- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1870,1871,1872

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herfelt

hermetik

J. G. Herder. J. D. Herholdt.

vig (red.)> Ole Wivel, Martin A.
Hansen, samt (i 1. årgang) Paul la Cour.

’Herfel’t, Jens (f. 1884), da. embedsmand.
Kontorchef i justitsmin. 1939, dommer i
Østre Landsret 1945. 1946 kgl.
kommis-sarius f. konfiskation af ty. og jap.
ejendom; jan. 1948 politidirektør i Kbh.

Herford [’hærfortj, ty. by i
Nordrhein-Westfalen; 42 000 indb. (1939).
Tekstilindustri.

Her’følge (lokal udt. [här’foila]), da.
stationsby (Køge-Næstved); 1023 indb.
(1945).

Hergesheimer [’hargsshaimar], Joseph
(f. 1880), amer. romanforfatter af
underholdende romantisk karakter. Java Head
(1919, da. Hans Kinesiske Hustru 1923)
og The Bright Shawl (1922, da. 1924).

Herholdt [’härhal’t], Johan Daniel
(1764-1836), da. læge, første prof. i fysiol. v.
Kbh.s Univ., docerede tillige patologi og
teor. med. Overlæge ved Frederiks Hosp.
1819-25. Bekendt for sit uheld med
»synålejomfruen«.

Herholdt, Johan Daniel (1818-1902), da.
arkitekt. Elev af Hetsch og Bindesbøll.
Inden for de hist. stilarter (der hidtil
havde haft antikken som grundlag)
skabte H en nat. retn. (især på basis af
N-Ital.s middelald. teglstensarkit.), som
hævdede sig i ca. 50 år. H havde stor
konstruktiv sans, f. eks. er den første
større jernkonstruktion i Danm. anv.
i det indre af H-s første monumentale
værk: det gl. universitetsbibl. i Kbh.
(1857-61). Nationalbankens bygn.
(1867-70) og Odense rådhus (1881-83, s. m.
Lendorff) præges af florentinske
bypalad-ser, det samme gælder i nogen grad
botanisk lab. (1890). Har opført mange
herregårde, kirker og privatbygn. og i
høj grad virket som restaurator. Vakte
s. m Høyen interesse for Nordens ældre
bygningskunst. (Portræt).

Heribert-Nilsson, Nils (f. 1883), sv.
botaniker og arvelighedsforsker, prof. i
Lund fra 1934.

Herisau [’he:rizau], hovedstad i
halvkantonen Appenzell Ausser-Rhoden, Schw.;
13 000 indb. (1941). Tekstilindustri
(bomuldsvarer og maskinbroderier).

’Herjol’fsnæs (nu: Ikigait), stedet på
V-Grønland, hvor Erik d. Rødes mænd
først bosatte sig. Her rejstes kirke og
gård på en pynt, hvor en lang række
grave fra 14. årh., indeholdende
velbevarede mands- og kvindedragter, er
blevet undersøgt.

Herkomer [’h3:koma], Hubert von
(1849-1914), ty.-eng. maler. Har malet
genrebilleder og portrætter bl. a. af Ruskin og
Wagner.

’Herkules (lat. Hercules), 1) i rom. rel.
en guddom, der i sin opr. er identisk
med den gr. Herakles; i Rom blev H
købmændenes gud; 2) (efter 1)),
stjernebillede på den nordl. stjernehimmel.

herkulesbiller (Dy’nastes), slægt af trop.
torbister. Hertil de største af alle biller.

Herkules-hoben, kugleformet
stjernehob, under gunstige betingelser synlig
med blotte øje.

herkulesmyrer, d. s. s. kæmpemyrer.

Herkules på skillevejen. Et gr. sagn
beretter, at Herakles (lat. Herkules) på
et ensomt sted blev stillet over for to lige
lokkende kvinder, dyden og lasten, og
måtte afgøre, hvem han ville følge.
Talemåden H anv. om et vanskeligt valg.

Herkules’ Søjler, søjler i det yderste
vesten, if. sagnet rejst af den gr. heros
Herakles (lat. Herkules).

her’ku’lisk (af Herkules), kæmpemæssig.

1732 1723 1870

Herlev, da. stationsby
(Kbh.-Frederikssund); 5016 indb. (1948). Forstad til Kbh.

herlighed, i ældre tid visse rettigheder, der
tilkom godsejeren m. h. t. fæstegodset og
som ofte forbeholdtes ved salg af dette,
f. eks. jagtretten.

