- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1840,1841,1842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heiberg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heiberg

Heise

-56 en omstridt chef for Det Kgl. Teater,
hvis primadonna var hans hustru.
(Portræt sp. 1838).

Heiberg, /ohan Ludvig (1854-1928), da.
filolog. Bestyrer af Borgerdydsskolen i
Kbh. 1884-95. Prof. i klass. filologi v.
Kbh.s Univ. 1896-1925. Udg. af de gr.
matematikere, især Archimedes og
Eu-klid, for hvilket han vandt stor
anerkendelse verden over. Udg. af gr. medicinere.
Talrige populære da. skrifter om antikke
emner, bl. a. Liv og Død i Gr. Belysning.
(Portr. sp. 1838).

Heiberg, Johanne Luise, f. Pätges
(1812-1890), da. skuespillerinde, datter af en
teltholderske på Dyrehavsbakken. 1820
på Det Kgl. Teaters balletskole. Blev i
1826 på hofteatret bemærket af J. L. H,
som bl. a. skrev vaudeviller
(»Aprilsnarrene«, »Nej«o.a.) til hende. 1831 blev hun
hans hustru og dermed midtpunktet i
tidens berømteste kulturhjem. Hendes
geniale evner strakte fra det
naivt-ynde-fulde til det erotisk spillende, og til sin
afgang, 1864, var hun - uden for tragedien
-Danmarks førende skuespillerinde. I
samspil med Michael Wiehe nåede hun sin
højeste udfoldelse i erotiske roller.
Angrebene på Heiberg forbitrede hendes
tilværelse, og hun trak sig tilbage s.m. ham
1858, men vendte 1859 tilbage til nogle
få glansfulde år; hun følte dog, at hendes
største tid - romantismen - var ved at
være forbi. 1867-74 virkede hun som
instruktør og fik bet. ved at indføre
Bjørnson og Ibsen i rep. - Af hendes egne
vaudeviller har En Søndag på Amager (1848)
og Abekatten (1849) haft scenetække.
1891-92 udkom Et Liv Genoplevet i
Erindringen, et af de personligste, skønt ikke
sandfærdigste da. memoireværker.
(Portræt sp. 1839).

Heiberg, Peter Andreas (1758-1841), da.
forfatter; filolog, embedseks. 1777.
Broget litt. virksomhed i fr. revolutionsånd
indviklede ham i fejder og processer og
kostede ham fl. bøder, indtil han julen
1799 landsforvistes (bl. a. for den
satiriske ordbog Sproggranskning), hvorpå han
slog sig ned i Paris; 1803-17 arb. i fr.
udenrigstjeneste; derefter pensioneret;
til sidst halvblind. Hans litt. særområde
er den beske polit, vise, det satiriske
lystspil (De Vonner og Vanner (1792) og m. a.)
og den polemiske journalistik. Helstøbt
personlighed, men kværulant og stundom
perfid. Efter hans forvisning ægtede hans
hustru, Thomasine, husvennen
Gyllembourg. (Portræt sp. 1839).

Heiberg, Peter Andreas (1864-1926), da.
arkivar, broder til filologen J. L. H;
Kierkegaardforsker. Skrev bl. a. En Episode i
S. Kierkegaards Ungdomsliv (1912), Et
Segment af S. K.s Rel. Udvikling (1918) og
S. K.s Rel. Udvikling. Psykologisk
Mikroskopi (1925).

Heide [’haida], Axel (1861-1915),
1897-1915 ledende direktør for Privatbanken.
Bidrog til septemberforliget 1899; bl.
Danm.s ledende finansmænd, svækket
ved krisen 1908.

Heide, //ans Peter (1811-95), da.
landmand. Fra 1859 ejer af Kærsgård ved
Horsens, hvor han drev et
mønsterlandbrug. H er den egl. stifter af Foreningen
af Jyske Landboforeninger, hvis første
formand han var.

■Heidegger, Martin (f. 1889), ty. filosof.
Udgået fra den Husserlske fænomenologi
udviklede H under påvirkning af S.
Kier-gaard i Se in und Zeit (1927) en dunkel
»eksistentialfilosofi«, if.hvilken mennesket
kastes ind i den hist. situation uden
mulighed for at forandre den, men ud fra en
grundoplevelse af angst prøver at
orientere sig.

’Heidelberg [-bærk], ty. by v.Neckar,
Würt-temberg-Baden; 112 000 indb. (1946).
Tyskl.s ældste univ. (grl. 1386); talr.
vidensk. institutter. Berømt ruin af H
slot (ødelagt af franskmændene 1688 og
1693 samt ved lynnedslag 1764). Handel
med vin og landbrugsprodukter. - Stor
turisttrafik.

Heidelberg-katekismen (udg. 1563), et
reformert bekendelsesskrift uden skarpe
teol. anskuelser; var fælles for lutheranere
og reformerte.

