- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1858,1859,1860

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hellerup Idræts-Klub ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Helvetia

Hénin-Liétard

rige udgravninger på Fyn og fandt bl. a.
Ladbyskibet.
Hel’vetia, lat. navn på Schweiz,
hel’ve’tier, keltisk stamme i oldtidens
Schweiz.

Hel’ve’tiske ’Højslette, andet navn

på Schweiziske Bakkeland.
Helvétius [ælvesi’y:s],Claude-Adrien(\l 15
-71), fr. filosof. Hans De l’esprit (1758)
blev brændt af bødlen. Efter hans død
udkom De l’homme, de ses facultés et de
son éducation (1772), hvori hævdes, at
mennesker er egoister, men at de flestes
velfærd er det højeste gode, og at
samfundsforholdene spiller en stor rolle for
opdragelsen.
Helvig, da. dronning, datter af Erik 2. af
Sønderjyll., 1340 g. m. Valdemar
Atterdag, moder til Margrete.
Hel’xine (gr.), bot., navn på stueplanten
husfred.

he-man [’hi:män], amer.,egl: »han-mand«,
udtryk for en nærmest overdreven
maskulin type.
hemeralo’pi’ (gr. héméra dag + o pi), nat-

teblindhed ei. tusmørkeblindhed.
Hemero’callis (gr. héméra dag + kållos

skønhed), bot., d. s. s. daglilje,
’heini- (gr. hémisys halv), halv-,
’hemiakromatopsi’ (hem i- + a + gr.
chrö-ma farve + -opsi), halvsidig blindhed for
farver.

’hemianopsi’ (gr. hemi + an- + -opsi),
synsfeltsdefekter, der viser sig ved
blindhed for alt, hvad der ligger til den ene side
for en linie lodret gnm. fiksationspunktet;
kan p. gr. af synsbanernes partielle
krydsning i chiasma optræde ved sygdom i
hjernens ene nakkelap. Ved hypofyselidelser
kan der komme h til siderne på hvert øje
(skyklapblindhed),
’hemianæstesi’ (hemi- + anæstesi),
halvsidig følelsesløshed,
’hemicellulaser, d. s. s. cytaser.
’hemicelluloser (hemi- + celluloser),
polysakkarider, der i modsætning til
cellulose let opløses i 4-5 % natronlud og let
hydrolyseres til pentose’r og heksoser.
hemi’e’driske (hemi- + -edrisk) kaldes
krystaller, der har mindre symmetri end
aksekorset, således at kun halvdelen af
visse af den holoedriske forms flader
fremkommer,
hemikra’ni’ (hemi- + kranium),
migræne.

hemi’morfe (hemi- + -mor/) kaldes
krystaller, der er forsk, udviklede i de 2
ender af en symmetriakse.
Hemingway [’hæmirjwæ:], Ernest(f. 1898),
amer. forfatter og journalist. Typisk repr.
for mellemkrigstidens desillusionerede,
krigsramte mennesker. Indførte en ny
poetisk-saglig stil i amer. prosa.
Debuterede i Paris 1923 med Three Stories and
Ten Poems. Udg. året efter In our Time,
novellerom menneskers skæbne i en
brutal verden. Hovedromanerne er The Sun
Also Rises (1926, da. Solen Går sin Gang
1941) om ekspatrierede amerikaneres og
englænderes moralske sammenbrud, A
Farev/ell to Arms (1929, da. Farvel til
Våbnene 1936), en kærlighedshistorie fra
den ital. front, To Have and Have Not
(1937, da. At Have og Ikke Have 1937),
hvor H søger livsproblememes løsning ad
social-kollektiv vej, og For Whom the
Bell Tolls (1940, da. Hvem Ringer
Klokkerne for 1941) om den sp. borgerkrig og
den universelle kamp for
menneskerettigheder og frihed. (Portræt),
’hemiparese (hemi- -f parese), lettere
grad af halvsidig lamhed, oftest som følge
af hjernelidelser,
hemiple’gi’ (hemi- + -plegi), halvsidig

lamhed, oftest følge af hjernelidelser,
hemisfære [-’svæ:-] (hemi- + sfære),
halvkugle; anat., sidehalvdelen af den
symmetriske storhjerne,
hemlockekstrakt [’hæmlåk-] fås af
barken af den nordamer, hemlockgran, der
indeh. 7-8 % garvestof (tannin), og anv.
(især i N-Amer.) til garvning navnlig af
sålelæder, h er tyktflydende, mørkerød
og farver læderet rødt.
hemmelige selskaber,
sammenslutninger med hemmeligt formål (ei.
medlemsskab) og eksklusive sammenkomster,
særlige optagelsesbetingelser og indbyrdes

Ernest Hemingway.