Herlufmagle, da. stationsby (Ringsted
-Næstved); 477 indb. (1945).

Herlufs’hol’m, da. kostskole (gymnasium)
v. Næstved. Opr. et benediktinerkloster
Skovkloster, stiftet 1135 af stormanden
Peder Bodilsen. Ved Reformationen kom
det til kronen og 1560 mageskiftede Fred.
2. gods og bygninger til Herluf Trolle og
Birgitte Gjøe, der ved fundats af 23. maj
1565 deraf oprettede »den frie og adelige
skole H«, den nuv. kostskole.
Bygningerne er stærkt forandrede ved ombygn.
1868-70, middelalderlige er nu kun den
anselige, korsformede kirke, beg. omkr.
1170, samt østfløjen, der er fra 13. årh.,
med korsgang tilbygget 1502.

hermafro’dit (af Hermafroditos), individ
med både mandlige og kvindelige
kønskirtler.

hermafrodi’tisme (af Hermafroditos),
tvekønnethed; det forhold, at hanlige og
hunlige kønsorganer er udviklet og
fungerer hos samme individ. Forekommer
dels som abnormitet, dels normalt hos
mange lavere dyr, f. eks. bændelorme,
lungesnegle, visse muslinger. Blandt
hvirveldyr kun hos enkelte fisk. Ofte
udvikles de hanlige og hunlige
kønsproduk-ter til forsk, tid, hyppigst de hanlige først
(protandri), sjældnere omv. (proterogyni).
Hos hermafroditiske dyr finder som regel
gensidig befrugtning sted,
selvbefrugtning sjælden. - Hos mennesket er ægte h,
d. v. s. forekomsten af både testikel og
æggestok, meget sjælden. Derimod
forekommer tilf. af pseudoh, ved hvilken
individet har enten mandlige ei. kvindelige
kønskirtler, medens udviklingen af de
ydre kønsorganer er mangelfuld,
samtidig med at de sekundære
kønskarak-terer står i modsætning til de indre
kønskirtler. Hyppigst er mandlig pseudoh;
individet har testikler, men nærmest
kvindeligt ydre præg.

Hermafro’ditos, gr. Herma’fröditos
(Hermes + Afrodite), i gr. rel. et væsen, der i
sit legeme forener de mandlige og
kvindelige kønstegn; opr. et symbol for den
yppigt avlende naturkraft, der er overført
fra orientalske frugtbarhedskultus.

hermandad [ærman’da(Ö)] (sp:.
broderskab), spanske byforbund til
opretholdelse af landefreden, fra 1200 til Karl 5.

’Hermann, ty. navn på cheruskeren
Ar-minius.

’Hermann 1., Iandgreye i Thüringen 1190,
kejser Frederik l.s søstersøn, hjalp
Frederik 2. på tronen. Under ham afholdtes
sangerkrigen på Wartburg 1207.

’Hermann, Georg (egl. G. H. Borchardt)
(1871-1943), ty. forfatter. Jøde. Blev
myrdet under nazismen; skrev
Berlinerromaner: Jettchen Gebert (1906).

Hermann, Aage (f. 1888), da. forfatter og
journalist. Mangesidig produktion.
Digt-saml. Bølger (1922) og Det Rode Blod
(1938), romanen Giftgas over Kbh. (1933).

Hermannlinien (efter Hermann
(Armi-nius)), en af tyskerne i 1. Verdenskrig lagt
forsvarslinie fra Tournai i Belgien over
Valenciennes (0 om St. Quentin) til Oise.

’Hermannsson [-sån], Halldor (f. 1878),
isl. biblioteksmand. Titulær prof. 1920.
Har udg. en række arb. i samleskr.
Islan-dica fra 1908 samt det bibliografisk
værdifulde værk Catalogue of the Icelandic
Col-lection bequeathed by Willard Fiske fra
1914.

Hermannstadt [’hærmanltat], ty. navn
på byen Sibiu i Rumænien.

’Herman’sen, Carl (f. 1897), da. teolog.
Grundtvigianer; 1933-40
valgmenighedspræst i Ryslinge, fra 1940 provst i
Hjørring. Knyttet t. modstandsbevægelsen.
1945-47 kirkeminister (Venstre).

