- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1846,1847,1848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heiberg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

heksoser

helikopter

hek’soser (gr. héks 6), vigtig gruppe af
kulhydraterne (»sukkerarter«),
monosakkarider, som indeholder 6 iltatomer
i molekylet. Bruttoformel C6//1206.
Kan dannes af di-, tri- og
polysakkari-derne ved hydrolyse. Mange findes i
planter. Vigtige eksempler er glukose,
mannose. galaktose og fruktose,
hek’sy’l (gr. héks 6), kem., det organiske

alifatiske radikal C6Hla.
hek’sy’lalkohol, CtH13OH, alkohol m.
6 kulstofatomer i molekylet. 17 isomere
kendes.

hek’ta’r (gr. hekatön 100 + ar) (fork: ha),

flademål, 100 ar = 10 000 m2.
hek’tik (gr. héksis legemskonstitution),
sygelig tilstand, karakteriseret ved
tiltagende afmagring, blodmangel, tab af
kræfter og høj feber (især ved
tuberkulose ei. kroniske betændelser); ’hektisk,
1) lidende af h; 2) unaturligt opstemt,
hekto- (gr. hekatön 100) (fork: h), i
metersystemet 100 x enheden,
hekto’gra’f (hekto- + -graf), apparat til
mangfoldiggørelse af skrift, der skrives
med en koncentreret opløsning af en
anilinfarve, f. eks. metylviolet. Når
skriften er tør, lægges den mod
overfladen af en masse bestående af en
blanding af lim, glycerin og vand, som
absorberer så meget af det skrevne, at det
kan afgive farve til ca. 50 tryk.
hektolitervægt, vægten i kg af 1 hl
korn.

’Hektor, i gr. rel. en heros fra Ilios, hvis
kult senere flyttedes til Theben. Hos
Homer er H kong Priamos’ søn, troernes
anfører, som dræbes af Achilleus ved
Troja.

Hektorovic [hæk’torovitj], Petar
(1487-1572), dalmatisk-kroatisk idylliker fra
Dubrovniks blomstringstid,
hektowatt (fork: hW), 100 watt.
Hel’, i nord. rel. døden, dødsgudinden og
dødsriget, opr. helheden af slægternes
enkelte gravhjem, hvor slægtens fred
råder. I vikingetiden skelnedes ml.
Valhal for dem, der fik en ærefuld død i
kamp, og H, et elendigt sted for alm.
døde.

Hel [hæl], ty. ’Hela, 32 km 1. tange ved
Polens N-kyst ved Gdarisk-(Danzig-)
bugten. Po. tropper forsvarede sig her
mod tyskerne til 1. 10. 1939.
hejagerbrug, en agerbrugsform, ved
hvilken agerbruget drives af mænd, mens
kvinder kun deltager deri som mandens
hjælpere.

Helagsf jället [’helags-], sv. fjeld, højeste

i Härjedalen (1796 m).
helbefaren kaldes en matros, som har
sejlet i 36 måneder og i den tid gjort
2-4 længere rejser.
’Helbig [-bix], Wolfgang (1839-1915), ty.
arkæolog. Sekretær v. det arkæol.
institut i Rom 1865-87. Ny Carlsberg
Glyptoteks etruskiske samling, hvis
tilblivelse for en stor del skyldes H, er
efter ham døbt H-museet.
Helder, Den [dan ’hældar], holl. by,
prov. N-Holl., over for øen Tessel;
32 000 indb. (1947). Fiskeri- og
krigshavn (Nieuwediep). Ved N-Holl. Kanal
forb. med Amsterdam.
Helena [’hælina], hovedstad i Montana,
USA, i rigt minedistrikt; 15 000 indb.
(1940).

’Helena (gr. He’léné), i gr. rel. en heroine
fra Peloponnes. Hos Homer den spar
tanske kong Menelaos’ hustru, hvis
bortførelse bliver anledningen til krigstogtet
mod Troja.
He’lena (f. 1888). da. prinsesse, datter af
hertug Frederik Ferdinand af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (brodersøn af Christian 9.), 1909 g. m. prins
Harald; udviste unat. holdning under
besættelsen, måtte forlade Danm. maj
1945, tilbage 1947.
Helena, sv. helgeninde kanoniseret 1164

med 31. juli som helgendag.
Helene (d. 1233), datter af Valdemar 1.
og Sofie, 1202 g. m. grev Vilhelm af
Luneborg, moder til Otto Barn.
Helene-kilde, berømt valfarts-kilde ved
Tisvilde i N-Sjælland; opkaldt efter den
sv. helgeninde Helena, hvis lig skal være
flydt i land på dette sted.

