk, buske
og træarter som tjørn, avnbøg, vild rose,
hassel, pil, hvidgran o. a.

Hegvald [’he:gvald] (beg. af 12. årh.), sv.
billedhugger; virksom på Gotland; bl. a.
en m. runer signsret døbefont i Etelhem,
Gotland.

Hegyalja [’hed3oljo], bjergstrøg i
N-Ungarn; på H-s sydl. udløber ligger
vinbyen Tokaj.

Heiberg, Edvard (f. 1897), no.født, da.
arkit. 1930-31 ved Bauhaus, Dessau, 1932
ved byplanlaboratorium i Moskva.
Oprettede 1934 »Kooperative Arkitekter«.
Har især beskæftiget sig med
boligbyggeri bl. a. en del af parkbebyggelsen
Bli-dah (1934), Kantorparken (1939),
Bispeparken (1940), alle i Kbh.,
fagforenings-bygn. m. m. Mange radikale artikler og
skarpe indlæg mod da. boligpolitik.

Heiberg, Ella (f. 1891), da.
visesangerinde. Har især sunget stemningsfulde
småsange, nogle af egen komposition.

Heiberg [’hæibärg], Gunnar (1857-1929),
no. forfatter. Fortsætter som dramatiker
Ibsens linje; såvel H-s samfunds- og
karaktersatiriske skuespil, Kong Midas
(1890), Jeg vil varge mit Land (1905),
Paradesengen (1913), som hans anv. af
erotisk motiv i Balkonen (1894) og
Kjærlighedens Tragedie (1904) fremkaldte litt.
stridigheder og voldsomme
teaterdemonstrationer. H var en fremragende
sceneinstruktør og betydelig teaterkritiker.
(Portræt sp. 1835).

Heiberg [’hæibärg], Hans (f. 1904), no.
forfatter, kritiker og journalist. Har udg.
fl. romaner bl. a. Gutten i jacket (1931),
Ta den ring og la den vandre (1934), og
skuesp. Broen (1945), Minnefesten (1946).

Heiberg [’hæibärg], Jean (f. 1884), no.
maler; elev bl. a. af Matisse;
karakterfulde, koloristiske figurbill. og landskaber.

Heiberg, Johan Ludvig (1791-1860), da.
forfatter. Søn af P. A. H og hustru, efter
hvis 2. ægteskab med baron Gyllembourg
han 10 år gl. på faderens forlangende
måtte opdrages hos fremmede. Student
1809, 1817 dr. på en lat. afh. om Calderon,
efter spredte studier i mange fag, bl. a.
astronomi. Med nogle dram. arb. bag sig,
bl. a. Julespøg og Nytårsløjer (1817),
Tycho Brahes Spådom (1819), opholdt H
sig 1819-22 hos faderen i Paris, derpå
1822-25 i Kiel som da. lektor og vendte
hjem til Kbh. som tilhænger af Hegels
filosofi, under hvis strenge system han
også indrangerede sin indsats i det lette
drama, vaudevillerne, 1825-36, hvoribl.
Kong Salomon og Jørgen Hattemager,
Aprilsnarrene, De Uadskillelige og Nej;
af hans romantiske skuespil nævnes
Elverhøj (1828) og Syvsoverdag (1840).
Hans åndsaristokratiske, kølige
personlighed er modnest udtrykt i Nye Digte (1841)
(hvori En Sjal efter Døden) og i hans
ypperligt skrevne litt.- og kulturkritik. 1849

1837 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free