- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1855,1856,1857

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hellerup Idræts-Klub ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

helse

Helweg Mikkelsen

Luftfoto af Helsingør med havnen. I baggrunden Kronborg.

1826 1855

Wells-ballettens førende kunstnere;
interessant koreografi i f. eks. Hamlet
(1942) og Miracle in the Gorbals (1944).

helse (oldno. heill sund), sundhed,
helbred, er i da. genoptaget (efter no.-sv.)
i 19. årh.s sidste halvdel.

’Helsengre’en, Albert (1854-1943), da.
skuespiller og teaterdirektør. Deb. 1872
i No.; kendt som dygtig og initiativrig
turnédir. i Danm. og No. Broder til
Emil H (1863-1932), da. skuespiller,
deb. 1885 i provinsen, 1902-32 en af
Folketeatrets frodigste og mest ægte
karakterskuespillere.

Helsingborg, da. stavemåde for
Hälsing-borg.

Helsinge, da. stationsby
(Hillerød-Tisvildeleje), Nordsjæll.; 1646 indb. (1945).

Helsing’fors, sv. navn på Helsinki.

’Helsingin ’Sanomat (fi: Helsinkis
tidende), fi. dagblad, grl. 1904, organ for
Ungfinnerne, fra 1918 for Det Nat.
Fremskridtsparti. Oplag 1948: 157 000.

Helsing’ø’r, da. købstad på Sjælland ved
Øresunds smalleste sted;

18 930 indb. (med forstæder

19 739) (1948). Bygninger:
Kronborg; St. Olai Kirke (15.
årh.); St. Marie Kirke (15.
årh.) er en fløj af det gl.
karmelitterkloster (H-s Alm. Hosp.),
Internat. Højskole, kuranstalt, bade
hoteller, »Hamlets grav« (forloren
turistattraktion) m. m. Industri: skibe,
maskiner, øl o. m. a. Havn (statshavn fra
1824), færgeforb. med Hålsingborg.
-Købstad 1231, opr. beskyttet af
Flynderborg, der lå S f. byen. 1423 opførtes
Krogen ei. Ørekrog på Kronborgs plads. Ca.
1425 indførtes sundtolden, hvilket gav
handelen et stort opsving. Kronborg
opførtes 1574-83. Det 17. årh.s krige og
epidemier bragte stærk tilbagegang.
Opsving i 18. årh., vanskeligheder efter
sundtoldens ophævelse 1857. Efter
havnens, jernbanernes og fabrikkernes
anlæggelse i stærk vækst. (111.)

Helsingør Jernskibs- og
Maskinbyggeri, A/S, grl. 1881. Har i de
senere år bl. a. bygget storebæltsfærger
til DSB og last- og passagerbåde til
DFDS. Beskæftigede 1948 ca. 2750 mand.
Aktiekap. 8,4 mill. kr. (1948).

Helsingørs Almindelige Hospital
oprettedes 1541 som en protestantisk
omdannelse af det middelalderlige
karmelitterkloster, hvis bygninger det overtog,
men for tiden ikke benytter. 1573-1838
var der til H knyttet en latinskole.

’Helsinki, sv. Helsingfors, Finlands
hovedstad og administrationscentrum for
Uusimaa (Nyland), på en halvø, der
skyder sig ud i Finske Bugt over for
Tallinn; 358 000 indb. (1947), heraf 3/4
finsk-talende. Ved Suurtori (Stortorget)
ligger en rk. pragtfulde bygninger, bl. a.
statsrådets borg, univ.-biblioteket og
Suurkirkko (Storkyrkan) (alle af K. L.
Engel). Ved Rautatientori
(Järnvägstor-get) ligger den pragtfulde jernbanestation
(af Eliel Saarinen (1914)), kunstmuseet
Ateneum (finsk maler- og
billedhuggerkunst) og det finske nationalteater.
Andre bygn: rigsdagsbygningen (1931,
arkitekt J. S. Sirén), nationalmuseet,
Finlands Bank, brugsforeningen Elanto’s
enorme bygning, og stadion. S f. byen
ligger på en holm fæstningen Suomen-

mund m. svage tænder, sølvskinnende,
indtil V: m. Vestjyske åer ;Mariager- og
Randersfjord. Vidt udbredt i N- og

linna (Sveaborg). Industri: maskiner,
tekstil, trævarer, øl, porcelæn,
chokolade o. m. a. Havnen er spærret af is
3-4 måneder hver vinter. Ca. halvdelen
af Finlands import, men kun en mindre
del af eksporten går over H. Den
hjemmehørende handelsflåde androg 1944 160
skibe på tils. 161 500 NRT.
Jernbaneknudepunkt og lufthavn. Anlagt 1550
(købstad 1640), hovedstad 1812, derefter
i stærk vækst. Bombarderet under
vinterkrigen 1939-40, febr. 1944 (bl. a.
ødelagdes univ., jernbanestat. og tekn.
højskole).

Helsjön [’he:ljön], sv. kursted i
SV-Västergötland; gytjebade.

helskuffel, i jagtsproget d. s. s.
fuld-skuflel.

Helst [hælst], Bartholomeus van der (1613
-70), holl. maler. Virksom i Amsterdam
som portrætmaler. Skyttebilleder; repr.
på kunstmus., Kbh.

helstatspolitik, før 1864 bestræbelserne
for bevarelse af da.-slesvigsk-holstenske
monarki ubeskåret, i mods. til
Slesvig-holstenisme og Ejderpolitik, der ville
dele riget henh. v. Kongeåen og v.
Ejderen, h ønskedes af Rusl. og
Vestmagterne, men havde liden tilslutn. i
Danm. ud over kons. embedsmands- og
godsejerkredse.

