- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1900,1901,1902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hitlerjugend ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hitlerjugend

hjemmeindustri

partier efter at have fået diktatorisk
fuldmagt af den for kommunister rensede
rigsdag. Fagforeningerne afskaffedes,
presse og åndsliv ensrettedes,
jødeforfølgelser satte ind, modstandere
nedkæmpedes gnm. terror og koncentrationslejre.
Arbejdsløsheden afvikledes gnm.
oprustning, arbejdstjeneste og statskontrol
m. erhvervslivet hjulpet af
konjunkturopgang efter 1933-34. Yderligtgående
elementer i SA under Röhm blev slået
ned 1934; efter Hindenburgs død s. å.
fik H 2. 8. titel af »fører og rigskansler«.
1933 udmeldte H Tyskl. af
Folkeforbundet, og under fuld udnyttelse af eng.-fr.
uenighed genrejste han v.gentagne
traktatbrud Tyskl. som stormagt (alm.
værnepligt 1935, Rhinlandet besat 1936,
indgreb i Span. fra 1936, Rom-Berlin-aksen
s. å., indlemmelse af Østr. marts 1938, af
öechoslov. grænseområder s. å. efter
Mün-chenforliget, techoslov.s opdeling marts
1939). 1. 9. 1939 angreb H Polen i klar
bevidsthed om, at Vestmagterne ikke
længere ville være passive tilskuere
(storkrig besluttet senest maj 1939).

De store ty. sejre 1939-41 gav H stærk
position i Tyskl. Da offensiv mod Sovjet
gik i stå nov. 1941, overtog H
overkommandoen. Fremstød mod SØ 1942 førte
til katastrofe v. Stalingrad. Herefter
talte H sjældent, var øjensynl. nedbrudt.
Række terrorhandlinger (bl. a.
jødeforfølgelser og clearingmord i Danm.) vides
at være sket på H-s udtrykkelige ordre.
Attentat fra officersgruppe 20. 7. 1944
sårede H og synes at have svækket ham.
Under de katastrofale nederlag 1944-45
vendte H sig hensynsløst mod sine
medarbejdere, angreb særlig Göring, fordi ty.
luftvåben ikke havde hævdet sig bedre
(apr. 1945 telegrafisk henrettelsesordre
efter G.s afsked). Menes omkommet i
slutn. af apr. 1945 i Berlin s. m.
fotografen Eva Braun, som H kort forinden
havde ægtet. 1. 5. meddelt død af
Dö-nitz. (Portr. sp. 1899).

’Hitler jugend [-ju:gant] (Hitler 4- ty.
Jugend ungdom), fork. HJ,
nationalsocialistisk ungdomskorps, oprettet 1926. Fra
1936 obligatorisk medlemsskab.Gav
militær uddannelse og nat.soc. skoling,
arbejdede især med 14-18-årige, med
tilsluttet Jungvolk-organisation for 10-14
årige. Til H knyttedes også Bund
deut-scher Mädel.

Hitopa’deça [-Ja] (sanskrit hita nyttig +
upadeça undervisning), ind.
fabelsamling, lærebog i regeringskundskab; ml. 9.
og 14. årh. e. Kr.

’Hitra, no. ø, ud for Trondheimsfjordens
munding; 565 km2; 3000 indb. (1930).

hittebarn, spædbarn som findes uden for
nogens varetægt, og om hvis
familieforhold ingen oplysninger kan
tilvejebringes.

hittebørnshospital, børnehjem, der
som regel var forsynet med såkaldt
skuffe, hvori et spædbarn kunne
anbringes uden kontakt ml. forældrene og h,
som derefter overtog den videre
forsørgelse. h, der oprettedes som
foranstaltning mod barnemord, havde særl. bet.
i de romanske lande. Den da.
fødselsstiftelse havde skuffe fra 1771 til 1774, da
den måtte afskaffes p. gr. af misbrug.

hittegods, løsøre, som findes på
landjorden og må antages at være nogens
ejendomsret undergivet. Skal afleveres til den
stedlige politimyndighed. Finderen har
krav på findeløn.

hittegods, ulovlig omgang med,
foreligger, hvor en person for derigennem at
skaffe sig ei. andre uberettiget vinding
tilegner sig en fremmed rørlig ting, som
ikke er i nogens varetægt ei. ved ejerens
forglemmelse ei. på anden tilf. måde er
kommet i gerningsmandens varetægt.
Straffen er bøde, hæfte ei. fængsel i
indtil 2 år, men kan under formildende
omstændigheder bortfalde.

hit’titter, lilleasiatisk oldtidsfolk. Som
grundlægger af det hittittiske rige nævner
traditionen Tlabarna (ca. 1900 f. Kr.);
hans sønnesøn Mursil 1. udvidede riget
og gjorde et tog mod Babylon. Det første
hittittiske storrige brød hurtigt sammen.