Niels Hemmingsen. Halfdan Hendriksen. Betty Hennings.

kendetegn. I oldtiden og middelalderen
mest af rel. art, fra omkr. 1800 ofte polit.
(Tammany Hall, Ku Klux Klan). Det
kendteste eks. på h er frimureriet.

hemmelige videnskaber, magiske
pseudovidenskaber: astrologi, alkemi,
mantik, teurgi, goetik.

hemmeligt fødende. Indtil 1938 kunne
kvinder, derfødte på Rigshospitalets
fødeafdelinger, kræve, at deres navn blev
hemmeligholdt.

hemmelyd, fonet., d. s. s. spirant.

’Hemmer, Jarl (1893-1944), sv.-fi.
forfatter. Som sidste repr. for den
romantiske idealisme stod H isoleret i tiden; rel.
og moralsk grublen er den fælles
inspirationskilde for hans romaner og lyrik;
En man och hans samvete (1931, da.
Gehenna s. å.) blev prisbelønnet i nord.
romankonkurrence.

Hemmer Hansen, Eva (f. 1913), da.
forfatterinde. Foruden et forsøg i sociolog,
litt.hist., Digter og Samfund (1939) bl. a.
romanen Helene (1944).

Hemming, da. konge 810-12, brodersøn
til Gudfred.

Hemmingsen, Niels (1513-1600), da.
teolog, udd. i Wittenberg, stærkt påvirket
af Melanchthon, prof. i Kbh. 1543-79,
udgav alle de da anv. teol. håndbøger.
Teol. stod han bibelhumanismen nær og
genoptog traditioner fra før
Reformationen. Hans pastoralteol. arb. prægede
flere generationer af da. præster. Anklaget
for kryptokalvinsk nadverlære blev han
1579 suspenderet, men hans anseelse led
ikke derved, og regeringen betroede ham
stadig vigtige opgaver (f. eks.
bibelrevision). Med rette kaldt Danmarks
almindelige lærefader. (Portræt).

’Hemmingstedt [-Jtæt], landsby i
Ditmarsken, hvor ditmarskerne 17. 2. 1500
slog kong Hans og den holstenske adel.

hemning, 1) fysiol., kaldes det forhold, at
visse nerveimpulser hemmer et organs
aktivitet. F. eks. hemmer vagus (10.
hjernenerve) hjertet, og storhjernebarken
udsender normalt hemmende impulser til
de underordnede reflekscentre. Under
alkoholpåvirkning lammes storhjernens
hemmende indvirkning, og reflekserne
bliver derfor livligere; 2) psyk., nedsat
hastighed af psyk. proces (reaktion) ei.
udebliven af den under omstændigheder,
hvor den normalt ville indtræde.

Hémon [e’ma], Louis
(1880-1913),fr.-canadisk forf. kendt f. sin canadiske roman
Maria Chapdelaine (1913; da. 1922).

’Hempel, Frieda (f. 1885), ty.
operasangerinde. Deb. 1905 i Berlin. Fra 1912
bosat i New York.

’Hem’pelske Boghandel i Odense,
oprettet 1797 af bogtrykker Søren H.
(1775-1844). Nu vær. leder Johs. Weishaupt (f.
1887).

Hempel-Syberg, /ohan (1837-1929), da.
landmand. H var initiativrig og virksom
organisator af det landøkon.
foreningsarbejde på Fyn, navnlig på
husdyrbrugets (kvægavls- og kontrolforeninger) og
mejeribrugets område.

’Hemsedal [-da:l], nordl. sidedal til
Hallingdal.

hemsko, jern ei. træklods, som lægges
under et hjul for at hindre dette i at løbe
rundt; anv. ved jernbaner til under
rangering at standse enkeltløbende vogne ei.
vogntræk samt til sikring af stillestående
vogne, h består af en på skinnehovedet
hvilende jernsål med et anslag, mod
hvilket hjulet støder.

