- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1906,1907,1908

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hitlerjugend ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hjerneabsces

findes 2kirtler: hypofysen og koglekirtelen
(corpus pineale). h er bygget af grå og
hvid substans. Den grå substans, hvortil
h-barken horer, består af nerveceller og
gliavæv, den hvide substans af
lednings-baner og gliavæv. 1 h-s. indre findes
nogle hulheder (ventriklerne), der står i
forb. med rygmarvskanalen. Fra h
udspringer 12 h-nerver. Overfladen af stor-h
og lille-h er forsynet med furer (sulci).
der adskille- h-vindingerne (gyri). h-s
vægt gnstl. hos manden 1375 g, hos
kvinden 1245 g. h-s psykiske funktion er
knyttet til store omrader i h-barken.
Der er ikke tale om skarpt afgrænsede
zoner svarende til enkelte komponenter,
der sammensætter individets
bevidsthedsliv, men i visse retninger kan man
dog opstille grove skemaer,
hjerneabsces, »byld i hjernen«, er en
betændelse i hjernen, ved hvilken der
dannes en begrænset materieansamling.
Den har oftest sit udgangspunkt i
orebetændelse, sjældnere skyldes h udsæd
fra bylder i lungerne, h giver ofte
hovedpine og svimmelhed, efterhånden i forb.
m. taleforstyrrelser og lammelser,
’hjerneanæmi’, blodmangel i hjernen.
Betegn, bruges mest populært. Det er
muligt, at besvimelse skyldes en
forbigående blodtomhed i hjernen. Ved alm.
anæmi kommer der også i nogen grad
anæmi af hjernen. Men nogen
selvstændig lidelse er h ikke.
’hjerneatrofi’, svind af hjernen;
indtræder normalt i den høje alder, kan
også optræde lokalt, som folge af
betændelser ei. læsioner af hjernen,
hjernebetændelse ei. encefa’litis,
betændelse i hjernesubstansen (populært
brugt om betændelser i hjernens hinder
(meningitis)), h skyldes infektion med
forsk, mikrober. 1 barndommen optræder
den gerne akut i tilslutning til alm.
infektionssygdomme som angina ei.
influenza. Sådan h viser sig ved hovedpine,
undertiden opkastninger, og lammelser af
arme og ben. oftest halvsidige.
Undertiden holder der sig lettere lammelser,
stivhed af lemmerne og nogen andelig
svækkelse. En form for h, som har haft
stor udbredelse, er den epidemiske h,
populært kaldet australsk sovesyge. Den
sidste epidemi begyndte ca. 1916. I
typiske tilf. beg. den med feber,
dobbeltsyn og stærk tendens til sovn;
patienterne sover undertiden fl uger. Der kan
endv. optræde lammelser,
muskeltrækninger, kramper, synsforstyrrelser; i
enkelte tilf. bliver sygdommen kronisk,
med stivhed og rysten af lemmerne,
vedvarende lammelser, -kramper ei. alm.
nervøse symptomer,
hjernebjælken (corpus caUosum), den
kraftige brolignende forbindelse ml. de
to hjernehalvdele,
hjerneblødhed, populær betegn, for

encefalomalaci.
hjerneblødning, en af årsagerne til
apopleksi.

hjernehindebetændelse, d. s. s.
meningitis.

hjernehindebrok, udposning af
hjernehinderne gnm. en defekt i kraniet,
hjernehinder, bindevævshinder der
omgiver hjernen, inderst to tynde, bløde
(arachnoidea og pia mater), yderst den
tykkere, hårde h (dura mater),
’h jernehyperæmi’ ei. hjernekongestion,
blodoverfyldning af hjernen. Den tidl.
antagelse, at mennesker med rødt,
blussende ansigt og svulmende årer var
tilbøjelige til h, og at symptomer som
hovedpine og hedestigninger stod i forb.
dermed, er tvivlsom,
hjernekirurgi, d. s. s. neurokirurgi,
hjernelammelse, populær betegn, for

1) lammelser, der skyldes blødninger ei.
blodprop i hjernen; 2) dødsårsagen ved
pludselig død af ukendt årsag, hvor det
er muligt, at dødsårsagen er en lidelse i
hjernen.