Efter langvarige indre stridigheder lagde
Suppilulima (ca. 1370 f. Kr.) grunden til
en anden stormagtstid med højdepunkt
under Mursil 2. (ca. 1325 f. Kr.). I Syrien
stødte h sammen med ægypterne og
tilrev sig under Ægypt.s svækkelse ved
Amenhotep 4.s kirkekamp store dele af
de ægypt. besiddelser i Syrien; forsøgene
på at fravriste h deres syr. erobringer
mislykkedes; 1272 f. Kr. sluttedes
forblind med Ægypt., hvorved Syrien deltes
ml. de to magter. I de store
folkevandringer ved slutn. af 2. årtus. f. Kr. brød h-s
polit, magt sammen, h-navnet knyttedes
i de flg. årh. til en rækkenordsyr.
(aramæiske) stater, den betydeligste Karkemish,
erobret 717 f. Kr. af Sargon 2.; hans
efterfølger Sankerib lagde de sidste hittittiske
stater under Assyrien, hvorefter
h-nav-net forsvinder. (Se hertil kort under
orient, arkæologi).

hit’tittisk ei. hettittisk, et nu uddødt
indo-eur. sprog i Lilleasien. Overleveret i
kile-skr., der tydedes 1915 af den öech.
assy-riolog B. Hrozny. Hovedkilden til vort
kendskab til sproget er det hitt. riges
arkiv i Bogazköy (NØ-Lilleasien), der
stammer fra 2. årtus. f. Kr. og går ned til 1200.

hittittolo’gi’, videnskaben om oldtidens
hittitter, underafd. af assyriologien; grl.
af B. Hrozny.

’Hittorf, Johann Wilhelm (1824-1914), ty.
fysiker. Opdagede katodestrålerne 1869.

Hiuen-Tsiang [xy’an d3arj], kin.
buddhistisk pilgrim, rejste 629-45 e. Kr. i
Indien, forfattede en rejseskildring og
overs, buddhistiske skrifter til kin.

Hiva ff-], oaseby i Uzbekistan, Sovj. ved
Amu-Darjas nedre løb; ca. 25 000 indb.
Hovedstad i et uzbekisk khanat ca.
1500-1920; russ. protektorat 1873-1917.
1924 deltes det tidl. khanat ml.
Uzbekistan og Turkmenistan.

Hizki’ja, judæisk konge, d. s. s. Ezekias.

Hjallerup, da. stationsby
(Vodskov-Øster-Vrå) NØ f. Ålborg; 1058 indb.
(1945); hestemarkeder.

Hjallese, sydl. forstad til Odense (i Dalum
kommune).

Hjalte, en af Rolf Krakes kæmper,
Bjarkes fostersøn.

’Hjalti ’Skeggjason, isl. høvding, som
s. m. Gissur hviti Teitsson fik
kristendommen indført på Isl. år 1000.

’Hjaltlan’d, oldn. navn for Shetland
Øerne.

’Hja’rbæk Fjord, sydøstl. del af
Limfjorden, forbundet med Lovns
Bredning ved Virksund.

Hjarnø, ø i indløbet til Horsens Fjord;
3,1 km!; 180 indb. (1945).

Hjarvard, da. sagnkonge, Rolf Krakes
drabsmand.

Hjeding [’jæöer)], landsby i Vestjylland, 2
km S f.Ølgod. Danm.s første andelsmejeri
oprettedes i H 1882 (museum 1948).

hjejle (Cha’radrius apri’carius),
brokfugl, spraglet overside, undersiden om

sommeren sort, om vinteren hvid. N-Eur.
I Danm. enkelte rugende på jyske heder;
trækfugl.

