Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hudson Strædet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huitzilopochtli
hulspejl
42 1969 1970 1971
Til tryk juli 1949.
men fortsatte kampen, til »Dannebrog«
sprang i luften
Huitzilopochtli [witsib’patftli]
(nahua-sprog: sydens kolibri), aztekernes
øverste krigs- og solgud.
Huizen [’höyza], by og fiskerihavn i
Nordholland, 23 km 0 f. Amsterdam.
To radiostationer, hvoraf den ene på
kortbølge sender til kolonierne. 8000 indb.
Huizinga [’höyziVa], Johan (1872-1945),
holl. kulturhistoriker. Af hans bet. og
omfangsrige prod. skal nævnes: Wege der
Kulturgeschichte (1930), In de schaduwen
van morgen (i morgendagens skygge)
(1936); Homo ludens (1938) overs. bl. a.
til no. og sv.).
’hujus (lat., genitiv af hic denne), dennes,
ds., i denne måned, h anni, i dette år.
hukommelse, evne til at genfremkalde
tidl. oplevede emner,
hukommelsessvækkelse.
Hukommelsen undergår normalt i årenes løb en
jævn aftagen. Ved neurasteni og
depression føler patienterne ofte hukommelsen
svækket, men det drejer sig mere om
træthed end egl. svækkelse. Virkelig h
findes ved forsk, hjernelidelser som
åreforkalkning og svulster, endv. ved visse
sindssygdomme.
Hulagu [hu:lo:gu:j (d. 1264), mongolsk
hersker, sønnesøn af Djengis-Khan.
Tilintetgjorde assasinerne 1256, afsatte den
sidste ’Abbäside-kalif 1258. Grl.
Ilkha-nernes -dynasti,
’hula-’hula, hawaiiansk dans, udføres af
kvinder til ledsagelse af trommemusik.
Huld [hul’], Poul (f. 1885), da. danser,
siden 1916 leder af pantomimeteatret i
Tivoli.
Hulda, no. kvindenavn (hører sammen
med navnet på de underjordiske væsner,
huldrerne),
huldrefolk (egl: det skjulte folk), no.
naturvæsener, der minder om de da.
høj-og bjergfolk,
huldue [hol-] (Co’lumba ’oenas), vild due,
lidt mindre end ringduen, uden hvid
halsstribe. Yngler i hule træer, trækfugl,
hule, større underjordisk hulrum, oftest
dannet ved opløsning af kalksten af
gennemsivende vand, i reglen med drypsten.
Den største er Mammoth Cave
(Kentucky). I mange h findes talr. knogler af
forhist. dyr og mennesker,
hulebilleder, naturalistiske gengivelser
overvejende af jagtbare dyr i V-Eur.s
huler, udført i palæolitisk tid. De første
Næsehorn ridset i klippen. Dordogne.
opdagedes i Altamira-grotten i 1879 og
var farvelagte gengivelser af bison,
vildsvin, hjort o. a. Afspejler oldtidsfolkenes
jagtmagi.
hulebjørn (’Ursus spe’laeus), uddød, stor
bjørneart, levede i Mellem-Eur. i istiden,
hulefauna, det dyreliv, som findes i huler
og underjordiske vandløb; består ofte af
blinde, farveløse arter,
hulefisk, forsk, indbyrdes ikke nærmere
beslægtede fisk, som lever i underjordiske
søer og vandløb. Navnlig kendt fra Amer.
h findes både bl. tandkarper, karpefisk
og maller.
hulefund, efterladenskaber fra oldtidens
jægerbefolknings ophold i naturlige
klippehuler; vigtigste fundsteder Moustier og
La Ferrassie, Frankrig, Grimaldi, Ital.
huleløve (’Felis spe’laeus), uddød
løveart, som i kvartærtiden har levet i
Mellem- og S-Eur.
hulemennesker, betegn, for de
palæoli-tiske folk, hvis spor man har fundet i
Alfred Hugenberg.
Victor Hugo.
Arild Huitfeldt.
Cordell Hull.
klippehuler. Kendtest blandt hulerne er
den sp. Altamiragrotte.
hulepadde (’Proteus san’guineus),
halepadde, i underjordiske vandløb i Istrien
og Dalmatien. Svagt lyserød, blind; røde,
udvendige gæller,
hulepindsvin (’Hystrix cri’stata),
gnaverpindsvin, korthalet m. lange
bagudkrum-mede pigge på ryggen. Planteæder.
