Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvide munke
hvilestrømsanlæg
Inge Hvid-Møller. L. N. Hvidt.
(art af slægten ei) med ægformede, spidse,
dobbelt takkede, på undersiden gråfiltede
blade. Bruges i da. skovbrug næsten kun
som ammetræer ei. forkultur for bøg og
eg.
hvide munke, i norden betegn, for
cistercienserne (hvidgrå kutte) og
karme-litterne (hvid kutte).
hvide myrer, d. s. s. termitter.
Hvide Nil, arab. Bahr el-Abyad, Nilen fra
Sobats munding til Khartoum.
hvide race, den europide racegruppe.
Hviderusland ei. Bjelorusland,
unions-rep. i Sovj. 0 f. Polen; 215 000 km2;
9 400 000 indb. (1939), deraf 4/s
hviderussere. Hovedstad: Minsk. Størstedelen af
H er et morænelandskab med store
sø-og moseområder, især mod V
(Rokitno-sumpene). Landbrug er hovederhverv, og
der dyrkes rug og havre samt roer,
kartofler, hamp, hør og græs. Husdyrbruget
er bet. (især svin). Moserne og skovene
udnyttes industrielt. Eksport af træ, papir,
kød og læder. Historie. Under Litauen
14.-16. årh., derpå under Polen; til Rusl.
v. delingerne 1772-93. Fl. gange besat af
po. og ty. tropper under krigene 1917-21.
Sovjetrepublik 1919. V-delen blev po.
1921, forenet m. det øvr. H v. sovj.
besættelse af Ø-Polen 1939 (1944). Besat
af tyskerne 1941-44; meget stærk
partisanvirksomhed, enorme ødelæggelser. H
har fra 1944 eget forsvars- og
udenrigs-min. og repræsenteres i FN som selvst.
ståt.
hviderussisk, d. s. s. bjelorussisk.
Hvide’Sande, klitparti på Holmsland Klit.
H Kanal omfatter sluseanlæg for
fiskerfartøjer og vandstandsregulering af
fjorden; anl. 1929-30. H by har 783 indb.
(1945).
hvide søndag, lat. Do’minica in ’albis ei.
quasimodo’geniti, 1. søndag efter påske.
De i påskenatten døbte aflagde på h deres
hvide dåbsklæder. I angelsaksisk og gl.
nordisk kirkesprog bruges h også om
pinsen.
hvidevarer, alle slags ufarvede
bomulds-og linnedvarer.
hvidfisk (Delphin’apterus ’leucus), hvid,
arktisk tandhval. Genstand for fangst af
eskimoerne, der især ynder spækket
(mattak).
hvidfødt d. s. s. albi’no’tisk, se albino.
hvidglødende er et legeme, når dets temp.
er så høj (1200°-1300°C), at det lyser
hvidt.
hvidgran (’Picea cona’densis), art af
nåletræer med hvidliggrønne nåle. Et mindre
træ, hjemmehørende i N-Arner. Plantes i
Danm. i klit- og hedeplantager og som
læhegn.
hvid jura, geol., øvre jura, hertil kalksten,
bl. a. Solnhofen-skiferen.
Hvidkilde, hovedgård NV f. Svendborg,
opr. kongsgård, har senere bl. a. tilhørt
slægterne Rønnov, Bille og Gjøe samt
fra 1725 Lehn; 1781 ophøjet til baroniet
Lehn, afløst 1925. Hovedbygn. fra 1742;
fredet i kl. A.
hvidkløver (Trifolium ’repens), den
bærende bælgplante i de varige græsmar
ker, ligesom den også anv. ved udlæg i
2-4 årigt græsleje.
hvidkogning, overfladisk hvidfarvning af
metalgenstande, hvilket for mindre
ædle metaller kan ske ved udcementering
af tin og for kobber-sølvlegeringer ved
fjernelse af kobber i overfladen ved
glødning og syrebehandling,
hvidkorn, d. s. s. leukoplast.
hvidkål, en form af hovedkål med
omtrent kuglerundt hoved af bleggrøn farve.