Hjelholt, Holger (f. 1887), da. historiker,
overarkivar v. Rigsarkivet. Udg. Den Da.
Sprogordning og det Da. Sprogstyre i
Slesvig ml. Krigene(1850-64) (disputats, 1923),
m. fl. arb. vedr. det sønderjydske
spørgsmål i 19. årh. Skildret tiden 1660-1806 i
»Sønderjyllands Historie«; udg. 1934-35
Falsters Historie.

hjelm, hue af læder ei. metal til værn for
hovedet; brugt fra oldtiden i skiftende
former og udstyr,
hjelm ei. hielmtag, arkit., lille,
pyramideformet tag; i forb. stakke-h, træbygn., ofte
kun et tag på høje stolper, til regnlæ for
hø og halm.
Hjelm, da. ø i Kattegat, 5 km 030 f.
Hasenøre; 0,6 km1; 13 indb. (1945); 45 m h.
voldsted af marsk Stigs borg; fyr.
hjelmfugle (Tu’racus), grønne, langhalede

gøge m. hjelmagtig fjerbusk. Afrika,
hjelmhøne (’Pauxi ’pauxi), fugl af
hok-koernes fam., horn på næbbet. Nordl
S-Amer.

hjelmklæde, heraldisk betegn, for et
over turnérhjelmen
hængende tøjstykke
som opr. skulle
beskytte mod sol og 1
regn. h skifter med
tiden karakter og
bliver udtunget ei.
fliget, for til sidst i
heraldikken at
behandles rent
ornamentalt. som et stærkt fliget løvværk,
hjelmkrans, heraldisk betegn, for en af
forsk, farvet tøj flettet krans, der skulle
skjule den mekaniske forb. ml. hjelm
og hjelmtegn.
hjelmkrone, i heraldikken en krone, som
anbragtes på hjelmen for at skjule den
mekaniske forb. ml. hjelm og
hjelmtegn. Må ikke forveksles med rangkroner,
som i heraldikken ikke må anbringes
på hjelmen.
’Hjel’mslev, Johannes Trolle (f. 1873),
da. matematiker, prof. ved Polyteknisk
Læreanstalt 1905, ved Kbh.s Univ. 1917
-42. H har ydet talr. og bet. bidrag til
geometrien, særlig geometriens grundlag.
Hjelmslev, Louis (f. 1899), da.
sprogforsker. Prof. i sammenlign, sprogv. v.
Kbh.s Univ. 1937. Hovedværk: Omkring
Sprogteoriens Grundlæggelse (1943).
hjelmsnegle (’Cassis), forgællesnegle m.

hjelmlign., kortspiret skal. Trop. have.
hjelmtegn, heraldisk betegn, for en ei.
fl. øverst på hjelmen anbragte plastisk
formede figurer, som opr. tjente til at
kendetegne bæreren under kamp ei. tur
nering. h er nu et af heraldikkens
hovedelementer.

hjemfaldsret. If. lensretten faldt lenet
tilbage til lensherren, når der ikke fandtes
arveberettigede til lenet, hvorfor han
sagdes at have h.
hjemfærd, i gl. da. retssprog 1) medgift,
2) den erstatning, som den mand, der
havde besvangret en kvinde efter at have
lovet hende ægteskab, i visse tilf. måtte
betale hende,
hjemgæld, i ældre da. retssprog den skade,
som skadelidte ikke kan kræve erstattet,
fordi den er selvforskyldt. Udtrykket
tage skade for h (d. v. s. bære
selvforskyldt skade) beror på en senere
misforståelse af h.
hjemløse, folkeretligt d. s. s. statsløse,
hjemmedåb, dåb uden for kirken p. gr.

af barnets sygdom ei. andre særl. forhold.
Hjemmefronten, modstandsbevægelsen
i No. under besættelsen 1940-45 (H som
modsætn. til Utefronten: den no. reg. i
London og nordmænd i udi.). Første
H-grupper dannet spontant 1940, særlig
efter sept., m. udsendelse af illegale
blade. Omkr. nytår 1942 oprettedes
ko-ordinationskomité (KK), der udstedte
paroler ang. standpunkt til tyskernes og
quislingernes krav. Bl. ledende grupper
særlig Kretsen (Paal Berg, Gerhardsen),
der formidlede forb. t. Engl. og arb. m.
finansiering af modstanden. Fra marts
1944fremtrådteenøverste
Hjemmefronts-ledelse (HL), anerkendt fra London maj
1944, fra vinter 1944-45 organiseret m.
repræsentanter f. de forsk,
modstandsgrupper; maj 1945 overtog HL styret
indtil den lovl. reg.s tilbagekomst,
hjemmeindustri, bedriftsform, hvor
arbejderne arb. i deros hjem ei. egne
værksteder for en arbejdsgiver, der leverer
råstoffer (og evt. værktøj o. 1.) og til
hvem de færdige varer aflev. mod
arbejdsløn. h var af stor bet. under
industrialismens gennembrud og er det stadig

1900

19OI

1902

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free