Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heraklider
Heretica
1732
1723
1869 1732
for at stille et særligt helteideal op. Et
ledemotiv er Heras had til H, hvorved
han stadig udsættes for farer og prøver.
Allerede i vuggen måtte H kæmpe mod
slanger, som Hera udsendte. Som
yngling blev H på en skillevej stillet over
for to gudinder, dyden og lasten, og
valgte den første. Senere måtte H for
kong Eurystheus udføre de »12 arbejder«.
Fl. sagn handler om, at H grebet af
vanvid begår forbrydelser, bl. a. dræber
sine tre børn, men senere søger renselse
for skylden i Delfi. For at gøre bod må
H tjene som træl hos lydernes dronning
Omfale, der lader ham bære kvindedragt
og udføre kvindearbejde. Senere vinder
H kongedatteren Deianeira til hustru og
besejrer kentauren Nessos da denne
overfalder hende; for at bevare H-s elskov
indsmører Deianeira hans skjorte i
Nessos’ blod, men det er en gift, der
gør H så vanvittig af smerte, at han i
sin kvide bestiger et • bål. I en vogn
stiger han til himmels og indføres hos
de olympiske guder af Athene. - I alm.
gr. folkerel. opfattedes H som frelser og
befrier fra ondt; især var H den mandlige
idrætøvende ungdoms beskytter. H
afbildes med bue ei. kølle, ofte med
løvehuden som hætte, ei. nøgen med kort
hår, med et overflødighedshorn ei. med
hesperidernes æbler.
Hera’klider, efterkommere af den gr.
heros Herakles, fra hvem mange gr.
fyrsteslægter regnede deres herkomst.
He’raklios, kejser i Byzans, reg. 610-41,
afsatte Fokas, slog perserne og genvandt
Syrien og Ægypten samt Det Hellige
Kors, som genopstilledes i Jerusalem.
Kæmpede forgæves mod araberne fra 634.
Hera’klit (gr. Hé’rdkleitos) fra Efesos (ca.
540-480 f. Kr.), gr. filosof, kaldet »den
dunkle«. Hævdede, at verdens grundstof
er ilden, men at denne stadig forvandler
sig (»alt flyder«), og at forvandlingerne
sker regelbundet gnm. modsætninger
(»krigen er alts fader«).
Hera’klit, østr. byggeplade fremstillet
af høvlspåner med cement som
bindemiddel.
heral’dik (mlat. ars he’raldica
herolds-kunst), læren om våbener (våbenmærker).
herapa’tit (efter den eng. kemiker W. B.
Herapath), krystallinsk svovlsurt
jodkinin, der kun tillader een
svingnings-retning af lyset at passere. Anv. til
po-larisationsfiltre (polaroid, herotar).
Heråt [hæ’ra:t], by i NV-Afghanistan;
ca. 85 000 indb. Handelsby med veje til
Iran og Sovj.
Hérault [e’ro], 1) 160 km I. flod i
Sydfrankrig, til Middelhavet; 2) fr. dept.
omkr. 1); 6224 km2; 461 000 indb. (1946).
Stor vinavl, saltudvinding.
her’barium (lat. herba urt), en samling
af pressede og tørrede planter, der,
behandlet på rette måde, bevarer deres
struktur, så de bliver til stor nytte ved
bot. studier. De bot. museers vigtigste
samlinger er herbarierne. Et af de ældste
bevarede da. h er apoteker C. Heerfordts
(1609-79) h.
’Herbart, Johann Friedrich (1776-1841),
ty. filosof og pædagog. Hævdede i
Haupt-punkte der Metaphysik (1806-08) en
metafys. realisme og søgte i Psychologie
als Wissenschaft neu gegründet auf
Er-fahrung, Metaphysik und Mathematik
(1824) at udforme en mat. teori for
forestillingslivet. Fremhævede i Umriss
pädagogischer Vorlesungen (1835) psyk.-s
bet. for pædagogikken.
d’Herbelot [dær’blo], Barthélemy
(1625-95), fr. orientalist. Hovedværk:
Biblio-théque Orientale, et leksikon over
Orientens litt. og hist.
herberg (ty., opr: folkeskjul), institution
bestemt til logi og evt. forplejn. mod
pengevederlag for rejsende,
arbejdssøgende og hjemløse. I Kbh. findes 9 h
m. 700 pladser.
Herbergsringen, institution stiftet 1930
af civilingeniør Ove Holm (f. 1894) gnm.
sammenslutning af (1948) 32
ungdomsorganisationer i Danm. Har til formål
at støtte og organisere vandrebevægelsen
gnm. opførelse af vandrehjem (råder over
ca. 10 000 køjepladser).
Herbert [’hsibat], Alan Patrick (f. 1890),
eng. forfatter. Medarb. v. Punch.
Romaner: Secret Battle (1920), den første
realistiske krigsbog, The Water Gipsies
(1930) o. a. H-s skilsmisse-reform
vedtoges af parlamentet 1937.
Herbert [’hs.bat], George (1593-1633), eng.
barok-digter af John Donnes skole. Hans
rel. digtninge er samlede i The Temple
(1633).
Herbst, Christian (1818-1911), da.
arkæolog og numismatiker, dir. for
Nationalmuseet (1885-92) og for Rosenborg
(1885-98).
Hercegovina [’hærtsæ’govinal, ty.
