- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1987,1988,1989

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hunt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Huysmans

Hvannadalshnükur

Internat., 1925-27 undervisningsmin.,
aug. 1946-marts 1947 premiermin.
Huysmans [yis’m<5:s], Joris Karl
(1848-1907), fr. romanforf., opr. naturalist,
men slog om med A rebours (1884), og
de følgende romaner Lå-bas (1891), En
ro«/e(1895), La Cathédrale(1898, da. 1909)
skildrer vejen til den fuldstændige
omvendelse til katolicismen,
hvad er vel livet? Et pust i sivet,
som synker ned; citat fra Oehlenschlägers
digt »Bjarkemål«, digtet ca. 1802,
optaget i »Hrolf Krake« (1828).
hvad fanden ville han på den galej?
(fr. Que diable allait-il faire dans cette
galere?), citat fraMoliéres Scapins
Skalkestykker (1671) (egl. fra Cyrano de
Ber-gerac Le pedant joué, 1654).
hvad jeg skrev, det skrev jeg, Pilatus’

ord, Joh. 19,22.
hvad skal (kan) det nytte?, slagord fra
forfatningskampens tid; udtryk for visse
Venstre-kredses tvivl om, at stærkere
da. militærvæsen tjente noget fornuftigt
formål. Udtrykket skabt af Christopher
Hage; 1883 anv. af Hørup i Folketinget
i antimilitaristisk tale.
hvad udad tabes, det må indad
vindes, udtryk f. da. genrejsningsvilje
efter nederlaget 1864. Stammer
muligvis fra Dalgas; anvendt 1872 af H. P.
Holst på skuemønt for industriudstilling
i Kbh.

Hwai-b jergene Tfwai-], indtil 1900 m h.
bjergkæde i Ø-Kina i prov. Ho-nan og
Hu-pei.

Hwai-ho [fwai fa], 650 km 1. flod i
0-Kina, fra prov. Ho-nan til Det Gule
Hav S f. Shan-tung-halvøen. 1938-47
mundede Hwang-ho i H.
Hwai-ning[ wai-](tidl./4n&i/ig),hovedstad
i den kines. provins An-hwei, havneby
ved Yang-tze-kiang; ca. 50 000 indb.
Hvalbøur [’kvalbøavar], da. Kvalbo, bygd
på Suöuroy, Færøerne; 475 indb. (1945).
I omegnens fjelde brydes kul.
hvalbåd, 1) hurtig, kraftig dampbåd til
hvalfangst. Slæber, efter at have
harpuneret hvalerne v. hj. af en kraftig
harpunkanon, disse til hvalkogeriet ei.
fangstbasen i land (hvalstation); 2) let
rofartøj til orlogsbrug, bygget med det
lette færøiske rofartøj som forbillede.
Hvalen (’Cetus), stjernebillede omkr.

himlens ækvator,
hvaler (Ce’taceae), pattedyrorden, den
eneste, der er udelukkende knyttet til
vand. Fiskelign. m. vandret halefinne og
oftest en rygfinne, der er hudfolder uden
skelet. Forlemmerne luffer, baglemmer
mangler. Overfladen glat uden hår,
øjnene små, ydre øre mangler,
næseborene, der kan lukkes, på hovedets
overside. Halshvirvlerne mere ei. mindre
sammenvoksede. Knyttet til havet,
ganske enkelte arter i floder. Deles i tand-h
og barde-h. Til den første gruppe hører:
kaskelot, delfin, marsvin, narhval m. fl.;
til den anden Grønlands-h, blå-h, fin-h,
pukkel-h m. fl. (111. se de enkelte
stikord). h har fra gl. tid været genstand
for omfattende fangst, navnlig for
udvinding af tran fra spæklaget under
huden. I middelalderen dreves h-fangst
væs. af baskere, senere, da den bredte
sig til arktiske have, af englændere og
hollændere. Denne h-fangst, der dreves
med harpun fra robåde, gjaldt de
langsomme stor-h som nordkaperen og
Grønlands-h, der efterhånden i det 19. årh.s
beg. var blevet så sjældne, at denne
fangst ophørte. I det 18. og 19. årh.
dreves endv. navnlig fra amer. side en
bet. fangst af kaskelotter. Efter at
harpunkanonen i slutn. af 60erne var
opfundet, begyndte fangsten af fin-h, der
har antaget meget store dimensioner,
h behandles oftest i flydende kogerier,
hvor alt udnyttes, undt. barderne, som
i den ældre fa-fangsts tid var et
værdifuldt produkt (»fiskeben«), - Den
samlede h-fangst beløb sig i 1938. til 54 664
stk; heraf ca. 50 000 stk. ei. 91,5% fra
den sydl. halvkugle. If. overenskomst af
1944 må der fanges 16 000
blåhvaler årlig. Det vigtigste område
for h-fangsten er Sydpolarhavet; i
anden række følger det sydøstl. (Chiles

