Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hellerup Idræts-Klub ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henius
’He’nius, Max (1859-1935), da.-amer.
kemiker. 1881 til USA, oprettede i Chicago
et gæringsfysiologisk laboratorium, 1891
en bryggerskole. Var drivkraften i den
da.-amer. bevægelse. 1909-12 formand
for komiteen til oprettelse af
Rebildparken.
henkogning, konservering af
levnedsmidler i hermetisk lukkede beholdere v. hj.
af ophedning til 80-90° C for frugt ei.
100° C for grønsager, kød og fisk.
Henlein [’hænlainj, Konrad (1898-1945),
sudetertysk politiker. Dannede 1933 den
nazistiske »sudetertyske hjemmefront«,
der 1935-38 samlede 90% af ty. vælgere
i Cechoslovakiet, ledet fra Berlin. Efter
Hitlers ordre afviste H enhver mulighed
for opretholdelse af Cechoslov. i sept.
1938, blev okt. s. å. ty. rigsstatholder i
Sudetenland, men fik i øvr. ikke større
betydn. derefter. Selvmord efter
arrestation maj 1945.
Henley-on-Thames [’hænli ån ’tæmz],
eng. by ved Themsen SØ f. Oxford; 8400
indb. (1948). Kendt for den årl. roregatta
i juli.
Henna, gl. stavemåde for Enna.
Henna (arab.), slægt af kattehalefam. med
1 art (Lawsonia inermis), en busk med
firetallige, gullighvide til teglstensrode
blomster i top. Af bladene fremstilles et
farvestof, der anv. af kvinder til
rødfarvning af hår og negle.
’Henneberg [-rk], ty. grevskab i
Nord-franken.
Hennebique [æn’bik], François
(1843-1923), fr. entreprenør, opr. landmand og
stenhugger. H var den første, der
systematisk gennemførte jernbetonens anv. i
hele husbygningskonstruktioner.
’Hennegau, ty. navn på (fr.) Hainaut
(belg. prov.).
Hennessy [æn’si], Jas., & Cie, fr.
cognacfirma, stiftet i 1765 af irlænderen Richard
H, Indførte (1860) de kendte
kvalitets-betegn. * og ***.
Henning, Gerda (f. 1891), da. væverske,
repræsenteret med fl. arbejder på
kunstindustrimuseet. Gift med billedhuggeren
G. H.
Henning, Gerhard (f. 1880), sv.født da.
billedhugger; medl. af »Den Frie Udst.«
Gerhard Henning: To Piger. Gips-relief.
1938.
fra 1931. Værker: Danaéog Slående
Kvinde (kunstmus.), Moderne Pige og Siddende
Kvinde (glypt.); statuetter, porcelænsarb.,
grafik m. m.
Henning - Jensen, Astrid og Bjarne (f.
1908), da. filminstruktørægtepar.
Frembragte 1941-43 en række fortræffelige
dokumentarfilm. Deb. 1943 med
spillefilmen »Når man kun er ung«, senere
fulgte »Ditte Menneskebarn« (1946) og
»Kristinus Bergman« (1948.)
Henning- Jensen, Erik (f. 1887), da.
skuespiller og teaterleder. Deb. 1910, siden på
turneer og på Dagmarteatret, 1914-22 v.
Odense Teater, 1922 ved Århus Teater
og fra 1923 dets direktør. Dygtig
skuespiller og instruktør.
Hennings, Betty (1850-1939), da.
skuespillerinde; udd. v. balletten, gjorde lykke
i bl. a. Bournonville-partierne. Deb. 1870
som Skuespillerinde og fejrede bl. a.
triumfer i Ibsens skuespil. Spillede 1879
som den förste i verden Nora i »Et
Dukkehjem«. 1908 tog hun afsked, men op-
Agnes Henningsen. Henrik 7. af Engl.
trådte hyppigt som gæst, sidste gang i
1930. (Portræt sp. 1860).