He’lenium, slægt af kurvblomstfam.
(sol-sikke-gruppen). Blomsterne gule, brune
ei. røde. 40 arter i N-Amer. 1 haver
dyrkes en mængde former, idet H hører
til de mest anvendelige og
iøjnefaldende rabatstauder,
hele tal, tallene . . ., -3, -2, -1, 0, 1, 2, 3,. ..
helfabrikat, salgsfærdigt
industriprodukt, som har gennemgået hele
produktionsprocessen.
’Helfferich [-rix], Kar! (1872-1924), ty.
politiker, nationaløkonom. 1908 direktør
i Deutsche Bank, 1915-16 finansmin.,
1916-okt. 1918 indenrigsmin.: kons.
partileder efter revolutionen, styrtede
Erzberger 1920, bidrog til at stabilisere
marken efter 1923.
Helfrich [’hælfrif], Conrad Emile Lambert
(f. 1886), holl. admirak 1942 allieret
højstkommanderende over samtl.
flådestyrker i holl.-ostind. farvande. 1945
højstkommanderende over de holl.
flådestyrker.

helg, i gl. da. ret et tidsrum - især i forb.
med de kirkel. højtider - i hvilket der
kun undtagelsesvis kunne holdes ting.
Voldshandlinger begåede i h medførte
forhøjet straf.
Helga, d. v. s. den hellige, nord.
kvindenavn.

Helgason [’hælyasån], Jon (1866-1942),
isl. teolog. H-s hovedværk er en Isl.s
Kirkehist. Isl.s biskop 1917-38.
Helgason [’hælyasån], Jön (f. 1899), isl.
filolog. Prof. v. Kbh.s Univ. 1929.
Udmærker sig som tekstudgiver ved
nøgternhed og stringent metode: Den store saga
om Olav d. hellige (1930 -41, s. m. O. A.
Johnsen) og Norron litt.hist. (1934). Udg.
1939 en saml. satiriske og seriøse digte.
Helge, d.v.s. den hellige, nord. mandsnavn.
H elgeandsholmen [hælga’ands-], holm

i Stockholm; her Riksdagshuset.
Helgedigte, tre heltekvad i Eddaen; især
kendt er de to om Helge Hundingsbane:
1) skildrer den triumferende Helge, der
erobrer sin elskede Sigrün ved at
nedkæmpe hendes fæstemand; 2) Helge
fælder Sigrüns fæstemand, fader og brødre
med undtagelse af Dag, der mod sin
vilje må dræbe Helge; Sigrün mødes
med den døde elsker i gravhøjen.
Helge ’Hundingsbane (gl. da. bane
drabsmand), nord. sagnhelt, der vinder
sit navn ved at besejre en kong Hunding;
H-s skæbne berettes i Helgedigtene.
’Helgeland [-galan:], no. landskab, den
sydl. del af Nordland fylke, ml. grænsen
til Trøndelag og landskabet Salten;
18 621’km2; 65 000 indb. (1946). Meget
afvekslende natur med evig sne (S
vart-isen), høje tinder (Okstindene),
skovbevoksede dale og dybe fjorde,
helgen, efter kat. opfattelse den, der ved
sit hellige liv ei. sin martyrdød straks
indgår i saligheden uden om skærsilden,
og hvis forbøn hos Gud man derfor kan
påkalde. H-s dødsdag (helgendag),
grav og relikvier æres med dyrkelse. Til
helgenværdighed kræves pavelig
kanoni-sation, men mange h æres rent lokalt.
Næsten alle kirker er indviet til en h.
helgenbilleder har fra oldkirkens tid
(katakomberne) været alm. i den kat.
og den ortodokse kirke og fremstiller
helgener, oftest m. glorie og attributter,
f. eks. Paulus m. sværdet. Jfr. ikoner,
helgenlevned, helgenbiografi; de fleste
h har opbyggelig tendens og er hist.
upålidelige,
helgenskrin anv. til opbevarelse af
helgenlevninger.
Helgenæs, halvø ml. Æbeltoft Vig og
Begtrup Vig; 22 km2; 729 indb. (1945).
På Draget, der forb. H m. Mols,
kampe-stensmuren Dragsmuren, efter sagnet
opført af marsk Stig, og S f. denne en
skanse, opført 1849 af general Rye.
Helgesen, Hans (1793-1858), da. officer
af no.-sv. slægt. Oberstløjtnant 1849,
holdt sept.-okt. 1850 Frederiksstad mod
slesvigholstensk stormangreb og
bombardement.
Helgesen, Poul, lat. Paulus E’liæ (ca.
1485-efter 1535), da. humanistog teolog,
discipel af Erasmus, streng kritiker af
kirk. misbrug og derved banebryder for
den da. Reformation. Så først i Luther

