- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1909,1910,1911

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hitlerjugend ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hjerteblomst

hjuldamper

Hjerteblomst.

Alm. hjertegræs.

hjerteblomst (Di’centra), slægt af
jord-røg fam. De røde
blomster er
hjerteformede, hvilket bl.
a. skyldes, at 2 af
blosterbladene har
en kort, poseformet
spore. D. spectabilis
er alm. dyrket som
prydplante.
Hjertebogen kaldes
(efter bladenes form)
en 1553-55 af den
danske hofmand
Al-bertMus nedskrevet
samling af 82 viser, hvoraf ca. ,/4
middelalderlige folkeviser, resten mest
lyriske elskovsviser,
hjertegifte, giftstoffer, der i förste række
virker på hjertet, f. eks. digitalis og
bariumsalte,
hjertegræs (’Briza), slægt af græsfam.
20 arter; i Danm.
alm. h (B.
media) med en top
af hjerteformede,
flerblomstrede
småaks, alm. på
enge. [-’hjertehyper-trof-]
{+’hjertehyper-
trof+} i’, fors
tørrelse af hjertet,
’h
jerteinsuffici-en’s, dårlig
hjertefunktion,
hjerteklapbind,
bind, på hvis
inderside er anbragt
et udskåret
hjerte, som kan
lukkes op og hvor så ejerens ei. giverens
navn kommer frem. Findes ofte på da.
bogbind fra 18. årh.
hjertekrampe, an’gina ’pectoris.
hjertekulen (scro’biculus ’cordis), den
flade fordybning, som findes neden for
brystbenets nederste ende.
hjertelammelse (paralysis cordis),
pludselig indtrædende svækkelse ei.
fuldstændig ophør af hjertets virksomhed,
hjertelæbe (Ma’laxis), slægt af
gøgeurt-fam. 200 arter. I Danm. findes sump-h
(M. paludosa), sjælden,
hjertemuslinger (Car’diidae), muslinger
m. lyse,
hjerteformede, radiært
rillede skaller, korte
ånderør, veludviklet
fod. Lever oftest
nedgravet. 1 Danm.
adsk. arter, almindeligst Cardium edule.
Hjer’tén, Sigrid (1885-1948), sv.
malerinde; 1911-36 g. m. Isaac Grünewald;
siden 1936 sindssyg. Elev af Matisse.
Malede landskaber, opstillinger og
figurbilleder. Forfinet og følsom kolorist; i de
senere arb. m. tiltagende visionært præg.
hjertensfryd (Me’lissa), en til
læbeblomst-fam. hørende flerårig urt. der udmærker
sig ved behagelig citronduft. Anv. tidl.
både som medikament og krydderi;
findes forvildet i Danm. omkr. gl.
køkkenhaver.

hjertepæle, rammede pæle af træ ei.
jernbeton i en bolværksvæg. h er
forankrede og umiddelbart bag dem er der
anbragt afgrænsende flager, i alm. af
træ. (111. se bolværk),
hjerter, en af de fire kortspilfarver,
hjerteranke (Cero’pegiti ’woodii), art af
svalerodfam. med mods., marmorerede,
æg-hjerteformede blade og svage,
hængende stængler, forsynet med runde
opsvulmninger. Blomsterne små,
rosenrøde, rørformede. Alm. stueplante,
hjerterfri, kortspil, hvor det gælder om
at undgå at tage stik, der indeholder
hjerter.

hjerteskjold, heraldisk betegn, for et i
skjoldets midte (hjertestedet) anbragt
mindre skjold, der for sammensatte
våbners vedk. som rgl. indeholder slægtens,
evt. landsherrens, opr. våbenmærke,
hjerteslag, 1) det ved hjertets
sammentrækning fremkaldte stød mod
brystvæggen (impetus cordis); 2) populær
betegnelse for pludselig lammelse af hjertet,
som medfører døden (infarctus myocardii).