Helsted, Axel (1847-1907), da. maler,
bl. a. portræt- og genremaler; Et Frieri,
Fader og Søn.

Helsted-, Carl Adolph (1818-1904), da.
komponist og sangpædagog, broder til
E. H. 1837-84 knyttet til Det Kgl.
Teater, først som fløjtenist, senere som
syngemester.

Helsted, Edvard (1816-1900), da.
komponist og violinist; broder til C. A. H.
1863-69 koncertmester v. Det Kgl.
Teater. Komp. bl. a. balletten Toreadoren
(1840), 1. akt af balletten Napoli (1842),
og s. m. H. S. Paulli balletten
Blomsterfesten i Genzano (1858).

Helsted, Gustav Carl (1857-1924), da.
komponist. Organist. Søn af C. A. H.
Komponerede korværker, symfoni,
kammermusik (strygekvartet i f),
fantasisonate for orgel, sange m. v.

helt (Core’gonus lava’retus), laksefisk, lille

Helsinki. Suurkirkko (Storkyrkan) og
universitetsbiblio teket.

Mellemeur. Mange steder anset
spisefisk, i Danm. dog af mindre betydn.
Heltberg, Grethe (f. 1911), da.
forfatterinde. Har vundet fortjent yndest ved
fl. udpræget kvindelige digtsaml., bl. a.
Portræt af en Pige (1942) og Evig Ild
(1944).
heltedigt, d. s. s. epos.
heltesagn, sagn om helte og
navnkundige mænd, der har virket så stærkt på
folkefantasien, at de har tiltrukket en
mængde fremmed sagnstof, hvorved der
fremkommer store sagncykler, der i
reglen intet har at gøre med den hist.
personlighed, h, der i regelen kun kendes
gnm. litt. tradition, findes hos alle
kulturfolk og hører til verdens ældste, kendte
kulturminder, således f. eks. de
homeriske digte, Beowulf, Nibelungenlied og
det assyriske Gilgamesh-epos.
heltling (Core’gonus ’albula), lille,
silde-lign. laksefisk. Tandløs. Forekommer i
søernes frie vandmasser,
heltone, det interval, der betegnes som
den store sekund, f. eks. afstanden fra c-d.
’Hel’tzen, Eugenius (1818-98), da.
embedsmand. Skarpt kons., antiskandinav;
nøje knyttet til Chr. 9. Justits-og
kultus-min. under Bluhme juli 1864, styrtedes
v. konflikt m. Nat.lib. marts 1865. 1869
-98 stiftamtmand på Fyn.
heltøj, den færdig udmalede papirmasse,

der er egnet til papirfremstillingen,
heltømmer fås af rundtømmer ved
bort-hugning ei. bortsavning af så meget træ,
at tværsnittet bliver en firkant, evt. med
afrundede kanter (vankant).
Helwän [hil’wa:n], ægypt. kursted 27 km

S f. Cairo. Mineralkilder,
helvede (oldno. helviti Hels straf),
hinsidigt straffested, udviklet af forestilt,
om de dødes opholdssted, kendes fra fl.
rel. efter den egl. antikke epoke, ofte i
tilknytning til en etisk frelseslære.
helvedesild (herpes zoster ei. zona), med.,
sygdom ved hvilken betændelse af
ganglier uden for hjerne ei. rygmarv
fremkalder stærke jagende smerter svarende til
nerven fra vedk. ganglion og endv. et
udslet af små blærer (senere skorper) på
huden svarende til nervens udbredelse.
Smerterne svinder sædv. af sig selv, kan
ellers bedres ved operation,
helvedesmaskine, sprængapparat til
ødelæggelse af menneske og materiel.
Betegn, (eng. in’fernal machine) anv.
første gang i 1693, da. englænderen Meesters
sendte et med krudt og brændstof ladet
skib mod søfæstningen St. Malo. Nyere
h er tidsindstillede,
helvedessten, sølvnitrat.
’Helwe’g, Christian (1847-1901), da.
sindssygelæge. Vandt internat, berømmelse v.
beskrivelse af den såk. H’ske trekantede
bane, et nervebundt i rygmarven.
’Helwe’g, Hjalmar (f. 1886), da. psykiater;
1919 overlæge ved Oringe Sindssygehosp.,
1937 ved Rigshosp.s psykiatr. klinik og
prof. i psykiatri ved Kbh.s Univ., medl.
af retslægerådet. Psykiatr. studier over
Grundtvig (1918), H. C. Andersen (1927)
og Kierkegaard (1939), psyk. arb. samt
lærebog i retspsykiatri (1939). (Portræt
sp. 1853).

’Helwe’g, Leopold (1851-1920), da.
landøkonom. Fra 1886 leder af
rodfrugtforsøgene ved Foreningen til
Kulturplanternes Forbedring og fra 1893 ved Statens
Bevægelige Rodfrugtforsøg. H har været
meget virksom for at skaffe betryggende
forhold inden for frøavlen og handelen
med roefrø.
’Helve’g, Ludvig (1818-83), da. præst og
kirkehistoriker, elev af Grundtvig.
Hovedværk: Den Da. Kirkes Historie (1850
-70).

Helwe’g-’Larsen, Gunnar (1887-1947),
da. journalist 1918-26 red. af »B.T.«,
1926-33 af »Nat. Tid.-Dagens Nyheder«,
1935-41 af »Kristeligt Dagblad«,
afskediget efter ty. krav. Foretog derefter
foredragsrejser landet rundt og
organiserede Norgeshjælpens skole- og
fadder-skabsindsamlinger. 1945 presseattaché i
Sthlm., 1947 legationsråd. Udg.
Stormfulde Døgn (1945).
Helweg Mikkelsen, Poul (1876-1940).
da. apoteker og arkæolog. Foretog tal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free