- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1879,1880,1881

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrera ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hervé

hestebremse

A. Herzen.

Theodor Herzl.

Attila til Gallien og (476) Odoaker til
Ital. Vendte tilbage til Skandinavien

Hervé [ær’ve] (egl. Ronger), Florimond
(1825-92), fr. operettekomponist, bl. a.
Frøken Nitouehe (1883, Kbh.
Dagmar-teatret 1884).

Hervey-øerne [’ha:vi], en gruppe bl.
Cook-øerne (i Stillehavet).

Hervieu [ær’vjø], Paul (1857-1915), fr.
roman- og skuespilforfatter, har
behandlet soc. spørgsmål: Les Tenailles (1895),
L’Énigme (1901).

Herzegowina, ty. stavemåde for
Hercegovina.

’Herzen [-tsan] (russ. 1Gertsen), Aleksandr
(1812-70), russ. skribent, tidligt påvirket
af Hegels filosofi og Saint Simons
utopiske socialisme. Var i 1840erne fører
for den vesteur. orienterede russ.
intelligens i skarp strid med slavofilerne.
Levede efter 1847 i V-Eur. Øvede stor
indflydelse på reformtankerne i Rusl.
gnm. sit tidsskrift Klokken (London 1857
-63). Udg. sine erindringer 1852-55.
(Portræt).

Herzl [hærtsl], Theodor (1860-1904), jød.
journalist og forfatter, f. i Budapest.
Under indtrykket af datidens
jødeforfølgelser og antisemitisme kæmpede han
for oprettelse af en jødisk ståt i
Palæstina, blev dermed grundlægger af
zionismen. 1897 åbnede han den første
zionistkongres i Basel, hvor bevægelsens

• program fastlagdes. (Portræt).

’Herzog [-tso:k], Rudolf (1869-1943), ty.
forfatter. Skrev hyggelige, optimistiske
romaner: Die Wiskottens (1905).

Hesi’o’d (gr. Hé’siodos) (omkr. 600 f. Kr.),
gr. digter. Skrev Arbejder og Dage om
årstiderne og bondens arbejder, iblandet
udfald mod H-s bedrageriske broder.
Theogo’nien skildrer den gr.
skabelseshistorie og gudernes herkomst.

He’spe’ria (gr. Hespe’ria af hespéra
aften, vest), i oldtiden, særlig i
hellenistisk tid, betegn, for de mod V liggende
lande, Italien; senere hos romerne navn
for Spanien.

hespe’rider (gr. hespéra aften), i gr.
mytol. nattens døtre, vogtere af de
gyldne æbler, der skænker evig ungdom.

hesperi’di’n (nylat. hesperidium
citrusfrugt), glykosid i citrusfrugter.

’Hesperis (gr. hespéra aften), bot.,
aftenstjerne.

Hespe’rornis (gr. hespéra aften, vest +
örnis fugl), uddød slægt af 1 m høje
vingeløse tandfugle; svømmefugl fra
N-Amer.; kridttiden.

’Hesperos (gr. hespéra aften), i gr. mytol.
Aftenstjernen (planeten Venus).

Hess, Markus (1526-90), kbh.
storkøbmand. Blev sin tids største da.
handelsmand, til dels v. leverancer t. staten. Led
bet. tab efter ca. 1580. Borgmester i
Kbh. 1565-89.

Hess, Rudolf (S. .1894), ty. nationalsocialist.
SA-fører 1921, deltog i Münchenkuppet
1923, sad i fængsel s. m. Hitler, Hitlers
sekretær 1925. 1933 »Førerens
stedfortræder« og medl. af rigsregeringen. Fløj
maj 1941 t. Skotl. i håb om at udnytte
sine forbindelser til at fremkalde
drejning i eng. politik inden det ty. angreb
på Sovj. Interneredes, stilledes 1946 for
Nürnbergdomstolen, virkede delvis
utilregnelig, dømt til livsvarigt fængsel.
(Portræt).

Hess, Victor (f. 1883), østr. fysiker.
Opdagede ved ballonopstigninger den
kosmiske stråling. Nobelpris 1936.

’Hesse, Hermann (f. 1877). ty.-schw.
forfatter. Skrev ud fra en intens oplevelse

40*

1879

af ensomheden i beg. lyrisk tonede
bekendelsesromaner, Peter Camenzind (1904,
da. 1907). Det elegisk-idylliske
fortrængtes af det hektisk-problematiske, Der
Steppenwolf (1927. da. 1946). Til slut en
afklaret humanisme Das Glasperlenspie’
(1943, utopisk fremtidsroman). Nobel
pris 1946. (Portræt).

Hesselager, stationsby
(Nyborg-Svendborg); 541 indb. (1945), med H Kirkeby
805 indb.

Hesselager’går’d, hovedgård S f.
Nyborg. Eenlænget hovedbygn. opført 1538
af kansler Johan Friis, fredet i kl. A.

Hesselager-stenen, d. s. s. Damestenen
ved Hesselager.

’Hesselmann, Bengt Ivar (f. 1875), sv.
sprogforsker. Har især beskæftiget sig
med sv. dialekter, sted- og plantenavne
samt alm. lydhist. Omljud och brytning
(1945) (med nye synspunkter).

Hesselø, 0 i Kattegat, 27 km N f.
Hundested; 0,7 km!; 19 indb. (1945). 20 m
højt fyr.

Hesselaa, Peder (f. 1900), da. forfatter
og kritiker. Bl. a. skrevet essaysamlingen
Vor Tids Digtere (1926) samt bøger om
Tolstoj (1928) og Marie Bregendahl (1939).

