Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrera ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrera
heruler
Édouard Herriot.
F. W. Herschel.
Heinrich Hertz.
Henrik Hertz.
Herrera [æ’næra], Francisco de, den ældre
(1576-1656), sp. maler. Virksom i
Sevilla, fra 1650 i Madrid. Velazquez’første
lærer. Har behandlet motiver fra
hel-genhist. Også hans søn Francisco de
H den yngre (1622-85) var maler.
Udd. i Ital. og fra 1660 bosat i Madrid.
Var også virksom som arkitekt
(domkirken i Zaragoza).
Herrera [æ’r:æra], Juan-Bautista de (ca.
1530-97), sp. arkitekt. Enevældig
embedsmand, fuldførte Escorial, lod elever
udføre sine udkast (borsen i Sevilla o. a.),
også ingeniørmæssigt dygtig
(Segovia-broen i Madrid).
Herrera y Tordesillas [æ’r:æra i [-taröæ-■siljas],-] {+taröæ-
■siljas],+} Antonio de (1559-1625), sp.
historieskriver. Især kendt for en
fremstilling af Amer.s hist. 1492-1554.
Herrer vi ere i Åndernes Rige, citat
fra Chr. Winthers studentersang Her
under Nathimlens Rolige Skygge (1820).
Herrevad kloster, et af Danm.s
berømteste cistercienserklostre, grl. af Eskil i
Skåne 1144. Nedlagt 1565.
Herrick [’hærik], Robert (1591-1674),
eng. digter og præst. Hans erotiske og
rel. digte er samlet i Hesperides og Noble
Numbers (begge 1648).
Herrick [’hærik], Robert (1868-1938),
amer. forfatter, tidlig repr. for den sociale
roman; The Common Lot (1904) og The
Memoirs of an American Citizen (1905, da.
1907) om en hårdkogt industrimagnat.
Herriot [æ’rjo], Édouard (f. 1872), fr.
politiker. Fra 1905 borgmester i Lyon, 1919
leder for de Socialradikale. Ivrig for
internat. forståelse; førstemin. 1924-25,
opnåede beg. t. fr.-ty. afspænding
(Dawes-planen; Ruhrbesætt. afviklet). Styrtet p.
gr. af inflationen, søgte forgæves at tage
ledelsen 1926, samarbejdede m. Poincaré
1926-28. Førstemin.1932, afviklede
erstatningssagen i Lausanne. Derpå i
baggrunden; modsætning til partifællen Daladier.
Støttede juni 1940 som deputeretkamrets
formand Pétain. I ty. koncentrationslejr
efter konflikt m. Vichy. Medl. af
natio-nalforsaml.fra 1945, formand fra jan. 1947
Herrlin [-’li:n], Axel (1870-1937), sv.
filosof og psykolog. Skr. bl. a. Själslifvets
underjordiska värld (1901) og Minnet
(1909).
’Herrmann, Wilhelm (1846-1922), ty.
evang. teolog, vist den betydeligste af
Ritschls disciple. Ud fra Kants filosofi
hævder han rel.s særlige sandhedsværdi
uafhængig af videnskaben.
herrn’hutterne, d. s. s.
Brødremenigheden, opkaldt efter den 1722 grl. koloni
Herrn’hut i Lausitz.
’Herschel [-lal] (eng. [’ha:!!]), 1) Frederick
William (1738-1822), eng.-ty. astronom,
en af sin tids største. H sleb selv spejle
og byggede spejlkikkerter, der var langt
større og lysstærkere end de tidl.,
opdagede planeten Uranus, påviste
eksistensen af fys. dobbeltstjerner, anstillede de
første på iagttagelser grundede
undersøgelser over Mælkevejssystemets
struktur og gav betydningsfulde bidrag til
løsning af problemerne vedr. tågernes
natur. (Portræt); 2) Sir John F. W.
(1792-1871), søn af F. W. H, eng.
astronom, har udført undersøgelser vedr.
dobbeltstjerner, stjernehobe og tåger, varen
af astrofotometriens pionerer; 3)
Caroline Lucretia (1750-1848), søster til
1) og hans medarbejder ved talr. astron.
undersøgelser.
