- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1843,1844,1845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heiberg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heisenberg

hekseæg

ning har han dog fået med sine romancer
og sange, nærmere beslægtet med Kuhlau
end Weyse og påvirket af Rob.
Schumann. Sangene fra Hauchs »Robert
Fulton« (1853), Sydlandske Sange og Finske
Sange (1873-74) samt Dyvekesangene
(1879). (Portræt).
Heisenberg [’haizanbærk], Werner(f.1901),
ty. fysiker. 1926 lektor ved Kbh.s Univ.,

1927 prof. i Leipzig. Grl.
kvantemekanikken, der er en konsekvent videreførelse
af Bohrs atomteori. Nobelpris 1932.

’heiti [hæi-] (isl: benævnelse, navn),
poetisk omskrivning af enkelte ord (f. eks.
buölungr, ræsir ei. bengill for konge,
svarende til f. eks. da. ganger for hest)
især anv. i skjaldedigtn. (men også i
ed-dadigtn.).

Hejaz, eng. stavemåde for Hedjaz i
Arabien.

hejdukker, alm. stavemåde f. haidukker.
Hej’els’minde, badested ved Hejels Nor
og Lille-Bælt. Da.-ty. grænseovergang
1864-1920.

Hejle, Thomas P. (f. 1891), da.
teaterdirektør, opr. lærer. 1924-25 økonomidirektør,

1928 administrator for Dansk Skolescene.
1938-46 leder af Statens Filmcentral.

’Hejmda’l, da. eftermiddagsblad (Venstre)
i Åbenrå, grl. 1879 af bogtrykker H.
Matzen. 1893 købt af H. P. Hanssen, hvis
polit, talerør det var. Oplag 1947: 9500.
Hejnsvig, da. stationsby
(Kolding-Grindsted); 531 indb. (1945).
hejre (’Bromus), bot., slægt af græsfam.,
een- ei. toårige arter med
mangeblom-strede småaks i top. 100 arter, i Danm.
10, af hvilke ager-h (B. arvensis) dyrkes
og giver ret god afgrøde af hø, mens
blød h (B. mollis)
kun er af ringe bet.
som fodergræs.
hejrenæb ei. tranehals
(E’rodium), slægt af
storkenæbfam. Urter
med femtallige
blomster og spaltefrugt,
hvis delfrugter er
forsynet med en del af
frugtens næb. 60
arter, af hvilke een
(E. cucu’tarium) er
ukrudt over næsten
hele Jorden og også
alm. i Danm.
hejrer (Ar’deidae), 1) fam. af storkefugle,
langbenede,
langhalsede m. lige næb,
ofte forlængede fjer
på hoved og ryg.
Kolonirugere, lever
af fisk. Hertil bl. a.
rørdrum, nat-h,
sil-ke-h samt 2) egl. h
(Ardea), slægt af
store fugle, oftest
grålige farver,
takkede næbrande.
-Hertil den i Danm.
alm. fiske-h.
hejresvingel
(Sche-’donorus), slægt af
topgræsser. I Danm.
6 arter,
hejs, søv., gruppe af
signalflag, der hejses
samtidig,
hejseværk ei. vinde,
løftemaskineri for
byrder v. hj. af et
spil, der ved
håndkraft ei. maskinelt
drejer en tromle, hvorpå bæretovet ei.
-kæden opvikles.
’Hekabe, gr. He’kdhé, i de gr. sagn om
Troja Priamos’ hustru og Paris’ moder;
skildret i »lliaden« og Euripides’ drama
»H«

’Hekate, gr., He’katé, i gr. rel.
underverdens- og månegudinde, opr. fra Karien i
Lilleasien. På Aigina opførtes H-myste-

rier, prægede af orfismen. 1 alm. gr.
folketro opfattedes H som herskerinde over
nattens utysker,
heka’tombe (gr. hekatön 100 + bus okse),
en ofring af 100 dyr; også større offerfest.
Heka’tompedon (gr. hekatön 100 + pus
fod), alm. rund målangivelse i gr. arkit.;

Hejrenæb.

Fiskehejre.

Verner v. Heidenstam.

Piet Hein.

spec. en gængs, men sikkert fejlagtig
betegn. f. det gl. Athenatempel på
Akropo-lis S f. Erechtheion.

Hekkenfeld (af oldn. Heklufjall
Heklafjeld), den isl. vulkan Hekla, der if.
folketroen var heksenes mødeplads.

Hekla [’hæhglaj, vulkan i Island, 112 km
ØSØ f. Reykjavik, før udbrudet i 1947
1447 m h., derefter 1503 m. H er en 22
km 1., stejl ryg med en række kratere,
der har haft udbrud med omkr. 100 års
mellemrum og ofte ødelæggende, bl. a.
1294, 1693. Mange overtroiske
forestillinger knyttedes opr. til den, bl. a. at H
var en af Underverdenes porte
(Hekkenfeld).

heks, if. folketroen en kvinde, der ved hj.
af sort magi øver trolddom til menneskers
skade. Velkendt i hedenskabet.
Heksetroen levede videre i
både den kat. og
protestant. kirke; jfr.
hekseprocesser.

heks, i orlogsmarinen
U-formet samleled til kæde
ei. tovværk med
skruebolt ei. bolt med split;
i handelsmarinen kaldet
sjækel.

heksa- (gr. heks 6),
seks-.

heksa’e’der (heksa- -eder) polyeder m.
6 sideflader. Det regulære
h er d. s. s. terningen.

