- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1957,1958,1959

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Horovitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hosekræmmer

hov

Balfour. 30. 7. 1945 tilbudt Churchill,
men afslået,
hosekræmmer (jy. hoser strømper),
forældet betegn, f. omvandrende
uldtøjs-handler, især fra de vestjyske herreder
(Hamrum m. fl.),
hoser, i den tidlige middelalder den del
af brogen, som bandtes på
underbenet. 15.-17. årh. kaldtes
(under-)ben-klæder og strømper ud i eet for h.
I jysk kaldes strømper for h.
’Hoseøl, Peder Nielsen (d. 1298), af slægten
Skovgaard, leder af Danm.s kongetro
parti som drost 1279-83 og 1286-89;
1289 fanget af hertug Valdemar 2.
hosi’anna (hebr. höshVähnnä giv dog

frelse), jødisk kultisk hyldestråb.
’Hosius, Stanislaus (1504-79), po.
biskop og kardinal, bragte
modreformationen til sejr i Polen.
Hoskiær [’haskæ’r], Finn (f. 1875), da.
embedsmand, 1926-45 dept.chef i Min. f.
Offentl. Arbejder,
hospi’ta’l (mlat.hospitale gæstebolig), opr.
stiftelse, der optager fattige gamle ei.
syge, som trænger til pleje, nu sygehus.
Ældste h i Europa er Hotel Dieu i Paris
fra 7. årh. Første da. egl. h det kgl.
Frederiks H fra 1757. De ældre tiders
sygehuse med blandede afd. afløses
efterhånden af centralsygehuse med
adskilte specialafd., som byder
patienterne bedre behandlingsmuligheder og
tillader anv. af mod. indrettede
operationsstuer, røntgenklinikker osv. Den
gnstl. udgift pr. sygedag (d.v.s.
opholds-dag) år 1947 ligger omkr. 25-30 kr., men
offentlige tilskud og sygekasseordningen
bevirker, at alle kan behandles på h i
Danm. uden hensyn til økon. forh. Ved
større h anv. to bygningsformer:
korridorsystemet med sammenbyggede
komplekser (f. eks. kommune-h Kbh. og
amtssygehuset i Gentofte) og
Pavillonsystemet med adskilte bygninger
for hver afd. (eks. Bispebjerg h og
Bleg-dams-h). Sidste bygningsform anses for
særlig egnet til epidemi-h,
korridorsystemet foretrækkes da det er billigst og
m. h t. intern transport mest
Ijensigts-masssigt.

hospitalsgangræn, sårbetændelse
ledsaget af koldbrand, forekom hyppigt
på hospitaler i tidl. tid, før man kendte
anti- og aseptik, og var da hyppigste
dødsårsag.

hospitalsskib, skib, der udelukkende er
bestemt til omsorg for syge, sårede og
skibbrudne i krig. Må ikke angribes e1
opbringes.

hospi’te’re (lat. hospitari gæste),
overvære undervisning som gæst
(hospi-•tan’t).

ho’spits (lat. hospitium gæstevenskab),

herberge, gæstehjem.
hospo’da’r (rum. gospo’dar, ’af russ.
gospo’din herre), gl. titel for fyrsterne i
Moldova og Vallakiet; udnævntes i 17.
-19. årh. af tyrk. sultan,
hosstilling, gramm., d. s. s. apposition.
’Hosta (efter ty. botaniker N. T. Host
(d. 1834)) ei. Funkia, slægt af liljefam.,
urter med grundstillede, æg- ei.
hjerteformede blade. Blomsterskaftet med
store, hvide ei. blå, tragtformede
blom-. ster. 6 arter i Kina og Japan; dyrkes
som prydplanter i haver,
hoste, eksplosiv udånding, hvorved luften
pludseligt og voldsomt stødes ud af
luftvejene. - Udløses som regel fra
bronkier og luftrør og tjener til at fjerne
slimpartikler ei. fremmedlegemer.
Symptom ved mange sygdomme,
hostie [’hostia] (lat: hostia offerdyr),
nadverbrødet i den kat. kirke.
Hostrup, Jens Christian (1818-92), da.
forfatter og præst. Fremtrådte 1844
offentligt med studenterkomedien
Genboerne; ide flg. år fulgte Intrigerne (1845),
En Spurv i Tranedans (1846), Eventyr
på Fodrejsen (1848), Mester og Lærling
(1852), Feriegæsterne (1855) m. fl., der
gjorde H til en dram. succesforf. 1855
trak han sig af menneskelige hensyn
tilbage til et præstekald i Jyll.; 1862
forflyttet til Hillerød, slotspræst der 1881.
Af hans senere skuespil mærkes
problemstykket Eva (1881) og Under Snefog