Middelhavslandene,
huletempler, kultsteder i naturlige ei.
udhuggede huler, kendes fra talrige
antikke bondekulturers kultus,
hul jern [’hu :1-] ei. skylp, værktøj m. hul
klinge og krum æg til udarbejdelse af
fordybninger i træ.
hulk [hälk] (eng.), gl. skibsskrog anv. som
pram, f. eks. kulh.
hulkamera f’hol-], d. s. s. camera
ob-scura.
hulke’hl [’hu:l-] (ty. Hohikehle) ei. hulled,
forsænket, kvartcylindrisk
led i profilerede gesimser,
indfatninger o. 1., også ml.
væg og loft ei. ml. væg og
støbt gulv.
hulkortsystemet f’hol-], maskinsystem t.
statistisk ei. regnskabsmæssig behandling
af større talmaterialer. Oplysningerne fra
grundmaterialet overføres t. hulkort,
d. v. s. kort, hvor huller på forsk, steder
i kortet svarer til iagttagelser af forsk,
bestemte kendetegn. Ved mekaniske ei.
elektr. processer kan man på kort tid få
delt et stort antal kort i grupper
svarende til de iagttagne kendetegn (de 3
mest udbredte systemer er Bull,
Hollerith, Powers), h anv. i Danm. bl. a. af
Det Statistiske Departement og af
forsikringsselskaber. (III.).
Hull (Kingston-upon-H) [’kirjstan apan
’häl], Engl.s vigtigste fiskerihavn, ved
Humber på Ø-kysten. Engl.s
tredjevigtigste søhandelsby, som især betjener
trafikken på Skandinavien. Dokker og
bassiner har et areal på over 100 ha.
294 000 indb. (1948). Svære skader
under 2. Verdenskrig.
Hull [häl], Clark Leonard (f. 1884), amer.
eksperimentalpsykolog. Har bl. a. s. m.
andre skrevet Mathematico-deductive
The-ory of Rote Learning (1940).
Hull [häl], Cordell {{. 1871), USA-politiker.
Sagfører, fra 1907 medl. af
Repræsentanternes Hus, fra 1931 af Senatet
(Tennessee); demokrat, partiets ledende
mand i Sydstaterne, bidrog afgørende til
Roosevelts valg 1932. Marts 1933-nov.
1944 udenrigsmin., søgte at mindske
toldbeskyttelsen, mod isolationisterne. I nøje
samarb. m. Roosevelt talsmand for USAs
synspunkter på række internat, og
pan-amer. konferencer. Delegeret på FNs
San Francisco-konference 1945. Nobels
fredspris 1945 (Portræt),
hulladning [’hu:l-], sprængladning, der er
dækket fortil af kegle af tynd stålplade.
Forsøg har vist, at vi rkningen fra en
sådan sprængladning går fremad i en stråle,
der folder stålkeglen
sammen til et
projektil, der får en
hastighed på fl. tusinde m
pr. sek. og derfor kan
bryde 20-30 cm
panserplade. h-princippet
benyttes i alle
moderne våben til
kamp-vognsbekæmpning.
hullæbe [’hu:l-] (HeUebo’rine), slægt af
gøgeurtfam. 3 arter i Danm.
hulmejsel f’hu:l-], rør ei. skylp, anv. til
skrubdrejning (aftagning af den første
spån) i træ.
hulmur [’hu:l-], 2 halvstensmure
forbundet med bindere; luftmellemrummet
menes at gøre h lunere end en kompakt
mur af samme tykkelse,
hulmål [’hu:l-], kar til måling af flydende
ei. tørre varer,
hulpasser [’hol-] ei. dansemester, passer til
måling af indvendige mål som
huldiametre.
hulrum [’hu:l-], mil., fællesnavn for
stillingers og fæstningers mere ei. mindre
skudfaste rum.
hulrumsprocenten, d. s. s.
mellemrums-procenten.
hulspejl [’hu:l-] ei. konkavt kuglespejl er
en del af en kugleflade, der er spejlende
på den mod centrum vendende side.
Hulspejl. B brændpunkt, C centrum.
Billeddannelsen i et h er ikke som i et
plant spejl fuldkommen, men billederne
bliver brugelige, hvis lysstrålerne kun
danner små vinkler med h-s akse og hvis
kuglefladens radius er stor i forhold til
Hulkort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
