Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hellerup Idræts-Klub ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellerup Idræts-Klub
Helpman
Hellerup Idræts-Klub (fork. HIK),
Gentofte, grl. 1900; fodbold- og
tennisklub. 1948: 2274 medl.
Hellesens Enke og V. Ludvigsen A/S,
da. fabrik (Kbh.) for tør-elementer, grl.
1887 af W. Hellesen (d. 1892) og V.
Ludvigsen, på hvis fabrikation af det første
holdbare tør-element (1895)
produktionen er baseret. Stor eksport til hele
verden. Aktiekapital: 4,5 mill. kr. (1948).
Helles’pon’t (gr. Hel’léspontos), oldgr.
navn på Dardanellerne.
hellig, fuld af guddommelig kraft, opr.
betegn, for tidens og tingenes
beskaffenhed under kulten, senere spekulativt
filos. opfattet, mods. profan.
helligbrøde, i ældre retssprog krænkelse
af helligdagslovgivningen.
helligdag, 1) kirk. festdag med hel ei.
delvis lovbestemt arbejdshvile og
gudstjeneste. I Danm. foruden søndagene ca.
8 h; 2) i håndværkersprog og inden for
søv. snavset ei. umalet plet i nymalet
flade.
helligdagslovgivning, regler, der skal
sikre den offentlige fred på folkekirkens
helligdage. Gæld. lov er af 7. 4. 1936.
Indeh. bl. a. forbud mod arbejdskørsel,
ombæring af varer, offentl. forlystelser
før kl. 16. (evt. kl. 14). Særl. strenge
regler gælder for påsken (bortset fra
2. påskedag), pinsedag og juledag. Suppl.
regierom køb og salg findes i lovbekendtg.
nr. 204 af 20. 5. 1933, der dog ikke falder
ind under h i snævrere forstand.
helligdom, sted for kult, der har fået
bet. for videre kredse end den opr.,
ofte markeret ved et tempel.
Helligdommen, klippeparti VNV f.
Gudhjem, Bornholm.
Hellige Alliance, Den, fyrsteforbund,
stiftet på initiativ af Alexander 1. af
Rusl. 1815; deltagerne ville i kristen
broderkærlighed styre deres lande
patriarkalsk, uden krig. Tiltrådt af alle
eur. monarker undt. Georg 3. af Engl.,
paven og sultanen. Uden praktisk
stor-polit. bet.; i alm. bevidsthed
symboliserede H fyrsternes uvilje mod de
frisindede bevægelser. .
Hellige Fader, en af pavens titler.
Hellige Grav, Jesu grav i Jerusalem; skal
være fundet 326, sandsynligvis på det
rette sted. Der er rejst fl. hinanden
afløsende kirker på stedet.
hellige ild, den, stadig brændende ild
på brændofferalteret i israelitternes
helligdom (3. Mos. 6,5), bruges også i
overført forstand om ideel begejstring.
Hellige Jomfru, Maria, Jesu moder.
Hellige Kjortel, Den, Jesu usyede
kjortel, som siden 12. årh. skal findes i Trier,
hvor den jævnligt udstilles.
hellige krige, 4 krige i Old-Grækenland
med formål at beskytte oraklet i Delfi
mod fokæer og lokrer. Om islams h ifr.
djihåd.
Hellige Land, Det, kaldes Palæstina p.
gr. af dets centrale plads i jød. og
kristelig tradition.
Hellige Romerske Rige af Tysk
Nation (ty. das heilige römische Reich
deutscher Nation), det off. navn på det
ty.-rom. rige (962-1806).
Hellige Skrift, Den, betegn, for Bibelen
som bæreren af Guds ord til mennesker.
Den består af G. T., der ofte betragtes
som udtryk for Guds forberedende
åbenbaring, og N. T., hvor den fulde
åbenbaring kommer i Kristus. Særlig i den
protest. kirke har man, bl. a. ved at tale
om H-s verbalinspiration, ikke blot gjort
den til åbenbaringens eneste kilde, men
også til en udtryksform for Gud selv.
Helliges Samfund, De, et udtryk fra
3. trosartikel. Opfattes sædv. som
samfundet ei. menigheden af de hellige, men
betyder snarere fællesskabet om det hellige.
Hellige Stol, Den, betegn, for pavestolen.
Hellige Tre Konger, De, de »vise mænd
fra Østerland«, senere af legenden kaldt
Kasper, Melchior og Balthasar; ledet af
stjernen kom de til Jesusbarnet i
Bethle-hem og ofrede guld, røgelse og myrrha.
helliggørelse, teol. udtryk for den nye
livsførelse, der skal fremgå af
syndsforladelsen og retfærdiggørelsen. For
romerkirken d. s. s. retfærdiggørelse.
