- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1966,1967,1968

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hudson Strædet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hudson Strædet

Huitfeldt

Hudson Strædet [’hädsn], ca. 820 km 1.
og indtil 240 km br. forb. ml. Hudson
Bugten og Atlanterhavet,
hudtuberkulose, hudlidelse fremkaldt af
tuberkelbaciller. Almindeligst er lupus,
sjældnere vorteagtige former,
hudtænder, tænder, der findes på huden
hos dyr og undertiden dækker denne
fuldstændig, f. eks. hos hajer,
hudvæv, bol., det cellevæv, der dækker en
plantes overflade. På unge plantedele
består h kun af eet cellelag (epidermis), på
ældre, især træagtige plantedele, dannes
kork.

hudånding, optagelse og afgift af
luftarter gnm. huden. Hos mange lavere dyr
sker hele åndingen som h, hos padder
finder en ikke ringe kulsyreudskillelse
sted gnm. h, men hos højere dyr spiller
h ingen rolle,
hue, blød hovedbeklædning, oftest uden
skygge. 1 den gr.-rom. oldtid blev h
brugt af almuen. I Norden hører h tidligt
til den borgerlige kvindedragt og var

Frygisk hue.

Almuehue af sort fløjl med sølvbroderi.

indtil op imod vore dage almuesmænds,
især bønders hovedbeklædning. Den
fry-giske hue m. kokarde og
nedfaldende spids blev
frihedssymbol i Den Fr.
Revolution.

Hué (fr. [u’e] ei. [hwe]),
hovedstad i Annam,
Indokina; 31000 indb.
(1938).

Huelva [’wæløa], 1) prov.
i SV-Spanien; rige
kobberminer ved Rio Tinto;
2) hovedstad i
l);havne-by; 65 000 indb.(1947).

Huerne, sv. Mössorna,
sv. parti i Frihedstiden.
Opr. øgenavn
(nathuerne) til Hattepartiets modstandere, der
ikke ønskede revancheforsøg mod
Rusland. 1 opposition mod Hattene efter 1738;
ved magten 1765-69, russisk venlige
(bestikkelse) og med sympati for Engl., brød
med Hattenes merkantilisme ud fra
fysiokratiske ideer, men fremkaldte
industrikrise. Atter til magten forår 1772,
optrådte som lavere stænders talsmand
mod adelen, styrtedes ved Gustav 3.s
statskup aug. s. å.

huerta [’wær-] (sp. af lat. hortus have),
køkkenhave; kunstvandet
agerbrugsområde.

Huesca [’wæska], nordspansk by, 55 km
NNØ f. Zaragoza; 18 000 indb. (1940).

huesnegle (’Capulus), forgællesnegle m.
hueformet skal. I Danm. nu og da een
art (C. hungaricus).

Huet [hy’wæt], Conrad Busken (1826-1886),
holl. forfatter og litt.historiker. En tid
redaktør på Java. Var en skarp kritiker
af den tids holl. litt., Litterarische
Fanti-sieén en Kritieken (1868-87). Het Land
van Rembrandt (1882-84) er en levende,
dog ikke fuldt vidensk. holl. kulturhist.
over 17. årh.

Huet [u’æ], Paul (1804-69), fr. maler. Har
malet storladne landskaber under
påvirkning af Bonington og Constable.

Hufvudstadsbladet [-[’hü:vüdstasbla:-dat],-] {+[’hü:vüdstasbla:-
dat],+} Helsinki-dagblad (kons.), grl. 1864,
største sv.-sprogede avis i Finland.
Oplag 1948: 72 000.

’Hugenberg [-bærk], Alfred (1865-1946),
ty. politiker og forretningsmand. Direk-

19 66

tør i Krupp-fabrikkerne 1909-18, efter
krigen ejer af store dagblade,
telegrambureau, UFA film. 1928 formand for
tysk-nat. parti; føling m. Hitler fra 1930,
1933 ernæringsmin. i Hitlers reg., håbede
at kunne lede udvikl, i kons. retning;
magtesløs efter med sit partis stemmer
at have skaffet Hitler flertal på rigsdagen
og diktatorisk fuldmagt. Afgik juni 1933.
Arresteret 1946, senere frigivet. (Portræ t
sp. 1970).

hugge, iøv., 1) h i søen, om skibs op- og
nedadgående bevægelse i søen; 2) h
igennem, støde mod grunden; 3) h ud, slippe;
4) h op, demontere et ubrugeligt skib.

huggehus, primitivt tømrerværksted,
som tidl. fandtes ved de fleste gårde, ofte
i forb. med brændehuset.

huggepibe, hult, kegledannet stål til
hugning af huller i blødere materialer
sqm læder, pap o. 1.

huggert, sabel med kort bred klinge, tidl.
anv. på orlogsskibe af entregasterne.

Huggins [’häginz], Sir William
(1824-1910), eng. astronom, en af
astrospektro-skopiens pionerer.

Hughes [hju:z], Charles Evans
(1862-1948), USA-politiker, jurist. Guvernør i
New York 1907-08, 1909-10;
Republikanernes valgkandidat 1916, slået af
Wilson. Isolationist; udenrigsmin.
1921-25, ledede Washington-konferencen 1921 —
22, bidrog til Dawes-planen 1924.
Formand for højesteret 1930-41, da denne
underkendte dele af Roosevelts kriselovg.
som stridende mod forfatn.

Hughes [hju:z], Langston (f. 1902), amer.
lyriker, neger, forener bluesstilen med
eur. traditioner: The Weary Blues (1926,
da. 1945), Shakespeare in Harlem (1942).
Har desuden skrevet skuespil, romanen
Not Without Laughter (1930), noveller og
selvbiogr. The Bit; Sea (1940).

