- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1927,1928,1929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Danske ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holland, Parts of

Hollandsk Indien

floderne, som på deres vej gnm. marsken
løber ml. høje diger. De østl. dele af H
kaldes geest og består af mere ei. mindre
ufrugtbare istidsdannelser; mod SØ i
prov. Limburg findes løss. De store
floder Rhinen og Maas udmunder med
fælles delta gnm..H. H har tempereret
kystklima, lidt mildere end Danm.s
(jan. + 3° C, juli + 18° C, årl. nedbør
ca. 700 mm). Sproget er hollandsk.
-Befolkningen er af germ. opr., blandet af
bataver, friser, franker og sakser. H er
nu Europas tættest befolkede land
(279 indb. pr. km2). I prov. Zuidholl.
bor 738 indb. pr. km2, i den tyndest
befolkede prov. Drente 100 pr. km2.
Fødselsoverskuddet er stort (1947:
19,7%„). Dødeligheden er den laveste i
Eur. (1947: 8,0%„). - Mønt: 1 gulden ei.
guilder (fork.: fl.) = 100 cents. Mål og
vægt: Metersystemet. - Erhverv. 21%
af H-s befolkning beskæftiges ved
landbrug, 36 % ved industri og håndværk,
23 % ved handel og skibsfart. 28 % af H
er agerjord, 40% græsland, kun 7% er
skov. Agerbruget er meget intensivt.
Korn dyrkes på over halvdelen af
agerlandet. Vigtigst er hvede, rug og havre;
udbytte 1946 hhv. 456 000 t, 359 000 t,
425 000 t. Kornavlen er utilstrækkelig
til landets forsyning, og der er stor
import af alle kornarter. Kartofler dyrkes
navnlig i geesten, sukkerroer i den fede
marsk og hør i Zeeland og Friesland.
Havebrug er højt udviklet, og der
eksporteres løg- og knoldplanter til det meste
af verden. Husdyravlen er af stor bet.;
den begunstiges af de store
marskområder. 1947 havde H 353 000 heste,
2 222 000 stk. hornkvæg, 340 000 får,
1 062 000 svin og 10,9 mill. høns (1946)
(1939: 1 553 000 Svin, 32,8 mill. høns).
H har normalt stor udførsel af smør, ost,
bacon, æg og kondenseret mælk.
Fiskeriet har fra gl. tid. været et vigtigt erhverv.
Den saml. fiskefangst er 2-3 gange så
stor som Danm.s, men da den mindre
værdifulde sild udgør hovedparten af
fangsten, er værdien kun af samme
størrelse som Danm.s. IJmuiden og
Sche-veningen er de største fiskerihavne.
Skovbruget er uden større bet., over
90% af træforbruget maa indføres. Kul
er H-s eneste betydelige mineral; det
brydes i prov. Limburg. Produktionen
(1939: 13 mill. t, 1948: 11 mill. t),
dækker normalt nogenlunde forbruget. De
vigtigste industrigrene er levnedsmiddel-,
jern- og metal-, tekstil- og kem. industri.
M. h. t. skibsbygn. hører H til de førende
nationer; skibsværfter findes i
Amsterdam, Rotterdam og Dordrecht.
Loko-motivfabrikker findes i Amsterdam og
Breda, bil- og flyvemaskinfabrikker i
Amsterdam. Et stort jernværk findes
ved Nordsøkanalen nær IJmuiden. Bl.
finindustrien kan nævnes Philips’
store radiofabrikker i Eindhoven.
Bomuld forarbejdes i Enschede og Almelo,
uld i Tilburg, kunstsilke i Arnhem.
Industriproduktionens indeks var 1948
114(1937 = 100). -Samfærdsel og handel.
Jernbanenettet har lign. tæthed som
Danm.s. Flod- og kanaltrafikken har
kolossal bet. Omladn. fra oceanbåd til pram
sker i Rotterdam, som p. gr. af
transithandel til Tyskl., Frankr. og Schweiz er en af
verdens vigtigste havne. Handelsflåden
var 1939 3 mill. BRT (verdens 7.-største);
heraf gik halvdelen tabt under krigen;
1948 var tonnagen 2 781 000 t.
Toldunion med Belg. og Luxembourg (Benelux).
Handelsbalancen er udpræget passiv.
Indførsel 1947: 4284 mill. gylden,
udførsel: 1896 mill. gylden. Underskuddet
udlignes ved handelsflådens indtægter
og ved bet. kapitalinvesteringer i
Ostindien og i holl.-eng. olieselskab (Royal
Dutch Shell). Indførslen omfatter
tekstilvarer og råstoffer, jern og stål,
maskiner, tømmer og oliehold. frø. Udførsel:
maskiner, tekstilvarer,
landbrugsprodukter. Vigtigste handelsforbindelser
var før krigen: Tyskl., Engl. og Belg.
-Forfatning. H er arveligt monarki, også
i kvindelinien. Statsoverhovedet har
udøvende magt, deler den lovgivende
m. parlamentet (Generalstaterne, holl.

