- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1939,1940,1941

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hollands kunst ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holsøe

Homo sapiens

Holsøe, Carl (1863-1935), da. maler;
navnlig interiører, påvirket af holl. kunst.

Holsøe, Poul (f. 1873), da. arkitekt.
Stadsarkit. i Kbh. 1925-43. Direktør for
kunstakad. 1928-31 og 1937-40.
Helsingørs offentlige slagtehus (1913-14), fl.
skoler i Kbh., bl. a. Grundtvigsskolen
(1942), Kødbven (1931-34), skattevæsenets
bygn. (1931-35) m. fl.

hol’t, fællesgerm. ord for træ, skov, lund
(samme ord er ty. Holz). I Danm. bruges
ordet næsten kun i stednavne
(Æbelholt, Holte osv.).

Holt, Jens (f. 1904), da. sprogforsker.
Prof. i sammenlign, sprogv. ved Århus
Univ. 1945. Arbejder om gr. sproghist.
og alm. sprogv.

Holt, Paul (f. 1900), da. politiker,
skolemand (historiker). Knyttet t. Indre
Mission, bestyrelsesmedl. i KFUM.s
Central-foren. 1935-45; medl. af Dansk Samling,
1945-47 folketingsmand.
Skolebogsforfatter. Fra 1. 9. 49 forstander for Århus
seminarium.

Holte, villaby i Søllerød kommune 16 km
NV f.Kbh., til hvilken den er en forstad;
7311 indb. (1945). Station (Nordbanen
og S-tog).

’Holtedahl, Olaf (f. 1885), no. geolog,
prof. i Oslo. Undersøgelser over Norges
kambro-silur og no. arktiske og
antarktiske øgruppers geologi.

’Holtei, Karl von (1798-1880), ty.
forfatter. Skrev dialektdigte og vaudeviller,
der påvirkede J. L. Heiberg.

Holten, Cai (f. 1894), da. læge. Overlæge
ved Århus Kommunehosp.s med. afd.
1938, prof. i intern medicin ved Århus
Univ. 1939. Vidensk. arb. om
sukkersyge og nyresygdomme.

Holten, Carl Valentin (1818-86), da.
fysiker. 1852 prof. v. Kbh.s Univ. 1872
-83 direktør for Polyteknisk Læreanstalt.
Opstillede Holtens regel
(tommelfingerreglen) for retningen af en magnetnåls
afbøjning af en elektr. strøm.

Holten, Suzette (1863-1937), da.
malerinde; datter af P. C. Skovgaard, medl.
af »Den Frie Udst.« fra 1891; navnlig
virksom i kunsthåndværkets tjeneste.

holtskrue (ty. Holz træ), skrue, ofte af
jern ei. messing, med konisk gevind med
skarpkantede gænger til indskruning
i træ.

’Holtved, Erik (f. 1899), da. sprogforsker,
arkæolog og folklorist, docent i eskimoisk
sprog og kultur. Har foretaget
forskningsrejser til Grønland. Bl. arb.
Ar-chaeological Investigations in the Thule
District 1-2 (1944).

Holyhead [’hålihæd], havneby på den
eng. ø Anglesey; 10 000 indb. (1948).
Overfart til Dublin.

Holy Island [’houli ’ailand] ei.
Lindis-farne, ø ved Engl.s østkyst 80 km N f.
Newcastle. Ruiner af St. Aidans kloster
(grl. 634). Ødelæggelsen af Lindisfarne
kloster 793 anses for det første større
angreb af nord. vikinger.

Holyoke [’ho:ljo:k], industriby i
Massachusetts, USA, ved Connecticut River;
54 000 indb. (1945).

Holyrood Palace [’håliru:d ’pälis] (eng:
det heil. kors’ palads), skotsk kongeborg
i Edinburgh, opført 1528, Marie Stuarts
opholdssted. Ødelagt under
borgerkrigen, men 1660-79 genopbygget af
Karl 2.

Holz [holts], Arno (1863-1929), ty.
forfatter. Søgte som konsekvent naturalist
og teoretiker at forny hele den ty. stil,
såvel prosaen som lyrikken, hvis
»lirekassetone« H bekæmpede. Phantasus
(1899).

homatro’pi’n (homo- + atropin),
alkaloid, står nær atropin og har lignende
forekomst og anv., men virker svagere.

