Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrera ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hestebønne
hetol
indtil de ved forpupningen fores ud med
ekskrementerne. Pupperne i jorden,
hestebønne ei. bønne-vikke (’ Viciu ’faba),
bælgplante med store,
svampede bælge med
2-6 flade frø og kantede
stængler. Giver lige så
stort frøudbyt te som
ærter og vikker. Froene
indeholder 44%
kvælstoffri ekstraktstoffer,
19,3% renprotein og
1,2% fedt. I kg h = 1
foderenhed, h dyrkes
kun i meget ringe
udstrækning i Danm. og lykkes bedst på
sunde kultiverede mose og
marsk-arealer.
Hesteeksportudvalg,
Landbrugsministeriets, nedsat 1936, rådgivende og
administrerende organ med henblik på
afsætning af heste på det udenlandske
marked.
hesteflue (Hippo’bosca e’quina), vinget
lusflue. Ret alm. på heste,
hestegang anv. i tidl. tid meget til
overførsel af hestekraft til stationære
maskiner; er nu de fleste steder afløst af
elektr. drivkraft,
hestegræs (’Holcus), slægt af græsfam.,
flerårige topgræsser med toblomstrede
småaks. 8 arter, i Danm. er to alm.
vildtvoksende, den ene er fløjlsgræs.
hestehakke, radrenser, til hestekraft,
hestehale (tyrk. tug), 1) i gl. Tyrki et
hæderstegn, h fæstedes til forgyldt
halvmåne og bares på stang som fane. En
pasha førte op til 3 h, sultanen 6;
2) bot., d. s. s. vandspir (Hippuris).
hestehave, ældre betegn, på et
jordstykke, især i skov, der brugtes som
græsningsplads for heste,
hestehov (Peta’sites), slægt af
kurvblomst-fam. med stcre, hjerte- ei. nyreformede
blade. 14 arter, i Danm. 3, der blomstrer
i det tidl. forår. Den ene, tordenskræppe
(P. ovatus) forekommer hist og her i
mængde langs åbredder.
’Hestehoved, Falsters østligste pynt; fyr.
hestehår. Hestens hale- og mankehår er
en bet. handelsvare; de længste og lyse
halehår (over 60 cm), der er de dyreste,
anv. til violinbuer, til plaider og
bouclé-tæpper. Af de kortere halehår og
mankehårene fås krølhår ei., ved omspinding
med bomuld, h-garn (væves til hårdug),
hesteigle (Au’lastomum ’gulo), grønsort,
godt 10 cm 1. igle, lever af smådyr. Alm.
i Danm.
hestekampe ml. hingste, islandsk
folkeforlystelse i middelalderen,
hestekastanie (’Æsculus), slægt af
h-fam. Træer med fingrede, mods. blade,
hvide ei. røde blomster i top. 16 arter,
Gren og frugt af hestekastanie.
alm. h (Æ. hippo’castanum) med hvide
blomster, hjemmehørende i Grækenland
og Kaukasus, alm. i Danm. som
parkog allétræ. Også en rødblomstret art
fra Amer. dyrkes,
hestekraft, fork. HK., enhed for en
bestemt arbejdsydelse pr. tidsenhed ei.
effekt. 1 HK = 75 kgm/sec. ei. 736
watt.
hestemakrel (’Caranx tra’cliurus), ma-
Hesten, folkeligt navn på Chr. 5.s
rytterstatue på Kongens Nytorv, udført af den
fr. billedhugger A. C. l’Amoureux, støbt
i bly og forgyldt, opstillet ca. 1688. Nu
erstattet af broncekopi af E.
Utzon-Frank, udført 1940-41.
Hesterbjærg, bakkedrag ved Slesvig,
hvor grev Gerhard 3. af Holsten 1329
slog den jyske væbnerhær.
hestereje (’Crangon vul’garis), lille reje-
krellign. fisk af pigmakrellernes fam.
Store pladelign. skæl langs sidelinjen.
Eur.s V-kyst, nu og da i Danm.
art, bliver ikke rød ved kogning. Forreste
benpar m. gribeklo. Alm. v. da. kyster,
hesterive, redskab, der består af en
ramme, båret af to færdselshjul, og forsynet
med lange, bøjleformede rivetænder, som
ved en særlig mekanisme kan løftes alle
på een gang, så at tænderne slipper det
sammenrevne materiale, h benyttes til
samling af hø og spildte strå på
stubmarkerne.
hestesko beskytter if. folketroen mod
onde magter, fordi den indeholder stål,
der har magiske, afværgende egenskaber.
I moderne overtro er h lykkebringende,
hesteskomagnet, en magnet bøjet i
hesteskoform, så at begge polerne kan
virke på samme jernanker, hvorved
magnetens bæreevne forøges,
hesteskosø, sø dannet af en slangebugtet
flod ved afspærring af en serpentine.
Hesteskovandfaldet, del af Niagara,
hesteskærere, i ældre tider de lægfolk,
der foretog kastration af hingstene,
hesteskånere, kraftige fjedre, som
indskydes i skaglerne, hvorved for hårde
stød i hestens bringe afbødes,
hestetunge (Mer’tensia), slægt af
rublad-fam.; strandh (M. maritima), en glat
og blådugget plante, er i Danm. fundet
ved Nordjyllands kyst. Arktisk art.
hestgarden, livgarden til hest.
’Hestia (gr. he’stia arne), i gr. rel.
arneilden som kraft og som guddom. Arnen
var hjemmets rel. midtpunkt, og ilden
på arnen udtryk for hjemhellighedens
idé, der personificeredes som en gudinde,
hvis karakteristiske træk er
jomfruelighed, svarende til ildens renhed og
hjemmets ukrænkelighed. Også hele folket
havde en sådan fælles arne i Prytaneion.
