- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1996,1997,1998

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvar ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvileæg

hybenkradser

ledninger der flyder strøm i
normaltilstanden (hviletilstanden), h har den store
fordel, at de øjeblikkelig melder evt.
led–ningsbrud ei. lign., idet strømmen da
udebliver og arbejdstilstanden indtræder,
h anv. ofte i alarmapparater,
hvileæg, de f. eks. hos dafnier, hjuldyr
o. a. ferskvandsdyr forekommende æg,
der kan henligge i kortere ei. længere tid,
inden de udvikler sig.
hvilling (’Gadus mer’langus), lille
torskefisk uden skægtråd, sort plet ved roden
af rygfinnen. Alm. i Danm. Uden større
økon. bet.

hvinand (Bu’cephala ’clangula), dykand,
sort og hvid; hvid plet v. næbroden.
Ruger i hule træer, ved fersk- ei. brakvand.
Skand., N-Tyskland. Alm. vintergæst i
da. farvande. Frembringer m.
svingfjerene en fløjtende tone.
hvins khed ei. rumpegalskab (nymphomani),
en sygelig tilstand hos hoppen
(undtagelsesvis hos vallakken), ytrer sig ved, at
hesten ved berøring, navnlig af
bagparten, bliver ophidset, hviner, slår ud og
urinerer. Behandlingen hos hoppen
består i fjernelse af æggestokkene;
hormonbehandling er endnu i forsøgsstadium,
hvirvel, 1) mus., tremolo på tromme; 2)

anat., se hvirvelsøjlen,
hvirvelbevægelse forekommer i
vædsker og luftarter og forårsager modstand
mod skibe og luftfartøjer, h kan
bekæmpes ved anv. af strømlinieform.
hvirveldyr (Verte’brata), en dyrerække,
der er forsynet med et akseskelet, der i
sin simpleste form består af en uleddet
rygstreng (chorda). Omkr. denne dannes
hos næsten alle h en hvirvelsøjle, på hvis
rygside rygmarven er beliggende. Hos
næsten alle h er hjernen indesluttet i en
hjernekasse. Hjertet ligger under
tarmkanalen. Som oftest 2 par lemmer,
forsynet med et akseskelet. Til h regnes
Iancetfisk, rundmunde, tværmunde,
benfisk, kvastfinnede, lungefisk, padder,
krybdyr, fugle og pattedyr. Sækdyrene,
der i larvestadiet har rygstreng, står h
nær og regnes undertiden med til denne
række.

hvirvelløse dyr (Inverte’brata ei.
Everte-’brata), fællesbetegn. for alle andre
dyrerækker end hvirveldyr,
hvirvelstorm, et lavtryksområde af
meget lille udstrækning og ofte med meget
stor vindstyrke; h forekommer især i de
varmere egne (tornado, tyfon o. a.).
hvirvelstrømme ei. Foucault’ske
[fu’ko-skaj strømme opstår ved induktion i
udstrakte metalmasser, der udsættes for
vekslende magnetfelter, h bevirker
varmeudvikling og energitab i jernmassen i
elektr. maskiner og bekæmpes ved at
spalte jernet op i tynde indbyrdes
isolerede lag (lamelleret jern), h udnyttes
til galvanometerdæmpning.
hvirvelstrømsovn, d. s. s.
højfrekvens-ovn.

hvirvelsøjlen (co’lumna verte’bralis) ei.
rygraden danner kroppens akseskelet,
det faste støttepunkt for hoved, lemmer
og brystkasse, h er i næsten ubevægelig
forb. nedadtil med bækkenknoglerne, idet
kryds- ei. korsbenet, der er en del af h,
indgår i dannelsen af bækkenringen, h
er opbygget af 33 hvirvler (vertebrae).
Hver hvirvel består af et forreste
cylinderformet parti (corpus) og en bageste
halvringformet del, buen (arcus), der
omslutter et hul (foramen vertebrae). Af
disse huller dannes en kanal (canalis
ver-tebralis), hvori rygmarven ligger. Der er
7 halshvirvler, 12 brysthvirvler, 5
lændehvirvler, 5 korsbenshvirvler (der er
smeltet sammen til korsbenet) og 3, 4 ei. 5
halehvirvler, der kan være smeltet
sammen. Hvirvlerne forbindes i øvr.
indbyrdes ved små led, båndskiver og ledbånd.
Når h ses fra siden, er den s-formet
krummet, idet den har 2 bagudkrumninger
(kyphoser), een i brystdelen og een i
kors-bensdelen og 2 fremadkrumninger
(lordoser), een i halsdelen og een i lændedelen.
Disse naturlige krumninger giver h en
stærkt forøget elasticitet. (III.),
hvirvlere (Gy’rinidae), billefam., små
glinsende, mørke former, der i buer bevæger
sig på overfladen af søer og åer.

