Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Danske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Danske
Holland
Udarbejdelse: J. Humlum
Maalestok 1=2 250 000
Kort over Holland.
»Holger Danske« (1837), højdepunktet i
nyere da. digtning over H, hvor titelfig.
både er da. folkehelt og symbol på
da. nationalkarakter. Af en lang række
mundtligt overleverede folkesagn om
H er det mest kendte det om den under
Kronborgs kælderhvælvinger sovende
kæmpe, der vågner op som Danm.s
frelser i nødens time.
Holger Danske, da. sabotørgruppe
under besættelsen, dannet forår-sommer
1943. Ødelagde »Forum« i Kbh. 24. 9.
1943; i flg. måneder næsten sprængt ved
ty. arrestationer, reorganiseret af Jens
Lillelund. Ved siden af en lang række
sabotageaktioner foretog H ca. 200
stikkerhenrettelser. H talte ved
kapitulationen ca. 470 medl.; havde over 60faldne,
bl. a. »Flammen«, »Citronen« og »John«.
Holger-fejden, litt. fejde omkr.
Baggesens operalibretto »Holger Danske«
(1789), med angreb på Baggesens
formentlige tyskhed; tidligste markerede
åndelige sammenstød ml. da. og ty. ånd.
holiday [’hålidi, -dæi] (eng.), helligdag,
fridag, hviledag; ferie.
Holinshed [’håiinjæd], Ralph (16. årh.),
eng. historiker. Hans Chronicles of
England, Scot/and and Ireland (1578-86) er
hovedkilde til Shakespeares hist. dramaer,
ho’lisme (gr. hölos hel), moderne eng.
betegn. for den filos. teori, at verden
består af helheder, der udvikler sig fra
mindre til mere komplicerede dannelser,
hvorved der stadig fremkommer nye
kvaliteter.
Holl, Karl (1866-1926), ty. evang.
kirkehistoriker med vidtspændende
arbejdsfelt (berømt er Gesammelte Aufsätze),
særlig på Lutherforskningens område, hvor
han har virket banebrydende.
Holland, holl. [’halant], 1) landskab i 2),
omfattende kystlandet N f.
Rhinmundingen og halvøen ml. Nordsøen og
Zui-dersøen; den vigtigste del af 2), nu delt
i provinserne Noord-H og Zuid-H;
2) alm. navn på (off.) Nederlandene,
kongerige i V-Eur. 35 100 km2, 9 793 000
indb. (1948). 11 prov.: Noordbrabant,
Gelderland, Zuidholl., Noordholl.,
Zee-land, UtreCht, Friesland, OverijseJ,
Groningen, Drente og Limburg. Største
byer: Amsterdam, Rotterdam og Haag.
Kolonier: Holl. Indien, Suriname og
Curaçao. - H-s kyst er mod S omkr.
udløbet af Schelde, Maas og Rhinen
opdelt i øer: Walcheren, N- og S-Beveland,
Schouwen, Overflakkee m. fl. Mod N
danner De Vestfrisiske Øer (Tessel,
Ter-schelling, Ameland o. a.) en fortsættelse
af de ty. østfris. øer. Ml. øerne og
fastlandet findes et lavvandet vadehav.
Den største indskæring er den tidl.
Zuidersø, som nu er under inddæmning
(som Ijselmeer); ved den ty. grænse
Dollart Bugten. Kysten er beskyttet af
klitter og dæmninger med store
høfdeanlæg. De vest!, dele af H ligger de fl.
steder (indtil 5 m) under havets niveau
og består af marskland; dette beskyttes
af diger, og afvandingen sker v. hj. af
kanaler, hvorfra vandet pumpes op i
1924
1925
1926
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
