- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1864,1865,1866

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik

Herakles

Fini Henriques. Harald Herdal.

tolerancepolitik; brød 1588 med den
kat. liga, lod Henrik af Guise myrde og
sluttede sig til Henrik af Navarra;
myrdedes af dominikaneren Jacques Clement.
- Henrik 4. (1553-1610), reg.
1589-1610, søn af kong Anton af Navarra.
Ægtede 1572 Katarina af Medicis datter
Margrethe måtte under
Bartolomæus-natten afsværge sin protestantiske tro;
stillede sig 1576 i spidsen for
huguenotterne, dumdristigt tapper feltherre.
Arvede tronen ved H 3.s død 1589, gik
over til katolicismen 1593 og fik standset
religionskrigen (Nantes-ediktet 1598).
Praktisk talt enevældig, førte
merkantilistisk politik, på nippet til krig mod
Habsburg, da han 1610 myrdedes af
Ravaillac. Velbegavet, upålidelig og
særdeles udsvævende; blev i senere fr.
tradition til den »gode kong Henrik«.
(Portr. sp. 1863).

Henrik 5. kaldtes den fr. tronprætendent
Henrik, greve af Chambord, sønnesøn af
Karl 10. (1820-83).

Henrik, ty. ’Heinrich [-rix], grever af
Holsten. Henrik 1., greve 1290-1304,
søn af Gerhard 1. - Henrik 2., kaldet
Jernhenrik, greve 1340-ca. 90, søn af
Gerhard 3., condottiere i böhmisk tjeneste
1345, i eng. mod Fr. 1355. Medvirkede
til Magnus Smeks fordrivelse 1363,
kæmpede mod Valdemar Atterdag 1367,
sikrede Schauenburgerne Sønderjyll. 1375.
-Henrik 3. (1397-1427, greve 1404-27),
søn af Gerhard 6., faldt under et angreb
på Flensborg.

Henrik Løve (1129-95), hertug af Sachsen
1142, af Bayern 1155, søn af H. den
Stolte af Bayern og Sachsen. Udvidede
Sachsen ved erobringer fra venderne i
forbund med Valdemar 1.; udviklede
Lübeck. Ulydig mod kejseren, lyst i
rigets acht og afsat 1180, fik ved senere
forlig Braunschweig og Lüneburg tilbage.

Henrik 1. den Sorte, ty. 1Heinrich
[-rix], greve af Schwerin 1194-1228,
måtte 1214 anerkende Valdemar Sejr
som lensherre, fangede 7. 5. 1223 kongen
på Lyø, løslod ham 1225 mod en
løsesum på 45 000 mark og løfte om ikke
at tage hævn og slog ham ved
Born-höved 1227.

Henrik, hertug af Sønderjyll. 1364-75,
søn af Valdemar 3.; sidste hertug af
Abels slægt.

Henrik ’Raspe (d. 1247), landgreve af
Th ur ingen’, 1246 modkonge mod
Frederik 2.

Henrik, ty. 1Heinrich
rixl, ty.-rom.
kejsere og konger. Henrik 1. [-Fuglefænger (ca. 876-936), ty. konge 919
-36, hertug af Sachsen 912, afværgede
magyarernes indfald, erobrede
Brandenburg 928, tvang kong Gnupa i
Sønderjyll. til at antage kristendommen.
-Henrik 2. den Hellige (973-1024),
ty. konge 1002-24, kejser 1014,
sønnesøn af H 1., støttede cluniacenserne.
Helgen 1146. - Henrik 3. (1017-56),
ty. konge 1039-56, kejser 1046, søn af
Konrad 2. Ordnede pavestolens forhold
på synoden i Sutri 1046, støttede
kirken og bekæmpede hertugerne. -
Henrik 4. (1050-1106), ty. konge
1056-1105, kejser 1084, søn af H 3. Måtte
kæmpe hårdt mod fyrsterne og paven,
især Gregor 7., som H 1076 afsatte,
1077 ydmygt søgte forlig med i Canossa,
siden opstillede en modpave imod og
fordrev fra Rom. Pave Urban 2. rejste
H-s sønner, først Konrad og siden
Henrik imod ham. - Henrik 5. (1081-1125),
ty. konge 1105-25 kejser 1111, søn af

I864

H 4. Fortsatte kampen mod
pavedømmet indtil konkordatet i Worms 1122.
-Henrik 6. (1165-97), ty. konge 1169-97,
kejser 1191, søn af Frederik 1., g. 1186
m. Constanza, datter af Roger 2. og
arving til Sicilien, som H efter kampe fik
1194. D. under forberedelse til et korstog.
- Henrik (7.) (1211-42), ty. konge
1220-35, søn af Frederik 2., der afsatte
ham p. gr. af opposition. - Henrik
7. (1269-1313), ty. konge 1308-13,
kejser 1312, opr. hertug af Luxemburg.
Søgte forgæves at oplive kejsermagten i
Italien.