Af vinter-h er tiltrukket forsk, stammer,
der varierer i ydeevne, type, tidlighed,
holdbarhed m. v. h dyrkes både som
havebrugs- og landbrugsafgrøde,
hvidløg (’Allium sa’tivum) hører til
lilje-fam. h er en gl. kulturplante i
Middelhavslandene. Løget er næringsrigt og har
meget skarp smag.
hvidmelet gåsefod (Chenopodium
’album) kaldes tit, men fejlagtigt »melde«;
h er et besværligt ukrudt i haver og på
marker. Formeres ved frøene, der kan
gå uskadt gnm. dyrs fordøjelseskanal,
hvidmos (Leuco^bryum), slægt af
bladmosser med hvidlige ei. blågrønne, smalle
og stive blade. I Danm. er L. glaucum,
der danner faste, næsten
halvkugleformede tuer, alm., især i skove.
Hvid-Møller, Inge (f. 1912), da.
skuespillerinde. Deb. 1934 på Det Kgl. Teater,
1936-37 v. Dagmarteatret, 1939-42 v.
Århus Teater, siden v. forsk. kbh.
privatscener. Fængslende talent med stor psyk.
indlevelsesevne (Eliza i »Pygmalion«,
Anouilhs »Antigone« og »Medea« o. a.).
Filmdebut 1942. (Portræt),
hvidnakket ravn (Cor’vultur
crassi’ro-stris), østafr. ravnefugl. Sort, hvid
nakkeplet, højt næb.
hvidnæse (iMgeno’rhynchus albi’rostris),
delfin m. hvid snude. Nu og da i Danm.
hvidorme, fællesbetegn. f. hvide
indvoldsorme.
Hvidovre, sognekommune, vestl. forstad
til Kbh.; 17 632 indb. (1948).
hvid ridder, i Danm. før 1808 ofte betegn,
for en ridder af Dannebrog, hvis bånd er
hvidt med røde kanter,
hvidroe, en dyrket form af agerkål m.
hvidkødede ei. gulkødede rødder, der anv.
i husholdningen; kaldes også majroe.
hvidrokke (’Raja ’lintea), indtil 2 m stor
rokke; dybere vand, f. eks. Skagerrak,
hvidrust (’Cystopus), slægt af
bladskimmelsvampe, hvis sporangiebærere
udvikles under værtplantens overhud. Den
alm. art er korsblomsternes h (C.
’candidus), som især er skadelig for
frøavlen af blomkål o. a. planter af
kors-blomstfam.
’hvidsim’mer, d. s. s. anemone,
hvidskæving (Lageno’rhynchus a’cutus),
delfin. Hvid plet på siden. V-Eur.,
nu og da. i Danm.
hvid slavehandel, forsendelse af
kvinder til fremmede, især oversøiske byer,
for at de der skal anbringes på bordeller;
h er strafbart efter da. straffelov (§ 228)
og bekæmpes ved internat, konventioner.
Hvidsten-gruppen, da.
modstandsgruppe under besættelsen, dannet 1942
(kroejer Marius Fiil i Hvidsten, 10 km N f.
Randers). Første gruppe i Jyll. til
modtagelse af eng. våben- og
ammunitions-sendinger fra luften. Sprængt af tyskerne
marts 1944; 29. 6. s. å. henrettedes
Marius Fiil, hans søn Niels og 6 andre
gruppemedlemmer,
hvidsværmere, d. s. s. kålsommerfugle,
hvidsøm, hvidt broderi udført m.
hør-tråd på hørlærred. Mønsteret, der
hovedsageligt består af blomster og blade, er
i sin reneste form udført m. grunde, kæ-
Hvidsøm med syet blonde.
desting (maskesyning) og fladsyning,
h når på hedeboegnen omkr. 1830 sin
fulde udfoldelse,
hvidt kaldes et legeme, der tilbagekaster
største delen af lyset og i samme grad for
alle bølgelængder. Gennemsigtige stoffer
i findelt form er hvide, fordi der sker
totalrefleksion fra de mange luftfyldte
mellemrum, f. eks. skum på vand ei. sne.