Herze-’gowina, landskab i Jugoslavien i De
Dinariske Alper ml. Bosnien og
Montenegro. Hovedstad: Mostar. Fra 7. årh.
selvst. fyrstendømme, fra 14. årh. knyttet
til Bosnien; 1482 tyrk., 1878 østr., fra
1919 jugosl.
Hercu’laneum (lat.; ital. Erco’lano),
oldtidsby ca. 7 km SØ f. Napoli. Begravet
v. Vesuvs udbrud 79 e. Kr. og 1631.
Oven på aflejringerne ligger den moderne
by Resina. De første udgravninger
foretoges i 18. årh., en systematisk
frilæggelse beg. i 1927. Mange af husene har
den øvre etage og det meste af
træværket bevaret, og indboet står urørt.
Desuden ruiner af teater, bibl. og termer.
(111.).
Herculano de Carvalho e Araüjo
[irku’lånuöakår’valjuiårå’u3u], Alexandre
(1810-77), portug. digter og historiker;
førende romantiker.
hercyniske bjerge [-’sy’-] (lat. Her’cynia
Harzen), del af variskiske foldebjerge
strækkende sig fra Centralfr. gnm.
S-Tyskl.; hercynisk, også d.s.s. variskisk.
Herczeg [’hærtsæg], Ferene (f. 1863), ung.
forfatter, har skrevet romaner med emne
Herculaneum.
fra Ung.s mondæne liv, hist. skuespil og
lystspil, således Å Kék-rökd (blåræven)
(1917).
herd [här’d] (ty.), arne, ildsted; 1) bunden i
en metallurgisk ovn; 2) gulvet i et
støberi, dækket med vand (formning på h).
’Herda’l, Harald (f. 1900), da. forfatter. I
digtsaml. som Eros og Døden (1931).
Nøgne D’gte (1933) og Nye Digte (1944)
brydes en individuel natur- og
kærlig-hedslyriker med en social kampdigter.
Af hans prosabøger, hvis erotiske
skildringer er påvirket af Freud, har romaner
som Man Skal Jo Leve (1934), Løg (1935),
En Egn af Landet (1939) forarget ved
hensynsløs realisme; novellesaml. Bisser
(1933) har højere kunstnerisk kvalitet.
Selvbiografiske værker fra 1940rne.
(Portræt sp. 1864).
’Herder, Johann Gottfried (1744-1803),
ty. forfatter. Lærersøn fra Ø-Preussen,
traf i Strasbourg Goethe og kom 1776
som generalsuperintendent til Weimar.
H-s åndshist. værk er eet stort opgør
med oplysningstiden. Shakespeare og
naturpoesien forherliges på bekostn.
af den akad. kunstpoesi; Blätter von
deutscher Art und Kunst (1773), saml. af
Votkslieder (1778-79). Universalismen
afløstes af tanken om den org. helhed
(milieuteorien), mest storstilet i Ideen
zur Philosophie der Geschichte der
Mensch-heit (1784-91). Udviklingens mål er dog
overalt humaniteten. H-s impulser bar
frugt langt ud over Tyskl.s grænser
(slav. lande, Grundtvig). (Portr. sp. 1870).
Herder’ske Forlagsboghandel i
Freiburg, grl. 1801 af Bartholomäus H.
(1774-1839), kat. forlagsboghandel med
filialer overalt i den kat. verden. Har egen
skole til udd. af sine medhjælpere.
Hérédia [ere’dja], José-Maria de
(1842-1905), fr. digter, f. på Cuba; sonettens
mester i digtsamlingen Les Trophées.
he’reditas (lat.), arv; h ’jacens (lat:
liggende arv), arv, som endnu ikke er
tiltrådt af arvingen(erne).
heredo- (lat. heres, gen. heredis arving),
nedarvet, arvelig.
’heredo-familiære nerve- og
muskelsygdomme er en stor gruppe lidelser i hjerne,
rygmarv og muskler. Deres fælles
karaktertræk er, at de optræder i bestemte
familier, hvor de nedarves, vistnok efter
denMendel’ske arvelov. De h sygdommes
anat. grundlag er ikke nogen betændelse
ei. svulstdannelse, men en
fremadskridende tilgrundegåen inden for nerve- og
muskelsystemet. Vigtigst er en gruppe
muskelsygdomme, den fremadskridende
myopati ei. muskeldystrofi; h
nervesygdomme er bl. a. Friedreich’s sygdom og
Huntington’s chorea.
Hereford [’hærifad], by i V-Engl„ N f.
Severns munding; 32 000 indb. (1948).
Trafikcentrum og handelsby. Domkirke
fra 11.-16. årh.
hereford kvæg [’hærifad], stor, kraftig
eng. kødrace, rød med hvidt hoved og
halsparti, hvide ben. Meget udbredt i
Amer. og oversøiske brit. lande.
Herefordshire [’hærifsdlia], eng.
grevskab ved grænsen til Wales; 2181 km2;
124 000 indb. (1948).
he’rero, bantufolk i Brit. SV-Afr.
Kvægnomader med
kuplede hytter,
læderdragt, der
for kvindernes
vedk. er
mærkelig ved en
overvældende mængde af jernperler.
Under ty.
herredømme i
SV-Afrika rejste h
forgæves oprør og
led svære tab.
især 1904.
He’re’tica
(gr.-lat: kætterskrifter), da. tidsskr.,
grl. 1948;
inde-holderskønlitt. og
ræsonnerende
bidrag. Medarb. bl.
a. Thorkild Bjørn-
Herero-kvinde.
(Nat.mus., fot.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