Heidelberg-mennesket, en forhist.
menneskeart. Af H kendes kun en underkæbe
fundet i Mauer ved Heidelberg. Kæben
er meget kraftig med vigende hage (altså
meget primitiv).

Heidenstam [’hæi-J, Verner von
(1859-1940), sv. forfatter; fil. dr. h. c. 1909;
Nobelpris 1916. Fremkaldte med sin
fantasirige og farveglade digtsaml. Val/fart
och vandringsår (1888), romanen
Endymion (1889) og programpjecerne
Renäs-sans (s. å.) og Pepitas bröllop (1890, s. m.
Levertin) 90ernes rige blomstring i sv.
litt. Brydning ml. æstetik og humanisme
mærkes i romanen Hans Alienus (1892)
og Dikter (1895), fører til erkendelse af
de nat. og moralske værdier, som
udtrykkes i hist. romaner og fortællinger bl. a.
Karolinerna 1-2 (1897-98, da. 1908-09).
(Portræt sp. 1844).

’Heidrun, i nord. mytol. geden, der malker
mjød, i Valhal.

Heifetz [’haifits], Jaseha (f. 1901),
russ.-amer. violinist, deb. 1913 i Berlin. Siden

1917 amer. statsborger.

Heijn [hæin], Piet (1578-1629), holl.
søhelt, slog spanierne i Vestindien og tog
1628 sp. sølvflåde m. millionværdier.

Heijö [hæid3o], jap. navn på P’yong-Yang
i NV-Korea.

heil [hail] (ty.), hil! Heil Hitler, ty.
hilsen 1933—45.

Heil’bronn, ty. by ved Neckar i
Würt-temberg-Baden; 78 000 indb. (1939).
Alsidig industri, vinhandel m. v. Ca. 60%
ødelagt i 2. Verdenskrig.

Heil Dir im Siegerkranz [zi :gsrkrants]
(ty: hil dig i sejrskransen), tidl. preuss,
nationalsang til melodien God save the King-,
teksten af H. Harries (1762-1802), der
skrev digtet til Chr. 7. af Danm.

’Heiler, Anton (f. 1923), østr. komponist
til orgelværker, klavermusik, sekstet samt
større kirkelige korværker som messe og
requiem.

’Heiler, Friedrich (f. 1892), ty. evang.
teolog, opr. katolik, prof. i rel.hist. i
Mar-burg 1920. Hans hovedværker er den
omfattende rel.hist. undersøgelse Das Gebet
(bønnen) (1918) og Der Katholizismus
(1923).

’Heilman’n, Gerhard (1859-1946), da.
maler, tegner og ornitolog; især
kunsthåndværk og bogillustrationer.

heilpædagogik (ty. heilen helbrede),
opdragelse og undervisning af sansedefekte,
talelidende, intelligensdefekte, vanføre og
psykisk vanskelige børn. Den kendteste
repr. for h er Hanselmann.

-heim, sidste led i germ. stednavne.
Udviklede sig meget tidligt til -um. Tidl. er
en række um-navne med urette blevet
opfattet som dativ pluralis.

Heimbach [’haimbak], Wolfgang (ca.
1615-tidligst 1678), da.-ty. maler; portrætter af
Chr. 5. som prins og Dronn. Sophie Amalie;
Arvehyldingen (1666).

’Heimda’l, i nord. rel. en gud bl. aserne,
vogter over kulthelligheden og knyttet til
den hellige jord, der anv. til at vie med.
H-s symbol i kulten var et vædderhorn
(Gjallarhornet).

Heimskringla f’hæims-], de no. kongers
saga fra Odins tid til 1177, affattet af
Snorri Sturluson. Navnet, der først
bruges ca. 1700, er dannet af
indledningsordene Kringla heimsins: verdens kreds.

Heimwehr [’haimve:r] (ty: hjemmeværn),
østr. ’nationalistorganisation, oprettet

1918 til kamp mod kommunismen; antog
fascistisk karakter, især da Starhemberg
kom i spidsen 1930. Bidrog til at knække
soc.dem. 1934; opløst af Schuschnigg
1936.

Hei’n, Piet (f. 1905), da. forfatter, ingeniør.
Under pseud. Kumbel udg. fl. samt. Gruk.
Foruden disse vittige og ofte vægtige
småvers bl. a. udg. digtsaml. Vers i
Verdensrummet (1941), Vers af denne Verden
(1948). Knyttet til »Politiken« (»At
Tænke Sig«). Formand for foreningen
»Een Verden« 1948. (Portræt sp. 1844).

