- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1990,1991,1992

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvar ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvar

hvid-el

Hvar [fva:r], ital. ’Lesina, ø ved
Jugoslaviens kyst, S f. Split; 325 km’; ca.
20 000 indb.

hvarrer (’Bothidae), fam. af
venstrevendte fladfisk m. underbid. Hertil bl. å.
pighvar og slethvarre.

Hvass, Frants (f. 1896), da. embedsmand.
Sekretær hos udenrigsmin. 1925-27, 1930
-33; legationssekr. i London 1933-36;
kontorchef i Udenrigsmin. fra 1936,
afdelingschef fra 1941, direktør 1945-48,
derpå til Udenrigsmin.s disposition som
overordentlig gesandt og minister. 1949
leder af den da. militærmission i Berlin.

Hvass, Hans Wilhelm Saxild (f. 1902), da.
zoolog. Talrige populære zool. arbejder.

Hvass, Tyge (f. 1885), da. arkitekt. 1919
opmålinger for Nationalmuseet af de
betydeligste gl. da. bygn. på de tidl.
Da.-Vestind. Øer. Arkit. for Danm.s afd. på
talr. udst. i udlandet. Har bl. a. opført
Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs
admin.bygn. i Kbh. og desuden arbejdet
med kunstindustri og brugskunst.

hvede (afledt af hvid) (’Triticum), slægt af
græsfam. Akset toradet med
fler-blomstrede, noget fladtrykte
småaks, der vender fladen mod aksen.
Især dyrkede arter, der kan deles
i 3 grupper: 1) enkorngruppen
(kromosomtal n=7), 2) emmer
gruppen (kromosomtal n = 14)
og 3) spelt gruppen (kromosom tal
n = 21), hvilken sidste omfatter
de alm. dyrkede h-arter, hvortil
alm. h (T. vulgare), der har sejg
akse og løse avner, også hører. Af
alm. h er der 2 former: kolbeh
uden og skægh med lange stakke;
kun den første findes i Danm. og
er her den eneste i nutiden
dyrkede. h-kulturen er ældgl., ældre
end rugdyrkningen, rester af korn
og avner er fundet i grave i
Ægypten fra 4. årtusinde f. vor
tidsregning. I Danm., hvor h-dyrkning
begyndte i stenalderen, findes h på den
bedste jord; i løbet af de sidste 50 år er
h-arealet mere end fordoblet på rugens
bekostning, men efter 1940ernes ofte
strenge vintre med stærk udvintring er
arealerne med h atter i tilbagegang
(1948: 693 000 ha). I Danm. dyrkes
udelukkende vinterh, idet vårh giver bet.
mindre kerneudbytte end byg og havre.
Bl. de for tiden bedste h-sorter er
Wei-bulls Eroica, Pajbjergs Kongehvede II
og Svalöv Skandia II. h-sorternes forsk,
indhold af gluten (»hårdheden«) spiller
en rolle ved anv. til brødfremstilling.
-Som foder er h udmærket anvendelig
til såvel større husdyr som til fjerkræ.
Som rug regnes h diætetisk for et noget
tungt foder, der ikke bør anvendes for
ensidigt (1 kg = 1 F. E.).

Verdensproduktionen af h androg 1947
ca. 165 mill. t (1938 ca. 170 mill. t,
se kort sp. 1988-89), hvoraf ca. 90%
faldt på den nordl. halvkugle.

Vigtigste mill. t
producenter (1947)
USA........... 37 (Prærien, især
Dakota, Nebraska,
Kansas, og langs
Ohio-floden).(Mod
ca. 22 i
førkrigsårene).

Sovj........ca. 35 (Ukraine og S om

Ural ind i
Sibirien).

Kina........ca. 25 (det nordl.
lavland).

Canada......... 9 (Manitoba samt

Saskatchewan og
Alberta).

Indien.......... 8 (i busksteppen

mod NV nær
tropegrænsen).

Argentina....... 7 (især i Pampas).

Frankrig........ 6,8 (1946).

Australien......6,2 (V f. de Østaustr.

Bjerge).

Italien.......... 6,1 (1946).