Staten Generaal). Generalstaterne består
af førstekammer (50 medl. valgt af
pro-vinsforsaml.), og andetkammer (100
medl., valgt direkte v. alm. valgret;
stemmepligt; kvindelig stemmeret,
valgretsalder 23 år; forholdstalsvalgmåde).
Førstekammer sidder 6 år (halvdelen
afgår hv. 3. år), Andetkammer 4 år, men
begge kan opløses af reg.
Parlamentarisme, ministeransvarlighed. Hver af
de 11 provinser har provinsforsaml.,
valgt v. alm. valgret; valgretsalder 25
år. - Kolonierne er siden 1922 regnet
for dele af Kongeriget Nederlandene.
Indiens stilling som union i forbund og
ligestillet m. H anerkendtes i princippet
1947. - Hær. Alm. værnepligt. Dec. 1946
talte hæren 117 338 mand, hvoraf 47 000
var i Indonesien. Forsvarets
genopbygning er ikke endt (1948). - Religion.
1930 var 34% reformerte, 8% andre
protestanter, 36% katolikker og 14%
uden for trossamfundene. Af 115 000
jøder dræbtes 105 000 af nazisterne.
-Skolevæsen. Siden 1901 skolepligt fra
6 til 14 år. I offentl. folkeskoler går kun
30% af børnene i folkeskolealderen. 6
univ. -

Historie. (Jfr. Nederl.). 1579 forenedes
de 7 nordl. nederl. provinser m. H i
spidsen i Unionen iUtrecht. 1609 sluttede
Span. våbenstilstand; efter fornyet krig
1621-48 opgav Span. krav på H (nordl.
Nederl.) i Westfalske Fred. H havde
benyttet krigen til at berøve portugiserne
handelsherredømmet i Indien ca. 1600;
tog verdensmonopol på krydderihandel,
beherskede Østersøhandelen og blev i
17. årh. førende søfartsnation. De
kapitalstærke handlende, Regenterne, var
polit, ledende, men måtte til tider vige
for Oranien-slægten, der stræbte efter
fyrstemagt støttet til adel og brede lag
i byerne. Efter 1650 truedes H af Engl.s
flådemagt (krige 1652-54, 65-67, 72-74);
1672, da Ludvig 14. angreb H, styrtedes
regentpolitikeren Johan de Witt af
Vilhelm 3. af Oranien. H hævdede sin
sømagt og sluttede gunstig fred 1678 efter
hårde kampe, søgte forståelse m. Engl.,
hvor Vilh. blev konge 1688 (d. 1702), og
deltog i krigene mod Frankrig 1688-97 og
1702-13, men uden større udbytte. H
kunne ikke hævde sin handelsmagt over
for Engl. og Frankr.; gled tilbage i anden
række i 18. årh., hvor Regentpartiet og
Oranien skiftevis havde ledelsen. 1793
sluttede H sig til 1. koalition mod Frankr.,
blev erobret 1794-95, fr. vasal som
»Bata-visk Republik«, 1806-10 som kongerige
under Ludvig Bonaparte, derpå
indlemmet i det fr. kejserrige, mens Engl. besatte
kolonierne, og storhandelen
tilintetgjordes. 1813 rejste H sig mod Napoleon;
søn af sidste oraniske statholder
udråbtes til konge som Vilhelm 1.; H
afstod Kaplandet og Ceylon til Engl.,
men fik til gengæld de sydl. Nederl.
(Belgien), der fra Span. var gået til
Østrig 1713 og fra 1792 havde været
indlemmet i Frankr.

Efter 1815. Vilhelm 1. -40, Vilhelm 2.
-49, Vilhelm 3. -90, Vilhelmina -1948,
derpå Juliana. Støttet til kolonier,
blomstrende landbrug og industri havde
H en i forh. til landets størrelse bet.
økon. magt. 1830 rev Belgien sig løs.
Kongemagten, der efter
1814-forfatnin-gen havde stået stærkt over for H-s
parlament, Generalstaterne, måtte fra
1840 vige over for liberal opposition
under Thorbecke; valgretten udvidedes
gradvis (alm. valgret fra 1917). Magten
skiftede ml. liberale og klerikalt
konservative min.; socialistisk
arbejderbevægelse var endnu efter 1900 fhv. svag og
splittet; sociale modsætn. fremkaldte
heftige arbejdskampe. Fra 1918 var
under vidtgående partisplittelse Kons.
ledende, trods soc. fremgang. H var
neutral under 1. Verdenskrig. Hårdt ramt
af verdenskrisen måtte H 1932 gå over
til toldbeskyttelse, opgav guldmøntfod
1936. Søgte i forståelse m. Belgien at
afværge krigen 1939; 10. 5. 1940
overfaldet af Tyskl., hæren kapitulerede 14. 5.,
dronningen og reg. flygtede til London.