Hvidt, Daniel (i. 1889), da. maler og
kunstkritiker. Landskaber, portrætter og
kopier efter gl. kunst.
Hvidt, Lauritz Nicolai (1777-1856), da.
forretningsmand, politiker. Storkøbm. i
Kbh. efter 1798, led svære tab efter 1807;
dampskibsreder efter 1821, assurandør,
nationalbankdirektør 1835-56, 1842-56
formand i Grosserersocietetets Komité.
Stændermedl. efter 1835, formand for
Kbh.s borgerrepræsentation fra 1841;
nat.lib. frihandelsmand. Gik i spidsen
for folketoget til Christiansborg 21. 3.
1848. Min. u. p.22. 3.-1.11. 1848. (Portr.).
Hvidt, Lauritz Aricolai( f. 1882), da. jurist.
Siden 1932 præsident for Sø- og
Handelsretten.
Hvidt, Valdemar (f. 1881), da.
embedsmand. Ansat i Indenrigsmin. fra 1909;
fra 1926 stiftamtm. over Århus stift og
amtm. i Århus amt.
hvidtjørn (Cratægus oxyacantha), alm. art
af tjørn, vokser vildt i skovene i Danm.
hvidtjørnens sommerfugl (4’poria
cra’ttegi), hvidlig sommerfugl, hvis larve,
der er grå m. sort ryg m. to orangegule
længdestriber, lever på tjørn. Enkelte år
i stort antal,
hvidtmetal, legeringer af tin med
antimon og lidt kobber; særlig velegnede
som lejemetaller.
hvidtning, en flades strygning med
kalkslam, evt. blandet med kridt, ei. med
kridt alene,opstemmet i afkog af irlandsk
mos (carrageen). Kridt i kalken fremmer
afskalling, kridt alene gulner,
hvidtøl er overgæret, alkoholsvagt øl.
Efter påsætningen af overgær foregår
gæringen ved alm. temp.; kort efter
påsætningen overføres den gærende urt til
fade, der fyldes omtr. til spunshullet,
hvorfra skummet med vedhængende gær
udstødes og opsamles. I løbet af få dage
har øllet omtr. renset sig selv for gær,
hvorefter temp. i gærkælderen sænkes,
og gæringen sagtner længe før
endeforgæringen er nået. h skal iflg. lov være
tappet og pasteuriseret senest 10 dage
efter påsætningen,
hvidved (eng. whitewood ei. canarywood),
amer. bygningstræ, ved af Liriodendron
tulipifera, der er meget let og blødt.
Leveres i store bredder, bruges til
dørfyld-ninéer, skilte, tegnebrædder, remskiver,
hvid vipstjert (Mota’cilla ’alba), sort- og
hvidbroget vipstjert. Alm. ved søbredder,
strandbredder o. 1. Ofte v. bygninger.
Trækfugl.
Hvidø, da. navn på Kvitøya.
Hvidøre, opr. kgl. gård N f. Skovshoved,
grl. af kong Hans, beboet af Sigbrit og
Dyveke, nedlagt ca. 1560. Fra 1872 navn
på landsted smst., der fra 1906 tilh.
dronning Alexandra og kejserinde Dagmar;
kejserinden døde her 1928. Fra 1937
rekreationshjem for sukkersygepatienter,
hvidørred, den sølvskinnende ørred uden
for yngletiden,
hvile, bot., er standsning i vækst p. gr. af
indre forhofd, mods. dvale. Mange frø,
kartofler og løg er i h lige efter modning
og spirer derfor ikke trods gunstige
spirebetingelser. Træknopper er i h fra de
dannes til næste forår, h kan afbrydes ved
forsk, indgreb: æterdampe, såring, varmt
vand o. a.; af bet. i gartneriet,
hvilestofskifte, d. s. s. basalstofskifte,
hvilestrømsanlæg, elektr. anlæg, i hvis
1993
1994
1995
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
