- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1885,1886,1887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrera ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hetsch

hieroglyffer

Hetsch [hætl], Gustav (1867-1935), da.
musikkritiker; 1892-1925 ved
»Nationaltidende«. Skrev biogr. af Haydn (1900),
Beethoven(1902) og Heise(1926),oversatte
operatekster m. v.

Hetsch, Gustav Friedrich (1788-1864),
tyskfødt da. arkitekt. Indvandrede
1815, blev 1822 prof. v. akad., 1828-57
kunstnerisk leder af Den Kgl.
Porce-lainsfabrik, 1844-57 direktør for Tekn.
Skole. Stor bet. for kunsthåndværkets
udvikl, i Danm.; har udf. talr. tegn. til
møbler, guld- og sølvarb., porcelæn og
terrakottaer. Den indv. udsniykn. af det
1828 fuldf. Chr.borg slot. Bygn.: synagogen
i Krystalgade (1833), den kat. St. Ansgars
Kirke i Bredgade (1841-42), begge Kbh.,
nogle privathuse og herregårde.

hetz [hæts] (ty.), ophidsende propaganda.

Hetzer-Bühler test, et af de østr.
psykologer H. Hetzer og Ch. Bühler
udformet system af udviklingsprøver
anvendelige på børn før skolealderen.

he’tærer (gr. he’tairai veninder), betegn,
især for højtdannede demimonder i det
gl. Grækenl.; h spillede en stor rolle i
selskabslivet (f. eks. Aspasia).

hetæ’risme (af hetære), d.s.s. promiskuitet.

Heuch [höik], Johan Christian
(1838-1904), no. teolog. Fra 1889 biskop i
Agder. Luth.-ortodoks, påvirket af
Kierkegaard, bekæmpede åndsradikaüsmen
(brandesianismen) og den beg. liberale
teol. Fremkaldte med Mod Strømmen
(1902) den no. kirkestrid.

Heuchera [’hoi’k-] (efter den ty.
botaniker J. H. Heucher (d. 1747)), slægt af
stenbrækfam. Stauder med klase- ei.
aks-formet blomsterstand. 27 arter i
N-Amer. Fl. arter dyrkes i da. haver.

Heuerman’n [’hoisr-], Georg (1723-68),
da. kirurg og fysiolog. Prosektor 1748,
prof. v. univ. 1760. Bet., selvst. forsker.
Udg. en operationslære i 3 bd.
(1754-57), en fysiologi, påvirket af Haller, i 4
bd. (1751). Den første i Skand., der
foretog stæroperationer efter Daviels metode.

heureka [’höu’-] (gr: jeg har fundet det),
udbrud v. løsningen af et vanskeligt
problem (Arkimedes skal have udbrudt »h«,
da han opdagede Arkimedes’ lov).

heuri’stik [höu-] (gr. heuriskein finde),
opfindekunst; heu’ristisk metode,
un-dervisningsmet., der fører eleverne til
selvstændigt at finde vidensk. beviser.

Heusler [’hoys-], Andreas (1865-1940),
schw.-ty. germanist. Har især
beskæftiget sig med den ældre germ. digtn.
Nibel-ungensage und Nibelungenlied (1921),
nord. Altisl. Elementarbuch (3. udg. 1932)
og metrik Deutsche Versgeschichte (1925
-29). •

Heusler-legeringer [’hoi’s-],
ferro-mag-netiske legeringer med 4-15 % aluminium,
54-56% kobber og 16-30% mangan;
opfundet af den ty. kemiker Conrad H.,
(f. 1827.).

’Hevea, slægt af vortemælkfam. Træer med
mælkesaft og trefingrede blade. Ei par
arter, der dyrkes overalt i troperne, er de
vigtigste kautsjuktræer.

Hevesy [’hævæf], Georg de (f. 1885), ung.
fys. kemiker. 1920-27 og 1934-43
med-arb. ved Bohrs institut i Kbh. 1927-34
prof. i Freiburg. Fra 1943 i Sthlm. Sv.
statsborger. Opdagede i 1922 s. m. D.
Coster grundstoffet hafnium.
Udarbejdede indikatormetoden, hvorved
radioaktive isotoper benyttes som indikatorer
ved undersøgelse af kem., biologiske og
fysiologiske processer. Nobelpris 1943.
(Portræt).

Hewitt [’hju :it], Henry Kent (f. 1887),
USA-admiral. Ledede landgangen i
Marokko 1942, Sicilien 1943, Salerno 1943
og S-Frankr. 1944. 1945 chef for
USA-flådestyrker i Eur.