Ty. rigskommissær Seyss-Inquart
styrede autoritært i samarb. med Musserts
nationalsoc. parti; blokaden og
mangelen på levnedsmidler førte til hårde
lidelser; fra 1941 forfulgtes jøderne. 1942
erobrede Japan H-s ostind. kolonier.
Fra sept. 1944 gik fronten gnm. østl.
og sydl. H, tyskerne sprængte apr. 1945
Zuidersødæmningen med enorme
øde-lægg. som følge. Befriet v. kapitulationen
5. 5. Valg 1946 gav Katolske Folkeparti
lidt stærkere stilling end Arbejderpartiet.
Sluttede sig 1947 til Benelux-gruppen,
marts 1948 til samarb. m. Engl., Frankr.,
Belg. og Luxemb. v. økon. og militær
pagt (Bruxelles 17. 3.). H-s stilling
vanskeliggjordes v. kampene i Holl. Indien.
H tiltrådte Den Nordatlantiske Traktat
1949.

Holland, Parts of [’pa:ts av ’håland],
del af eng. grevskab Lincolnshire.

hollan’daise (fr. [olä’dæ:z], da. [holan
’dæ:s]) (fr: hollandsk (sauce)), tyk sauce
bestående af sammenpisket æg, vædske,
smør og citronsaft tilsmagt med salt og
tilberedt i vandbad.

Hollandsch Diep [’halants ’di:p], Maas
tragtformede munding i Holl.

hollandsk, det nederlandske sprog i Holl.
samt bl. hollænderne i de holl. kolonier,
navnlig bl. boerne i S-Afr. (Afrikaans).
I holl. retskrivning betegner u [y], oe
[u], ie [i], eu [ø], ui [öy], ij [æi] og g = ty.
(a)ch.

hollandske krig 1672-78 indlededes
m. fr. angreb på Holl., der 1668 havde
standset Fr.s erobr, af Belgien og
generede fr. handelsekspansion. Hollænderne
satte landet under vand og slog Franskm.
tilbage; de Witt styrtedes, afløst af
Vilhelm 3.. Engl., der støttede Fr., sluttede
fred 1674, holl. flåder hævdede sig mod
fr., og Østrig og Span. kom til hjælp,
mens Fr.s allierede Sv. i Skånske Krig
pressedes hårdt af Danm. og
Brandenburg. Trods rømn. af Holl. hævdede Fr.
overtaget til lands, og 1678 lykkedes det
Ludvig 14. at splitte koalitionen: Holl.
sluttede fred i Nijmegen mod handelspol.
indrømmelser. Span. måtte derimod
afstå Franche Comté, og de øvr. allierede
fik intet ud af deres ofre. (Fredsslutn.
1679).

Hollandsk Indien, holl. Nederlandsch
Indié [’neidarlans’india], holl.
koloni-område i Indonesien og på Ny Guineas
vestl. del omfattende de store
Soenda-øer (undt. N-Borneo), Molukkerne, de
små Soendaøer, V-Guinea og mange
mindre øer; 1 904 000 km2; 75,3 mill. indb.
(1946), deraf Java og Madoera kun
132000 km2, men 48,4 mill. indb. (1940).
- Øerne er bjergrige og brede, kystsletter
findes kun på Ø-Sumatra, N-Java og
S-Borneo. En vulkanrække går over
Sumatra, Java og Celebes til Filipinerne;
kun på Java er de aktive. - Klimaet er
tropisk. Ved kysterne kan findes
mangrove. - Indb. er hovedsagelig malajer
(mest muhamedanere), der driver
agerbrug med vandet ris som hovedafgrøde.
Som trækdyr anv. bøfler og okser.
Plantagerne (hvoraf halvdelen på Java)
udgør kun 0,6 % af arealet ei. 2,4 mill.
ha, hvoraf dog kun 45% er opdyrket.
Halvdelen af øernes eksport stammer
fra plantagerne. Øernes
hovedprodukter og disses andel i verdensproduktionen
var før 2. Verdenskrig (1940): gummi
(546 000 t; 33%) (1946: 175 000 t), kaffe
(77 600 t), te (82 000 t; 15%), kinin
(16 400 t; 90%), kopra (25%), sukker
(1 587 400 t; 8%), tobak (27 400 t; 2%),
kapok (65%), sisal (33%), palmekerner
(241 700 t palmeolie; 25%) og peber
(85%). Minedriften leverer olie (1947:
1,1 mill. t; 1940: 7,94 mill. t) på Sumatra
(ved Djambi, Palembang og Medan),
Borneo (Balikpapan og Tarakan) og på
Java (Rembang). Der udvindes årlig
ca. 2 mill. t kul på Sumatra og Borneo.
Tin findes på Bangka og Billiton, der
leverer 1/3 af verdensproduktionen (1940:
43 900 t; 1946: 8 880 t). Japan udnyttede
før 2. Verdenskrig bauxitlejerne på
Bin-tan bl. Riouw-øerne, som i 1940
frembragte 275 000 t ei. 1/6 af verdenspro-

41*

1927

1928

1929

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free