Herm. v .’Helmholtz. Hjalmar Helweg.
helligkilder, naturlige kilder, hvis vand
if. folketroen havde magiske, lægende
egenskaber. Offer til h kendes fra 11.
årh. og har holdt sig langt op i tiden.
Til h er der ofte knyttet sagn, særlig
om helgener.
hellig krig, arab. djihåd, krig, som
muhamedanerne kan føre mod de vantro.
Hellig’peder, bådehavn 3 km N f. Hasle,
Bornholm.
helligsted, det centrale sted, hvor
guddomskraften manifesterer sig under
kulten, udgangspunkt for livet som kraft,
ofte opfattet som det sted, hvor slægten
ei. folket opr. er udgået fra, markeres
ofte ved rel. symboler.
hellig torbist (A’teuchus ’sacer),
pille-bille, der triller store gødningskugler.
Middelhavslandene, model for oldtidens
skarabæer.
helligtrekongers aften, aften før
hel-ligtrekongers dag (6. jan.), der fejres til
minde om de østerlandske konger, som
denne dag hyldede Jesusbarnet; jf.
Math. 2,1.
helligtrekongerslys, tregrenet lys, der
sættes på bordet helligtrekongersaften.
helligtrekongersurt (Eche’veria re’tusa),
en art af tykbladfam. med gulligrøde
blomster i klaser, der fremkommer om
vinteren. Dyrkes i stue og væksthus.
Formeres ved stiklinger.
helligt är, i rom. kat. kirke d. s. s. jubelår.
Helligånden, den tredie person i
Treenigheden, der if. Joh. var forjættet af
Jesus og if. Ap. G. udsendtes på
pinsedagen. H opfattes sædv. som Gud selv
i hans samfundsskabende virken i
menigheden.
helligåndshus, middelalderlig stiftelse f.
fattigforsorg og sygepleje, drevet af
helligåndsbrødre (et halvgejstligt
broderskab) ei. af helligåndsordenen. Fandtes
i adsk. da. byer, men en h-bygning er
kun bevaret i Næstved.
Helligåndskirken, Kbh., var opr. et
helligåndshus (første gang nævnt kort
efter 1300), der i løbet af 1400erne
udviklede sig så stærkt, at det 1474 gjordes
til et helligåndskloster. Af klosterbygn.
er kun den smukke vestfløj m. d.
hvælvede sygesal (nu kommunebibl.) bevaret,
mens kirken gør tjeneste som
sognekirke. Den stammer fra tiden kort f. og
omkr. 1500, men er stærkt ombygget,
ændret i det indre, og m. forhøjelse
(1582) af tårnet, hvis 1728 brændte spir
genfremstilledes 1880.
helligåndsordenen, kat. munkeorden
oprettet ca. 1175, tilsluttet
johanitter-reglen, siden augustinerreglen; drev
hel-ligåndshuse.
Hellman [’hælman], Lillian (f. 1905),
amer. forfatterinde til naturalistiske
skuespil om menneskelig ondskab.
Children’s Hour (1934), The Little Foxes
(1939; da. De Små Ræve, 1947).
’Hellquist [-kvist], Elof (1864-1933), sv.
sprogforsker; banebrydende
stednavnestudier. Endv. Svensk etymologisk ordbok
(1922, 2. udg. 1939), hvis stof er udnyttet
i Det sv. ordforrådets ålder och ursprung
1-2 (1929-30).
hell-skriver (ty. heil klar, fordi der ikke
bruges cifre ei. forkortelser),
telegrafapparat for direkte nedskrivning af
tegn. Særlig velegnet for
radiomodtagning.
’Hel’lssen, Henry (f. 1888), da. journalist.
Fra 1913 ved »Berl. Tid.«. Stiftede 1916
»B. T.«, derpå udsendt korresp. i mange
lande. Red. af »Billedbladet« 1942, ved
»Berl. Tid.« og »Berl. Aftenavis« 1946.
Har skrevet Amer. Rejser en Hær (1918),
Jeg Har Moret Mig Dejligt (1934), Alfred
Schmidt (1942), De Sorte Telte (1943) og
Harlekin og Columbine (1944).
’Hellström [-strø:m], Gustaf (f. 1882),
sv. forfatter, udenrigskorrespondent. Har
nedfældet sine rige erfaringer i nøgterne
folke- og standspsyk. romaner, bl. a. i
hovedværket, slægtsromanen Snörmakare
Lekholm får en idé (1927, da. 1928).