hjertespænd (Leo’nurus), slægt af
læbc-blomstfam. Urter med håndlappede blade
og tætte blomsterkranse. I Danm. 2 arter,
hjertestykke, ved jernbaner den del af
en skinnekrydsning, hvor de to
skinne-strenge løber sammen i en spids, som
kan være udført enten ved
sammenskæring af de to skinner ei. som et særl.
stykke stålstøbegods,
hjertesygdomme kan være medfødte ei.
erhvervede. De medfødte er ofte så
betydningsløse, at de opdages ved en tilfæl
dighed og ikke generer livet igennem,
men kan også være så alvorlige, at de
forårsager barnets død i en tidlig alder.
Erhvervede h skyldes hyppigst gigtfeber,
syfilis, andre infektionssygdomme og
åreforkalkning, hvilke alle kan angribe
hjertets muskulatur (myocarditis),
klapper og kar. Endv. kan hjerteposen
angribes (pericarditis). Ved mange h
kommer der en forstørrelse af hjertet.
Symptomer ved h er kortåndethed, smerter i
hjerteregionen, blåfarvning af hud og
læber og i svære tilf. ødemer,
hjertetoner ei. hjertelyd, de ved hjertets

sammentrækning frembragte lyde.
hjerteudvidelse er i reglen tegn på
hjertelidelse. Ved de forsk,
hjertesygdomme får hjertet forsk, form efter
hvilke dele af hjertet, der udvides.
Hjertets størrelse og form undersøges bl. a.
v. hj. af røntgenfotografi.
Hjerting, ladeplads og badested ved Ho
Bugt; 672 indb. (1945). Tidl. bet.
skibsfart. 1848 åbnedes den 1. da.
eksport-rute med dampskib til Engl. Tilbagegang
efter Esbjærgs anlæg.
Hjerting Bugt, andet navn på Ho Bugt.
Hjo [jo:], sv. købstad, Västergötland;

3200 indb. (1947).
Hjort, Johan (f. 1869-1948), no.
fiskeribiolog oghavforsker.Fiskeridirektørl906-16.
Prof. i marinbiol. v. Oslo Univ. 1921-39.
Præsident f. Internat. Havundersøgelser
fra 1938.

Hjort, Peder (1793-1871), da. kritiker og
åndshistoriker, indblandet i talr. litt.
fejder. Vigtigste afh. samlet i Kritiske
Bidrag til Nyere Da. Tænkemådes Hist.
(1852-67).

hjorte (’Cervidae), fam. af drøvtyggere,
hvis han (i enkelte tilf. hunnen) som
regel på panden har et par takker, en
grenet bendannelse, der sidder på en
hudklædt udvækst fra pandebenet,
rosenstokken. Takkerne falder af een gang
årlig, hvorefter nye vokser ud, i beg.
dækket af hud. Når takken er
færdig-dannet, tørrer huden ind og »fejes« af
mod træstammer o. 1. h er oftest slanke,
hurtige, hyppigst knyttet til skove, ofte
natdyr. Findes i mange arter over hele
Jorden undt. trop. Afrika og Australien.
Hertil dådyr, elsdyr, kron-h, rensdyr,
moskus-h, sika-h m. fl.
hjorteantiloper (Redun’cinae), afr.
antilopegruppe, hannerne m. buede, riflede
horn. Hertil vandbukken.
Hjortekær, landsby NV f. Dyrehaven

(Nordsjæll.).
Hjortens Flugt, fortællende digt af Chr.

Winther, 1855.
hjortesvin (’Porcus barbi’russa), højbenet
vildsvin, hannens hjørnetænder i
overkæben opadrettede og bagudkrummede,
gennemborer overlæben. Celebes.
hjortetakolie, gl., ækelt lugtende
folkemiddel; anv. til indgnidning, bl. a. mod
gigt.

hjortetaksalt, blanding af
ammoniumbikarbonat og ammoniumkarbaminat
NH2COONHt. Fremstilledes tidl. ved
destillation af hjortetakker, h benyttes
bl. a. som hævemiddel til bagning, idet
det ved ophedning udvikler luftarter
(kuldioksyd, ammoniak),
hjortetrøffel (Elapho’myces), slægt af
sæksporesvampe med tykvæggede,
underjordiske trøffellign. frugtlegemer. Ædes
bl. a. af hjorte, egner sig ikke til
menneskeføde. En art er ret alm. i Danm.
hjortetrøst (Eupa’torium), slægt af
kurv-blomstfam. I Danm. er alm. h (E.
can-nabium) vildtvoksende ved åer og søer;
den har de blegrøde kurve samlet i en
halvskærm.
Hjorth, Andreas (1752-1834), da. violin-

bygger. Etablerede sig 1789 i Kbh. Grl.
af violinbyggerfirmaet Emil Hjorth
og Sønner.
Hjorth [jo:(r)t], Bror (f. 1894), sv.
billedhugger; elev af
Bourdelle, gæst