(1888). H udg. endv. grundtvigsk
prægede folkesange, et bd. Folkelige
Foredrag (1882), 2 prædikensaml. (1866 og
83) og sine Erindringer (1891), alt mærket
af en smuk personlighed, lun og rummelig.
(Portræt).

hot [håt] (eng: hed), i jazzmusikken
betegn. for den opr. primitivt prægede jazz.

ho’tel’ (fr. hotel, af lat. hospitalis gæstfri),
1) større ejendom, hvori møblerede
værelser udlejes for kortere ei. længere
tid, især til tilrejsende, ofte m.
forplejning. h garni (fr. garnir møblere), h
med møbl. værelser, men uden
restaurant; 2) i Fr. elegant beboelseshus (palæ)
ei. større offentlig bygn.; h de ville
[atæl da ’vil] (fr: byens hus), rådhus,
h-dieu [otæl’djø] (fr: Guds (syge)hus,
stort sygehus.

Hot Springs [’hat ’spri-rçz], by i Arkansas,
USA. Søgt kursted p. gr. af de ca. 40
varme, mineralske kilder, hvorefter
byen har sit navn. 21 000 indb. (1940).

hotten’totfigen (Mesembry’anthemum
a-cinaci’j’orme), en buskagtig
middags-blomst med talrige store, purpurrøde
blomster. Havebusk. Hjemmehørende i
S-Afr.

hotten’totter (af kapholl. hot en tot, egl:
de stammende), S-afr. dværgfolk
tilhørende khoisanracen. Kuplet hytte med
dække af måtter ei. skind, dragt af læder:
forklæde og slag. Opr. nomader med får
og okser, nu sædv. agerbrugere ei.
landarbejdere for de hvide. Navnet h er givet
dem af holl. kolonister, der opfattede
deres sprog som stammende tale. De
racebiologiske forh. er indviklede, idet der
såvel findes gammelnegride som
mongolide træk.

Hou’, Axel (f. 1860), da. maler; portrætter,
arkitektur- og alterbill.; desuden grafiske
arbejder.

Houbraken [’houbra:-], Arnold
(1660-1719), holl. maler og kunsthist. forf.;
skrev De groote schouburgh der
nederlant-sche konstschilders en schilderessen 1 -3
(1718-21), hovedkilden til biogr. viden
om ældre holl. malere.

Houdon [u’dä|, Jean Antoine (1741-1828),
fr. billedhugger. Elev af Lemoyne og
Pigalle. Har udført Den Hellige Bruno (San-

Jean Antoine Houdon: Voltaire. (Detaille).

ta Maria degli Angeli, Rom) og Voltaire
(Théåtre Français, Paris), foruden
talrige portrætbuster, bl. a. af Diderot,
Rousseau og Washington).

Hou-Jensen, Wans (1893-1940), prof.
i anat. ved Kbh.s’ Univ. 1934-40. Har
navnlig gjort et stort arbejde med at
omorganisere den anat. studiesamling her.

Hoult [hoult], Norah (f. 1901), irsk-eng.
forfatterinde. Giver i romaner, bl. a.
Time, Gentlemen, Time (1930, da. Så
Lukker Vi, Mine Herrer 1931) især
realistiske kvindeskildringer.

’Houman’n, Børge (f. 1902), da.
journalist og forf. Fra 5. 5. 1945 chefred. for
»Land og Folk«. Foruden fl.
digtsamlinger romanen Lystgas (1932).

