Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hollands kunst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hollandsk kunst
Holm
duktionen. Industrien behandler landets
råstoffer; sæbe-, olie-, margarine-,
cigaret* og sukkerfabrikker. Endv. findes
tekstil- og jernbaneindustri
(samlefabrik for biler, skibsværfter, maskinfabr.
m.v.), papir-, glas- og kem. industri. —
Historie. Under opdagelserne efter 1500
sikrede Port. sig under konflikt m. Span.
magten over H, særlig Molukkerne med
de værdifulde krydderier; efter
Hout-mans tog S om Kap Det Gode Håb fra
1595 erobrede Holl. hurtigt magten i
H med Java som centrum; ledelsen lå
hos det nederlandsk-ostind. kompagni
til dettes opløsn. i 1798, derpå hos staten.
Den langt overvejende del af H forblev
dog under indfødte fyrsters styre, og
først i 19. årh. blev det holl. herredømme
effektivt. Foruden hyppige kampe m.
primitive sørøverstammer fik Holl. efter
1900 voksende vanskeligheder m.
javanerne o. a. folk, der i tilknytn. t. egen
kultur og under eur. påvirkn. krævede
nationalt selvstyre. Forår 1942 erobrede
Japan hele H, efter allieret
tilbageerobring 1945 rejste særlig javanerne
krav om oprettelse af uafh. indonesisk
republik, mens Holl. trods
imødekommenhed over for selvstyrekrav ikke ville
gå med til udskillelse fra holl. kolonirige
ei. opgivelse af holl. militærmagt; 1945
førte modsætningen til væbnet konflikt.
Eng. indgreb 1945-46 formåede kun for
kort tid at standse kampene; efter
overenskomst i Linggadjati nov. 1946 ml.
Holl. og repr. for den nye Indonesiske
Republik skal der oprettes en indonesisk
union af selvstyrende lande (herunder
Den Indonesiske Rep.: Java, Sumatra) i
union m. Holl. Da Holl. ville hævde
militær kontrol, brød kampene ud igen
s. å. m. kortvarig holl. offensiv, atter
dec. 1948. (Kort se Asien),
hollandsk kunst, se nederlandsk kunst,
hollandsk kvæg, stor velbygget
malke-race af sortbroget lavlandskvæg, hvortil
også kvæg af jysk race hører, h (ei.
hollændere) giver megen mælk med ret lav
fedtprocent og bruges i de fleste lande,
især hvor der lægges vægt på
osteproduktion.
hollandsk litteratur. En egl.
oldtids-digtn. eksisterer ikke, ridderdigtn.
forekommer kun sparsomt, derimod satte den
borgerlige digtn. ind allerede i 13. årh.:
Jacob van Maerlant, dyreepos, senere
digterlavene (de såkaldte Rederijker). I
storhedstiden i 17. årh. fulgte et digt.
opsving (Vondel). Humanismen er udpr.
folkelig (Huygens). Det 18. årh. var
temmelig fattigt på poesi, det 19. bragte
derimod fornyelse, først med tidsskr. »De
Gids« (Potgieter), derefter i 80erne med
»De Nieuwe Gids« (KIoos, van Eeden
o. a.). 1 20. årh. får også d. sydafr. litt.
(på afrikaans) bet. (Celliers,
Langenhoven, brdr. Hobson o. a.).
hollandsk lærred, en fin hørlærred,
hollandsk musik, se nederlandsk musik,
hollandsk ost, betegn, for den fuldfede
ost, der tidl. indførtes fra Holl. Disse
ostetyper efterlaves nu alm. på da. mejerier,
hollandsk ur, urlignende elektr. apparat,
anv. ved
auktions-salg, især af
gartneriprodukter, først ved
holl.
grøntsagsauktio-ner, siden 1933 også i
Danm. For hvert
udbud sættes en viser
på uret, som er
anbragt synligt for alle
købere. Viseren
bevæger sig langs en fal-
1930
dende talrække, der markerer priserne,
og har den nået en pris, en køber vil give,
kan køberen ved et tryk på en knap
standse viseren. Et lysende nummer på
en tavle angiver, hvem der har trykket
på knappen og altså købt varen.
Hollandsk Vestindien, omfatter øerne
St. Martin, Saba og St. Eustatius i
Lee-ward øerne og Aruba, Curaçao og Bonaire
ved Venezuelas kyst; ialt 1000 km2 med
137 000 indb. (1947).
hollandsk vægt, kornvægt, der angives
i holl. troy-pund (492,17 g) pr. gl.
Amsterdam zak ( = 83,44 1).
’Hollar, Wenzel (1607-77), bøhm.-ty.
tegner og raderer; virksom i Engl.; har
raderet ca. 2700 blade, bl. a. topografiske
motiver og gengivelser af ældre holl.
malerkunst.
Hollerith-systemet [’hotarit], firmanavn
på et bestemt hulkortsystem til
bogholderi og statistik. De posteringer, der
foretages, overføres v. hj. af en v. elektrisk
ei. håndkraft drevet hullemaskine i form
af huller til et kort af manilakarton.
Kortene sorteres i et sortereapparat efter
posteringernes art v. hj. af en
følemekanisme m. kobberbørster, der gnm. kortets
huller slutter en elektr. strøm, som v. hj.
af elektromagneter åbner for særlige rum,
hvori kortene anbringes. De sorterede
kort passerer gnm. en tabulator, hvori en
følemekanisme modtager oplysningerne
fra kortene og overfører dem til en serie
additionsmaskiner, hvis trykkerier
trykker oplysningerne, adderer de forsk, poster
og trykker slutsummerne.