hjernenerver. Fra hjernen udspringer
12 h: 1) lugtenerven (nervus olfactorius),

2) synsnerven (nervus opticus), 3) nerven

til øjnenes muskler (n. oculomotorius), 4)
n. trochlearis og 5) n. abducens, 6)
ansigtets følenerve og tyggemusklernes nerve

1906

(n. trigeminus), 7) ansigtsmusklernes
nerve (;;. facialis), 8) hore- og
ligevægts-nerven (n. acusticus), 9) folenerven til
tunge og dele af svælget (n.
glossopha-ryngeus), 10) nerver til svælget,
strubehovedet. hjertet, spiserøret, lunger og
store dele af underlivshulens indvolde
(/i. 1 ’tigus), 11) nerven til visse af halsens
muskler (n. accessorius) og 12) nerven,
der styrer tungens muskler (//.
hvpo-glossus).

hjernepunktur, indforelse af en hulnal
gnm. en trepanationsåbning ind i
hjernehulhederne til ventrikulografi ei. for at
aflaste trykket,
hjernepustning, d. s. s. encefalografi.
hjernerystelse, den tilstand af
forbigående bevidstløshed, som ofte indtræder
efter slag mod hovedet. Opvågningen er
ledsaget af opkastninger,
hukommelsestab m. h. til ulykkesøjeblikket og tiden
lige for dette, h behandles ved sengeleje,
læge bør tilkaldes, da der kan være fare
for langvarige eftervirkninger,
hjerneskal (lat. caivaria afcalvus skaldet,
nøgen), de flade knogler, der danner
kraniets kalot og dækker storhjernen,
hjernesklerose, fællesbetegn. for forsk,
sygdomme, ved hvilke hjernevævet
»skleroserer«, d. v. s. går til grunde og
erstattes med såk. gliavæv. - tube’rø’s
h (lat. tuberosus fuld af svulster) er en
arvelig sygdom, som viser sig ved
åndssvaghed i forb. med epileptiske kramper;
endv. optræder der hyppigt
ejendommelige svulster i ansigtet samt svulster i
hjerte og nyrer,
hjernesvulst. Såvel hjernen som dens
hinder kan danne udgangspunkter for
forsk, svulstformer. Fra hinderne udgår
de mere godartede, meningeomerne, fra
hjernesubstansen de mere ondartede
gliomer; desuden findes mange sjældnere
svulstformer. Symptomerne på h er
hovedpine, svimmelhed, opkastninger og
synssvækkelse, undertiden også
fremadskridende lammelser, h har ikke, som
kræft i andre organer, tilbøjelighed til
at give udsæd i organismen. Faren
består i, at h trykker på vigtige
hjernecentrer. h kan i de fleste tilf. helbredes
ved kir. behandling,
hjernesyfilis, en betændelse i hjernen og
dens hinder, fremkaldt af syfilismikroben,
h kan optræde bl. a. som dementia
para-lytica. Andre former angriber
hjernehinderne, medførende lidelser af
kranienerverne; undertiden kommer der
betændelse i hjernens arterier, som lukkes
til og herved fremkalder halvsidige
lammelser (apoplektiske anfald). Foruden
lammelser kan h give hovedpine,
svimmelhed, syns- og føleforstyrrelser, h
optræder gerne 5-10 år efter infektionen,
som regel kun i dårligt behandlede tilfælde,
hjernethrombose, tillukning af en
pulsåre i hjernen, oftest som følge af
åreforkalkning. Det parti af hjernen, der
forsynes fra karret, falder hen til en blød
masse (encefalomaci). h er hyppig i den
ældre alder, og såk. apopleksi hidrører
ofte fra den. h medfører oftest halvsidig
lammelse, undertiden forbigående,
undertiden efterladende stivhed af arm og ben
på den ene side. I nogle tilf. kommer der
følelsesløshed, usikkerhed af
bevægelserne, taleforstyrrelser ei.
synsforstyrrelser. Optræder der fl. mindre h, kan
der komme bet. hukommelsessvækkelse.
hjernetrust (eng. brain-trust
[’bræin-•trästj), trust ei. samlet gruppe af
intellektuelle. Anv. efter 1933 om Franklin
D. Roosevelts univ.udd. eksperter i
nationaløkonomi, der bidrog til hans
krisepolitik; senere også i parallelle tilf.
hjernetryk. Hjernen og rygmarven er
omgivet af et sammenhængende
vædske-lag, som udøver et vist tryk mod disse,
afhængig af legemets stilling. Ved
hjernesvulster og -betændelser kan dette tryk
forøges, hvilket man har betegnet som h.
hjernetuberkulose optræder dels som
tuberkuløs betændelse af hjernens hinder
(tuberkuløs meningitis), dels som
begrænsede knuder i hjernen,
solitærtuberkler. De er hyppigst -hos børn;
symptomerne på solitærtuberkler ligner
en del symptomerne ved hjernesvulster.