De bedste h-egne ligger i d. temp.

zone, især i græsstepperne, h-arealerne i

Indien, Argentina og Austr. ligger i den

subtrop, zone. - Høstudbyttet er størst

i Danm., Holl. og Belg. (ca. 30 hkg/ha).
ofte under 10 hkg i græsstepperne og
mindst i N-Afr. (5 hkg). De vigtigste
eksportlande er Canada (udførsel over
Vancouver, Montreal samt New York),
Argentina (Bahia, Buenos Aires, Rosario
og Santa Fé) og Austr. (Melbourne,
Adelaide og Fremantle-Perth). Verdens
førende importland er Engl. (ca. */»),
derefter følger Belg. og Bras.; i øvr.
importerer de fleste eur. lande,
hvedebrød, brød, bagt af sigtet hvedemel,
især som sammenfattende betegn, for
franskbrød, kryddere, horn, gifler o. 1.
hvedeklid, affaldsprodukt fra
flormels-fremstillingen. h er et sundt foder, der
kan anv. såvel til heste som kvæg, svin
og fjerkræ,
hvedemyg (Conta’rinia ’tritici og
Sito’di-plosis mosel’lana), 2 arter af galmyg,
larverne suger på unge frugter af hvede
og byg. Overvintrer som larver i jorden,
hvedens stinkbrand (Til’letia ’caries)
ytrer sig ved, at de angrebne hvedeaks
har en stærkere blågrøn farve og mere
udspærrede avner end sunde, og
frøhviden er erstattet med et violet,
stinkende pulver, h bekæmpes ved
afsvampning med kviksølvpræparater. Ved
stærke angreb bør såsæden fornyes,
hvedestrømel ei. hvedefodermel,
frarenset groft hvedemel med kliddele i. h
bruges mest som svine- og hønsefoder,
hvedeugle (A’grotis ’tritici), sommerfugl
af uglernes fam. Larven, der hører til
knopormene, særdeles skadelig,
hvedeål (Ty’lenchus ’tritici), rundorm,
der lever i hvedekorn og omdanner disse
til mørkebrune galler. Endnu ikke fundet
i Danm. Alm. bl. a. i Mellem- og S-Eur.
Hvedholm, tidl. hovedgård NV f.
Fåborg, har bl. a. tilhørt slægterne
Hardenberg, Bille, Brahe. 1751 stamhus, 1798
ophøjet til grevskabet Brahesminde, 1928
fri ejendom. 1937 udstykket. Hovedbygn.
fra ca. 1880; nu plejehjem for sindssyge.
Hveger [’ve’yar], Ragnhild (f. 1920), da.
svømmerske; nr. 2 i 400 m crawl ved de
olympiske lege 1936. Har sat mange
danmarksrekorder og 44
verdensrekorder. Under besættelsen g. m. en tysker.
Hvem, Hvad, Hvor, populært, årligt
udkommende opslagsværk dækkende
årets begivenheder inden for hist.,
politik, økon., sport, film, radio, teater osv.
Udgives siden 1934 af »Politiken«.
Oplag 1948: 140 000. Lign. værker
udkommer bl. a. i Sv. og No.
Hven, da. og ældre sv. stavemåde for Ven.
hvene (A ’grostis), slægt af græsfam. med
små, eenblomstrede småaks, samlede i
en rigtblomstret top. 100 arter; i Danm.
5 vildtvoksende, en af disse (krybende
h ei. fioringræs) kan p. gr. af sin
udvikling af udløbere anv. til plænegræs,
dyrkes også som fodergræs.
hvepse, dels d. s. s. gedehamse, dels

d. s. s. årevingede,
hvepsevåge (’Pernis a’pivorus), rovfugl,
næbroden m. skælagtige fjer. Yngler
hist og her i Danm. Trækfugl. Lever af
bier, gedehamse og disses larver.
Hveravellir [’twæ:ravædler], varme
kilder i Island, tæt NØ f. Langjökull.
hvergarn (mnty. werk blår), opr.
hjemmevævet stof med kæde af hør, skud af
uld, nu fabriksvarer med bomuldskæde
og halvuldent skud.
’Hvergelmer, i nord. rel. en brønd i
Niflheim, urhavets symbol; i det
kultiske drama repr. ved en kedel m. vand.
Hverringe, hovedgård NØ f. Kerteminde;
fra 1737 i slægten Juels eje. Hovedbygn.
fra ca. 1785-90, fredet i kl. B.
hvervning, leje til krigstjeneste, kendt
siden oldtiden og endnu brugt i enkelte
lande for at skabe en hær ei. dele deraf
frivilligt.

hWh, internat, vedtaget fork. for
hekto-watttime.