1987

og Perus kyster) og nordvestl. Stillehav
(ved Kamtjatka og Japan) og endelig
Nord- og Ishavet. Førende inden for
fa-fangsten er Engl. og No. I 1938: Engl.
19 465, No. 15 355, Japan 7552 og Tyskl.
5839 stk. - Prod. af h-olie var s. å.
615 500 tons, hvoraf Engl. prod. 36%,
No. 32%, Japan 12% og Tyskl. 10%.
Hvaler [’va:lar], no. øgruppe i sydøstl.

del af Oslofjorden.
Hvalfisk Bugten, da. navn på Walvis
Bay.

Hvalfjöröur [’.walfjöröør], fjord på
Islands V-kyst, fra bunden af Faxaflöi.
hvalkogeri, specialkæmpeskib indrettet
som flydende oliefabrik, der
ombord-tager og parterer af mindre hvalbåde
indfangede hvaler med omgående olie-

Hvalkogeri.

fabrikation for øje. Rummer flænse- og
parteringsmaskineri, oliekogeri,
opbevaringstanke m. m. Samlet arbejdsstyrke
i fabrik og skib ca. 400 mand.
Operationsfelt: Antarktis, hovedsagelig under
no. og eng. flag. Skandinaviens største
skib er no. h Kosmos III på 27 500
BRT, bygget 1947 i Sv. for 20 mill. kr.
hvalkopper (Co’ronula), rankefødder, der

sidder på pukkelhvalens hud.
hvallus (Cy’amidae), fam. af amfipoder,
fladtrykte, reduceret bagkrop,
krogformede lemmer. På huden af hvaler.
Hvalp’sun’d, 1) snævring i Limfjorden,
ml. Risgårde Bredning og Skive Fjord;
2) færge- og stationsby på Ø-siden af
1); 731 indb. (1945), med færgefart til
Sundsøre (Salling) og endepunkt for
Års-H banen,
hvalrav, da. betegn, for spermacet,
hvalros (oldn. hrosshvalr hestehval)
(Odo-’benus ros’marus), stor øresæl, der udgør
egen fam. Hjørnetænderne i overmunden
hos begge køn stødtænder. Mangler ydre
øre, baglemmerne kan drejes fremad.

1988

Vægten op til 1500 kg. Lever til dels af
muslinger, som oprodes m. stødtænderne.

Arktiske kystfarvande. Enkelte
individer har forvildet sig til NV-Eur.

Hvalsø [’va:lsø’], da. stationsby (Roskilde
-Holbæk); 906 indb. (1945).

hvaløgler, uddød orden af hval- ei.
fiske-lign. krybdyr, indtil 10
m 1. med spidst hoved,
luffeformede lemmer og
lodretstående halefinne.
Rovdyr, der levede i
mezosoiske tids have.

Hvammsfjöröur [’fwam:s
fjöröør], fjord på Islands
V-kyst, fra bunden af
Brei-öafjöröur.

Hwang-hai [twar; fai], kin.
navn på Det Gule Hav.

Hwang-ho [(wot) la], da:
Den Gule Flod, N-Kinas
hovedflod, ca. 4300 km 1.
Udspringer i NØ-Tibet,
passerer med sin store
nordl. bue det indre
Mon-goli og bjergene i
NV-Kina og når ned i
lavlandet i prov. Ho-pei og
Ho-nan. Hele det gule nordkin. lavland
er hovedsagelig H-s deltakegle, og i tidens
løb har H, overmættet med materiale (løss)
fra bjergene, skiftet leje mange gange og
derved forårsaget stor nød (deraf dens
tilnavn »Kinas Sorg«, modsat
Yang-tze-kiang, »Kinas Glæde«). 1191-1852
mundede H S f. Shan-tung Halvøen,
1852-1938 og på ny fra 1947 N f. denne halvø.
For at standse den jap. fremrykning
gennembrød kineserne 1938 H-s diger
ved Kai-feng (herved druknede 400 000),
og 1938-47 løb H mod SØ til Hwai-ho
og Kejserkanalen.

Hvannadalshnükur [-[’fwan:adals’hnu:-gør],-] {+[’fwan:adals’hnu:-
gør],+} Isl.s højeste bjerg (2119 m), i
Öræfajökull.

1989

Hvaløgle.

Kort over verdensproduktionen af hvede 1936-38, som er de sidste år, for
hvilke der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig og fuldstændig statistik.
Udarbejdelse : J. Humlum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free