- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1888,1889,1890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hierokrati ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hierokrati

himation

for ord, stavelser og lyd samt
determina-tiver (tegn til mærkning af ordenes
kategorier som en hjælp for læseren), h blev
opr. skrevet i lodrette rækker,
begyndende fra oven og fra højre; senere i vandrette,
venstreløbende rækker. Når h huggedes
i sten, udførtes billederne i alle
enkeltheder, hvorimod de ved skrivning på pa-

Stentavle med hieroglyffer.

pyros og ostrakon blev afslebet (hieratisk
skrift); ved yderligere afslibning opstod
ca. 700 f. Kr. den demotiske skrift, der
hævdede sig som dagliglivets skrift til
hen i romertiden, da ægypterne gik over
til gr. bogstaver. De ældste indskr. i h
er fra beg. af 4. årtus. f. Kr., de yngste
fra ca. 300 e. Kr.; 2) lign. skriftsystemer
hos andre folk, f. eks. hittitterne og
mayaindianerne; 3) i overført bet. enhver
ukendt ei. ulæselig skr. af besynderlig
form.

hierokra’ti’(/i/Vro- + -krati), præstevælde.

’Hi’eron (gr. Hi’éröri), 1) tyran i Syrakus
478-67 f. Kr., Gelons broder, slog
etruskerne til søs ved Cumæ, støttede
digtningen; 2) konge i Syrakus (d. 215 f. Kr.),
sluttede sig 263 til Rom i 1. puniske krig.

Hie’ro’nymus ei. Jeronimus (ca. 340-420),
kirkefader; overs, og fortsatte Eusebius1
kirkehist., overs. Bibelen til latin
(Vul-gata); heftig polemiker, forkæmper for
munkevæsen og askese.

hie’rös ’gåmos (gr: helligt bryllup),
udtryk for frugtbarhedsritus, avlingsakten
udført symbolsk inden for antikke
bondekulturers kultus.

Hierro [’jær:å], port. Ferro (både sp. H
og portug. F. = jern), den vestligste af
De Canariske Øer; 275 km2; 8800 indb.
(1940). Meridianen gnm. H blev valgt til
nul-meridian 1634; fra 1883 benyttes i
alm. Greenwich-meridianen. H ligger
17°39’ V f. Greenwich.

Hierta [’jærta], Lars Johan (1801-72), sv.
politiker. Liberal rigsdagsm. 1828-58,
1859-72, grl. 1830 førende
oppositionsblad »Aftonbladet«, som H red. til 1851;
industrimand.

highbrow [’haibrau] (amer., egl:
højpande), person, der er, ei. føler sig,
intellektuelt overlegen.

High Church [’hai ’tja:tf] (eng: højkirke),
d. s. s. anglokatolicisme.

High Commissioner [’hai ka’mifna)
(eng: højkommissær), 1) den brit.
regerings repræsentant i kolonierne og de
afhængige områder; 2) et dominions repr. i
London.

High Court of Justice [’hai ’kå:t av
’d3ästisj, eng. domstol, oprettet 1873 ved
sammensmeltning af fl. ældre domstole.
3 afd.: King’s Bench Division, Chancery
Division (kanslerretten), Probate,
Di-vorce and Admiralty Division (skifte-,
ægteskabs- og søret); dømmer dels i 1.
instans dels som appeldomstol. Dens
af-gørelserkan appelleres tilCourtof Appeal,
der beklædes af 3 dommere, og derfra til
Overhuset.

Highgate [’haigit], kvarter i London, 8
km NV f. City.

Highland Park [’hailand ’park], nordl.
forstad til Detroit, i Michigan, USA.
51 000 indb (1940).

Highlands, The [da ’hailandz], eng. navn
for højlandene i Skotl. N f. skotske
lavland (The Lowland), omfattende
Gram-pian Mountains og Northern Highlands
(Carn Eige 1182 m), adskilte ved
Glen-moredalen. Beboerne, der delvis har be-

varet det gæliske sprog, kaldes
High-landers [’hailandaz](højlændere). Kendt
er deres nationaldragt, hvis væsentligste
element er skørtet (kilt),
gedeskindsta-sken og den skotske hue.

high life [’hai laif] (eng.), livet iden
fornemme verden

High Wycombe [’hai ’wikam], d. s. s.
Chepping Wycombe.

hihu’litter, lappisk sekt (benævnt efter
medlemmernes ekstatiske råb), udgået
fra Læstadius.