Herschel-effekt (efter astron. John F.
W. Herschel),fot., svækkelse af det latente
billede v. bestråling m. infrarødt lys. H
kan anv. v. regenerering af gamle (slørede)
plader.
Herschend [’härjant], /’eder (f. 1881),
broder til W. H, da. embedsmand.
Stift-amtm. i Ribe 1921-37, fra 1937 i Vejle.
Nov. 1943-maj 1945 repr. f. da.
central-admin. over for ty. overkommando i
Silkeborg.
Herschend [’härjant], William (f. 1885),
broder til P. H, da. jernbanemand, siden
1932 chef for statsbanernes 1. distrikt
(Sjælland-Falster).
’herse, no. høvdingetitel i middelalderen
(under jarlen).
Hersholt, Jean (f. 1886), da.-amer.
filmskuespiller. Debut på Dagmarteatret,
1908 til USA, 1914 til Hollywood. Har
medvirket i mere end 400 stum- og
talefilm; har i de senere år vundet sig et stort
publikum gnm. sine causerier i amer.
radio som »landsbylægen dr. Christian«.
’Hersleb, Peder (1689-1757), no.-da.
biskop. Tilhænger af den hallensiske
pietisme. Som biskop i Kristiania fra 1730
en eminent dygtig administrator. Som
Sjællands biskop fra 1737 i kamp mod
det pietistiske hofparti. Fremragende
prædikant. Læstes længe som
opbyggel-sesforf.
’Hersleb, Svend Borchmann (1784-1836),
no. teolog, prof. i teol. i Kristiania.
Indflydelsesrig præstelærer af kirk.
konfessionel type; udgav meget brugte
lærebøger i rel. Sluttede sig 1825 til Grundtvig.
Her’son [ -], by i Ukraine, ved Dnjeprs
munding; 97 000 indb. (1939). Flodhavn.
Hvedeeksport. Grl. 1778 af Potjomkin.
21. 8. 1941-13. 3. 1944 besat af tyskerne.
Herstal [ær’stal], forstad til Liége; 25 000
indb. (1948). Jern- og stålværker.
Våbenfabrik.
Hersted’vester, landsby 4 km VNV f.
Glostrup. Her Herstedvester radio,
der omfatter lokalstationen for Kbh.
(255 m, 30 kw), indviet 1934, og
Danmarks kortbølgesender (50 kw), indviet
1. 10. 1948.
Her står jeg, jeg kan ikke andet.
Gud hjælpe mig. Amen. Luthers
svar, da han på rigsdagen i Worms 1521
blev opfordret til at tilbagekalde sin lære.
’Hertervig [-vi:g], Lars (1830-1902), no.
maler; tilh. Düsseldorferskolen, en af de
L. Hertervig: Gammel Fyrreskov, ca. 1865.
mest særprægede, romantiske
landskabsmalere i No. Døde sindssyg på
fattighuset i Stavanger. Hovedværk: Gammel
Fyrreskov (Stavanger mus.).
Hertfordshire [’ha:fadjia], eng.
grevskab NV f. London; 1637 km2; 588 000
indb. (1948).
Hertha, sen nord. form for Nerthus,
opstået ved lærd misforståelse af Tacitus.
Herthas Flak, sandgrund 10 sømil SØ
f. Skagens fyr. 9,2 m vand.
Hertughat.
’Hertling, Georg von (1843-1919), ty.
politiker. Tilh. kat. centrum; bayersk
førstemin. 1912; nov. 1917 rigskansler,
men havde ikke magt over
militærledelsen; gik af okt. 1918.
’s-Hertogenbosch [særtofan’bas] (alm.
Den Bosch [dan’bas]), fr. Bois-le-Duc,
by i sydl. Holl., prov. N-Brabant ved
Syd-Vilhelm-Kanalen; 53000indb. (1947).
Maskin-, skotøjs- og tobaksindustri.
Gotisk domkirke (15. årh.).
hertug (svarer til lat. dux), oldhøjtysk
herizogo hærfører; i middelalderen efterh.
betegn, for de fornemste
territorialfyrster.