Homburg(vor der Höhe),Bad [ba:t [-’hom-burk],-] {+’hom-
burk],+} ty. kursted med mineralkilder på
S-skråningen af Taunus; 19 000 indb.
(1939).

home [houm] (eng.), hjem.

horne fleet [’houm ’fli:t] (eng:
hjemme-flåde), den del af den eng. flåde, der er
stationeret i farvandene omkr. Engl.

horne guard [’houm ’ga:d] (eng:
hjemmeværn), opr. de eng. frivillige i
lokalforsvaret, organiseret maj 1940, nov. in-

korporeret i hæren. Marts 1942 blev
indrullering tvungen for mænd i alderen
17-65 i områder m. civilt forsvar (1942
over 2 mill.).
Horne Office [’houm "åfis], det eng.
indenrigsmin. Ministeren (Home
Se-cretary) varetager mange områder, der
i andre lande hører under en justitsmin.
Ho’me’r (gr. ’Höméros), sagnagtig gr.
digter, hvem man
tilskrev de episke digte
Ili’aden, som
handler om den trojanske
krig og Odys’se’en,
der handler om
Odysseus’ hjemfærd
efter krigen, og
de homeriske
hymner, som er korte
digte rettede til
bestemte
guddomme og anv. som
indledning t. den recitation af de
homeriske digte, som fandt sted v. disse
guddommes fester. H-s digte er affattet
på ionisk m. islæt af æolisk og attisk,
versemålet er daktylisk heksameter.
Stilen er præget af formelsprog, gentagelser
og lignelser af høj poetisk værdi. H-s
digte læstes i alle antikke skoler og var
allemandseje. De anses for opstået ml.
1000 og 700 f. Kr. på øerne v.
Lilleasiens kyst og nedskrevet efter mundtlig
overlevering omkr. 600 f. Kr. At H har
levet anses af mod. forskning for
usandsynligt; gr. kilder oplyser varierende om
hans alder (fra: f. 1159 f. Kr., til: f.
685 f. Kr.) og angiver 7 forsk, byer som
hans fødested. En idealiseret H-buste
kendes fra 4. årh. f. Kr. Overs, til da.
v. Chr. Wilster 1836-37.
Homer [’ho:m3r], Winslow (1836-1910),
amer. maler. Landskaber og
marine-billeder, scener fra negrenes liv.
ho’me’risk latter. Homer skildrer,
hvordan Olympens guder ler voldsomt og
rungende. Derfra udtrykket h.
Home-Rule [’houm ’ru:l] (eng:
selvstyre), de irske nationalisters krav fra
ca. 1877 til 1922, da den irske fristat
oprettedes. 1886 fremsatte Gladstone et
H-forslag, men sprængte derved lib.
parti: atter fremsat 1893, men faldt i
Overhuset. Asquiths forslag af 1912
vedtoges trods voldsom protest fra Ulster.
1921-22 gennemførte Lloyd George fuldt
selvstyre for Irl., men med Ulster
fraskilt.

homespun [’houmspän] (eng:
hjemme-spundet) ei. tweed, grove, ofte kiprede
stoffer, vævet af ujævnt meleret garn af
groft strøggarn. Anv. til sportstøj,
overtøj m. m.

Homestead-love [’ho:mstæd-, -stid-]
(amer. homestead eget hjem), USA-love
til fremme af landets opdyrkning;
begyndt 1862. Enhver USA-borger havde
ret til at få udlagt 160 acres jord til
bosættelse; efter 5 års dyrkning blev
jorden hans ejendom.
Horne, sweet horne [’houm ’swi:t ’houm]
(eng: hjem, kære hjem), sang af Henry
R. Bishop (1823) til tekst af John Howard
Payne (1791-1852).
homicidium [-’si’-](lat.), manddrab, mord.
homile’tik (gr. homilia samtale), læren
om prædikenens historie, stil, mål og
midler. Hovedfag på pastoralseminariet,
homi’li’ (gr: samtale), i oldkirken
menig-hedsforstanderens slutningsformaning v.
gudstj.; bibeltydende prædiken,
ho’mi’liebog, i middelalderen betegn, for

en prædikensamling; nu: postille.
ho’minidæ (nylat. af lat. homo, gen.
homi-nis menneske), den ene af de til
primaterne hørende menneskelige slægter.
Omfatter: 1) heidelbergmennesket, 2)
neander-talmennesket (begge uddøde), 3) homo
sapiens (nutidsmennesket),
homme [Dm] (fr., af lat. homo), menneske;
mand. h de lettres [ornds’lætr],
videnskabsmand, litterat,
’homo (lat.), menneske; mand.
’homo- (gr. homos samme), ens-, lige-,
homo’cerk [-s-] (homo- + -cerk) betegner
hos visse fisk det forhold, at rygsøjlen
fortsættes retlinet ud i halen,
homocykliske (homo- + -cyklisk) kaldes

kem. forb., hvis molekyler indeholder en
ring, dannet af ensartede atomer,
homo’don’t (homo- + gr. odön tand)
betegner et tandsæt af ensartede tænder,
homo’fo’n musik (homo- + -fon),
kompositionsteknik, hvor en enkelt
melodistemme støttes af akkorder, der er
indbyrdes forbundne efter de hævdvundne
regler i harmonilæren. Modsat polyfon
musik.