Hiiumaa [’hi:uma:], sv. Dagö, estisk ø
i Østersøen, V f. Estland; 965 km2; ca.
20 000 indb., der er bønder og fiskere.
Sv. 1563, russ. 1721-1918. Erobret af
tyskerne 21. 10. 1941, rømmet 3. 10.1944.

HIK, fork. f. //ellerup /dræts Klub.

hikke (singultus), en krampagtig stødvis
sammentrækning af mellemgulvet,
ledsaget af en særegen indåndingslyd.
Optræder sædv. forbigående, uden kendt
årsag. I sjældne tilf. kan h være
symptom på underlivslidelser, ei. på
hikkesyge.

hikkesyge, godartet form for den
epidemiske hjernebetændelse, ved hvilken
der optræder langvarige hikkeanfald.

hil’ (oldn. heill hel, sund), udråbsord,
der indeholder et ønske om sundhed,
lykke m. m.

’Hilbert, David (1862-1943), ty.
matematiker, prof. i Göttingen, en af den nyere
tids største matematikere. H har gnm.
sin indsats præget den moderne
udvikling af de fleste af mat.s grene. Hans
forskninger over matematikkens
grundlag, udvikl, af den såk. aksiomatiske
metode, har betydning ud over
matematikken. (Portræt sp. 1887).

’Hilbert, Jaroslau (1871-1936), öech.
dramatiker og teaterkritiker, skrev en række
psyk., hist. og sociale skuespil.

’Hil’bert, Carl Aage (f. 1899), da.
embedsmand. Konstitueret dommer i Kbh.s
søndre birk 1930-36, amtm. på Færøerne
1936-46. 1946 kgl. kommissarius f.
forvaltning af beslaglagt ty. og jap. ejendom.

Hilde (oldn. hildr kamp), en valkyrie.

Hildebrand [’hildabrant], germ. sagnhelt,
hovedperson i H-kvadet. H findes også
omtalt i nord. folkeviser og sagaer.

’Hildebrand, Gregor 7.s navn før han
blev pave. .

Hildebrand [’hildabrand], sv.
historikerslægt. Kendtest: numismatikeren Bror
Emil H (1806-84) og sønnen Emil H
(1848-1919), red. af »Sveriges historia«
(fra 1902), specialarb. om Gustav Vasa;
omlagde sv. arkivvæsen efter
proveniensprincip.

Hildebrand [’hildabrant], Adolf von (1847
-1921), ty. billedhugger. Har udført
Wittelsbach-springvandet iMünchen(1895),
monument for Brahms i Meiningen (1899).
Påvirket af antikken og ital.
ung-renæssance.

Hildebrand [’hildabrand], Karl (f. 1870),
sv. publicist og politiker, red. af
»Stockholms Dagblad« 1904-13, medl. af
rigsdagen 1907-18. Har skrevet Sthlm.s stads
hist. (1900-01) og Gustav 5. (1926).

Hildebrandskvadet [’hildabrant-], eneste
rest af oldtysk heltedigtning, nedskrevet
omkr. 800, ufuldstændigt overleveret på
for- og bagsiden af teol. skrift. Det
skildrer, i heroisk lapidarstil, hvorledes
Hildebrand, der efter lang udlændighed
vender hjem, møder sin søn, der uden at
kende ham udfordrer ham til kamp. I
old-ty. version ender H-kvadet tragisk, i
senmiddelalderlig forsonligt.

Hildebrand-strofen [’hildabrant] (efter
Hildebrandskvadet), strofe på 8 linjer
med 2 par krydsrim. Opstået som en
mere regelmæssig form af
nibelungen-strofen.

Hildebrandt [’hildabrant], Johann Lukas
von (1668-1745), østr. arkitekt, opf.
Palais Kinsky (1709-13) og slottet
Bel-vedere (1694-1724) i Wien.

Hildegal’t (kamp-galt), den sv. konge
Adils’ hjelm.

Hildesheim [’hildashaim], ty. by i
Nieder-sachsen, S f. Hannover; 72 000 indb.
(1939). Katolsk enklave. Bispesæde (grl.
822). H-s mange berømte
bindingsværkshuse blev for en stor del lagt i ruiner

under 2. Verdenskrig (1945), da ca.
40% af byen ødelagdes.

’Hildesheim-fundet, en 1868 v.
Hildesheim fundet skat af rom. sølvkar,
sandsynligvis tilhørende en rom. feltherre i
Geimanien. Hovedparten fra tidl.
kejsertid.