Hughes [hju:z], Richard (f. 1900), eng.
forfatter. Betegnes som verdens første
hørespilforf. Særlig kendt er hans
sø-mandsromaner, f. eks. A High Wind in
Jamaica (1929, da. Storm over J. 1943).

Hughes [hju:z], Thomas (1823-96), eng.
forfatter. Hans drengebog Tom Brown’s
School Days (1856) skildrer
Rugbyskolen under Th. Arnold.

Hughes [hju.z], William Morris (f. 1864),
austr. politiker. Arbejderleder, paria
mentsmedl. fra 1901. Førstemin. fra 1915,
dannede 1917 austr. Nationalparti,
fortsatte som chef f. borgerlig koalitionsreg.
til 1923. Tilh. af nøje samarb. m. Engl.,
deltog i fredskonferencen 1919.
Udenrigsmin. 1937-39 under Lyons.
Marine-min. 1940-41.

’Huginn og ’Muninn (oldn: tanke og
hukommelse), i nord. rel. Odins to
vis-domsfugle (ravne).

’Hugleik, jysk vikingekonge, d. i Frankr.
ca. 516, kendt fra Gregor af Tours,
Beo-wulf og Sakse.

Hügli, indisk stavemåde for Hooghly.

’Hugo af St. Victor (1096-1140), fr.
mystiker. Hovedværk: De sacramentis.

Hugo [y’go], Victor (1802-85), fr. digter,
fører for den fr. romantik, manifest i
fortalen til dramaet Cromwell (1827).
Romantiske dramer Hernani (1830) og Ruy
Bias (1838); mindre båret af levende
virkelighedsskildring end af storslået lyrik.
I det hele størst som lyriker: Les
Orien-tales( 1829), Les Feuilles d’automne (1831),
Les Voix intérieures (1837;, Les
Contem-plations (1856). Forvistes på grund af
sin (i mods. til tidl.) fjendtlige indstilling
til Napoleon d. 3. fra Frankr. efter
statskuppet (1851) og vendte først tilbage
1870. Af episk karakter er La legende des
siécles (1859, 1877, 1883). Af hans
romaner er især kendt Notre-Dame de Paris
(1831; da. Klokkeren fra Notre Dame
1864, 1944) og Les miserables (1862; da.
De Elendige 1862, 1944), hvor han taler
de undertryktes sag; i det hele følte han
sig mere og mere kaldet til i sin digtning
at virke for en altomfattende
menneskekærlighed. (Portræt sp. 1970).

’Hugo Capet [ka’pæ], fr. Hugues [yg]
(capet = munkekappe) (ca. 938-96),
fr. konge 987-96, søn af Hugo den Store.
Allerede som greve af lie de France fra
956 havde H stor indflydelse på regerin-

1967

gen. Indledede Capetingernes dynasti
(987-1328).

’Hugo den Store, fr. Hugues [yg] (d.
956), greve af lie de France 923-56,
søn af kong Robert 1. Var langt
mægtigere end den samtidige fr. konge, Ludvig
4. d’Outremer.

hugorm (’ Vipera ’berus), N-Eur.s eneste
giftslange. 2 meget store gifttænder i
overkæben, bag disse reservegifttænder.

Grå ei. brun m. mørkt zig-zagbånd,
sjældnere sort. Op mod 3/« m lang.
Levendefødende; udbredt i Danm., navnlig
i hedeegne, lever af mus; natdyr.
hugtænder, hos pattedyr hjørnetænder,
der rager ud af munden. Findes hos
hvalros, vildsvin, moskushjort o. a.
hug(u)enotter [yga’nottar], fr. Huguenots
[y’gno], fra ca. 1550 navn på de fr.
calvinister. h forfulgtes hårdt til 1560; da
Katarina af Medicis tolerancepolitik
strandede, kæmpede h fra 1562 i
religionskrig mod katolikkerne, først ledet
af Louis af Condé og Coligny, senere af
Henrik af Navarra. Mange ledere dræbtes
i Bartolomæusnatten 1572. En stor del
af h var krigersk og uregerlig adel, andre
var velstående borgere; skønt mindretal
var de ikke til at kue. Da Henrik blev
konge og (1593) katolik, opnåede h ved
Nantes-ediktet 1598 en vis
gudstjenestefrihed og sikkerhedsstæder. Efter 1610
rejste h fl. gange kamp, men gik tilbage i
tal og magt, mistede de sidste
sikkerhedsstæder 1627-28, men Richelieu lod
dem beholde deres tro. Ludvig 14.
forfulgte h og fratog dem deres rettigheder
1685, hvorpå tusinder udvandrede, men
en protestantisk menighed består stadig.
Hui jsum [’höysam], Jan van (1682-1749),
holl. maler. Har malet minutiøst
gennemarbejdede blomsterbilleder. Hans Vase

Jan van Huijsum: Vase med Blomster.

rried Blomster (kunstmus., Kbh.) har
afgivet motivet for Wergelands digt »Jan
van H-s Blomsterstykke« (1840).

Huitfeldt [’vitfæl’t], Arild (1546-1609),
da. rigsråd og rigens kansler 1586-1609,
skrev den adelsvenlige Danmarks Riges
Krønike (1596-1603), bygget på omfatt.
kildestudier. Første store Danmarkshist.
på dansk. (Portræt sp. 1971).

Huitfeldt, Ivar (1665-1710), da.-no.
søofficer. Kæmpede i holl. tjeneste
1690-92, da. skibschef, kommanderede 4. 10.
1710 under slag i Køge Bugt orlogsskibet
»Dannebrog«; da der under kampen
udbrød ild i skibet, ville H ikke sætte de
øvr. skibe i fare ved at forlade stillingen,

1968

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free