’Hessen, ty. land i USA-zonen med
hovedbyerne Frankfurt a. M., Darmstadt,
Wiesbaden (hovedstad) og Kassel;
24 500 km2; 4 042 000 indb. (1946).
Består af det tidl. Hessen(-Darmstadt) og
den tidl. preuss, provins Hessen-Nassau.
- Historie. H er opkaldt efter de oldgerm.
chatter. Fra 1292 rigsfyrstendømme,
fremtrædende fra ca. 1500; reformeredes
under Filip af H, arvedeltes 1567, fra 1604
i linierne Hessen-Kassel (Kurhessen;
indlemmet i Preussen 1866) og
Hessen-Darmstadt (republik 1918); 1946 på ny
forenet i H.

Hessen-’Darmstadt, tidl. navn på
storhertugdømmet (fra 1918 republikken)
Hessen.

Hessen-’Kassel ei. Kur’hessen, tidl. ty.
ståt, fra 1803 ty. kurfyrstendømme, 1866
indlemmet i Preussen som prov.
Hessen-Nassau.

Hessen-’Nassau, tidl. preuss, provins,
16 847 km2; 2,7 mill. indb. (1939).
Omfattede de 2 distrikter Wiesbaden og
Kassel. 1946 del af Hessen.

’hessian (eng., egl: fra Hessen) ei.
jute-lærred, lærredsvævede jutestoffer i forsk,
kvaliteter; anv. til sække, madrasser,
vægbeklædning. De finere sorter væves
især i Skotland.

hessisk flue (Maye’tiola de’structor),
galmyg, larven i kornarter. Mange steder
alvorligt skadedyr, dog ikke i Danm.

hest, gymnastikredskab, der består af en
krop, der er ca. 30 cm tyk, 30 cm høj
og 150-180 ei. 195 cm 1. Ved hj. af 4
forskydelige ben kan højden varieres.
Midt på kroppen er anbragt på tværs
to 20 cm høje håndtag. Anv. til
håndstående øvelser og overspring.

heste, zoo/., a) (’Equidae), fam. af
uparret-tåede hovdyr, ejendommelige ved, at
kun een tå, den midterste, er til stede.
Hovedet langt, kindtænderne højkronede,

I880

Rudolf Hess.

Hermann Hesse.

fortænderne mejselformede m. en dyb
tværfold. Af forsteningsfund kan man
rekonstruere en udviklingsrække fra den
tidl. tertiærtids h m. 4 fortæer og 3
bagtæer til nutidens h med een hov. Til
h hører zebraer, æsler og egl. h, ml.
hvilke grupper der ikke er noget skarpt
skel; b) (Equs), egentlige h omfatter
foruden forsk, vildh (kiang, kulan, tarpan og
den asiat, vildh) tamh. Denne synes
først at være tæmmet hen mod år 2000
f. Kr. og er således vort yngste husdyr.
Den afviger forholdsvis lidt i bygning fra
vildh. Nutidens tamh er sandsynligvis
opstået af forsk, vildh, formentlig
navnlig tarpanen og den asiat, vildh og findes
ud over hele Jorden i et meget stort
antal af yderst varierende størrelse og type.

Hesteavl (tillæg og opdrætning
af heste) går navnlig ud på at fremskaffe
de bedst mulige hingste, da en hingst
har et langt talrigere afkom end en
hoppe. Som vigtige led i det organiserede
hesteavlsarbejde kan nævnes:
heste-avlsforeninger, kåringer af hingste og
hopper, dyrskuepræmieringer,
afkoms-præmieringer og stambogsføring. 1 Danm.
drives der foruden med de to nat. racer,
den jyske hest og frederiksborghesten,
avl med en række udenlandske racer.
Som udtryk for racefordelingen kan
nævnes, at der ved tællingen i 1944 i hele
Danm. fandtes følg. antal hingste: jyske
race 873, belgiere 1357, andre og
blandede svære hingste 165, frederiksborgere
279, oldenborgere 254, fuldblodsrace 81,
travere 117, nordbagger 275, andre og
blandede lette hingste 362. (111. se de
enkelte racer.) Hestehold spiller en
bet. rolle i praktisk talt ethvert da.
landbrug. I byerne har h nu- under
normale forhold kun sportslig interesse. Der
fandtes i Danm. (1947) 601 000 heste
(1948: 537 000 i landdistrikterne), deraf
ca. 30 000 i bydistrikterne. 1939 var
bestanden ca. 594 000 heste.

Hestefodring. Hestens foderbehov
varierer efter hestens størrelse,
temperament, arbejdsydelse og arbejdets tempo.
Havre og hø er fortræffelige fodermidler
til heste, navnlig hvor det drejer sig om
ride- og køreheste. Landbrugsheste og
andre heste, hvis arbejde oftest foregår
i skridt, kan udmærket fodres forsvarligt
med roer og andet fyldende grovfoder
som hovedemner,
hesteavlsforeninger, sammenslutninger
af hesteopdrættere, der i fællesskab
anskaffer og benytter kostbare hingste.
1947 fandtes i Danm. 416 h med ca.
30 000 medl. og 625 hingste, h modtager
et mindre statstilskud.
Hesteavls Fremme, Foreningen til
den Ædle, Danm.s jockeyklub, grl.
1859, afholder væddeløb på
Klampenborg galopbane, driver stutterier og
importerer fuldblod fra Engl. og Frankr.
Ca. 450 medl.
hestebremse (Ga’strophilus ’equi), sort
og brun bremse, lægger æg på hestes

Æg, larve, puppe og udviklet hestebremse.

forben; ved at slikke sig får hesten
larverne ned i maven, hvor de forbliver,

18 8l

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free