Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hierokrati ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hindükush
Hirsch-Dunckerske Fagforeninger
Samsära. Måder og midler er en broget
mangfoldighed, fra primitiv kultus til
forfinet filos. tænkning, ofte i mærkelige
blandinger. Den rel. virksomhed er
koncentreret i sektdannelser, stiftet ei. ledet
af såk. guruer. To store gudeskikkelser
er çiva og Vishnu, ofte kaldet Krishna,
kombineret med Brahma til en
treenighed, idet Brahma er verdens skaber,
Vishnu dens opretholder og çiva dens
odelægger. Kultus er knyttet til templer
og helligsteder, deriblandt mange
berømte valfartshelligdomme, med rig
billedtjeneste og blodige og ublodige ofre.
’Hindükush (ind. [-du:’koJ]), 650 km 1.
bjergkæde i det nordøstl. og centrale
Afghanistan; danner vandskel ml. Syr
Darja og Indus. H når mod NØ 7750 m.
’Hindustan (eng. [hindu’stän], ind. [-[hin-dostam])-] {+[hin-
dostam])+} (hindüståni: Indien), 1)
fællesnavn for flodsletterne omkr. øvre Indus
og Ganges; 2) ei. (eng.) Dominion of
India, dominion (oprettet 1947) inden
for Det Brit. Rige, omfattende ca. 3/4 af
det tidl. Britisk Indien; 2 735 000 km2;
298 819 000 indb. (1941) (Kashmir og
Hyderabad ikke medregnet). Jfr. Indien.
hindü’stänl (pers: Indiens (sprog)), en
dialektgruppe af det vestl. hindi og et
af denne udviklet omgangssprog, urdü,
d.v.s. lejrsprog, fordi det opstod i
stormogulernes hær. Talesprog i Delhi og
samkvemssprog for hele Indien.
hingst, fuldvoksent handyr af
hesteslægten.
’Hinlopenstredet, stræde i Spitsbergen
ml. Nordaustlandet og Vest-Spitsbergen.
’Hin’nerup, stationsby (Århus-Langå);
900 indb. (1945).
’Hinnom, egl. Hinnoms (børns) Dal S f.
Jerusalem, hvor der i kongetiden fandt
børneofre sted. Af H kommer Gehenna.
’Hinnøy [-öi], Norges største ø, Lofoten;
2198 km1; 23 960 indb. (1946). På
N-kysten ladepladsen Harstad.
Hinsholm, anden stavemåde for
Hindsholm.
■Hinterrhein [-rain], Rhinens østl.
kildeflod (57 km 1.), udspringer på
Rheinwald-horn i Adula-Alperne, 2902 m o. h.
Hiort-Lorenzen [-’rån’s-], A/ans Æudoff
(1832-1917), da. redaktør. Søn af P.
H. Embedsmand i Sønderjylland til
1864, redigerede fra 1868 »Dannevirke«,
fik fængselsdom 1875, måtte 1877 flytte
til Kbh. Knyttet til C. Ferslew, redig.
1878-93 »Nationaltidende«, som H
forlod som modstander af den forligsvenlige
retning i Højre. Fra 1894 stiftsskriver i
Roskilde; genealog.
Hiort Lorenzen, Peter (1791-1845),
sønderjysk politiker. Købmand i
Haderslev; modstander af da.. enevælde,
opr. slesvigholstener; stændermedl. 1835
-45, skarp modsætn. til hertugen af
Augustenborg. Fra 1840 knyttet til da.
bevægelse, leder for da. stænderparti.
Talte 16. 11. 1842 dansk i forsamlingen
som demonstration mod
slesvigholstenerne, hyldet i Danm. som danskhedens
uforfærdede forsvarer, men fik reg. mod
sig. Ruineret ved slesvigholstensk boycot.
(Portræt).
HIPA, fork. f. hovedorganisationernes
/nformations- og Propaganda-Afdeling,
soc.dem. propagandakontor, bestod 1935
-1941.
’Hipo (fork. for ty. ///lfspolizei,
hjælpepoliti), politikorps oprettet af ty.
besættelsesmagt efter fjernelsen af da. politi
19. 9. 1944, egl. som underafd. af
Schal-burgkorpsets efterretningstjeneste (E. T.)
under ty. tilsyn af Erich Bunke. Foruden
sortuniformeret afdeling, der øvede terror
på gaderne, bestod H af spionagegruppe
og grupper forøvende clearingmord,
bombeattentater, anholdelse og
mishandling af sabotører (Schiøler-gruppen,
Lorentzen-gruppen). Havde
underafdelinger i ca. 30 provinsbyer, marts 1945
i alt ca. 600 medl. Opløstes ved
kapitulationen 5. 5. 1945.