’Hermas, gr.-rom.forfatteri2.årh.; angives
som forf. af et skrift om boden: Pastor
(hyrde) (omkr. 140). Det er en række
visioner og lover muligheden af »en anden
bod« efter syndstilgivelsen i dåben.

herme (gr. hermes, identisk m. gudenavnet
Hermes), 1) i gr. rel. en kultsten dannet

1871

som en fritstående firsidet pille, foroven
forsynet med udarbejdet hoved og hals,
på armenes sted fremspring til at hænge
kranse på, og på forsiden avlekraftens
symbol, en fallos; opr. kultsymbol for
guddommen Hermes. Busten er en videre
udvikling heraf; 2) arkit., pille ei. pilaster,
foroven formet som menneskeligt hoved
ei. (hyppigt i renæssance og barok) som
mand- ei. kvindelig overkrop,
herme’li’n (Mu’stela er’minea), væselart,
ca. 30 cm 1., m. sort halespids, oversiden

brun om sommeren, hvid om vinteren,
undersiden lys. Lever fortrinsvis på
jorden, navnlig af mus. Vinterpelsen bruges
til pelsværk,
’hermeli’nskåbe (Dicra’nura
’vinula),spinder; hvide vinger m. sorte striber; larven
grøn og hvid. På pil og poppel,
hermeneu’tik [-nöu-] (gr. herméneutiké
fortolkning(skunst)), teol., læren om
principperne for bibelfortolkning. I
oldkirken var fortolkningen næsten overalt
allegorisk, i middelalderen skulle den
levere materiale til skolastikkens dogm.
tankebygninger. Reformatorer og
humanister interesserede sig for tekstens
ligefremme mening, klarlagt ved
sprog-vidensk. midler. Ortodoksien fastholder i
læren om verbalinspirationen, at tekstens
ordlyd er inspireret af Helligånden og
derfor ufejlbar. Denne opfattelse har
eftervirkninger i vore dage.
Rationalismen opstillede herimod fordringen om en
fornuftsmæssig fortolkning, der dog ofte
kom til at virke snusfornuftig og trådte
det rel. indhold fladt. Men rationalismen
gav stødet til bibelfortolkningens
voldsomme udvikling de sidste 75 år; den
er nu en omfattende videnskab, der på
moderne vis tager alle mulige sproglige,
hist., rel.hist. og tekstkritiske
hjælpemidler i brug l de senere år har der været
stort opgør om denne fortolkningsmåde,
som ikke syntes at lade de bibelske
teksters ejendommelighed komme til sin
ret. Karl Barth og formhistorien har hver
på sin vis forsøgt at bryde nye veje, og
andre har krævet, at kongenialitet ei.
intuition ei. overhistorisk indsigt skulle
bestemme fortolkningen.
’Hermengild (d. 585), søn af
vestgoter-kongen Liovigild, henrettet for oprør,
efter sagnet som katolsk martyr,
hvorfor han helgenkåredes 1580. 1814
oprettedes Den Heil. H-s Orden.
’Hermes (gr. Her’més), i gr. rel. en gud,
der stammer fra Arkadien og i sin ældste
skikkelse forener uariske, før-gr.
elementer med ariske, hellenske, idet H både er
frugtbarhedsgud, hvis kultsymbol,
hermen, er af fallisk karakter, og hyrdegud.
Herfra fik H karakteren af vejenes gud,
hvem man forestillede sig som et
guddommeligt sendebud, og derfra som gud
for samfærdsel, spec. handelssamkvem,
og endelig som spec. handelsgud. I den
hist. tids. gr. folkerel. en yndet skikkelse,
og fik tillagt mange andre områder, blev
især ynglingealderens gud, ungdommens
sportsgud. I hellenistisk tid blev H
mysterieguddom i orfiske og gnostiske
kredse, som det f. eks. er udtrykt i de
hermetiske skr. I tidlig tid blev H
frem-• stillet som en ældre, rejseklædt mand,
senere som idealet af en kraftig, skøn ung
mand iklædt hat og sandaler med vinger,
ofte ledsaget af en vædder ei. hund.

Hermes, Kbh., gymnastik- og svømme
forening, grl. 1874. 1949: 550 akt. medl.

Hermes Trisme’gistos (gr: den 3-foId
største), senantik betegn, for den ægypt.
gud Thot. De hermetiske skrifter er
opkaldt efter ham; jfr. hermetisme og
hermetisk.

herme’tik, især i No. anv. betegn, for

1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free