Henrik (d. 1127), vendisk fyrste, søn af
Godskalk og Svend Estridsens datter
Sigrid, fyrste af Vagrien ved Erik
Eje-gods hjælp, i krig med kong Niels;
tvunget til fred af Knud Lavard, der
blev hans ven og 1129 arvede hans
lande.

Henriksen, Elvi, da. pianistinde.
Optrådte 1934-38 i forældrenes artisttrup
og 1938-40 som Elvi Widana s. m. en
søster. Et stort mus. talent.

Henriksen, Erik Karl (f. 1902), da.
ingeniør, prof. i mekanisk teknologi v.
Polytekn. Læreanstalt 1943.

Henriksen, Hans P. (1836-1900), da.
urmager. Opfandt bl. a. en
malkemaskine, en handskemaskine o. a.

Henriksen, Kai Ludvig (1888-1940), da.
zoolog. Bestyrer af Zool. Mus. 3. afd.
Arbejder over leddyrenes sammenlign,
morfologi, mosefundne insekter og
entomologiens hist.

Henriksen, Robert M. J. (f. 1890), da.
elektroingeniør. Prof. i elektr. anlæg v.
Polyt. Læreanstalt fra 1938. Har tillige
i elektricitetsrådet udført et stort
arbejde for rationaliseringen af Danm.s
elektricitetsforsyning.

Henrik Skadelår (d. 1134), sønnesøn af
Svend Estridsen, tilskyndede Magnus til
Knud Lavards drab 1131, faldt ved
Fodevig.

Henrikson, Anders (f. 1896), sv.
filmskuespiller og instruktør. 1921—35 ved
Dramatiska Teatern, siden ved Sv.
Filmindustri, hvor han som instruktør brød
igennem med »Ett Brott« (1940). Har
spillet psykologiske karakterroller, ofte
med et humoristisk indslag. Gift med
skuespillerinden Aino Taube (f. 1912).

Henrik Søfareren, portug. Henrique o
Navegadör (1394-1460), portug. prins,
der fra 1418 lod udforske Afrikas kyst
til Guineabugten.

Henriot ei. Hanriot [d’rjo], François
(1761-94), chef for nationalgarden i Paris
1793-94, tilhænger af Bjerget. Tvang
med artilleri konventet til at udlevere
Girondens ledere 2. 6. 1793. Guillotineret
s. m. Robespierre.

henriques [-’rekss], Alf (f. 1906), da.
litt.historiker; disp. Shakespeare og
Danmark indtil 1840 (1941); desuden mærkes
Svensk Litt. 1900-1940 (1942),
Litteraturforståelse (1948).

Henriques [-’rekss], Axel (1851-1935),
da. forfatter, bedst kendt for sine
talløse Kbh.-viser, hvoraf et udvalg blev
udgivet 1925 under pseudonymet
Sgana-rel. Revuforf. og medarb. ved
»Blæksprutten« fra 1899.

Henriques
’rekasj, Carl Bertel (f. 1870),
da. jurist, højesteretssagfører 1906, [-formand f. Mosaisk Troessamfunds
repræsentantskab 1930-46; talrige fagl. og
filantrop, tillidshverv.

Henriques [-’rekas], Fini (1867r1940),
da. komponist og violinvirtuos. 1892-96
medlem af Det Kgl. Kapel. Som komp.
viderefører af Gades og Hartmanns
romantik, bl. a. i musikken til Drachmanns
drama Vølund Smed (1896; 1943 opført
som opera), operaen Stærstikkeren,
balletterne Den Lille Havfrue (1910) og
Tata (1932), to symfonier, suite for obo
og strygere, kammermusik, sange og
klaverstykker. (Portræt).

Henriques f-’rekas], Marie (1867-1944),
da. malerinde; bl. a. akvareller og
farvelitografier efter arkaisk gr. skulptur med
fin forståelse af den skulpturelle form.

