Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Horovitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horovitz
hosebåndsordenen
■Horovitz [-vits], Vladimir (f. 1904),
ukrainsk pianist, har siden 1924
foretaget koncertrejser i Eur. og Amer.
Ægtede 1933 Toscaninis datter.
’Horrebow [-bou’], Christian (1718-76),
da. astronom, søn af Peder H, leder af
observatoriet på Rundetårn, har udført
solplet-observationer og antydet
solpletperiodiciteten.
Horrebow, Otto (1769-1823), da. forfatter,
hvis Voltaire-påvirkede
vulgærrationalisme var kærnen i hans ugeblad Jesus
og Fornuften (1797-1801), der
bekæmpedes af biskop Balle og A. S. Ørsted.
Horrebow, Peder (1679-1764), da.
astronom, leder af observatoriet på
Rundetårn. Elev af Ole Rømer, beskrev i
Basis astronomiae (1735) Rømers
obser-vationsmetoder og instrumenter og
udgav de af Rømers observationer, der
ikke gik til grunde ved branden 1728.
Den såk. Horrebow-Talcott’ske metode
til breddebestemmelse er beskrevet af
H, angivet af Rømer og uafh. deraf
genopfundet af amer. Andrew Talcott
(1797-1883).
hor’ri’bel (lat. horror rædsel), gyselig,
forfærdelig; hor’ribile ’dictu,
skrækkeligt at nævne,
’horror ’vacui [-ku-i] (lat: rædslen for
det tomme rum), udtryk for oldtidens
forklaring på fys. fænomener som
vandets stigning i en sugepumpe, som efter
Torricellis opdagelse forklares ved
atmosfærens tryk.
hors, efter alm. antagelse et fællesgerm.
ord for hest (eng. horse, ty. Ross, oldn.
hross). Bruges i Danm. nu kun dialektalt
ei. poet., arkaiserende. I dialekt bet. h
især en hoppe (jfr. horsemor).
’Horsa, førte s. m. broderen Hengist
sakserne mod Engl. ca. 450.
hors de concours [o:r da kä’ku:r] (fr.),
uden for kappestrid,
hors d’æuvre [a:r ’dö:vr] (fr., egl: uden
for værket), en som regel portionsvis
anrettet let forret.
Horse-guards, Royal [’råial ’hå:s g«:dz],
den eng. hestgarde, 3. brit.
kavalleri-regiment, oprettet 1660, reorganiseret
1788. Nuv. navn siden 1819.
horsegøg (Ca’pella galli’nago) ei.
dobbeltbekkasin, den almindeligste bekkasinart
i Danm.; ruger på enge, i moser o. 1-
Trækfugl. Hannen opfører en
parringsleg, frembringer en brægende lyd ved
luftens tryk mod de udbredte halefjer.
horsemor, følhoppe. Nu kun i
ordsproget: Mens græsset gror, dør h,
d. v. s. den hjælp, der skal nytte noget,
må komme i rette tid.
Horsens, da. købstad, inderst ved H
Fjord; 34 265 indb. (1948). Vor
Frelsers Kirke, Klosterkirken,
flere gamle huse, bl. a. Den
Lichtenberg’ske Gård,
statsfængsel, museum, det tidl. slot
Bygholm med park. Industri:
tekstil, jernvarer, maskiner, sølvvarer,
tobak, øl, telefoner, kondenseret mælk
m. m. Havn. Bet. handel med det
frugtbare opland. Station på ostjyske
længdebane og udgangspunkt for H-Juelsminde,
H-Bryrup-Silkeborg, H-Odderog
H-vest-baner (til Tyregod og Ejstrup). Nævnt
i 12. årh., ældste kendte privilegier 1442;
i middelalderen en bet. by. Nedgang i
17. årh. Vækst ved havnens og
banernes anlæg og industriens opblomstring.
Horsens Fjord, 21 km 1. indskæring fra
sydvestl. Kattegat.
Horsens Folkeblad, da. dagblad
(Venstre), grl. 1866. Oplag 1948: 14 000.
Horsens tugthus, off: Statsfængslet i
H., taget i brug 1853. Opr. anv. til
udståelse af tugthusstraffe, nu især til
udståelse af fængselsstraf for recidivister
samt af sikkerhedsforvaring. Normal
fangekapacitet: 336 fanger,
horse power [’hå:spaua], fork. HP, eng.
benævnelse for hestekraft.
Horserød-lejren, i Horserød Hegn N f.
Gurre Sø; oprettet 1917 som lejr for
syge russ. krigsfanger; efter 1.
Verdenskrig feriekoloni og rekreationslejr for
husmødre. 1941 interneringslejr for da.
kommunister; 29. 8. 1943 overtaget af
tyskerne og anv. som lejr for da. polit,
fanger, som aug. 1944 overførtes til
Frøslev-lejren. - Efter 5. 5. 1945
overtaget af fængselsvæsenet.
Horslunde, da. stationsby (Nakskov-
Kragenæs) på NV-Lolland; 642 indb.
horst (ty.), af forkastninger begrænset
højtliggende parti af jordskorpen (eks.
Kullen, Romeleås, Harzen).
’Horstman’n, Peter Frederik (f. 1881),
da. præst og anset prædikant, 1933
stiftsprovst i Ålborg, 1937 formand for
Kirkeligt Centrum.
Horst-Wessel-Lied [-’væsal ’li:t] (ty.
Lied sang), førende nazi-kampsang,
opkaldt efter forf., en ty. student, der som
fører for en SA-gruppe døde efter
attentat febr. 1930 og siden af partiet
dyrkedes som martyr.