en ligesindet, men veg tilbage for et
kirkebrud. Støttede opr. Christian 2.,
men brød med ham; bekæmpede efter
1523 Reformationen i hvasse skrifter
og skildrede sin samtid i Skibbykrøniken,
periodens mærkeligste kildeskrift, præget
af humanismens interesse for
personlighederne og deres værd. Med urette kaldt
»Vendekåbe«.
Helgeån [’hælgaå:n], 193 km 1. sv. å i
Ø-Skåne. Ved H slag 1026 ml. Knud
d. Store og no.-sv. flåde, der trods
modsigende beretn. synes endt m. Knuds sejr.
’Helgoland [-tant], ty. ø i Nordsøen;
0,64 km-; 1939: 4500 indb.; fra 1946
ubeboet. Den nordl. del består af stejle
sandstensklipper, den sydl. er lav og
sandet, med klitter. Før 2. Verdenskrig
berømt badested. - H regnedes opr.
for at høre til Holsten; afstodes-1814 af
Danm. til Engl., der 1890 bortbyttede
H til Tyskl. mod indrømmelser i Afr.
Befæstedes stærkt. 1947-48 sprængte
englænderne befæstn, i luften.
Helgoland, slaget ved, søfægtning 9. 5.
1864 ml. da. eskadre under E. Suenson
(fregatterne »Jylland«, »Niels Juel«,
korvetten »Heimdal«) og de østr. fregatter
»Schwarzenberg« og »Radetzky« under
Tegetthoff. »Schwarzenberg« blev skudt

1 brand, hvorefter de fjendtl. skibe søgte
ind på neutralt eng. søområde ved H.

Helgoland Bugt, ty. Helgoländer Bucht,
farvandet ml. fastlandet og Helgoland,
del af Nordsøen,
helhedsassociation, form for
forestil-lingsassociation, beroende på at det første
emne indgår som led i det følgende,
helhest, en hovedløs, trebenet hest, der
if. da. folketro opholder sig på
kirkegårde og varsler død.
heli- (gr. hélios sol), sol-,
heli’a’kisk opgang (gr. héliakös hørende
til Solen), en stjernes første synlighed på
den østl. himmel kort før solopgang.
Sirius’ h spillede en rolle for ægypternes
kronologi, idet den indtraf omtrent
samtidig med Nilens stigen.
’Heliand[-ant](— ty.Heiland Frelseren),gl.
ty. rel., stavrimet epos (9. årh.).
Hovedkilden for studiet af oldsaksisk.
Heli’anthemum (heli- + gr. anthémion
blomst), det lat. navn for slægten soløje, af
hvilken fl. arter er alm. stenhøjsplanter.
Kaldes også solrose. H kendes let på, at

2 af de 5 bægerblade er mindre end de
andre.

Heli’anthus (heli- -f gr. dnthos blomst),

bot., solsikke,
helian’ti’n (af Helianthus), d. s. s.
metyl-orange.

heli’aster (gr. hélia’stai), nævningerne i

det gl. Athens folkedomstol (heliaia).
Heli’chrysum (heli- + gr. chrysös guld),
slægt af kurvblomstfam. H
bracte’a-tum dyrkes som prydplante og anv.
som evighedsblomst,
heliko- (gr. héliks snoning), skrue-,
propel-el. spiral-.

’He’likon (gr. Helikön [æli’kon]) (gr.
folkesprog: Palaiovoüni [paljo’vuni]),
bjergtop i Attika i Grækenland NV f. Athen;
1748 m. H var i oldtiden sæde for
kulten af muserne,
’he’likon (efter bjerget H), 1) cirkelrundt
blikblæseinstrument med toneomfang
som en tuba; 2) oldgr. instrument med
9 strenge.

heli’kopter (heliko- + -pter), spec.
flyvemaskinetype, uden bæreflader,
haleflader og sædv. fremadrettet propel, men

med én ei. fl. mek. drevne rotorer
(»møllevinger«), der tilvejebringer både opdrift
og fremdrift. De enkelte blade i en rotor
er meget lange, smalle bæreplaner, der

1732

1723

1846 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free