- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1897,1898,1899

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hierokrati ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hirschfænger

Hitler

fik aldrig større bet. Opløstes 1933 v.
Hitlers magtovertagelse.

hirschfænger [’hirj-j (ty. Hirsch hjort
+ fangen dræbe anskudt vi Idt ved stik),
lang fangstkniv ei. kort sabel i læder
skede; benyttes til at give siørre
hjorte-vildt fangst med; er reglementeret
sidevåben for forstetaten.

Hirschhol’m [’hirj-], fortysket navneform
f. Hørsholm, især anv. i 18. årh.

Hirschsprung [’hirspror;], Harald
(1830-1916), da. børnelæge. Overlæge v. Dr.
Louises Børnehospital 1879-1904.
Pæ-diatriens banebryder i Danm.

Hirschsprung & Sønner, A. M.,
da. cigarfabrik, grl. af A. M. Hirschsprung
(1793-1871) i 1826; 1899 omdannet til
a/s. Aktiekapital 1948: 2,4 mill. kr.,
beskæftiger ca. 1000 arb. og funktionærer.

Hirschsprungs Forlag, H. [’hirspr07j],
da. forlag, grl. 1931, har specialiseret sig
i faglitteratur, populær-vidensk. bøger og
skolebøger.

Hirschsprungske Samling, Den [-[’hir-sproT)-],-] {+[’hir-
sproT)-],+} museum i Kbh. med malerier,
tegninger og småskulpturer af danske
19. årh.s kunstnere; 1902 skænket til
staten af grosserer Heinrich Hirschsprung
(1836-1908) og hustru Pauline
(1845-1912), som et udeleligt supplement til
kunstmuseet. Egen bygn. i Østre Anlæg,
opført 1910-11 af H. B. Storch.

hirse (’Panicum), slægt af græsfam. med
småaksene i aks-, dusk- ei.
topformede stande. 500
arter, især i de varme egne;
alm. h (P. mili’aceum) er
vigtigst, har topformet stand,
dyrkes som næringsplante
i Indien, Kina og Japan.
En anden art dyrkes som
fodergræs. især i S-Amer.
h er en meget gl.
kulturplante. 1 Danm. har den
været dyrket i
bronzealderen. h bruges også som
betegn, for arterne
kolbe-hirse, negerhirse m. fl.

Hirshals, tidl. stavemåde for
Hirtshals.

Hirsholmene, øgruppe 7 km
NØ f. Frederikshavn; 0,4
km2; 20 indb. (1945); består
af Hirsholm (kirke, havn og
fyrtårn). Græsholm.
Kovs-holm. Kølpen, Tyvholm og nogle mindre
stenholme. Fuglereservat. H er Danm.s
mindste sogn og kommune.

Hirt, Hermann (1865-1936), ty.
indoger-manist. Vergleichende indogerm. Gramm.
(1927-34).

Hirth, Friedrich (1 845 -1927) ty. sinolog;
prof. i kin. ved Columbia Univ.
Beskæftigede sig især med forholdet ml. Kina og
Vesten.

’Hirtius, rom. konsul 43 f. Kr., faldt ved
Modena mod Antonius. Ven af Cæsar,
hvis bog om gallerkrigen han afsluttede.

Hirtshals, da. fiskerleje v. Skagerrak. 15
km N f. Hjørring; 2133 indb. (1945).
Havn (anlagt efter 1919). Fyr.
Endepunkt for Hjørring H banen.
Færgeforbindelse med Kristiansand

Hirtsholmene, tidl. stavemåde for
Hirsholmene.

hiru’di’n (lat. hirudo igle), stof udvundet
af lægeiglens spytkirtler. Virker
hemmende på blodets koagulation.

his, mus., tonen h forhøjet et halvtonetrin
ved et foranstående

’Hisingen, sv. o (196 km2) ml. Göta ålvs
to mundingsarme; 45 000 indb.( 1946). Her
dele afGöteborg med skibsværfter,
flyveplads m. m.

’Hisinger, Wilhelm (1766-1852), sv.
kemiker og geolog. Har givet talrige bidrag
til undersøgelsen af Sv.s geologi.
Opdagede s. m. Berzelius grundstoffet cerium.

’Hislop, Joseph (f. 1887), skotsk
operasanger (lyrisk tenor), udd. i Sthlm. 1914
-18 ved operaen og 1937 lærer ved
konservatoriet i Sthlm. Gæstespil i Danm.