Helmand [hel’mänd] ei. Hilmend,
Afghanistans hovedflod; udmünder i en
saltsump ved Irans grænse; 1100 km 1.
’Helmert, Friedrich Robert (1843-1917),
ty. geodæt. H var leder af den internat,
jordmåling.
’Helmholtz [-ts], Hermann von (1821-94),
ty. fysiker og fysiolog. Formulerede 1847
energisætningen i skr. Ober die Erhaltung
der Kraft. Arbejder over ørets og øjets
fys. forhold. Konstruerede oftalmometret
og øjespejlet. Inden for fysiologien blev
hans arb. over forholdet ml. muskelarb.
og muskeltemp. skelsættende. (Portr.).
hel’min’tika (gr. hélmins orm), midler
til fordrivelse af indvoldsorm.
helmintolo’gi’ (gr. hélmins orm + -logi),
læren om indvoldsorme.
’helmisse, egl. helligmesse, d. v. s.
allehelgens dag, 1. nov. I Jylland betegner
h også gl., udslidt hest, der skal slås
ned omkr. 1. nov., når efterårspløjningen
er forbi.
Helmold [’hælmalt] (12. årh.), ty.
historieskriver, skrev vendernes hist. til 1171
(da. 1882).
’Helmond [-mont], by i den holl. prov.
N-Brabant ved Syd-Vilhelms-Kanal;
33 000 indb. (1947). Maskin- og
chokoladefabrikker. Væverier og trykkerier.
’Helmont, Jan Baptista van (ca.
1577-ca. 1644), belg. naturforsker og filosof,
var stærkt påvirket af Paracelsus og
ville som denne forklare de biol. processer
som kem. reaktioner, der styredes af et
overordnet livsprincip. H opdagede
kulsyren og påviste dennes betydning for
planters ernæring.
Hel’ms, Jacob (1824-1906), da. præst og
arkæolog. Forf. til Ribe Domkirke (1870,
revideret udg. 1906), Om Nørrejyllands
Granitkirker (1884) og Da. Tufstenskirker
(1894).
Hel’ms, Johannes (1828-95), da.
skolemand og forfatter. Indledningsdigtet til
hans 1883 udg. Memoirer fra Treårskrigen
er Jeg elsker de grønne lunde. Kendtest
bl. hans lystige viser er En Svensk
Konstabel.
Hel’ms, Otto (1866-1942), da.
tuberkulose-læge og ornitolog. Overlæge v.
Nakkebølle Fjord Sanatorium 1908-36. Ornitol.
studier i Grønland. Håndbøger over alm.
da. fugle.
Hel’ms, Poul (f. 1884), da.
filosofihistoriker. Har bl. a. skr. bøger om Platon
og Aristoteles.
’Helmuth, Osvald (f. 1894), da. skuespiller.
Deb. 1913 i Randers; fra 1914 i Kbh.
bl. a. på Nørrebros Teater i Frederik
Jensen-revyerne. Har medvirket i
utallige revyer og fl. film, f. eks. »Nævning
Olsen«. Ypperligt viseforedrag; nyder
stor popularitet. Filmdebut 1915.
Helnæs, halvø SØ f. Assens, V-Fyn;
13 kms; 483 indb. (1945).
Helnæs Bugt, indskæring fra Lille-Bælt,
ml. Helnæs og Horne Land, SV-Fyn.
Helnæs-stenen, en af de ældste da.
runestene, fra Fyn. Har omtr. samme
indskrift som Flemløse-stenen.
Helo’dea (gr. helödés sumpet), bot., d. s. s.
vandpest.
Héloi’se [e’lwi:z], Abailards elskede.
he’lo’ter (gr. Heilötes), Spartas livegne
underklasse, der behandledes med stor
hårdhed.
Helphand [’hælfant], Alexander
(forfatternavn: Parvus) (1867-1924), russ.-ty.
socialdemokrat. F. i Rusl., 1890 til Tyskl.
Deltog i revolutionen i Petersburg 1905,
flygtede 1906 fra fangenskab i Sibirien;
mensjevik. 1910-14 i Konstantinopel.
Velstående; øvede som forf. og tidsskriftudg.
bet. indfl. Tysk venlig under 1.
Verdenskrig.
Helpman [’hælpman], Robert (f. 1909),
eng. danser og koreograf, en af Sadler’s
1732
1723
1854 1732
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