’Hestmannøy [-öi], no. o under
polarkredsen; 13 km2; 188 indb. (1930). H
har navn efter et 568 m h. fjeld,
Hest-mannen, der ligner en rytter med kappe
over skuldrene.
Heston and Isleworth [’hæstn and
’aizlwa^j, vestl. forstad til London.
106 000 indb. (1948).
hetero- (gr. he’teros anden), uens,
forskellig, vekslende,
heteroau’xi’n (hetero- + auxin), d. s. s.
indolyleddikesyre (ß-).
hetero’cerk [-s-] (hetero- + -cerk),
betegner hos hajer o. a. fisk, at
hvirvelsøjlen i halen er kraftigt opadbøjet,
heterocykliske [-o’sy-] (hetero- +
cyklisk) kaldes kem. forb., hvis molekyler
indeholder en ring, dannet af uensartede
atomer.
hetero’doks (hetero- + -doks), bruges om
opfattelser, der afviger fra kirkelæren
(mods. ortodoks),
hetero’don’t (hetero- + -dont) kaldes
et tandsæt, hvis tænder er indbyrdes
forsk, (fortænder, hjørnetænder
kindtænder) mods. et homodont, hvis
tænder alle er ensartede,
hetero’dy’nmodtagning (hetero- + gr.
dynamis kraft), radiomodtagning med
anv. af mellemfrekvens,
heteroga’me’ter (hetero- + gameter), 1)
uens store kønsceller (anisogameter),
mods. isogameter; 2) kønsceller, der
medbringer forsk, arv i henseende til
kønsbestemmelsen.
hetero’ge’n (hetero- + -gen -)), uens
artet, fremmed; mods. homogen. I
kemien kaldes en stofblanding h, når den
er så grov, at dens enkelte bestanddele
kan skelnes (med øjet, mikroskop ei.
lign.).
hetero’genea, gramm., ord, der i flertal
har andet køn end i ental, f. eks. lat.
Iocus: sted, som ér maskulinum, men i
flertal ofte er neutrum: loca.
heteroge’nese (hetero- + -genese), d. s. s.
mutation.
heterogo’ni’ (hetero- + -goni), betegner
et reglm. skifte ml. forsk, udseende
generationer m. forsk, former for kønnet
forplantning,oftest ml. parthenogenetiske og
biseksuelle generationer (bladlus,
bladhvepse, dafnier, hjuldyr), sjældnere ml.
tvekønnede og særkønnede generationer
(visse rundorme),
’heteroinfektion (hetero- + infektion),
smitteoverførelse fra en smittekilde uden
for patientens eget legeme, mods.
autoinfektion.
hetero’ klise (hetero- + gr. kl Isis bøjning),
gramm., bøjning af ord, hvis former
dannes af forsk, ordstammer: god - bedre
-bedst, ei. med endelser af forsk, systemer:
mennesker - menneskene,
hetero’kliton (gr.), ord der har
hetero-klise.
’heterokromoso’mer (hetero- +
kromosomer), d. s. s. allosomer.
heteromor’fi’ (hetero- + -morfi), d. s. s.
polymorfi.
heterono’mi’ (hetero- + -nomi), andres
foreskriven af love for ens villen og
handlen: mods. autonomi,
heteropla’si’ (hetero- + gr. pldsis danelse),
med., abnorm vævsdannelse.
heteropo’la’r binding (hetero- + polar),
kem., kaldes den binding (tiltrækning),
der er ml. modsat elektr. ladede ioner ei.
molekyldele.
’heteroseksualisme (hetero- + seksual
+ -isme), normalt indstillet kønsdrift
rettet mod det modsatte køn.
hete’rosis (gr. héteros forskelligartet),
krydsningsfrodighed,
hetero’spo’r (hetero- + gr. sporä sæd),
bot., karsporeplante med større sporer,
der udvikler hunlige forkim, og mindre
sporer, der udvikler hanlige forkim. Eks:
dværg-ulvefod, brasenføde og
vandbregner.
heterosty’li’ (hetero- + gr. stylos søjle,
blomstergriffel), det forhold, at en plante
har 2 slags blomster, nemlig nogle m. lang
griffel og korte støvdragere, og andre med
kort griffel og lange støvdragere, f. eks.
kodriver og boghvede (kattehale har
endog 3 slags blomster). Ved denne
anordning af griffel og støvdragere
vanskeliggøres selvbestøvning,
hetero’tro’fe (hetero- + gr. trofos nærende)
kaldes organismer, der ikke kan leve
udelukkende af uorganisk stof. Hertil
hører alle dyr og svampe, de fleste
bakterier og enkelte blomsterplanter, h
planter behøver ikke at være grønne, men får
næring ved at være rådplanter (talrige
svampe, rederjd) ei. snylteplanter
(syg-domsbakterier, skælrod, nælde-silke),
heterozy’gote [-sy-] (hetero- + zygote),
uensdobbelt anlægspræget individ, der
gnm. forældrenes kønsceller har modtaget
forsk. arv. Har kønscellerne bragt f. eks.
generne A resp. a, skrives h som Aa, og
den vil give et spaltende afkom (sml.
arvelighed).
Het IJ [at’æi], Amsterdams red i IJsel-
meer (Zuidersøen).
’hetman, russ. ata’man (egl. ty:
høvedsmand), titel på kosakhøvding; i Polen gl.
titel på feltherre,
he’to’l, kanelsyrens natriumsalt, anv. i
med. som middel mod tuberkulose.
1732
1723
1884 1732
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