Henriques
’rekssj, Valdemar [-(1864-1936), da. fysiolog, elev af Chr. Bohr.
1911-34 prof. i fysiol. ved Kbh.s Univ.

X865

Banebrydende arb. inden for
stofskiftefysiologi.

Henriques* øjenvand [-’rikas-j, zink-

sulfat-øjendråber,
henry [’hænri] (efter den amer. fysiker
Joseph Henry (1797-1878)), enhed for
selvinduktion. 1 henry (H) findes i en
ledning, når der induceres en EMK på
1 voit, når strømmen ændres med 1
ampere pr. sek.
Henry, eng. [’hænri], mandsnavn, eng.

form for Henrik.
’Henry [-ri], O., pseud. for William Sydney
Porter (1862-1910), amer.
novelleforfatter, skabte en ny novelleform med sin
overraskende slutpointe. Cabbages and
Kings (1905), The Four Million (1906),
Collected Works 1-12 (1913).
Henrys lov (efter den eng. kemiker
William Henry (1774-1836)), siger, at
absorptionen af en luftart i en vædske
er proportional med luftartens
partialtryk.

Henschel [’hænjal], Georg C. K.
(1759-1835), ty. fabrikant, grl. 1810 i Kassel
maskinfabrikken »Henschel & Sohn«, der
videreførtes af hans søn K. A. H (1780
-1861), og som i årenes løb blev Eur.s
største lokomotivfabrik,
hensigten helliger midlet, moralsk
princip, som ofte, men fejlagtigt,
tillægges jesuitterne,
hensynsfald, gramm., da. betegn, for
dativ.

hensynsled, gramm., d. s. s. indirekte
objekt.

henteskyld, forpligtelse, hvor kreditor
selv må afhente den ham tilkommende
ydelse hos debitor,
’hepar (gr.), lever.

hepa’ri’n (af hépar), et,
koagulations-hemmende stof, polysakkarid, der først
fremstilledes af lever, men også findes i
andre organer. Findes normalt i små
mængder i blodet; tilsat i større mængder
hindrer det dannelsen af blodpropper,
f. eks. efter operationer,
hepat- (gr. hépar, gen. hépatos lever),
lever-.

hepa’titis (hepat- + -itis),
leverbetændelse.

Hepburn i’hæpbarn], Katherine (f. 1909),
amer. filmskuespillerinde. Brød
sensationelt igennem med »Pigebørn« (1933),
har senere vundet ry som
karakterskuespillerinde af intellektuelt mod. tilsnit,
f. eks. i »To Mennesker Gør Sig Fri«
(1938.)

Hepplewhite [’hæplhwait], George (d.
1786), eng. møbelsnedker. Hans arbejder
viser en nyklassisk udvikling af de
chippendaleske former,
hepta- (gr. heptä 7), syv-,
hepta’e’der (hepta- + -eder), polyeder

med 7 sideflader,
hepta’go’n (hepta- + -gon), polygon med

7 sider, syvkant.
Heptaméron [æptame’rä] (fr. af
hepta-+ gr. héméra dag), fr. novellesamling af
Margrethe af Navarra, i efterligning af
Boccaccios »Decameron«.
hep’ta’ner (gr. heptdl), C,HU, kulbrinter
af paraffinrækken. Teoretisk kendes 9
isomere vædsker. Fl. h findes i forsk,
pe troleumsarter.
heptar’ki’et (hepta- + -arki), tiden
588-829, da Engl. var delt ml. de
angelsaksiske kongeriger Essex, Sussex,
Wes-sex, Kent, Mercia, East Anglia og
Nort-humberland.
’Hera, i gr. rel. en gudinde af gl. opr.
Beskytterinde af kvindens liv og virke,
spec. som hustru. I alle H-kulte var et
væsentligt ritual et hieros gamos. I den
fælles-gr. mytol. er H gudehimlens
dronning, Zeus’ hustru.
Héraösvötn [’hjæ:raÖsvöhtn], isl. flod,

fra Hofsjökull til Skagafjöröur.
Heråkleion [i’rakljo(n)] (gr. folkesprog
Megalökastron), ital. Candia, største by
på nordkysten af den gr. 0 Kreta;
33 000 indb. (1938). .
Herakle’opolis, gr. navn på ægypt.
oldtidsby, det nuv. Ihnäsya.
’He’rakles (gr. Héra’klés), i gr. rel. den
mest udbredte heros, svarende til
Herkules i rom. rel. Sagnene om H stammer
fra alle egne af Grækenl. og er samlede

1866

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free