Horta [’nrtä], portug. by på Faial bl.
Azorerne; 8200 indb.
Horten [’hårtan], no. købstad (fra 1907),
Vestfold N f. Tønsberg; 11000 indb.
(1946). Den no. marines hovedstation
siden 1859. Marine værftet
Karljohans-vern. Endepunkt for H-Skoppum-banen
(en sidelinie til Vestfoldbanen). Besat af
ty. tropper 9. 4. 1940.
Hortense [Dr’tä:s] (1783-1837), datter af
A. de Beauharnais og Joséphine B., g. m.
sin stedfader Napoleon l.s broder Louis
Bonaparte, konge af Holland, 1802-08.
Opdrog efter skilsmisse sønnen Louis
Napoleon (Nap. 3.).
hor’ten’sie (lat. hortus have), Hy’drangea,
slægt af stenbrækfam., buske ei. træer
med mods. blade og store, rigt
blomstrende stande af små frugtbare og større
golde randstillede blomster. 75 arter i
Asien og Amer. H. hortensia o. fl. a.
arter dyrkes.
Hor’tensius, Quintus, 1) rom. diktator
286 f. Kr., gav plebisciter lovkraft;
2) (114-50 f. Kr.), konsul 69, næst
Cicero Roms største taler; alle hans
taler gået tabt.
’Horthy Nagvbänyai [’horti ’nodjba:njDi],
Miklos (f. 1868), ung. politiker. 1918
øverstbefalende f. østr.-ung. flåde, lede-
de 1919 kons. rejsning, 1920-44 ung.
rigsforstander, afviste 1921
genindsættelse af Habsburg. Opnåede 1938-41
udvidelse af Ung. ved tilslutn. til
Aksemagterne; søgte 1944 at trække Ung.
ud af nederlaget, styrtet af ty. tropper
okt. s. å. Fange i Tyskl.; interneret af
amer. maj 1945, frigivet 1946. (Portræt
sp. 1953).
’Horthylinien (efter Horthy), fællesnavn
for de ung. fæstningsanlæg i Karpaterne
mod Rusland i 2. Verdenskrig,
horti- (lat. hortus have), have-,
hortikul’tu’r (horti- + kultur),
havedyrkning, havekunst,
hortu’la’n (Embe’riza hortu’lana), værling
med gråt hovede og rødlig underside. I
Danm. på træk.
’Horungane [’hå:rüi7ana] ei.
’Horung-tindene [-tinana], en gruppe spidse (over
2000 m h.) fjeldtoppe i Norge, i den
sydvestl. del af Jotunheimen.
’Horus, ægypt. solgud, i hist. tid især
dyrket i Idfu.
Optoges under navnet [-Harpokrates(Horus-barnet)-]
{+Harpokrates(Horus-
barnet)+} i Osiris-rel.
som søn af Osiris
og Isis. Under
navnet Har akhte (Horus
i de to lysbjerge)
dyrket som den
opgående sol; med
denne H-form er
den store sfinks ved
GJza bragt i
forbindelse.
’Horwal’t (tidl.
Ho-walt), Einar (f.
1891), da. forfatter.
Har i
samfundssatirerne Nu Dages
det Brødre (1933),
Hvis Jeg Havde
Penge - - (1937) o.
a. vist replikkunst
og dram. evne.
Horæ, lat. form for
gr. Horai.
’horæ ca’nonicæ ei.
’horæ regu’lares.\ai.,
1) kanoniske timer
ei. foreskrevne
bedetimer inden for
den rom.-kat. kirke; 2) de til den
enkelte h bestemte bønner (tidebønner),
salmer o. lign.
Ho’seas, hebr. navn på 1) den sidste
konge i Nordriget (ca. 732-722 f. Kr.),
var kommet på tronen som assyr. vasal
efter at have myrdet Peka, gjorde
oprør og toges til fange af assyrerne; 2)
profet i Nordriget i tiden kort før
Nordrigets undergang 722, den første af de
»små« profeter. Hans hustrus utroskab
blev ham et billede på folkets forhold
til Jahve, men han nærede håb om en
lykkelig fremtid efter folkets udståelse
af den af ham bebudede straf,
hosebåndsordenen (eng. Order of the
Garter) ei. St. Georgsordenen,
fornemste eng. orden,
oprettet 1350. Om h-s opr.
fortælles, at grevinden af Salis- .
bury ved en hoffest tabte |
sit strømpebånd. Kong
Edvard 3., som bukkede sig for
at tage det op, kom til at
løfte hendes kjole så højt,
at hun blev udsat for de •
andre gæsters spot. Kongen
lovede da grevinden, at
han ville gøre besiddelsen af hendes
strømpebånd meget eftertragtet. Med
ordene »honi soit, qui mai y pense«
(fr: skam få den, der tænker ilde derom)
fæstede kongen strømpebåndet ved sit
eget knæ, og h var stiftet. Medlemstallet
er, foruden fyrstelige personer, 26.
Insignierne er et strømpebånd af blåt
fløjl med indskriften »honi soit, qui mai
y pense», det egl. ordenstegn (St. Georg)
og en bryststjerne. Ved overordentlige
lejligheder bæres en særlig ordensdragt.
I moderne tid tildelt flg. commoners:
Sir Robert Walpole (18. årh.), Sir
Edward Grey (1914), Sir Austen
Chamber-lain (1925 efter Locarno-aftalen), Arthur
Horus.
1954
1955
1956
Horsens. Klosterkirken.
[-Hosebåndsordenen–]
{+Hosebånds-
ordenen-+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