Sortereappa-ratet kan behandle indtil 24 000,
tabulatoren 4500-9000 kort i timen.
Holluf’går’d, hovedgård SØ f. Odense,
oprettet af rigskansler Jørgen Marsvin
(d. 1524). Hovedbygn. fra 1576-77; fredet
i kl. A.
Hollywood [’haliwudj (eng:
kristtjørn-skov), bydel af Los Angeles, California,
USA. Centrum for USAs filmsindustri
(1. atelier bygget 1912; nu ca. 75% af
filmindustr.). Den klare luft tillader
uden-dørsfotografering 300 af årets dage, og
landskabet tilfredsstiller enhver scenisk
fordring.
hollænder, en i celluloseteknik især ved
papirfabr. anv. maskine, der er i stand til
at adskille og skære våde fiberbundter
(defibrere). h består af et aflangt kar,
oftest af beton, med en fritstående
skillevæg i midten. På den ene side findes en
hurtigt roterende valse forsynet med et
større antal knive parallelt med aksen.
På h-s bund under valsen findes stållister
(såk. knive), der danner en spids vinkel m.
valsens længderetning. Ved papirmassens
cirkuleren i h passerer den ml. valsen og
bunden, hvorved fiberbundterne
adskilles, udpresses og skæres. Samtidig foregår
en rensning af massen. Valsen kan hæves
og sænkes, hvorved formalingen bliver
mere ei. mindre vidtgående. (111.).
Hollaender [’holændar], Felix
(1867-1931), ty. forfatter. Skrev
underhold-ningsromaner (fl. overs, til da.) samt
udviklingsromanen Der Weg des Thomas
Truck (1902).
Hollænder, Den Flyvende, fr.-eng.
sagn om et spøgelsesskib, som p. gr. af
en gudsdom evigt må sejle rundt i
Atlanterhavet og varsle storm og forlis. Bl. a.
benyttet af Marryat og Wagner.
Hollænderbyen, tidl. navn på
Store-Magleby.
’Hollænderdyb, farvandet ml.
Middelgrund og Saltholm Flak, ledefyr.
hollænde’ri’, gl. betegn, for gårdmejeri
stammende fra en tid, hvor disse lededes
af indkaldte hollændere.
holm, 1) lille, i reglen flad 0; 2) mindre
landsdel begrænset af lavninger (ofte
hævet havbund). Tidl. om småøer, der var
opstået ved anlæg af voldgrave.
Holm, Anders Wilhelm (f. 1878), da. forf.
Deb. 1905 med Digte, senere bl. a. Fredlys
Din Jord (1917), Vort Flag (1919), Drøm
og Længsel (1920) og Gilleleje og Omegn
(1938).
Holm, August (1882-1941), da.
industrimand; 1927 dir. for A/S Otto Mønsteds
Fabr.; 1935 formand for Industrirådet.
Holm, Axe 1 Richard (i. 1887), da. ingeniør,
1926 prof. i maskinlære v. Danm.s Tekn.
Højskole. Lærebøger i maskinlære samt
talr. tekn. afhandlinger.
Holm, Ebba (f. 1889), da. malerinde.
Forlod tidligt olieteknikken til fordel for
akvarelmaleriet og den grafiske kunst.
Linoleumssnit til Dantes Guddommelige
Komedie (1929).
Holm, Edvard (1833-1915), da. historiker.
Prof. v. Kbh.s Univ. 1867-99. Udg. fra
1875 bred skildr, af Danm.-Norges hist.
1720-1814, m. indledende 2 bd. om
1660-1720 (ført op til ca. 1800).
Holm, Ejler (f. 1887), da. oftalmolog,
overlæge ved Kbh.s Kommunehosp .s
øjenafd. 1929. Prof. v. den klin.
prakti-kantunderv. 1939.
Holm, Emil (f. 1867), da. operasanger
(bas). Deb. 1892 på Det Kgl.Teater, søgte
1893 til Tyskland, 1913 kammersanger i
Wurttemberg. 1914 atter i Danm. 1925
-37 Statsradiofoniens grundlægger og
myndige driftsleder. ^Portræt sp. 1934).
Holm, Frits (1881-1930), da.-amer.
journalist og forf. 1904-23 i Engl. og Amer.
1907 leder af eng. arkæol. eksped. til
Kina, fremdrog nestorianerstenen. 1918-21
diplomat, hverv; udnævnt til hertug af
Kolachine (Montenegro). Kender af asiat,
kunst og arkæologi,af heraldik og
ordens-væsen. Fl. litt. og jur. afh. samt
MyNestorian Adventure in China (1924).
Holm, Gustav Frederik (1849-1940), da.
søofficer. Opmålinger og undersøgelser i
Sydgrønl. og ved Island. Ledede
kone-bådseksp. 1883-85, hvorved
Angmags-salik opdagedes, anlagde 1894
handelsstationen Angmagssalik. Dir. f.
Søkort-arkivet 1899-1909, lodsdirektør 1912-19.
Holm, Hakon (f. 1906), da. forfatter.
Digt-saml., der væsentlig falder i en polemisk,
en erotisk og en rel. gruppe, den sidste
bestående af en stort anlagt gendigtning
af bibelen.
Holm, Hans-Henrik (f. 1896), no. forfatter.
Filolog. Udg. 1933 et stort folkeepos,
Jonsok-natt, hvis mål er forklaring af opr.
no. folkekarakter; sproget er Setesdals-
Flisebeklædt hollænder.
I93I 1932
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