Hennings, Wilhelm (1716-94), da. kirurg.
Generaldirektør for kirurgien 1760, prof.
ved Kir. Akademi, som han tillige med
nogle kolleger fik oprettet 1785.
Henningsen, Agnes (f. 1868), da.
forfatterinde. Hendes talr. romaner er et
åbenhjertigt bidrag til moderne erotisk
kvindepsykologi; typiske er Polens Døtre (1901),
De Spedalske (1903) og trilogien
Kærlighedens Årstider (1927-30); i sidstnævnte
er hendes tidl. af Herman Bang
påvirkede impressionisme næsten opgivet, men
findes atter i hendes Erindringer 1-4:
Letsindighedens Gave, Let Gang på Jorden,
Byen Erobret, Kærlighedssynder (1943-47).
(Portræt).
Henningsen, Erik (1855-1930), da.
figur-og genremaler; populære bill. af
københavnsk gadeliv, bl. a. Vagtparaden
(1888, kunstmus.).
Henningsen, Frants (1850-1908), da.
maler; besøgte Bonnats skole. Har malet
portrætter (Frederiksborg),
landskabs-og navnlig genrebill., bl. a. En Begravelse
(1883, kunstmus.).
Henningsen, Hans (f. 1886), da. maler,
søn af Frants H; portrætter, bl. a. af
kongefamilien.
Henningsen, Poul (f. 1894), da.
arkitekt, forfatter og kritiker. Søn af Agnes
H. Etagehuse, villaer og
fabriksbygning-ger; har tegnet forsk, stålmøbler, P.
H.-lampen (1925) m. m. Udg. og red. af,
Kritisk Revy (1926-28), forf. af Va mæ
kulturen (1933). Medarb. ved kbh. revyer
siden 1929.
Henningsen, Thorkild (1884-1931), da.
arkitekt. Banebrydende indsats for
rækkehusenes udvikling som moderne
boligtype med intim tilknytning til haven.
Bakkehusene (1921, s. m. Ivar Bentsen),
rækkehuse ved Vanløse Allé (1923),
Hul-gårdsvej (1924), Bernstorffsvej (1927-28),
Fuglebakkevej (1928-29) m. fl.
’Henok, urtidsperson i G. T., d. s. s. Enok.
henote’isme (gr. hen et + theös gud), ei.
kathe note isme, polyteisme med en
hovedgud, fortrin til monoteisme, rel. begreb
anv. af Max Müller, nu ude af brug.
Henri [ä’ri], mandsnavn, fr. form for
Henrik.
Henriade, La [d’rjad], episk digt af
Voltaire (1723, da. 1818).
Henrichsen
rek-j, Erik (1865-1917), da.
forfatter. Af hans hist.-polit, produktion
mærkes foruden bøgerom Hørup og Berg
Mændene fra 48 (1911) og Mændene fra
Forfatningskampen (1913-14).
Henriette Marie (1605-69), eng. [-dronning-, datter af Henrik 4. af Fr. 1625 g. m.
Karl (1.). Hadede parlamentet, måtte
1644 flygte til Fr.
’Henrik (d. 1156), Fini.s nationalhelgen;
skal være kommet til Fini. på Erik d.
Helliges korstog ca. 1155, martyr, skrinlagt
i Åbo domkirke.
Frants Henningsen: En Begravelse.
l86l
1862
1863
Henrik 8. af Engl. Henrik 4. af Fr.
Henrik den Stolte (d. 1139) af slægten
Welf, hertug af Bayern (fra 1126) og
Sachsen (fra 1137); g. m. Lothar 3.s datter
Gertrud, forbigået ved kejservalget 1138
til fordel for Konrad 3.; lyst i rigets acht
og afsat.
Henrik, portug. Henrique [æ^’rika] (d.
