- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1918,1919,1920

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hjuldyr ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hoffmann

hokkoer

’Hoffmann, Karl Heinz (f. 1912), ty.
nationalsocialist. Jurist; partimedlem
fra 1932. 1 ty. politi fra 1937. Sept. 1943
til Danm. Ledede ty. politis afd. f.
politiske sager. Undslap v. kapitulationen
til Tyskl.. her arresteret 1945; 1947
udleveret til Danm , dødsdømt 27.1.1949.

’Hoffmann, Max (1869-1927), ty. officer,
under 1. Verdenskrig Ludendorffs
nærmeste medarb. ved østfronten. Førte
våbenstilstandsforh. med russerne i
Brest-Litovsk 1917. Udgav 1923 sine
erindr. Der Krieg der versäumten
Gelegen-heiten.

’Hoffman’n. Ulf (i. 1905), da. forfatter.
Søn af Kai H. I digtsaml. med titler
som / Hyre ml. Stjerner (1933) og
Usynlige Landskaber (1939) Sejle, Se og
Synge (1941) vist et særpræget talent,
både sundt og forfinet.

■Hoffmann & ’Campe, ty. forlag i
Hamburg, grl. 1808. Forlægger for bl. a.
Heine, Borne og Hebbel. Forlagets
frisindede indstilling bevirkede forbud mod
dets bøger i Preussen.

hoffmannsdråber, æter-vinåndblanding
mod afmagt. Fremstillet af lægen Fr. H.

Hoffmanns Eventyr, opera af J.
Offen-bach med E. T. A. Hoffmann som
hovedperson (Paris 1881, Kbh. 1897).

’Hoffmann von ’Fallersleben, August
Heinrich (1798-1874), ty. forfatter og
germanist. Afsat som prof. p. gr. af
sine frisindede Unpolitische Lieder (1842).
Skrev endv. børnesange samt
Deutsch-land, Deutschland iiber alles (1841).

’Hoffmey’er, Niels (1874-1946), da.
forfatter. Bl. hans hist. romaner mærkes
Babylon (1904), bl. nutidsromaner Den
Hellige Enfold (1911). Om hans
fortrolighed med Ital. vidner fl. romaner og
memoirerne Romerske Dage (1927).

Hoffmey’er, Niels H. C. (1836-84), da.
meteorolog. 1872 bestyrer for det da.
meteor, institut ved dettes oprettelse.
H organiserede den da. meteor, tjeneste,
med stationer såvel i land som om bord
i skibe.

Hoffmey’er, Skat (f. 1891), da. teolog,
orienteret i eng. teol. og filos.
Stiftsprovst i Århus 1931; grl. den teol.
undervisning der. Biskop sst. 1940.
Entomolog.

’hoffourer [-fure’r], embedsmand ved
hoffet, under hvem økonomi og regnskab
sorterer.

hoffähig [’hoffæ:i] (ty.),egnet til atkomme
til hoffet; ulastelig i påklædning og
opførsel.

hofjunker, egl. en ung adelsmand i
hoffets tjeneste, nu blot en titel.

hofleverandør, kgl., titel, der s. m.
ret til at benytte kongekronen som
mærke ved kgl. resolution kan tildeles
erhvervsdrivende, der gnm. fl. år har
leveret varer t. hoffet.

•Hofman*, Holger (1868-1929), da.
skuespiller og teaterleder. 1900-14 v. Det
Kgl. Teater. Dir. For Dagmarteatret
1914-19 og 1923-28.

Hofmannsthal [’hofmansta:l], Hugo von
(1874-1929), østr. forfatter. Var allerede
som purung en moden, forfinet
skønheds-dyrker, der dog så faren ved en ren
æstetisk eksistens; dramaet Der Tor und
der Tod (1893). Som lyriker melodiøs og
elegisk. H fornyede ældre dramaer som
Jedermann (1911, da. v. Johs. Jørgensen
1915) og skrev opera tekster, Der
Rosen-kavalier (1911). (Portræt sp. 1917).

Hofmannswaldau [hof-’val-], Christian
Hofmann von (1617-79), ty. forfatter.
H-s typisk højbarokke elskovslyrik er
dristig, virtuos og raffineret. Samtidig
rel. digter.

Hofmans’gave, hovedgård NNØ f.
Odense, har tidl. heddet Quitzowsholm,
Roseneje og Bøttigersholm. 1784-1927
stamhus i slægten Hofman (-Bang).
Ho-vedbygn. fra 1784; fredet i kl. B.

hofmarskal, lederen af hoffets ceremoniel.