1907

hjernevattersot, d. s. s. hydrocephalus.
hjernevedhæng, hypofyse,
hjerneventrikel, hulhed i hjernens indre,
i sammenhæng med
subarachnoideal-rummet.

’h jerneøde’m, forøget vædskeholdighed af
hjernen, er ikke nogen selvstændig
sygdom, men et fænomen, som ofte optræder
efter slag mod kraniet og i tilslutning til
svulster ei. betændelser i hjernen,
hjerpe (oldn. jærpr brun) (Te’trastes
bo-’nasia), agerhønestor, broget
sort-hvid-brun-grå hønsefugl, af skovhønsenes fam.,
på hovedet en fjertop. N-Ø-Eur. og
N-Asien.

hjerte (lat. cor), et muskuløst hulorgan,
hvis funktion er at holde blodets kredsløb
i gang. Hos pattedyrene og mennesket
består det af fire kamre: to forkamre
(atria) og to h-kamre (ventriculi). h-s
vægt er ca. 300 g. h er nærmest
kegleformet med sin spids (apex cordis)
vendende fortil, nedadtil og til venstre og
sin brede del (basis) vendende opad,
bagud og lidt til højre, h ligger omgivet
af h-sækken (pericardium) i brysthulen

Skematisk fremstilling af snit gennem
hjertet. H H højre hjertekammer,NH nedre
hulvene, HF højre forkammer, LV
lungevener, OH øvre hulvene, LA lungearterie,
A aorta, LA lungearterie, LV lungevener,
VF venstre forkammer, VH venstre
hjertekammer, A aorta.

ml. de to lunger og foran spiserøret og
den store pulsåre (aorta). I højre
forkammer findes indmundingerne af de to
store hulvener, der fører blodet til h fra
hele legemet undt. lungerne. Fra højre
forkammer går blodet gnm. en åbning,
begrænset af tre fligklapper, ind i højre
h-kammer, der opadtil går over i
lungepulsåren (arteria pulmonalis). Her findes
tre lommeformede klapper, anbragt
således, at blodet ikke kan løbe tilbage i
h-kammeret, når det er pumpet ud i
pulsåren. I venstre forkammer findes
ind-mundingen af de fire lungevener, der
fører blodet fra lungerne til h. Fra
venstre forkammer går blodet gnm. en
åbning, begrænset af to fligklapper, ned
i venstre h-kammer, og som fortsættelse
af dette udspringer opadtil den store
pulsåre (aorta). Ligesom på højre side
findes der her på overgangen ml.
h-kammer og pulsåre tre lommeformede
klapper.

h-s muskulatur har evne til at trække
sig sammen rytmisk og automatisk.
Antallet af sammentrækninger er 60-80 i
min. (pulsen) og den kraft, med hvilken
blodet trykkes ud i pulsåresystemet
(blodtrykket), er 120-150 mm kviksølv,
h har sit eget blodkarsystem:
kranssystemet (vasa coronaria), h modtager
nerver dels fra een af hjernenerverne
(nervus vagus) og dels fra det
sympatiske nervesystem. Påvirkninger gnm.
disse nerver regulerer
h-sammentræknin-gens rytme.

hjerte, tekn., bundklap i en alm.
vandpumpe.

hjertebanken ei. hjertepalpitationer
kaldes det, at man kan føie sit eget hjerte
slå.

Hjertebiok (jfr. blokere), hjertelidelse,
hvor ledningssystemet fra forkamre til
hjertekamre er afbrudt. Kan ledsages af
langsom puls og anfald af bevidstløshed.

1908

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free