Hipparch(os) (da. [-’park(os)]) (gr.
’Hip-parchos) (d. 514 f. Kr.), søn af
Peisistra-tos, tyran i Athen s. m. broderen Hippias
528, myrdet af Harmodios og
Aristo-geiton.
Hipparch(os) (da. [-’park]) (gr. ’Hip-
Hippeastrum.
Mikkel Hindhede. P. Hiort Lorenzen.
parchos) (ca. 190-125 f. Kr.), f. i Nikæa
i Bithynien, arbejdede på Rhodos, en
af oldtidens største astronomer.
Anstillede observationer af Solens, Månens,
planeternes positioner og videreudviklede
Apollonios’ epicykelteori for disse
himmellegemers bevægelse. Observerede
fiksstjernepositioner og opdagede
præcessi-ons-fænomenet. H-s livsværk er bevaret
gnm. Ptolemæus’ Almagest.
Hippe’astrum (gr. hippeüs rytter +
åstron stjerne),slægt
af narcisfam.
Løgvækster. 60 arter i
trop. og subtrop.
Amer. En art med
røde og en m. hvide
blomster dyrkes i
varmehus. H kaldes
også, men urigtigt,
for Amaryllis.
’Hippias (gr.
Hip-’pias) (d. 490),
tyran i Athen 528-510
f. Kr., søn af Peisistratos, kæmpede på
pers. side v. Marathon 490
’Hippias (gr. Hip’pias), 1) fra Elis, gr.
sofistisk filosof ca. 400 f. Kr; 2) person
i Platons 2 dialoger »H minor« og »H
major«, som i skarp polemik mod
sofi-stikken drøfter erkendelsens betydning
for etisk handlen, henholdsvis det
skønnes begreb.
’Hippo, fønikisk oldtidsby i N-Afrika,
nær ved nuv. Böne, Algier. Kendt som
bispesæde for Augustinus, som
forsvarede byen mod vandalerne. Erobret af
araberne 697 og fuldstændig ødelagt.
hippo- (gr. hippos hest), heste-.
Hip’podamos fra Milet (5. årh. f. Kr.),
gr. byplan-arkitekt. Udbyggede i teori et
i ionisk Lilleasien praktiseret
byplansystem (gaderne lige brede m. reglm.
indbyrdes afstand, skærende hverandre
under rette vinkler). Regulerede Athens
havneby Piræus og anlagde byen Thurioi
i S-Ital.
hippo’dro’m (hippo- f -drom),
hestevæddeløbsbane, i oldtiden også bane f.
væddekørsel.
Hippodrom-møderne, kbh. folkemøder
1848, afholdt i »Hippodromen«, d. senere
Folketeater, af demokratiske
modstandere af De Nat.lib., delvis knyttet til
Bondevennerne. Lehmann vandt
bevægelsen for det nat.-lib. program marts
1848 ved at gå ind for alm. valgret.
Ved valgene til grundlovgivende
rigs-forsaml. s. å. viste
Hippodrom-bevægelsen sig afmægtig.
hippo’gryf (hippo- + gr. gryps grif),
fabelvæsen, bevinget hest med grifhoved;
forekommer tidligst hos den ital. Renæssances
romantiske epikere (f. eks. Boiardo, senere
hos Ariosto).
Hip’pokrates fra Chios (gr.
Hippo’krå-tes) (5. årh. f. Kr.), gr. matematiker. H-s
halvmåner er figurer, begrænsede af to
cirkelbuer, hvis arealer kan findes ved
konstruktion med passer og lineal.
Hip’pokrates (gr. Hippokrdtés) fra Kos
(460-377 f. Kr.), gr. læge, oldtidens
største. Den skriftsamling, der går
under H-s navn, omfatter 53 skrifter,
men da der i disse udtales vidt forsk,
meninger, kan de ikke være skrevet af
samme forf. De som ægte ansete skrifter
vidner om evne til klare og kritiske
iagttagelser og klog forsigtighed i
prognosen. H-s humoralpatologiske lære har
behersket med. i over 2000 år. H-s skr. er
vor betydeligste kilde til oldtidens
læge-vidensk.
Hippo’krene (gr: hestekilden), i gr. rel.
en til muserne viet kilde på bjerget
Heli-kon, opstået ved hovslag a’ Pegasos.
hippo’lo’g (hippo- + -log), hestekender;
hippolo’gi’, læren om heste og hesteavl.