Hi’spania, rom. navn på
Pyrenæerhalvøen.

Hispani’ola (sp. Espahola [æspa’njala])
(sp: lille Spanien), andet navn pa Haiti.

hista’mi’n (gr. histos væv), org. stof med

kar-dilaterende virkning. Frigøres fra
hudens celler ved kradsningo. 1. Kan også
dannes ved henfald af beskadiget væv.
-Ved en række allergiske lidelser synes h
at spille en rolle. Dette gælder nældefeber
(urticaria), høfeber og muligvis astma, h
kan destrueres af et enzym, histaminase.
En række stoffer med
histaminasevirk-ning forsøges i med. over for disse lidelser,
hista’mi’nhovedpine, en form for
hovedpine som karakteriseres ved, at den
forstærkes ved indsprøjtning af en lille dosis
histamin, h kan helbredes ved, at man
giver indsprøjtning med ganske små
mængder histamin i stigende doser og
derved »hærder« organismen over for
histaminforgifming.
histi’di’n (gr. histos væv), heterocyklisk
aminosyre, opstår ved hydrolyse af visse
proteinstoffer,
histo- (gr. histos væv, vævet tøj), vævs-,
histofysiolo’gi’ (histo- + fysiologi), læren

om vævenes funktioner,
histoge’nese (histo- + -genese), vævenes

tilbliven og læren derom,
histo’gram’ (histo- + -gram), figur, der i
form af blokke ei. en trappeagtig kurve
viser fordelingen efter størrelse af en
række iagttagelser (ill. se
aldersfordeling).

histoke’mi’ (histo- ! kemi), læren om
cellevævets kemi.
histolo’gi’ (histo - I -logi), biol., læren om
vævene, h består af 3 afsnit: 1)
cytologien — cellelæren, 2) læren om
hovedvævene: epithelvæv, støttevæv,
muskelvæv og flydende væv og 3) organologien
= læren om organernes bygning,
histo’lyse (histo- + -lyse), vævsopløsning.
hi’sto’ner (gr. histos væv), simpelt
sammensatte proteinstoffer, der findes bl. a.
som nukleoproteider i cellekærner,
historie (gr. historia, af histör kyndig,
vidende), studiet af fortidens begivenheder
og tilstande, samt skildringen deraf; i
udvidet betydn: hvad der er sket i fortiden.
Den hist. videnskab arb. m. indsamling af
kildemateriale, såvel berettende kilder
som dokumenter og andre levn fra
fortiden (også arkæologiske); kritisk
vurdering af det bevarede kildemateriale, evt.
udgivelse af kilder af særlig betydn.; rent
videnskabelig ei. populært tilgængelig
fremstilling af de opnåede resultater. Selv
hvor en fremstilling holder sig til de
fastslåede kendsgerninger, betegner selve
valget af de fakta, man meddeler (ei.
udelader) og opfattelsen af
årsagssammenhængen et subjektivt moment, der
gør. at historieskildring aldrig kan være
rent objektiv, men bevidst ei. ubevidst
bliver udtryk f. forfatterens ei. tidens syn
pa personer og samfundsforhold. I adsk.
tilf. anv. h planmæssigt til polit,
propaganda.

historiefilosofi, 1) forsøg på forklaring
af hist.s gang ved antagelse af særlige
formål for menneskehedens udvikling ei.
af generelle love derfor (f. eks. hos Hegel
og Marx); 2) undersøgelse af den hist.
viden(skab)s erkendelsesteoretiske
forud-sætn. og metoder,
historiemaleri, malerkunst, der har hist.
tildragelser ei. rel., mytol., allegoriske og
litt. optrin som motiv,
historio’gra’f (historie + -graf),
historieskriver. Titelen kongelig h anv. fra 16.
årh. i Danm. for den, der off. fik
overdraget at skrive Danm.s hist. og forfægte da.
synspunkter over f. fremmede
historikeres værker. Sidste kgl. h var C. F.
Wegener (d. 1893).
Historiska museum, Statens, i Sthlm.
omfatter genstande til belysning af Sv.s
historie i oldtid og middelalder samt en
mønt- og medaillesaml. Grl. o. 1840 af
riksantikvarie B. E. Hildebrand
(1806-84). En ny bygn. for museet indviedes
1943 med en foreløbig opstilling (»10 000
år i Sverige«) efter moderne pædagogisk
populariserende principper.
Historiske Forening, Den Danske,
grl. af Molbech 1839, til fremme af
hist. interesse og hist. studier. H-s
hovedopgave er udgivelse af »Hist. Tidsskr.«.
historiske hjælpevidenskaber,
gruppe af specialvidenskaber, dererforudsætn.