Hevring’hol’m, tidl. hovedgård ØNØ f.
Randers, 1355-1571 stamsæde for
slægten Rosenkrantz, 1697-1783 stamhus i
slægten Friis (Beck-Friis). Hovedbygn.
fra 1801.

hex-, se også heks-.

he’xode (gr. heks 6 + hodos vej),
elektronrør med 6 elektroder: glødetråd, anode og
4 gitre derimellem. Anv. i radiomodtagere.

Hexo’ge’n, trimety’le’ntrinitrami’n, nyere,
højeksplosivt sprængstof, fremst, ved

nitrering af heksametylentetramin. Smp.
200 C.

Heyde ei. Hejden [’hæida], Jan van der
(1637-1712), holl. maler; har malet
arkivbilleder, især byprospekter. Udg. en bog
om brandsprøjter (1690). Huse ved en
Kanal (kunstmus.. Kbh.).

Heydrich [’haidrix], Reinhard (1904-42),
ty. nationalsocialist. Marineofficer, fra
1931 fremtrædende inden for SS, fra 1934
Gestapochef i Berlin, ledende i opbygn.
af Gestapo. 1936 chef for
sikkerhedspolitiet. Afløste 1941 v. Neurath som
rigsprotektor for Böhmen og Mähren, hvor
han med hensynsløs brutalitet søgte at
slå uroen ned. Død juni 1942 efter
attentat, gennemført 27. 5. af cech.
faldskærms-folk fra London.

Heyerdahl [’hæiard«:!], Hans
(1857-1913), no. maler; elev af akad. i München
og Bonnat; hovedværker: Adam og Eva
og Døende Barn, købt af den fr. ståt;
portrætter og landskaber m. m.

Heyman’ [’hai-J, Philip Wulff (1837-93),
da. forretningsmand. Stiftede 1873, bl. a.
s. m. Tietgen, Tuborgs fabrikker, som
H fra 1880 ledede og koncentrerede om
ølproduktion.

Heymans [’hæimans], Corneille (f. 1892),
belg. læge og farmakolog. Arbejder over
åndingens og kredsløbets regulation.
Nobelpris 1938.

Heymans [’hæi-], Cerarrf(1857-1930), holl.
filosof. Skr. bl. a. Gesetze und Elemente des
wissenschaftüchen Denkens (1890). For
kæmper for psykisk monisme.

Heyne [’haina], Moritz (1837-1906), ty.
sprogforsker. Kendt for sin Deutsches
Wörterbuch 1-3 (1899-1903).

heynit [hai’nit], en nåleformig struktur,
som opstå i stål, der hærdes ved
ophedning og under afkølingen holdes på ca.
250° i ’/j-2 timer (heynitering, trinvis
hærdning), h er meget hård og sejg. Ved
opvarmning til over ca. 300° omdannes
h til sorbit.

Heyse [’haiza], PauI (1830-1914), ty.
forfatter; typ. repr. f. Münchener
digterkredsen; var produktiv i alle genrer;
end v. dygtig som oversætter fra romansk.
Især huskes novellen VArrabbiata (den
rasende) (1853). Nobelpris 1910.

Heywood [’hæiwud], John (ca. 1497-ca.
1580), eng. dramatiker. Skrev for Henrik
8.s hof »interludes« (dramer, der
opførtes ind ml. hoffets øvr. forlystelser), f. eks.
farcen The Four P’s (1569).

Heywood [’hæiwud], Thomas (ca.
1570-1641), eng. dramatiker og skuespiller.
Af H-s talr. skuespil, hvoraf mange er
gået tabt, er det betydeligste den
borgerlige tragedie A Woman Killed with
Kind-ness (1603).

He’zekiel, profet i G. T., d. s. s. Ezekiel.

Hf, kem. tegn for hafnium.

Hg, kem. tegn for kviksølv (gr.
hydrar-gyrös).

HG, fork. f. handelsstandens
Gymnastikforening.

hg, fork. f. hektogram.

hhd., fork. f. hogshead.

hi’a’t (lat. hiatus gab), sammenstød af to
vokaler, f. eks. i beedigelse.

hi’atus (lat.), anat., åbning.

Hiawatha [haia’wa^a], høvding for
mo-hawkstammen, N-Amer., omkr. 1540.
Kendt lovgiver, rådgiver for Dekanawida.
Digterisk behandlet af Longfellow.

Hibbert Journal [’hibat ’d33:nl], eng.
rel.-hist. og rel.-filos. tidsskrift, grl. af
R. Hibbert (1770 1849), ledet af
glæ-mænd. Skal udbrede kristendommen i
den enklest mulige skikkelse.

hiber’na’l (lat. hibernus), vinterlig.