’Houmark, Christian (f. 1869), da. forf.
og journalist. Impressionistiske, Herman
Bang-påvirkede romaner; Veje der Skilles
(1915) og Byens Hævn (1917). Nærgående
og maniererede, men talentfulde
interviews.

J. Chr. Hostrup. Leslie Howard.

House [haus], Edward Mandell
(1858-1928), USA-polit. Oberst. Bl. ledende i
demokratiske parti v. Wilsons valg 1912,
rådgiver for Wilson i Paris 1919 efter at
have været hans repr. hos de Allierede;
siden i konflikt m. Wilson. 4 bd. breve og
notitser udg.
House of Commons [haus av ’kåmanz]
(eng., egl: de meniges hus), det eng.
Underhus.

House of Lords [haus av Iå:dz] (eng., egl:

lord’ernes hus), det eng. Overhus,
housing [’hauzirç] (eng.), fremstilling af
boliger.

Housman [’hausman], Alfred Edward
(1859-1936), eng. digter og filolog. Prof.
i lat. i Cambridge. Skrev klassisk-filol.
afh. og klassisk enkle, stoiske digte,
f. eks. samlingen The Shropshire Lad
(1896) og den kritiske afh. The Name and
Nature of Poetry (1933).
Housman [’hausman], Lawrence (f. 1865),
eng. forf., broder til A. E. H. Kendt for
en række antikprægede polit.-satiriske
skuespil, f. eks. Palace Plays (1930-33),
rettet mod fremtrædende victorianske
personligheder.
Houssay [’usai], Bernardo Alberto (f. 1887),
argentinsk fysiolog. Prof., siden rektor
v. univ. i Buenos Aires; afskediget 1946
p. gr. af sin modstand mod Peröns
diktatur. Nu leder af privat biol. og med.
institut. Nobelprisen 1947 for
undersøgelser over hypofysens bet. for
kulhydratomsætningen og
blodsukker-koncentrationen (jfr. sukkersyge).
Houston [’hju:stan], største by i Texas.
USA; 385 000 indb. (1940), deraf 85 000
negre (1920: 138 000 indb.).
Skibsfarts-kanal til Galveston Bay. Verdens
næstvigtigste bomuldseksporthavn (efter
Galveston). Institut for risavl. - Grl. 1836
’Houtman, Cornelis de (ca. 1540-99),
nederl. søfarer og opdagelsesrejsende.
Foretog to rejser til Ostindien (1595-96
og 1598-99), myrdedes under den sidste
rejse, hvor han bl. a. besøgte Madagascar
og Sumatra, på befaling af sultanen af
Atjeh. Hans broder Frederik H
(1570-1627) toges til fange, men løslodes senere.
Udg. 1603 en ordbog over malaj-sproget.
Hov’, 1) da. stationsby
(Århus-Odder-H-banen) og ladeplads 27 km S f. Århus;
527 indb. (1945); 2) fiskerleje 8 km N f.
Limfjordens munding; 406 indb. (1945).
hov’ (ty. Hof, egl: gård), den ring, som ses
om Sol ei Måne, når disse er dækket af
et tyndt skyslør (ikke et tyndt lag skyer),
h skyldes lysstrålernes brydning ei.
tilbagekastning i de små iskrystaller, som
udgør skyens bestanddele. Den alm. h
er en ring med radius ca. 22°; sjældnere
ses en, der er godt dobbelt så stor, radius
ca. 46°; brydningen i is-prismerne sker
med brydende vinkel på henh. 60° og 90°;
de kan derfor vise farver (rødt yderst).
På de to ringes øverste punkt ses ofte
ligesom to horn ei. et stykke af en omvendt
cirkelbue, de såk.
berørings-buer; den, der hører til den
store ring, kan have
pragtfulde farver. Hvor ringene
skæres af circumzenitalbuen,
er lysets intensitet særlig
stærk; det er disse steder,
der benævnes bisole
(bimå-ner). (Smlg. bishopske ring.),
hov’, vef.,hos hesteslægten
betegn. for den kraftige,
sammenhængende horndannelse, /
der omgiver den nederste ^ —
del af tåen. 111. viser skelet af hestefod
med hov.

1957

1958

1959

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free