1112), greve af Burgund og stamfader til
Portugals 1. kongehus (uddød 1383). G.
m. Alfons 6. af Castiliens datter Teresa
og lensmand i Portugal.
Henrik, sp. Enrique [æn ’rikæ], konger aj
Castilien: Henrik 2. af Trastamara
1369-79 (f. 1334), erhvervede tronen v.
kamp med Pedro den Grusomme. -
Henrik 3. 1390-1406 (f. 1379), erhvervede
De Canariske Øer."- Henrik 4. 1454-74
(f. 1425), trængtes 1465 til side af
højadelen. Broder til Isabella.
Henrik, eng. Henry [’hænri], konger af
England. Henrik 1. (1068-1135), reg.
1100-35, søn af Vilhelm 1.; gav det 1.
frihedsbrev (charta), styrede retfærdigt,
fratog broderen Robert Normandiet.
-Henrik 2. (1133-89), reg. 1154-89, søn
af Godfred af Anjou og H l.s datter
Mathilde. Fik Normandiet 1149 Anjou
1151. Guyenne, Gascogne og Poitou ved
ægteskab med Eleonore af Aquitanien
1152. Vandt siden Bretagne og beg. 1171
erobringen af Irland. Genrejste kronens
autoritet over for baionerne, men led
nederlag mod kirken efter Thomas
Beckets drab 1170. Grl. dynastiet
Plantagenet. - Henrik 3. (1207-72), reg.
1216-72, søn af Johan uden Land. Svag
regent, fik først efter sønnen Edvards
(l.s) sejr ved Evesham 1265 bugt med
baronerne. - Henrik 4. (1367-1413),
reg. 1399-1413, 1. konge af huset
Lan-caster, sønnesøn af Edvard 3.; afsatte
Rikard 2. Forfulgte lollarderne. -
Henrik 5. (1387-1422), reg. 1413-22, søn
af H 4.; slog franskmændene ved
Azincourt 1415. - Henrik 6. (1421-71), reg.
1422-61, søn af H 5. Svag regent
(efterhånden sindssyg), lod sig lede af kardinal
Henry Beaufort til 1447, derefter af
dronningen, Margrete af Anjou. Mistede
Fr. på nær Calais 1429-53 og Engl. i
Rosekrigene 1455-61. Genindsat kort tid
1470-71 (dræbt). - Henrik 7.
(1457-1509), reg. 1485-1509, af huset Tudor,
beslægtet m. Lancaster, indgiftet i huset
York (Edvard 4.s datter). Endte 1485
Rosekrigene, støttede borgerstanden i den
indre genopbygn. - Henrik 8.
(1491-1547), reg. 1509-47, søn af H 7. Førte
balancepolitik under fr.-sp. krige, bidrog
til stærkt opsving i erhvervslivet. Ønske
om skilsmisse fra Katharina af
Aragonien førte til brud m. paven; H
ander-kendtes af parlamentet som eng. kirkes
overhoved 1534. H-s renæssancenatur og
svingen ml. katolicisme og
protestantisme afspejles i flg. ægteskaber m. Anne
Boleyn, Jane Seymour, Anna af Kleve,
Katharina Howard og Katharina Parr.
(Portr. Henrik 7. og 8.).
Henrik, fr. Henri [ä’ri],/r. konger. Henrik
1. (1008-60), reg. 1031-60, søn af Robert
2. Afstod 1031 Burgund som len til sin
yngre broder Robert. - Henrik 2. (1519
-59), reg. 1547-59, fortsatte trods
statsbankerot faderen Frans l.s krig mod
Habsburg, vandt 1559 Calais, Metz,
Toul, Verdun, opgav Ital. G. m.
Katarina af Medici, men foretrak sin
elskerinde Diane de Poitiers; forfulgte
huguenotterne; dødeligt såret v.
turnering. - Henrik 3. (1551-89), reg.
1574-89, konge i Polen 1573-74. Søgte
forgæves at standse religionskrigen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