Heksa’émeron (heksa- + gr.
héntéra dag), digt (ei. afh.)
om skabelsens seks dage på
grundlag af fremstillingen
deraf i Genesis’ 1. kap.; i
Danm. haves en lat. H at"
Anders Sunesen fra beg. af
13. årh. og en da. af Arrebo fra 1630erne.

heksa’go’n (heksa- + -gon), polygon med
6 sider, sekskant.

heksago’na’le system, det (gr.
heksd-gönos sekskantet), krystalsystem med 3
i et plan liggende lige lange biakserog en

Heks (orlog).

Heksagonal dobbeltpyramide, heksagonal
prisme og basis samt kombination af
heksagonal prisme og pyramide.

derpå vinkelret hovedakse af afvigende
længde. Hovedaksen er seks- ell. tretals
omdrejningsakse, derfor krystallerne ofte
sekskantede. Vigtigste hemiedriske klasse
er den romboedriske.
’heksakis-okta’e’der (gr. heksakis 6
gange + oktö 8 +
-eder), krystalform i
det regulære system,
heksa’kor’d (heksa- +
gr.-lat. chorda streng),
mus., skala på seks
toner.

heksa’li’n (gr. heks 6)
ei. heksahydrofenol, d.
s. s. cykloheksanol.
heksa’me’ter (heksa- + -meter), et af 5
daktyler og 1 trokæ (ei. spondeus)
bestående versemål med visse
erstatningsmuligheder for hver af de 5 daktyler.
Tidligste forekomst af h i de homeriske digte
(9. årh. f. Kr.), siden det alm. gr. verse-

Peter Heise.

mål i episk og bukolisk digtning. I slutn
af 18. årh. skabte Voss og Goethe en ty
idyldigtning i h; både efterlignet og
parodieret af Oehlenschläger.
Homer-over-sætterne Poul Møller og Wilster dyrkede
h med held; af nyere da. digtere har
Sophus Claussen brugt det. Eks: vreden,
gudinde besyng, som greb Peleiden
Achil-leus (Iliadens 1. vers, Wilsters overs.). I
skemaet betegner «- markerende, x
ikke-markerende stavelse.

X~x X’

X<

X I X|

’X X ~X X’

’X

heksamety’le’n-tetra’mi’n (gr. heks =
6 + metylen 4- téttares = 4 + aniin) (CH2),
A’4 urinvejsdesinficerende middel; i
gum-miind. som vulkaniseringsbefordrer.
hek’sa’ner (gr. heks 6), C,Hlt, kulbrinter
af paraffinrækken. Der eksisterer 5
isomere. Størst anv. har normal (n-) heksan,
hovedbestanddelen af opløsningsmidlet
petroleumsæter.
’Heksapla (gr: den seksdobbelte),
bibelværk af Origenes fra ca. 240 e. Kr. med
G. T.’s tekst skrevet i 6 sideløbende
kolonner: på hebr., i gr. transskription og i
forsk. gr. oversættelser (Aquila,
Sym-machos, Septuaginta og Theodotion). H
er af stor betyd, for G. T.s tekstkritik
og for kendskabet til den ældste udtale
af hebr.

heksa’stylos (heksa- -(- gr. stylos søjle),

tempel m. 6 søjler i fronten,
heksateuch [-’töu’k] (heksa- +- nygr.
teüchos bogbind), nyere betegn, for De 5
Moseboger + Josvas Bog.
heksava’len’t (heksa- -f lat. valere være

gyldig), kem., havende 6 valenser,
heksekoste er misdannelser i form af gren^
purrer, tit af lighed med skadereder, på
træer, ofte fremkaldt af arter af
snyltesvampslægten Taphrina. Træffes f. eks.
hos birk.

heksemel, det fine pulver af de små
sporer, tilhørende* slægten ulvefod
(Lyco-podium); benyttes til bordfyrværkeri,
pudring af piller (for at de ikke skal
klæbe) og af støbeforme,
heksemester, mandlig heks ei. troldkarl,

der havde forskrevet sig til Djævelen,
heksemælk, med., vædske afsondret fra

nyfødtes bryst,
heksemærke ei. djævlem., anæstetisk
(ufølsom) plet på legemet; benyttet som
bevis ved hekseprocesser,
hekseprocesser, retssager mod
formentlige trolddomsudøvere, især fra middel
ald.s slutn. til ca. 1700; ved forhørene
anv. tortur; de dømte (flere
hundredtusind) brændtes,
hekseringe, reglm. ringformede grupper
af hatsvampe, h fremkommer ved, at
et til alle sider voksende mycelium
efterhånden dor bort i midten. Langs
indersiden svækkes ei. dør græsset, hvilket i
ældre tid mentes at skyldes hekse, der
nedtrådte det ved at løbe rundt,
heksesabbat, heksenes vilde fester s. m.
Djævelen på Bloksbjærg, Hekkenfeld
o. s. v. Afholdtes bl. a. påskeaften,
valborgaften, st. hansnat.
heksesalve, salve af forsk, plantegifte
(bulmeurt, pigæble o. s. v.), som heksene
ifi. folketroen indsmurte sig med, før de
fløj til heksesabbat,
hekseskud, hold over lænden, lumbago
oftest myose i rygmuskulatur; kan evt.
skyldes diskusprolaps,
heksesti, en af harer frembragt sti i korn.
hekseæg, det unge, underjordiske, runde
og hvide frugtlegeme af den i da. skove
alm. stinksvamp (Phallus).

1732

1723

1845 1732

Heinrich Heine.

Regulært
heksaeder.

Heksakisoktaeder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free