Hertugdømmerne, i da. historie hypp.
anv. betegn, for Sønderjylland og
Holsten (evt. Lauenburg), i modsætn. t.
kongeriget Danm.
hertughat, opr. et virkelig båret
værdigheds tegn, senere i
udenlandsk heraldik en art
rangkrone, ofte erstattet i
af en bøjlekrone. ^
’Hertwig [-vixj.l) Oscar
(1849-1922), ty. zoolog.
Grl. undersøgelser over
befrugtningen og dyrenes fosterudvikling;
2) Richard von (1850-1938), ty. zoolog.
Broder til 1), m. hvem han samarbejdede.
hertz [härts] (efter H. Hertz), fork. Hz.,
enhed for svingningstal (frekvens), regnet
pr. sek.
Hertz [hærts], Gustav (f. 1887), ty. fysiker.
Har s. m. J. Franck undersøgt
sammenstød ml. atomer og langsomme elektroner.
Udarbejdet metode til isotopadskillelse
ved diffusion. Fik s. m. J. Franck
Nobelprisen 1925.
Hertz, Heinrich (1857-94), ty. fysiker.
Frembragte 1888 elektromagnetiske
bølger ved en elektr. svingningskreds og
lagde derved grunden til radioteknikken.
(Portræt).
Hertz [härts], Henrik (1798 ei. 97-1870),
da. forfatter. Søn af jødisk bager. Lod sig
1832 døbe og vedgik sit hidtil pseudonyme
forf.skab, fl. vaudeviller o. a. lystspil
samt nogle æstet, læredigte i Baggesens
stil, bl. a. Gengangerbreve (1830). Af hans
store dram. produktion er det meste
blegnet, men den kbh. komedie
Sparekassen (1836), tragedien Svend Dyrings
Hus (1837) og det stilsikre
troubadourdrama Kong Renés Datter (1845) hævder
sig endnu, ligesom fortællende digte som
Genboen og Skriftemålet samt det bedste
af hans stemningsrige refleksionslyrik.
(Portræt).
Hertz, Peter (1874-1939), da.
kunsthistoriker, 1917-31 insp. ved kunstmus. Udg.
bl. a. en monografi om Gerhard Henning
(1931), og om L. A. Ring (1934).
Hertzberg [’hærtsbærj], Brita (f. 1901), sv.
operasangerinde (lyrisk sopran). Deb.
1924 i Sthlm.
Hertz-bølger (efter H. Hertz), d. s. s.
radiobølger.
Hertzman-’Ericson, Gurli (f. 1879), sv.
forfatterinde. Har udg. underholdende
noveller og romaner m. realistisk
milieu-skildr. Huset med vindskuporna (1923, da.
Huset med Kvistene, 1937), Av jord år
du kommen (1935, da. 1936).
’Hertzog [-tsoy], Frederik Gottlieb (1821
-92), da. billedhugger; elev af H. W.
Bissen, for hvem han bl. a. udførte
Apollo (1844, Kbh.s Univ.); har stiftet
det H-ske legat for billedhuggere og
kunstmalere.
Hertzog [’hærtsot] (eng. [’ha:tsåg]),
James (1866-1942), sydafr. politiker.
Boergeneral under krigen 1899-1902,
skarpt eng.-fjendtlig leder af
nationalparti, arb. f. Sydafrikas løsrivelse fra
imperiet. Førstemin. fra 1924,
samarbejdede fra 1933-34 m. Smuts, afgik 1939
efter forgæves forsøg på (mod Smuts)
at bevare neutralitet.
’Hertzsprung, Ejnar (f. 1873), da.
astronom, opr. kemiker, fra 1909 i udlandet.
1935 direktør for observatoriet i Leiden,
har udført betydningsfulde arbejder på
a’strospektroskopiens og astrofysikkens,
astrofotometriens og
dobbeltstjerne-astronomiens område.
he’ru’ler, germansk folk, der 3.-6. årh.
vandrede rundt i Eur. og bl. a. fulgte
1732
1723
878 1732
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