Hof- og Stadsret, domstol i Kbh.;
oprettet 1771 af Struensee. Bestod indtil
retsplejeloven. Fra 1805 forb. med
Lands-overretten for Østifterne, således at dens

off. navn var Den Kgl. Landsover- samt

H. Dømte dels i 1. instans, dels som
appelret.

1918

Hof- og Statskalenderen, årl. udg. off.
da. håndbog over kongehus;
rangklasser, ordensmedl., tjenestemænd, offent.
institutioner m. m.. Udkom fra 1734 (på
tysk), fra 1809 på dansk med nuvær.
itel. Udgives af kabinetssekretariatet
og statsministeriet i forening.
Hofra, hebr. navn for Apries.
’hofsinde [-sens] (ty. gesinde
tjenestefolk), adelsmand, der forretter
hoftjeneste (i Danm. i 15.-17. årh.).
Hofsjökull [’hofsjörgødlj ei.
Arnarfells-jökull, firndækket plateau i Island, NV
f. Vatnajökull; 1350 km2; 1765 m h.
hofstat, de personer, der gør tjeneste

ved hoffet.
Hofstede de Groot [’hDfste:da ds ’fro:t],
Cornelis (1863-1930), holl.
kunsthistoriker. Udg. Rembrandt 1-8 (1897-1905),
fortegn, over de kendteste holl. maleres
værker 1-10 (1907-28).
Hof sten [’hafstein], Nils von (f. 1881),
sv. zoolog. Prof. i Uppsala. Arbejder
vedr. dyregeogr. og biolog, hist.
hofte (coxa), hele bækkenets sideparti; i

daglig tale ofte blot h-leddet.
hofteatret på Christiansborg, indrettet
1766 til Chr. 7.s private fr. skuespiltrup
og til hoffester; rummede senere
elevskole og danseskole for Det Kgl. Teater;
brugtes til maskerader, af teaterselskaber,
bl. a. ital. opera. Lukkedes 1881 på grund
af brandfaren. Fra 1922 teatermuseum,
hofteben (os coxæ), een af knogledelene i
bækkenet. På den udv. side af h sidder
h-skålen, ledforb. til lårbenet,
hofteledsbetændelse (coxitis) skyldes
infektion af forsk, natur. Hyppigst er
den tuberkuløse h, som opstår i alderen
fra 2 til 25 år. De første symptomer er
vage (ubestemte smerter og trækken på
benet),senere opstår alvorligt gangbesvær.
Behandlingen er langvarig og tager også
sigte på almentilstanden. Akut h af ikke
tub. natur kan nu hyppigt helt helbredes
med penicillin.
Hogarth [’houga:/>], William (1697-1764),
eng. maler. Begyndte som gravør. Udf.
kobberstik til bøger. Virksom som maler

William Hogarth: Leende Tilhørere.

fra ca. 1728. Satiriserer i sine
genrebilleder over tidens last og unatur, bl. a.
i Mariage ä la Mode (1745). Har også
malet åndfulde portrætter, bl. a.
Selvportræt (1758) og Krabbepigen.
Hovedværk: Gate of Calais (1749).

Hogben [’hågbæn], Lancelot (f. 1895),
eng. zoolog. H er især kendt for sine
populariserende bøger: Mathematics for
the Million (1936, da. 1938), Science for
the Citizen (1938; da. 1940).

Hogg [håg], James (1770-1835), skotsk
folkedigter (»Hyrden fra Ettrick«).
Digtsamlinger, The Mountain Bard (1807),
The Queen’s Wake (1813). The Shepherd’s
Calendar (1829) er en prosafortælling.
Skildrede sit hjemland i romantisk
iklædning.

Holland [’ho:gknd], sv. navn på Suur-

saari, Sovj. (tidl. Fini.).

hogshead [’hågzhæd] (eng. hog svin +

I9I9

head hoved), fork: hhd., i Engl. og USA
mål for flyd. varer = 238,5 1.

Hogue, la [la ’ag], ei. la Hougue [la ’ug],
bugt på Ø-siden af den fr. halvø Cotentin.
Ud for H slog den eng.-holl. flåde
(Russell) 29.5.1692 den fr. (Tourville).

Hohe Acht [ho:a ’aft], Eifels højeste
punkt, 746 m.

Hohenlohe [ho:3n’lo:3], tidl. ty.
grevskab, nu en del af Wurttemberg.

