- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1903,1904,1905

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hitlerjugend ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hjemmel

hjerne

Menneskets hjerne set ovenfra, nedenfra, skåret igennem på langs og fra siden.

i f. eks. schw. urindustri og i mange
landes konfektionsind.

hjemmel (afledn. til hjem, egl. hørende til
ens hjem). Hvor en dom, admin.
afgørelse ei. lign. er i overensst. med loven,
en kgl. anordning ei. lign., siges den at
have h i denne, h bruges tillige i bet.
lovlig adkomst, navnlig i sammensætn.
vanhjemmel, der bet., at den påg.
mangler lovlig adkomst f. eks. til en
ting, han har solgt; hjemmelsmand:
person, fra hvem man har erhvervet sin
ret, ei. modtaget en vis oplysning.

Hjemmestyrepartiet, isl. parti, dannet
fra 1897 med krav om en minister for
Isl. i Reykjavik, ansvarlig for kongen
og Altinget. Efter kravets gennemførelse

1903-04 var H-s leder Hafstein minister

1904-09, 1911-13; over for voksende
krav om selvstændighed for Isl. gik H
nærmest ind for personalunion.

hjemmesygepleje, sygepleje i hjemmet
ved udd. sygeplejersker. I større byer
ofte kommunal institution, på landet
ofte private sygeplejeforen. evt. med
kommunalt tilskud. I Kbh. h samt
barselpleje i tilslutn. til hosp.-væs., ca.
110 sygeplejersker udfører årlig ca.
350 000 sygebesøg, h kan i Kbh. kun
rekvireres af lægen til ubemidlede
patienter og er vederlagsfri.

Hjemmet, da. illustreret ugeblad, grl.
1904. Oplag 1948: 343 000.

h jemmetyskere, dansktalende
sønderjyder af da. afstamning, men med tysk
sindelag.

hjemmeværn, mil. ordnede styrker, der
værner krigsvigtige mål nær hjemmet og
skader fjenden. I Danm. dannedes efter
2. Verdenskrig af modstandsbevægelsens
aktive folk h-foreninger, som samlet i
et landsforbund 31. 5. 1946 (disse foren,
og forbundet opløst 1949) fik
overenskomst med krigsministeriet om ordning,
uddannelse m. v. Ved lov af 16. 7. 1948

oprettedes et H med formål at deltage

i løsningen af de opgaver, der påhviler
hær og søværn. Det deles i regioner,
distrikter og kompagniområder og
omfatter både værnepligtige og frivillige.

hjemsendelse. Da. statsborgere, der i
udlandet kommer i trang, kan hjem-

sendes ved et da. gesandtskabs ei.
konsulats foranstaltning, dog mod refusion
af udgifterne. Søfolk kan i visse tilf.
hjemsendes for statskassens regning,
hjemstavnsdigtning, i da. litt.-hist.
især den egnsbundne jyske digtning, som
ca. 1900 skabes af Aakjær og Skjoldborg
og når et højdepunkt med Marie
Bregen-dahl; også Johannes V. Jensens
»Him-merlandshistorier« henføres stundom
hertil. Som h kan man desuden betragte
Blichers noveller og digte med jyske
emner, og inden for den i 1860erne
grundlagte »skolelærerlitt.« repr.
fynboen Anton Nielsen især sjællandsk h
og C. A. Thyregod jysk.
Landsomspæn-dende h ydet af Thorkild Gravlund. Alle
da. egne er efterhånden belagt med h,
ofte af ringe kunstnerisk værd.
hjemstavnsforeninger i Danmark.
1947 fandtes ca. 85 hjemstavnsforen.,
de fleste i Kbh., men et ikke ringe antal
i de større købstæder, tilknyttet ei. i
nært samarbejde (fælles medlemsblad
osv.) med Kbh.foreningen for pågældende
hjemstavn. Flertallet af de bestående
foren, sluttede sig i nov. 1939 sammen
i Kbh.ske Hjemstavnsforeningers
Fællesudvalg, som i april 1945 ændrede navnet
til De Samvirkende
Hjemstavnsforeninger (DSH) og samtidig ændrede
vedtægterne, således at alle da.
hjemstavns-foren. kan optages, når visse kulturelle
formål opfyldes,
hjemstavnsforskning, lokal
kulturforskning, hvis formål er at studere
og bevare den stedlige natur, kultur og
hist. h, der har fået en særlig udvikling
i Sv., er herfra i den sidste
menneskealder nået til Danm.
hjemstedsbevis, attest fra
forsørgelses-kommunen for at vedk. i trangstilf. vil
blive modtaget til forsørgelse hvis han
ikke forinden har opnået anden
statsborger- ei. forsørgelsesret; anv. v.
længere udenlandsrejser.

hjemting, den ret inden for hvis cmråde
sagsøgte har sin bopæl. Ved denne ret
skal sagen i reglen anlægges
hjemvisning, en overordnet domstols
afgørelse om, at den indankede sag på ny
skal behandles af underinstansen, f. eks.

p. gr. af formelle fejl ved første
behandling.

Hjerkinn [’jårxin:], station på
Dovre-banens højeste punkt (1025,4 m o. h.)
ved foden af Geitberget (1233 m).

Hjerl-Hansen, Borge (f. 1900), da.
teolog, resid. kap ellan ved Messiaskirken
i Kbh. 1937. Har i tale og skrift virket
for kristelige ungdomsbevægelser.

Hjerl Hansen, //ans Peter (1870-1946),
da. forretningsmand. Startede 1904 Det
Sibiriske Kompagni (direktør 1904-17,
formand 1918-30) og 1916 Det
Almindelige Handelskompagni; begge likvideret
1930 med store tab. 1920 finansmin. i
ministeriet Liebe. Stiftede 1915
Hjerl-Fonden (kapital 3 mill. kr.), der støtter
nat., vidensk., filantrop, m. fl. formål.

Hjer’l Hede (efter H. P. Hjerl Hansen),
ca. 1000 ha lynghede fredet 1934; ved
Flyndersø, 12 km SV f. Skive. I H-s
udkant er indrettet et frilandsmuseum:
Den Gl. Landsby (påbeg. 1929), med
Danm.s ældste bondegård som centrum;
H overdroges 1934 Hjerl-Fonden.

hjerne (lat. cerebrum, gr. encéphalos),
organ hos hvirveldyrene, sæde for den
psykiske virksomned (herunder modtagelse
og bearbejdelse af sanseindtryk) og for
udløsning og regulering af en væs. del
af legemets funktioner. - Hos det
menneskelige foster anlægges h
sammenhængende med rygmarven som en rørformet
struktur, hvis øverste parti svulmer op
til 5 blærer, der danner grundlaget for
de senere h-dele. h inddeles i 3
hovedafsnit: h-stammen, stor-h og lille-h.
1) h-stammen består nederst af den
forlangede marv (medulla oblongata). der
er noget tykkere end rygmarven og
sæde for talrige centrer, derefter følger
h-broen (pons), hvor hovedparten af de
sensitive og motoriske h-nerver har deres
kerner, endelig to mindre afsnit:
mellem-h og midter-h: 2) stor-h dannes væs.

af to symmetriske halvdele (hemisfærer),

der hver kan inddeles i pandelap, isselap,
nakkelap og tindinglap. I stor-h er
talrige, mest overordnede centrer; 3)
lille-h dannes også af to hemisfærer,
med fl. regulerende centrer. Bygningen
af h-s dele fremgår af fig. 1-4. I h

1903

1904

1905

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free