- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1936,1937,1938

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hollands kunst ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holst

Hols t-Sørensen

Holst, //ans Peter (1811-93), da. forfatter.
Bl. a. Den Lille Hornblæser og Slumrer
Sødt i Slesvigs Jord. Besad evne til at
udløse en folkestemning.

Holst, Helge (1871-1944), da. fysiker og
populærvidenskabelig forfatter. 1908-18
først medredaktør, siden eneredaktør af
»Frem«. Menneskeåndens Sejre (1903-04),
Opfindelsernes Bog (4. udg. 1923-26),
Bohrs Atomteori (1922) s. m. H. A.
Kramers. Vidensk. afh. om relativitetsteorien.

Holst (eng. [hålst]), Henry (f. 1899), da.
violinist Deb. 1918. Kgl. kapelmusikus
1921-22. Koncertm. v. Berlins Filharmon.
Orkester 1923-31, prof.i Manchester
1931-46, prof. ved Royal College of Music,
London, 1946. H forbinder en fornem stil
med overlegen virtuositet.

Holst, Johs. J. (f. 1903), da. tandlæge, søn
af Christian H, prof. v. Danmarks
Tandlægehøjskole fra 1930.

Holst, Mels //enrik (1828-89), da.
ingeniørofficer. Deltog i anlægget af banen
Roskilde-Korsør og blev senere statens
tilsynsførende med de jysk-fynske baners
drift. Da disse 1867 blev overtaget af
staten, blev H driftsbestyrer. Fra
oprettelsen af DSB i 1885 til sin død var H
generaldir. for DSB.

Holste’bro’, da. købstad vedStorå, 14km
S f. Struer; 13 858 indb.
(1948). Kun få ældre bygn.
Flere anlæg og
mindesmærker. Flersidig industri, bl. a.
maskiner og tobak;
andels-svineslagteri; bet. handel.
Kvægmarkeder. Station på den vestjyske
længdebane og Vejle-H-Struer banen og
endepunkt for Ringkøbing-Ørnhøj-H
banen. H nævnes første gang 1274; hvornår
den blev købstad vides ikke.

Holsted, 1) da. stationsby
(Lunderskov-Bramminge); 892 indb. (1945); 2) landsby
3 km N f. 1); tingsted; 1106 indb. (1945).

Holsted Å, biå til Sneum Å.

Holstein [’holstai’n], Bent (1881-1945), da.
politiker; lensgreve.Sønnesøn af
konseils-præs. Ludvig H-Holsteinborg. 1907-14 i
udenrigsmin. Arb. 1918-20 for
Mellem-og Sydslesvigs tilknytn. t. Danm. Kons.
folketingsm. fra 1920, gik mod
forsvarsforlig m. Venstre 1922, derpå løsgænger;
fra 1932 i tilknytning til Venstre, 1934
til »Det Frie Folkeparti«. Tyskvenlig
under besættelsen, interneret maj 1945,
d. juni s. å.

Holstein, Frederik Adolph (1784-1836),
da. lensgreve (Holsteinborg). Kristen
idealist, styrede godset patriarkalsk,
grl. 1810 Danm.s første sparekasse.
Op-lysningstilhænger, arbejdede for
børneforsorg; stænderdeputeret 1835-36,
nærmest kons., men ivrig for trykkefrihed.

Holstein [’hsljtain], Friedrich von
(1837-1909), ty. diplomat. 1876-1906 i ty.
udenrigsmin., bidrog til Bismarcks fald 1890,
derpå til dels toneangiv. i ty. udenrigspolit.
som »Den Grå Eminence«, der dirigerede

L. Holstein-Ledreborg. Ludvig Holstein.

mindre erfarne udenrigsministre. Opgav
Bismarcks forsøg på at holde forståelse
m. Rusland 1890; afgang efter
nederlaget i Marokkosagen 1905-06.

Holstein, Johan Ludvig (1694-1763), da.
minister, lensgreve. Stiftamtmand på
Sjælland fra 1730, nøje knyttet til Chr.
6.; 1735-63 leder af Da. Kancelli og medl.
af Gehejmekonseillet. Byggede Ledreborg.

Holstein (-Holsteinborg), Ludvig
(1815-92), da. politiker. Lensgreve, søn af F.
A. H. Anset landmand, præsident for
Kgl. Landhusholdningsselskab 1866-81;
moderat kons., ledede 1870-74 min. af
godsejere og nat.lib. under stigende
konflikt m. Venstre.

Holstein (-Ledreborg), Ludvig (Louis)
(1839-1912), da. politiker, lensgreve.
1872 folketingsm., blev fra kons.
løsgænger venstremand; Folketingets
betydeligste taler under forfatningskampen.
Fra 1877 bl. de moderates ledere, trak
sig 1890 ud af politik, da han mente
forligsmulighed bristet. Afviste
ministerpost 1901. Indvilgede 1909 i at lede
venstremin. under konflikten ml. I. C.
Christensen og Neergaard, gennemførte
forsvarsordn. 1909, styrtedes kort efter
på konflikt m. konservative. Katolik.
(Portræt).

Holstein, Ludvig (1864-1943), da.
forfatter. Hans debut, Digte (1895), med
dens udsøgte verskunst og vemods- og
angstslørede glæde, vedblev at hævde
hans ry som en af vore største lyrikere,
indtil han 1915 fornyede det med Løv;
siden fulgte Mos og Muld (1917), Æbletid
(1920) og Spredte Blade (1942);
tanke-digtet Jehi (1929) s. m. de filos.-lyriske
betragtninger Den Grønne Mark
udtrykker den panteisme, som ligger bag hele
forf.skabet. Påvirket af Maeterlincks
symbolisme er dramaet Tove (1898).
(Portræt).