Hohenlohe, Chlodwig, fyrste af
H-Schil-lingsfürst (1819-1901), ty. politiker.
Før-stemin. i Bayern 1866-70, antiklerikal.
1885-94 statholder i Alsace-Lorraine,
optrådte varsomt. Rigskansler og preuss,
førstemin. 1894-1900. H-s
Denkwürdig-keiten (1906) kritiserer Bismarck og
Vilh. 2.

Hohensalza [ho:3n’zaltsa], ty. navn for
Inowroclaw i Polen.

Hohenschwangau [ho:3n’fva:ngau], ty.
kursted i Bayern; i nærheden ligger
slottene H (opført afMaximilian 2. 1832),
Neuschwanstein (opført af Ludvig 2.
1869-86) og Lindenhof (opført af
Ludvig 2. 1869-78).

Hohenstaufen [ho:an’ltauf3n], 684 m h.
bjergtop i Rauhe Alb, Tyskl. Borgen H
på bjerget, Hohenstaufernes stamborg,
ødelagdes under bondekrigen 1525.

Hohenstaufen [ho:3n’ltaufan], ty.
dynasti, opkaldt efter borgen H i
Wurttemberg. Stamfaderen var Frederik af
Büren, som 1079 trolovedes m. Henrik
4.s datter Agnes og blev hertug af
Schwaben. H reg. i Tyskl. 1138-1254 og
på Sicilien 1194-1268.

Hohentwiel [ho:sn’tvi:l], 688 m h.
bjergtop i Rauhe Alb. Tidl. befæstet.

Hohenzollern [ho^n’tsolarn], 1) ty. slot
på 855 m h. bjergtop i Rauhe Alb;
hohenzollernes stamborg; restaureret
1850-67; 2) tidl. preussisk provins,
opkaldt efter 1), bestående af fl. enklaver
N f. Bodensee; 1142 km2; 74 000 indb.
(1939). Fra 1946 del af
Württemberg-Hohenzollern.

Hohenzollern [ho:3n’tsol3rn], ty.
fyrsteslægt, opr. fra Schwaben, borggrever af
Nürnberg under Henrik 6. 1415 gjorde
kejser Sigismund borggrev Frederik af
H til kurfyrste af Brandenburg. Br. blev
H-s hovedbesiddelse, mens sidelinier i
Bayreuth og Ansbach (til 1791) ikke fik
større magt. H i Brandenburg blev fra
ca. 1648 Nordtyskl.s førende fyrstehus,
1701 m. titel konger af Preussen. Ved
Tyskl.s samling 1871 blev kong Vilh. 1.
ty. kejser; med Vilh. 2.s fald 1918 mistede
H sin magt, selv om der i kons. kredse
endnu efter 1920 var megen hengivenhed
f. d. gl. fyrstehus. - Til en kat. sidelinie
af H (H-Sigmaringen) hørte Leopold
af H, spansk tronkandidat 1870; hans
broder Karl af H blev konge af
Rumænien 1866, Leop.s søn Ferdinand blev
stamfader til det rum. kongehus (til 1947).

Hohenzollernkanal [ho:3n’tsol3rn-], ty.
kanal ml. Havel og Oder; 102 km 1.

Hohes Venn [ho:as’fæn], ty. navn på
(fr.) Hautes-Fagnes (Belgien).

Hohe ’Tauern [ho:aj, bjergparti i
Øst-alperne ml. Salzach og Drau. Fl. berømte
bjergtoppe, deribl. Grossgiockner.

Hohlenberg, Johannes (f. 1881), da.
forfatter. Fl. kultur- og litt.-hist. bøger,
især en fortrinlig biogr. af Søren
Kierkegaard (1940); forts. m. Den Ensommes
Vej (1948) en gennemgang af S. K.s
værker.

Ho jer [hDi’ar], Andreas (1690-1739), da.
historiker og jur. Udgav 1718 Kurtzgefasste
Dännemärckische Geschichte. Skrev som
kgl. historiograf (fra 1722) en
fremstilling af Fred. 4.s regering. Hans König
Friederich IV Glorwürdigstes Leben blev
først udg. 1829. 1734 blev han jur. prof.,
1736 generalprokurør.

Hokkaidö [hok:aido:], tidl. Ezo (Yezo),
den nordligste og næststørste af de store
jap. øer; 88 775 km2; 3 068 000 indb.
(1935). Hovedstad: Sapporo; vigtigste
havneby: Hakodate. - Landbrug,
fiskeri og skovbrug. 50% af Japans kullejer.

’hokko’er (fra carai’b-sprog) (Cra’cidae),
fam. af hønsefugle, langhalede, fjertop
på hovedet. Lever i træer, ernærer sig
af frugter. S- og Mellem-Arner.

1920

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free