■Hil’ker, Georg (1807-75), da. maler og
møbeltegner; dekorationer i antik stil i
Freunds hjem, Kbh.s Univ., Thorvaldsens
Museum.

’Hilkier [-kæ’r], Knud Ove (f. 1884), da.
maler; figurkompositioner, modelfig. i
fri luft og portrætter.

Hill [hit], Archibald Vivian (f. 1886), eng.
fysiolog. Undersøgelser over
energiomsætningen i musklerne. Nobelpris 1922
(s. m. Otto Meyerhof).

Hill, Carl Fredrik (1849-1911), sv. maler;
påvirket af fr. kunst (Corot, Courbet);
som landskabsmaler er H bl. de
betydeligste i sin samtid; sindssyg fra 1878 og
helt forandret i sin kunst.

Hill, Sir Rowland [’rouland ’hil]
(1795-1879), eng. embedsmand; foreslog 1837
frimærkets indførelse (samtidig m. J.
Chalmers) og fremsatte forslag om
pennyportoen i Engl., hvorefter taksten for
et brev på */i ounce skulle være 1 penny
over hele landet, uanset befordringens
længde. Begge forslag gennemførtes i
Engl. 1840, og systemet indførtes snart
i andre lande (Danm. 1851).

’Hilla, by i Iraq S f. Bagdad ved Eufrat
nær ruinerne af Babylon; ca. 30 000 indb.

’Hillary [’hilari], Richard (1919-43), eng.
forfatter. Faldt i 2. Verdenskrig.
Romanen The Last Enemy (1943, da. Den
Sidste Fjende 1948) skildrer den eng.
studerende ungdoms stilling til krigen.

’Hille, Peter (1854-1904), ty. forfatter.
Levede som ren vagabond og skrev
især aforismer og prosaskitser, der står
på overgangen ml. impressionismen og
ekspressionismen.

Hillel [-’le:l], jød. lovlærer på Jesu tid, tilh.
den mildere retning, modsat Shammaj.

’Hiller, Johann Adam (1728-1804), ty.
komponist. Fra 1758 bosat i Leipzig.
Arrangerede 1763 Liebhaberkonzerte og
Concerts spirituels, der senere (1781)
udviklede sig til de siden så kendte
Gewand-haus-koncerter.

Hillerød, da. købstad på Sjælland, 30 km
NV f. Kbh.; 9507 indbM —
(med forstæder 14 878 indb.)
(1948). Frederiksborg Slot m.
Nationalhistorisk Museum.
Industri, landhandel. Station på
nordbanen, udgangspunkt for
Gribskovbanen og H-Hundested banen.
Opvokset efter 1560 af landsbyen Ølskøb
med Hillerødsholm, der omdøbtes til
Frederiksborg. Hvornår byen er blevet
købstad vides ikke. Stærk fremgang efter
1860erne (jernbane).

’Hilleström, Per (1733-1816), sv. maler;
elev bl. a. af Boucher; har skildret det
gustavianske, borgerlige milieu.

Hillman [’hilman], Sidney (1887-1947),
fremtræd, leder for amer.
konfektions-og tekstilarb. og i landsorg. CIO. 1940
medl. af det nat. forsvarsråd.

Hilmend, urigtig navneform for floden
Helmand i SV-Afghanistan.

Hilo [’hi:lo:], havneby på Hawaiis
NØ-kyst; 29 000 indb. (1947).

Hilton [’hiltan], James (f. 1900), eng.
forfatter. Romaner, fl. filmatiseret: Lost
Horizon (1934, da. Den Blå Månes Dal
1937), Good-bye Mr. Chips (1934; da.
Farvel Mr. Chips 1935).

’hilus (lat.), indgang; anat., det sted på
et organ, hvor kar og nerver går ind.

Hilversum [’hilvarzam], by i Holl. SØ
f. Amsterdam; 84 000 indb. (1947).
Teks-til- o. a. industri. Radiostation.

Himalaya (da. [-’laja, -’ma’-], ind.
[hima:lia]) (sanskrit ’hima sne + ’älaya
bolig), 2400 km 1. og 120-300 km br.
bjergkæde i S-Asien ml. Tibet og
Indien; ca. 7000 m h.; højeste punkt: Mt.
Everest (8840 m). Skovgrænse: ca. 4000
m. Snegrænse: mod 0 ca. 5000 m, mod
V ca. 6000 m. Passage gnm. de få passer
er meget besværlig.

hi’mation [-tion], gr. klædningsstykke af
form som en stor kappe.

1888

1889

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free