Heine, Heinrich (egl. Harry) (1797-1856),
ty. digter. Voksede op i jød. hjem i
Düs-seldorf, studerede jura, understøttet af
rig onkel. Levede fra 1831 i Paris; de
sidste leveår var den vitale H næsten
lam. I H-s ungdomslyrik, Buch der Lieder

(1827), skaber foreningen af spot, ironi,
weltschmerz og naiv romantik helt nye
virkemidler, hvortil kommer
versekun-stens raffinementer. Med de åndrige,
impressionistiske Reisebilder 1-4 (1826-31),
hvori bl. a. Harzreise, indførte H den
smidige, letløbende journalist, stil i ty.
prosa. Kampen mod preuss, reaktion
kulminerede med verssatiren Deutschland,
ein Wintermärchen (1844, da. overs, ved
Seedorff 1945). H-s senere lyrik,
Roman-zero (1851), er lutret i smerte. H-s kunst
er mest værdsat uden forTyskl. (Portræt
sp. 1845).

Heine, Thomas Theodor (1867-1948), ty.
tegner. Knyttet som karikaturtegner til
»Simplicissimus« i München. Flygtede
under 2. Verdenskrig til Sv.
Retrospektiv udst. på Nationalmuseet i Sthlm.
foråret 1947. Erindringer Jeg Venter på
Underet (da. overs, efter ty. manuskr.
1946).

■Heine-Me’dins sygdom, anden betegn,
for bornelammelse, første gang beskrevet
i 1840 af den ty. læge Jacob Heine
(1800-79), medens den sv. læge Karl Oskar
Me-din (1847-1927) i 1890 påviste, at sygd.
skyldes en infektion.

Heinesen, Mogens (1545-89), færøsk
søfarer. Opnåede 1579 monopol på sejlads
på Færøerne af Fred. 2.; drev sørøveri,
flygtede 1584-87 til Holl. på gr. af
voldtægts- og blodskamssag; efter Fred. 2.s
død ramt af sin fjende Chr. Valkendorf,
der efter hurtig og hensynsløs
retsforfølgning fik H henrettet.

Heinesen, William (f. 1900), færøsk
købmand og forfatter. Digtsamlinger og
romaner på dansk.

’Heinicke, Samuel (1729-90), ty.
døv-stummepædagog, udformede
talemetoden; grl. 1778 Tyskl.s første
døvstummeinstitut i Leipzig.

’Heinkel, Ernst (f. 1888), ty.
flyvemaskinekonstruktør, hvis fabrikker før 2.
Verdenskrig byggede trafikfly og under
krigen specialiserede sig i jagere og
bombemaskiner (især den tomotorede
bomber-type He 111 og den firemotorede type
He 177).

Heinola [’hæi-], fi. by, ved Kymijoki.
4600 finsktalende indb. (1947). Grl. 1776.

Heinrich [’hainrix], mandsnavn, ty. form
for Henrik.

Heinrich (1862-1929), ty. prins, yngre
broder til Vilhelm 2. af Tyskl. Fra 1909
storadmiral og generalinsp. f. marinen,
under 1. Verdenskrig chef f. ty.
Østersøflåde. Udtalte sig skarpt mod da. håb
om grænseflytn. I øvr. uden polit,
indflydelse.

Heinrichs [’hæinriks], Erik (f. 1890), fi.
general. Øverstbefalende på Karelske
Næs i slutn. af vinterkrigen 1940; vidende
om forestående ty. angreb på sovj. dec.
1940. Øverstkom. efter Mannerheim
jan.-juli 1945, afsked efter Leinos medd.
om forsøg på antikommunistisk
militærkup.

Heinrich von ’Morungen (d. 1222), ty.
minnesanger. H-s lyrik er meget
kunstfærdig og samtidig personligt præget.

Heinrich von ’Ofterdingen, ty.
mester-sanger, deltog if. sagnet i sangerkrigen
på Wartburg. Titelhelt i roman af
Novalis.

Heinrich von Veldeke [’fældaka] (slutn.
af 12. årh.), ty.-nederl. digter. H-s epos
Eneit (ca. 1183) indleder den klassiske
ty. middelalderdigtning.

Heinse [’hainzs], Wilhelm (1746-1803),
ty. forfatter. I H-s erotiske kunstner- og
renæssanceroman Ardinghello und die
glückseligen Inseln (1787) tegnes førs.te
gang i ty. litt. det maleriske Italien.

Heise, Arnold (1837-1915), da. historiker.
1892-1908 rektor i Viborg. Kendt for sin
fremstilling af Danm.s hist. 1481-1536 i
»Danmarks Riges Historie«.

Heise, Peter (1830-79), da. komponist.
1857-65 sanglærer ved Sorø Akademi,
levede derefter i Kbh. Skrev operaen
Drot og Marsk (1878), syngespillet
Pa-schaens Datter (1869), balletten Cort
Adeler (1870), musik til skuespillene Fata
Morgana, Fjeldsøen (1865) og Bertran de
Bom (1873), korværket Tornerose,
symfoni, kammermusik m. v. Størst betyd-

1840

I841

1842

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free