Hip’polytos, i gr. rel. en heros fra Sparta,
Athen og Troizen i Argolis. I den gr.
tragedie fremstilles H som en ung mand, der
på stedmoderen Faidras opfordring
ombringes af sin fader, Theseus.
Hip’pophaés [-fa-], hot., havtidse.
hippu’ritter (gr. hippuris prydet m.
hestehår), rudister (en uddød gruppe af
muslinger), hvis venstreskal er poret og med
mægtige tanddannelser.
hip’pu’rsyre (hippo- + gr. üron urin),
benzoylglycin, findes i urin især fra
planteædere. h dannes i organismen af
benzoesyre.
Hirado [xirado, xrado], jap. ø og by ved
Kyüshüs V-kyst; kendt for sit blå
porcelæn fra 17.-18. årh. Første eur. havn i
Japan (ca. 1600).
’hira’gana [xi-] og katakana, de to forsk,
udformninger af den jap. fonetiske
sta-velsesskrift.
’Hiram, fønikisk konge i Tyrus, som
støttede Davids og Salomos
byggeforetagender.
Hiram-legenden, frimureriets
hovedlegende (om drabet på Salomos tempels
bygmester).
hird, en germ. fyrstes fribårne livvagt i
oldtiden og ældre middelalder.
’Hirden, uniformeret og bevæbnet korps
(»kamporganisation«) af medl. af
Quislings Nasjonal samling. Efterlign, af SA,
ledet af stab m. stabschef. Havde
desuden afdelinger for kvinder og unge.
Flertallet af NS.s medl. var knyttet til H ,
i alt formentl. 20-30 000 mennesker til
forsk, tider. Skulle være NS.s »politiske
soldater«, udførte spionage og
terroraktioner; optog aug. 1943 resterne af
politiet.
Hirn, Yrjö (f. 1870), sv.-fi. litt.historiker.
Prof. i Helsinki 1910-37. Har udg. talr.
afh. om æstetiske emner; især kendt er
Konstens urs pr ung (1902), Det estetiska
livet (1913), R u neberg sk ulten (1935).
Hirohito [xiraxito] (f. 1901), jap. kejser.
Søn af Yoshihito, under hvis sygdom H
overtog reg. 1921, kejser fra 1926. Måtte
efter Japans sammenbrud aug.-sept.
1945 opgive traditionen om
kejsermagtens guddommelighed (erklæring nytår
1946) og søgte nærmere forbindelse med
det brede folk. (Portræt sp. 1899).
Hiroshige i. [xirojigæ], Ando
(1797-1858), jap. landskabsmaler, tilh.
Ukiyoe-skolen; hans træsnitserier følger Japans
landeveje med deres landsbyer og smukke
landskaber i sne, regn og månelys. Hans
efterfølgere Hiroshige 2. og 3., står
under voksende eur. påvirkning.
Hiroshima [xirolima, xralma], jap.
industri* og havneby på SV-Honshü;
344 000 indb. (1940). Delvis ødelagt ved
nedkastningen af den første atombombe
6. 8. 1945; tabene herved var 78 150
dræbte, 13 983 savnede, hårdt sårede
9428, let sårede 27 997.
Hirota [xirata], Köki (1878-1948), jap.
politiker. Diplomat, ambass. i Sovj.
1930-32; udenrigsmin. 1933-36,
første-min. 1936-37, udenrigsmin. 1937-38.
Dec. 1948 hængt efter
krigsforbryderproces.
Hirsch [hirj], Emanuel (f. 1888), ty. evang.
teolog; sluttede sig til Deutsche Christen
og bekæmpede bekendelseskirken;
afsat som prof. i Göttingen 1945. Kendt f.
sine indgående Kierkegaard-Studien (1930
-31).
Hirsch [hirj], Julius (f. 1882), ty.
national-og driftsøkonom. Prof. i Berlin 1923-33,
derefter v. Handelshøjskolen i Kbh., fra
1940 i USA.
Hirsch [hirj], Max (1832-1905), ty.
nationaløkonom og socialpolitiker, tilh.
Fremskridtspartiet; grl. s. m. Fr.
Dun-cker (1822-88) de H.-D.ske Fagforen.
Hirsch-’Dunckerske Fagforeninger
[hirj-], ty. liberale fagforeninger; grl.
1868 af de lib.-demokr. politikere Max
Hirsch og Franz Duncker. Byggede på
samarb. ml. arb. Og arb.givere og stod
skarpt over for de soc.dem. fagf., men
1732
1723
1896 1732
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