Homo garda’rensis,betegn, f.et
middelald. menneske, hvis ualm. store og robuste
knoglebygning har kunnet rekonstrueres
af skeletrester, fundet v. bispesædet
Gardar på Grønl. Opr. antoges, at det
drejede sig om en mand af
neandertal-typen, senere undersøgelser har vist, at
H-s størrelse skyldtes sygelig
kæmpevækst og således ikke er tegn på nogen
særlig race.
homo’ge’n (homo- + -gen), ensartet. I
kemien kaldes en stofblanding h, når
den er helt ensartet, således at dens
enkelte bestanddele ikke kan skelnes (med
øjet, mikroskop ei. lign.). Mods.
heterogen. Eks. på en h blanding er en
opløsning.

homogeni’se’ring, i mejeribrug en
kraftig findeling af fedtkuglerne i mælk og
fløde, hvorved der opnås en jævn
fordeling og undgås flødeafsætning under
henstand. I en homogeniseringsmaskine
(opfundet 1900), der er bygget som en
kraftig pumpe, presses mælken gnm.
snævre åbninger, hvorved findelingen
opnås. h benyttes ved fabrikation af
eksportfløde og anden mælkekonserves,
homo’ge’nt felt, et elektr. ei. magnetisk

felt, hvis feltstyrke er konstant,
homoiusi’a’ner [-maju-] (gr. hömoios
lignende + usia væsen) kaldtes under
de teol. kampe om Treenigheden det
sejrende mellemparti, som hævdede, at
Sønnen var af lignende væsen som
Faderen.

homo’lo’g (homo- + -log),
overensstemmende. I kemien siges en række
kulstof-forb. at danne en h række, når ethvert
led i rækken afledes af det foregående
på samme måde rækken igennem.
Leddene siges at være h. F. eks. danner de
normale paraffiner C,iH2n 4- 2 en h
række, hvor man kommer fra det ene
led til det næste ved at tilføje CH2.
Stofferne i en h række viser stor analogi,
og de fys. og visse kem. egenskaber
varierer temmelig jævnt og reglm.
rækken igennem,
homo’lo’ge dannelser kaldes hos
planter og dyr sådanne organer, som har
samme morfologiske opr., men ofte forsk,
funktion. Hos planterne er f. eks. en
kaktus* torne homolog med andre
planters blade, hos dyrene er flagermusens
vinger homolog med hestens forben,
homolo’gumena (gr: anerkendte), i
oldkirken de skr., som anerkendtes til
optagelse i N. T.
’homo ’ludens (lat: det legende
menneske), betegn, for mennesket i dets
egenskab af væsen, som kan lege.
’homo-men’sura-sætningen (lat.
homo menneske -f mensura mål), betegn,
for Protagoras’ sætning: »Mennesket er
alle tings målestok, de værendes for deres
væren, de ikke-værendes for deres
ikke-væren«. Meningen er dunkel og omstridt,
men oftest opfattes h som en hævdelse
af, at der ikke gives nogen objektiv ei.
absolut sandhed,
homo’no’m (homo- + gr. nömos lov)
betegner hos leddelte dyr, at alle led er ens.
’homo ’novus (lat: ny mand) kaldtes
i Rom den første af en slægt, der fik
sæde i senatet. Kun sjældent og under
modstand nåede en h frem til det øverste
embede, konsulatet. Nu anvendes h ofte
som mindre sårende synonym for
par-venu, opkomling,
homo’ny’m (homo- + -önymos med navn),
sprogv., enslydende ord med forsk, bet.,
f. eks. bakke: en høj og et serveringsbræt.
homor’ga’ne lyde (homo- -+- organ),
fonet., lyde, der artikuleres med
væsentlig samme organer, f. eks. d og n.
Homo ’sa’piens (lat. homo + sapiens
tænkende), zoologisk betegn, for
mennesket som art.

1939

1940

1941

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free