Hirohito. Adolf Hitler.

f. vurdering af hist. kildestof:
seglforskning (sfragistik); møntlære (numismatik);
våbenmærkernes hist. (heraldik); læren
om de skiftende former f. tidsregning
(kronologi) til bestemm. af data; læren
om diplomers opbygning og hist.
(diplomatik); skriftarternes hist. Dertil kan
regnes kunsthist., arkæologi; i øvr. må
historikeren i sit arb. hypp. tage andre
videnskaber til hjælp, f. eks.
sprogvidenskab. nationaløkonomi og sociologi,
geologi, botanik (ved pollenanalyse), geografi,
etnologi o. s. fr.

historiske skole, retninger i ty.
videnskab i beg. og især fra midten af 19. årh.,
som søgte at forklare henh. nationaløkon.
og jur. fænomener som hist. produkter.
1 nationaløkon. teori fandtes dels en ældre
h (W. Roscher m. fl.), inspireret af Fr.
List, dels en yngre, socialreformatorisk
præget (L. Brentano, G. Schmoller, A.
Wagner m. fl.); i retsvidensk. var F. K.
v. Savigny og G. F. Puchta de førende
repr. for h.

historisk (ei. økonomisk)
materialisme, den af Marx og Engels grl.
sam-fundsfilos., hvorefter a) samfundet
udvikler sig dialektisk gnm. kamp ml.
be-folkningsklasser med modsatte økon.
interesser og b) produktionskræfterne og
-forholdene er de afgørende faktorer i
samfundets udvikling, mens åndslivet
blot er en »ideologisk overbygning« (jfr.
marxisme).

Historisk Tidsskrift, da. tidsskrift, udg.
af Den Da. Historiske Forening siden
1840. Vidensk. artikler og anmeldelser
særl. vedr. da. og nordisk historie.

histo’risme ei. histori’cisme, den
opfattelse at enhver tings hist. udvikling
indeholder den fuldstændige forklaring på
dens beskaffenhed.

Hitchcock [’hitfkåk], Alfred (f. 1900),
eng.-amer. filminstruktør. Debut som
iscenesætter 1923, første eng. talefilm
»Pengeafpresning« (1929), »De 39 Trin«
(1935), »Jamaica Inn« (1938). Hans amer.
film, fra 1940, kan ikke måle sig med hans
eng., men er teknisk fremragende
underholdning, f. eks.
»Udenrigskorrespondenten« (1940) og »Notorious« (1946).

’Hitler, Adolf (1889-1945), Tyskl.s
ledende politiker 1933-45.
Toldembedsmands-søn fra Braunau, Østr. Forsøgte sig
forgæves som kunstmaler i Wien; i skarp
modsætning til socialistisk fagbevægelse,
fandt forklaring på sine og samfundets
vanskeligheder ved at lægge skylden på
jøderne. Ty. soldat (underofficer) under
I. Verdenskrig, overbevist om, at
nederlaget skyldtes jøder og marxister
(dolkestød i ryggen). Skabte 1920 i München
det nationalsoc. parti m. programmet« De
25 punkter«, hvis krav om støtte til
middelstanden og bønderne, statskontrol m.
kapitalen, ty. stormagtsstilling og
jødeforfølgelser fik en del tilslutn. under
inflationen. Kupforsøg i München 1923
(Bürgerbråukeller-kuppet) bleven fiasko,
førte til kortvarig fængselsstraf 1924,
hvor H udformede skr. Mein Kampf.
Under krisen efter 1929 fik H massetilslutn.
fra middelstanden og vandt dele af ty.
storkapital, der så ham som sikreste
bolværk mod kommunismen, og H-s evner
som folketaler gjorde voldsom virkning.
1932 blev H slået af Hindenburg v.
præsidentvalg, led følelige valgnederlag,
nåede nytår 1933 forståelse m. førende
finansmænd, hævdede sig på ny v. valg,
30. I. rigskansler i samarb. m. konserva
tismen.

1 løb et af 1933 afviklede H de øvr. ty.

1732 1723 1897

1898

1732

Hirse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free