’Hemsö, sv. fæstning ved Ångermanälvens
munding; anlagt 1917-21.

hemværk, 1) bremse; 2) mekanisme i ur,
som bestemmer dets gang v. at overføre
regulatorens regelmæssighed på
gangværket. Regulatoren, som v. faststående
ure kan være et pendul, v. lommeure en
spiralfjeder m. et svinghjul, bringer h
til at gribe ind i gangværket og hemmer
dettes bevægelse, så det må følge
regulatoren; denne modtager omvendt gnm. h
impulser, hvorved den holdes i gang.

’Hemvärnet, sv. frivillige korps, der som
del af forsvaret rekruteres bl. dem, der
ikke udtages t. alm. militærjeneste;
organiseret fra 1940.

Hendaye [ä’da:j], fr. badested nær den
sp. grænse v. Biscaya-bugten.

Henderson [’hændssn], Arthur
(1863-1935), brit. politiker; opr. jernstøber.
1903 i Underhuset. 1908-11, 1914-22
fører for Labour Party. 1915-17 i reg.,
1924 indenrigsmin., 1929-31
udenrigs-min. Trådte 1931 i opposition t.
samlings-reg. 1934-35 præsident f.
afrustnings-konferencen.

Henderson [’hændasnj, Sir Nevile
(1872-1942), brit. diplomat, gesandt i Parisl928,
i Beograd 1929, i Buenos Aires 1935, i
Berlin 1937-39. I sin sidste still, førte H
de forhdl. m. Tyskl., der førte op til 2.
Verdenskrig. Skildrer disse i Failure of a
Mission (1940).

’Hendil, Leif B. (f. 1898), da. journalist.
Siden 1925 knyttet til »Ekstrabladet«,
fra 1948 som medredaktør. Under
ophold i Sv. okt. 1943-maj 1945 leder af den
illegale transportorganisation Da.-Sv.
Flygtninge tjenes te.

Hendon [’hændanj, vestl. forstad til
London; 156 000 indb. (1948).

Hendriksen, Frederik (1847-1938), da.
xylograf, foregangsmand indenfor
repro-duktionstekn.Grl. 1888 Forening for
Boghåndværk, 1893 Fagskolen for
Boghåndværk. Publikationer: Kr. Zahrtmann
(1919), Frølich (1920), En Dansk
Kunstnerkreds (1928) og selvbiografien
Mennesker og Oplevelser (1910, udvidet 1932).

Hendriksen, Halfdan (f. 1881), da. kons.
politiker, forretningsmand. Opr. knyttet
til dampskibsrederi; dir. f. A/S Skagen
Fiske-Hermetik. Folketingsm. 1924-32,
1943-47, landstingsmand 1932^*3.
Støttede Christmas Møller i forfatningssagen
1938-39, 1940 formand f.
rigsdagsgrup-pen, okt. 1940-aug. 1943 handelsmin.
Fra 1946 admin. direktør for
Carlsberg-bryggerierne. 1948 form. f. det Kons.
Folkeparti efter Fibiger. (Portræt).

Hendriksen, Hans (f. 1913), da. indolog.
1947 prof. v. Uppsala univ. i sanskrit og
sammenlign, sprog vidensk. Værker om
pali og hittittisk.

Henegouwen [’hematoua], flamsk navn
på (fr.) Hainaut (belg. prov.).

henflydende, kem. Et hygroskopisk stof
kaldes h, når det v. vandoptagelsen fra
luften omdannes til en opløsning.

Hengelo [’hæ^alo:], by i østl. Holl., prov
Overijsel nær ty. grænse; 46 000 indb.
(1947). Tekstil- og maskinindustri.

’Hengist og ’Horsa førte sakserne mod
Engl. ca. 450.

•Hengstenberg [-rk], Ernst Wilhelm (1802
-69), ty. teolog (G.T.), prof. i Berlin;
afviste al rationalisme og liberal teol. og
ville genoplive 17. årh.s ortodoksi.

Henie [’hæni], Sonja (f. 1912), no.
skøjte-løberske. Verdensmester 1927-36,
olympisk mester 1928, 1932 og 1936. Siden
1936 filmskuespillerinde i Hollywood.

Hénin-Liétard [e’nælje’ta:r], fr. by i
Pas-de-Calais; 23 000 indb. (1946).
Kul-brydning, tekstil- og papirindustri.

1732

1723

1860 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free