Holstein, t/lrik Adolph (1664-1737), da.
storkansler. Nøje knyttet til Fred. 4. og
Anna Sofie (Reventlow), H-s svigerinde.
Hofmand, amtmand i Flensborg
1705-25, medl. af konseillet 1719, storkansler
1721-30. Ejede Fuirendal, der 1708 s. m.
andre godser gjordes til lengrevskabet
Holsteinborg.

Holstein, t/lrik Adolph (1731-89), da.

Holsteinsborg. Havneparti.

1937

embedsmand. Officer, 1767 amtmand i
Tønder; 1771 af Struensee udnævnt til
overpræsident i Kbh., yderst tyskpræget,
reformivrig, kritisk mod Struensee,
mistede sine embeder efter dennes fald 1772.
’Holsteinbor’g, hovedgård SØ f. Skælskør;
hed opr. Brådegård, tilhørte 1562-1707
slægten Trolle under navnet Trolholm,
fra 1707 slægten Holstein under navnet
H (fra 1708 som hovedsæde i grevskabet
H, afløst 1921). 4-fløjet hovedbygn. fra
1598 og 1639^49, fredet i kl. A.
Holstein-Rathlou [-’ra:t-], Emil von (f.
1882), da. elektroingeniør. 1906 ing. ved
Kbh.s elektricitetsv. 1911 docent i
elek-trotekn. ved Danm.s Tekn. Højskole.
Lærebogen Stærkstrømselektroteknik (1916,
5. udg. 1946), oplysningsarbejde til
forhindring af ulykker ved elektricitet.
Holsteinsborg, vestgrønl. koloni (66° 55’
n. br.), vigtig havn, stort fiskeri,
hermetikfabrik, skibsværft. 795 indb. (1946).
Anlagt 1759 noget sydligere, flyttet 1764.
H distrikt (1543 indb. (1946)),strækker
sig fra Søndre til Nordre Strømfjord
(Vestgrønl.s bredeste isfri forland). (111.).
Holsteins’minde, skolehjem, Sorø amt,
for ca. 100 forsømte og vanskelige drenge;
grl. 1833 af Fr. Ad. Holstein i forb. med
Anders Stephansen (1790-1870).
’Holste’n, ty. Holstein[’holjtain], ty.
landskab og tidl. hertugdømme i
Schleswig-Holstein; ca. 8500 km2; 1 996 000 indb.
(1946). Hovedby: Kiel. Begrænses mod N
af Ejderen.mod S af Elben. Mod 0 bakket
moræneland, i midten bakkeøer og
hedesletter, mod V marsk. Vigtigste erhverv:
landbrug og mejerivirksomhed; ved
Segeberg findes salt og gips, ved Heide blev
der tidl. udvundet noget olie. - Historie.
H-s sachsiske befolkning fordreves af
Karl d. Store, der gav landet til
obo-tritterne. 1110-1459 herskede
Schauen-burgerne som grever og germaniserede
atter H. De spillede ofte en rolle i Danm.s
hist., især Gerhard 3. og Johan 3., der
1326-40 beherskede Danm. 1460 blev
Christian 1. af Danm. hertug af H.
Efter 1500 nåede adelen en stadig fastere
forb. ml. H og Sønderjyll., et
Slesvigholsten under adelig ledelse i fredelig
union m. Danm.-Norge. Fred. 1. fik
1523 og Christian 3. 1534-36 fuld støtte
fra de pengestærke godsejere til erobring
af Danm., hvilket gav adelen vigtige
embeder i Danm., tilknytn. til da. adel
og store godser (Rantzau, Ahlefeldt).
H-s godsejerlandbrug blomstrede op
(mælkeribrug, studehandel; livegenskab
i 16. årh.). Adelen kunne dog ikke hindre
arvedelinger: Gottorp fra 1544;
fyrstemagten blev stærkere, efter 1600 mistede
stænderfors. for Slesvig og H gradvis al
indflydelse. H led under krigene i’ 17.
årh. og fjendskab ml. Gottorperne og
det da. kongehus. Ved traktater m. Rusl.
1767 og 1773 opnåede den da. reg. at
samle H igen. Den holst, adel anvendtes
tit som da. min., men ønskede at bevare
Sønderjyll.s og Holstens særstyre, uvillig
mod enevælde. Fra 1815 var H medl. af
ty. forbund; fra 1830 blev H
udgangspunkt for en liberal slesvigholstensk
bevægelse, der i sine løsrivelsesplaner søgte
Preussens hjælp, med det resultat, at
H 1864 ikke fik den selvstændighed,
både adel og borgerskab havde ønsket,
men indlemmedes i Preussen som del af
provinsen Schleswig-Holstein 1867. Den
gl. følelse af at udgøre et landområde
for sig i forb. m. Sønderjyll. genopstod
efter 2. Verdenskrig, hvor H, bortset
fra Kiel, ødelagdes mindre end det øvr.
Tyskl. Fra 1945 besat af eng. tropper.

Holstens’hu’s, hovedgård 0 f. Fåborg;
fra 1707 i slægten (Berner-Schilden-)
Holstens eje; bygn. fra 1908.

’Holsti, Eino Rudolf (f. 1881), fi.
diplomat. Sikrede Finl.s anerkendelse som
selvst. ståt på fredskonferencen i Paris
1919. Udenrigsmin. 1919-22 og 1936-38.
Finl.s folkeforbundsdelegat 1927-40.
Siden 1941 prof. ved Stanford univ. i
California.

Holst-Sørensen, Niels (f. 1922), da.
idrætsmand. Europamester i 400 m løb
(tid 47,9 sek.) i Oslo 1946. Talr.
Danm.-mesterskaber og rekorder.

1938

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free