hvid, ældre da. sølvmønt = 4 penninge;
også kaldet korshvid efter bagsidens kors.
Udmøntedes især fra Christoffer af
Bayern til Chr. 3., enkelte gange senere,
sidst 1686.
Hvid, Jens Sylvester (1866-1928), da.
reklamemand; grl. 1899 Sylv. Hvids
Reklamebureau i Kbh., dette var bl. de

førende v. omplantn. af amer. reklame
på da. grund,
hvidaks, golde aks; årsagen kan være

kulde ei. angreb af snyltere,
hvidaksmøl (Oxenhei’meria tau’rella),
lille sommerfugl; larven gnaver i
rugstrå, fremkalder hvidaks.
hvidaksugle (Ha’dena se’calis),
sommerfugl af uglernes fam. Larven overbider
rugstrå, fremkalder hvidaks.
Hvidberg, Flemming Friis (f. 1897), da.
teolog; docent i G. T. v. Kbh.s Univ.
1929, prof. 1941, medlem af Folketinget
1943 (kons.). Har bl. a. skrevet:
Menigheden af Den Nye Pagt i Damascus (1928,
disputats), Gråd og Latter i G. T. (1938)
og Den Israel. Rel.s Hist. (1943) (i
»Håndbog i Kristendomskundskab«).
Hvidberg, Jens (1868-1944), da. frøavler.
H købte 1898 Pajbjerg ved Holstebro
og i 1906 Hunsballe ved Struer, som har
givet navn til mange 1. klasses
roestam-mer. H oprettede i 1918
Pajbjerg-Fon-den, som driver forædlingsvirksomhed
på Overbygård ved Børkop.
Hvidbjærg, da. stationsby (Oddesund-

Tisted); 902 indb. (1945).
Hvidbjørnen, 1) skruebarkskib, bygget

1887, Grønlandske Handels første
dampskib, forlist 1895; 2) da.
fiskeriinspektionsskib, sænket af besætningen 29. 8.
1943 i Store-Bælt.

hvidblik, fortinnet jernplade, der anv.
til husgeråd og emballage, især
konservesdåser, da det holder sig over for
svage syrer og ikke giver afsmag; til
konserves skal anv. et overtræk af rent
tin (glansblik), da matblik (hvortil er
anv. blyholdigt tin) kan medføre forgiftn.
hvidblomme, bot., d. s. s. dorothealilje,
hvidblyerts, da. navn for cerussit.
hvidbog (efter omslagets farve), en af
en regering udgivet samling af
diplomatiske aktstykker,
hvidbrogethed ei. panachering, en
abnormitet i udviklingen af
bladgrønt-farvestoffet i blade og unge skud, idet
nogle dele er rent grønne, mens andre er
hvide ei. gullige. Hyppigst viser h sig
som en marmorering. De fleste tilf. af
h er arvelig, andre skyldes
virussygdomme. h træffes f. eks. hos
Pelargo-nium og Tradescantia,
hvidbrystet ravn (’Corvus scapu’latus),
kragestor ravnefugl. Hvid nakke, hals
og bryst. Trop. Afrika,
hvidbøg (ty. Weissbuche), det gulligt
hvide, hårde og stærke ved af avnbøg
(Carpinus betulus), som bruges til
dørgreb, redskaber, skakbrikker m. m.
Hvide, Danm.s berømteste stormandsslægt
i middelalderen (opkaldt efter Skjalm H),
hvortil bl. a. Absalon, Anders Sunesen,
Jakob Erlandsen og Marsk Stig hørte.
Hvide, De, betegn, f. de antikommunist,
styrker under revolut. i Rusl. 1917-20
og i Fini. 1918 (Mannerheim).
Hvide Bjerg, Cech. Bild Hora [’bi:la:
■hora], bakke V f. Praha, hvor Frederik
5. af Pfalz blev slået af den Katolske
Ligas hær (Tilly) 8. 11. 1620. H-slaget
blev indledn. t. Böhmens katolisering og
underkuelse under Habsburg.
Hvide Bånd, kristelig afholdsforening f.
verdens kvinder, grl. 1874, da. afd. grl.

1888.

hvide dame, den, hvidklædt
slægts-spøgelse på herregårde og slotte;
fællesnavn på en række gengangere, hvortil
der er knyttet lokal slægtstradition.
Hvide Hav, russ. Beloje Morje, bugt fra
Barents-havets sydl. del 0 og S f.
Kolahalvøen. De største havnebyer er
Arhan-gelsk, Kandalaksja, Kem, Onéga og
Bjelomorsk (se Soroka), der alle
eksporterer tømmer.
Hvidehavkanalen ei. Stalinkanalen forb. i
Sovj.s nordvestl. del Hvidehavet og
Finske Bugt fra Bjelomorsk (se Soroka) via
søerne Onéga og Ladoga til Leningrad.
Længde 227 km. Bygget 1930-33.
Kanalen kan tage skibe på indtil ca. 1500
t. Træ- og malm transport.
Hvide Hus (eng. White House [’hwait
■haus]), bolig i Washington for USAs
præsident; opført 1818, restaureret 1949.
I overf. betydn. USAs regering,
hvid-el (’Alnos in’cana), et mindre træ

1990

1991

1992

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free