»Grønningen« fra 1940.
Med stor
originalitet har H
forenet
påvirkning fra fr.
kunst m.
impulser fra sv.
almuekunst. Værker: Sovende
Pige, Legende [-A>r«(1935,Ny-torget,-]
{+A>r«(1935,Ny-
torget,+} Sthlm.),
udkast til
En-gelbrekt monument, malede
træskulpturer,
oliemalerier,
grafik m. m.
Repr. i
kunstmus., Kbh.
Hjorth, Lauritz
(1834-1912),da. [-terrakottafabrikant;-]
{+terrakottafabri-
kant;+} grl. 1859
fabrik på
Bornholm, der videreføres af hans sønner.
Hjorth, Søren (1801-70), da. ingeniør,
Det Sjæll. Jernbaneselskabs første tekn.
dir. Forsøgte sig som opfinder på fl.
områder, men hans virksomhed på dette
felt fik ikke nogen praktisk bet. Opfandt
således i tegning og beskrivelse det
dyna-mo-eiektr. princip i 1851, men det slog
først ignm. ved Werner v. Siemens’
uafhængige genopfindelse i 1866.
Hjorth Nielsen, Søren (f. 1901), da.
maler og grafiker. Medl. af »Den Frie Udst.«
fra 1936; landskaber og bybill. i en let
summarisk og dekorativ stil.
Hjortholm, to da. voldsteder; 1) ved
Frederiksdal, 2) på øen H i Stavns Fjord.
Hjortspring-fundet består af en båd af
bronzealdertype med brede, sammensyede
sideplanker af lind og snabelformede
stævne, samt et stort antal våben,
spydspidser, sværd, skjolde o. a., der i tidlig
jernalder er nedlagt som offer i en lille
mose ved Hjortspringkobbel på Als, hvor
de udgravedes i 1921-22.
Hjortzberg [’jo(r)tsbærj), Olle (f. 1872),
sv. maler; vægmalerier i fl. sv. kirker i en
slags byzantinsk stil; ill. t. salmebogen,
Bibelen m. m.
Hjortø, da. ø ml. Drejø og Tåsinge; 0,9

km’; 21 indb. (1945).
Hjortø, Knud (1869-1931) da forfatter.
Af sjællandsk bondeslægt. Efter et par
begynderbøger, der reagerede mod
90-ernes litt. københavneri og pessimisme,
gennembrud med provinsskildringen
Folk (1903) og romanerne Støv og
Stjerner; To Verdener; Hans Råskov (1904-06)
omhandlende nogle fantasttyper. Bidrag
til forståelse af H selv giver romanerne
Grøn Ungdom og Grå Sjæle (1911) og
Hans Heilums Nat (1924). Ypperst som
kunstner i sine novellesaml., hvoribl.
Udfor Skrænten (1922); et på een gang
fortænkt og opr. forf.skab, der både ved
psyk. og replikkunst hæver sig højt.
(Portræt sp. 1915).
hjul, skive bestående af kransen ei. fælgen
(yderst), der gnm. egerne forbindes m.
navet (inderst). Egerne danner ofte en
kegleflade (styrtet) for at give hjulet
større stivhed. I st. f. eger bruges også
stålplader. Jernbanehjul forsynes m. en
slidring, bandagen, af hårdt stål og har
som andre skinnehjul en styreflange,
hjulafstand ei. akselafstand, afstand ml.

for- og bagaksel på en bil.
hjulbandage, udskiftelig slidring af hård
stål, der påsættes hjulkransen af f. eks.
jernbanehjul.
hjulben (genu varum), udad konveks
krumning af underekstremiteterne, oftest
en følge af engelsk syge.
hjuldamper, første form for
maskindre-vet skib, enten med skovlhjul på hver
side ei. med et stort hjul agter (spec. til
flodsejlads), især anv. som færger. Danm.s

1909

I9IO

19XI

Bror Hjorth: Håbet.
(Karolinska sjukhuset,
Sthlm.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free