Hi’bernia, lat. navn for Eire.

Hibin Bjergene [ [-i-■bin],-] {+i-
■bin],+} indtil 1200 m h.
bjergkæde på
Kola-halvøens sydl. del nær
byen Kirovsk; store
lejer af apatit (til
fosfatgødning) og
aluminiummalm.

Hibino’gorsk[fibinä-],
til 1935 navn på
Kirovsk Sovj.

Hi’biscus, slægt af ka-

tostfam. Urter, buske Hibiscus.

Georg de Hevesy. David Hilbert.

ei. træer. Blomsterne store. 200 arter,
især troperne. I Danm. dyrkes den
buskformede H sy’riacus (kaldet syrisk
rose) på friland. De i vore stuer dyrkede
arter (rødblomstrede) kaldes
hawaiiblomst.

’hic ’jacet [-k-] (lat.), her hviler,
hickorytræer [’hikari-] omfatter arter af
den nordamer. slægt Carya. af
valnødfamilien. Frugterne ligner langstrakte
valnødder. Af nogle arter fås en bitter
olie, der anv. til teknisk brug, bl. a.
sæbefabrikation, af andre arter en madolie,
h leverer endv. godt gavntræ, bl. a. til
pianofabrikation og til skier.
hic ’Rhodus, hic ’salta (lat: her er
Rhodus. spring her), replik fra lat. overs,
af en Æsop’sk fabel, rettet som
opfordring til en pralhals, der beretter om et
kæmpespring han engang har foretaget
på Rhodus.
hidalgo [i’öalgå] (sp. af hijo de algo, søn

af nogen), titel for lavadelen i Spanien.
Hideyoshi [xidæjsli], Toyotomi (1536-98),
jap. feltherre,ledende i jap. polit. 1586-98.
Arb. f. centraliseret styre, slog lensher
rerne, søgte at erobre Korea. Fejret som
jap. folkehelt,
hidro- (gr. hidrös sved), sved-,
hidrosade’nitis (gr. hidrös sved +
aden-+ -itis), betændelse i svedkirtlerne under
armen.

hi’dro’tika (gr. hidrös sved), sveddrivende
midler.

hidu’mi’nium (fork. f. (eng.) /u’gh duiy
aluminium høj kvalitets-alum.) ei.
RR-legeringer (efter Æolls Äoyce Ltd.),
aluminiumlegeringer med højt jernindhold
legeret med kobber, magnium, nikkel,
silicium og titan, h er meget
varmebestandige og omfatter både støbelige og
smedelige typer, f. eks. til motordele.
Hielms tierne, Henrik (1715-80), da.
bogsamler. Kancelliembedsmand,
godsejer; justitiarius i højesteret 1776, adlet
1777 (opr. navn Henriksen). Præsident i
Videnskabernes Selskab fra 1776. H-s
rige bibl. blev 1807 af hans svigersøn
M. G. Rosencrone overdraget til Det Kgl.
Bibliotek, hvor det udgør en særskilt
samling, mens den store formue 1811 anv.
til Den Grevelige
Hielmstierne-Rosen-croneske Stiftelse.
Hielmstierne-Rosencroneske’
Stiftelse, Den Grevelige, oprettet 1811,
trådte i virksomhed 1862; understøtter
trængende samt studiet af fædrelandets
historie. Kapital ca. 5 mill. kr.
hier- (gr. hierös hellig), hellig-.
Hie’rapolis (hiero- + gr. polis by), alm.
bynavn i oldtiden. Berømtest er H i
Fry-gien i NV-Lilleasien.
hierar’ki’ (hier- + -arki), 1) i højkirkeligt
styrede kirker den trinvise embedsrække
(f. eks. pave, kardinal, ærkebiskop,
biskop osv.); 2) i filosofi og logik betegn,
for et system af over-, side- og
underordnede genstande,
hie’ra’tisk (gr.), præstelig, hellig;
hiera-tisk skrift, ældre kursiv form for
hieroglyffer; hieratisk stil, kunsthist.,
arkaiserende stil som udslag af rel.
konservatisme,
’hiero- (gr. hierös hellig), hellig-,
hiero’du’ler (hiero- + gr. dülos slave), i
gr. rel. trælle i gudens tjeneste; opr.
betegn. for tempeltjenere, senere anv. om
kvinder og mænd, der drev prostitution
ved Afrodite-helligdomme,
hiero’glyffer (hiero- + gr. glyfein
indgrave i sten), 1) det gl. Ægypt.s
billed-skrift i dennes monumentale form. I alm.
brug var ca. 700 tegn af fire typer: tegn

1732 1723 1885

1886

1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free