1996

hvislelyd, fonet., d. s. s. sibilant.
Hvftå [’r\vi:dau] (isl; den hvide flod), fl.
isl. floder, alle fra gletschere og med
mælkefarvet vand; 1) fra Ø-siden af
Langjö-kull, løber mod SV, danner Gullfoss,
modtager Laxå og Sog og hedder i nedre løb
ölfuså; 2) fra V-siden af Langjökull til
Borgarfjöröur.
h-vitamin, betegn, for forsk, stoffer
inden for B-vitamin-komplekset.
Hvltårvatn [’fwi:daurvahtn], isl. sø, 0 f.

Langjökull, 35 km!; afløb Hvitå.
hvor er den sne, som faldt i fjor (fr.
oü sont les neiges d’antan), omkvædet i
Villons Ballade des dames du temps jadis.
’Hvo’rslev-ploven, bronzealderplov af
såletype fra H. i Midtjyll. Skær og ås
går i eet og er tildannet af en træstamme
(skæret) med en kraftig sidegren (åsen).
Styret er indsat i plovens bagende,
hvælving, en som regel muret
rumoverdækning, hvis enkelte sten holdes i
stilling ved egenvægten, h kendes fra old-

tiden, da alm.vis konstrueret ved, at de
enkelte vandrette skifter kragedes ud
over hinanden, indtil de mødtes i toppen.
Kilestensh forekommer iÆgyp ten
(pyramiderne), men udnyttes først rationelt
af romerne. Gnm. middelalderen og især i
den gotiske tid udvikles
h-konstruktio-nen med stor snille og konstruktiv
sikkerhed. Ved fremkomsten af r i b b e h(h vor
kappernes tryk overføres til de bærende
buer og derigennem til bestemte bærende
piller ei. søjler) fik man mulighed for at
overhvælve rum af alle former. - En h-s
krumme flader kaldes kapper og de linier,
hvor kapperne skærer hinanden: grater.
Ved ribbeh kaldes de bærende buer: 1)
ribber (under kappernes skæringslinier),
2) gjordbuer (ml. de enkelte h-fag), 3)
skjoldbuer (mod mure), h benævnes efter
formen 1) tøndeh (halvcylinder), 2)
k o r s- ei. k r y d s h (to hinanden skærende

E.

Hvirvel. A: 1. halshvirvel set ovenfra,
B: 2. halshvirvel set forfra. C: almindelig
halshvirvel (ovenfra),D: brysthvirvel
(ovenfra), E: landehvirvel (ovenfra).

1997

tøndeh), 3) klosterh (som 2), men i
modsætning til denne dannes 3) af de
flader, der ligger indenfor
skæringslinier-ne), 4) trugh (tøndeh, som for enderne
afskæres m. klosterkapper), 5) k u p pe 1 h
(halvkugle), der kan benyttes over
cirkulære ei. polygonale rum, i sidste
tilfælde båret at tromper ei. pendentivs;
halvkuppelh er velkendt fra de
romanske apsider (se også kuppel),
hya’cin’t [-s-], l)bot.(Hya’cinthus), slægt
af liljefam. Løgvækster med blomster i
endestillet klase. 30 arter i Middelhavs-

landene og S-Afr.; alm. h (H.
orien-•talis) dyrkes som prydplante i mange
varieteter; 2) miner., form af zirkon
(ædelsten).

Hyacinthe [ja’sæ:t], Pére (munkenavn
for Charles Loyson (1827-1912)), fr. munk
og præst; fremragende prædikant og
revser af kirk. misbrug og
ufejlbarligheds-dogmet. Tvunget ud af den kat. kirke
1869; sluttede sig til gammelkatolikkerne.
Hy’aderne (gr: de regnbringende),
stjernegruppe i stjernebilledet Tyren.
Hyade-stjernerne bevæger sig med parallele lige
store hastigheder gnm. rummet.
Hya’kinthos, i gr. rel. en guddom fra
Sparta, i sin opr. en før-hellensk
agerbrugsguddom. H-s kultdrama har
handlet om hans død og opstandelse,
symboliserende naturens liv og død. If. den
klassiske myte dræbtes H af Apollon med
en diskos, og af H-s blod fremvoksede en
blomst.

hya’li’n (gr. hyalos glas), glasklar, uden

synlig struktur,
hya’lit (gr. hyalos glas), farveløs varietet
af opal, undertiden glasklar, undertiden
hvidlig.

hya’litglas, opr. sort glas fremstillet ved
sammensmeltning af slagge, basalt ei.
lava med benaske ei. stannioksyd. Nu
alm. glas gjort mørkt ved tilsætning af
f. eks. ferrioksyd, koboltoksyd etc. Anv.
til beholdere for stoffer, der skal
beskyttes mod lysets indvirkning,
hya’litis (gr. hyalos glas + -itis),
betændelse i glaslegemet,
hyaluroni’dase, et enzym, der kan spalte
slimstoflet hyaluronsyre til ikke-slimede
bestanddele, h findes f. eks. i sperma og
menes at have betydning for
spermatozoernes indtrængning i ægget. Det dannes
af mange virulente bakterier og letter
disses frem trængen i organismen, ligesom
også slangegift og bigift indeholder h,
som vil lette disse stoflers spredning i
organismen. I medicinen er man begyndt
at tilsætte h til injektionsvædsker for at
fremskynde disses spredning og optagelse
i vævene.

hyalu’ro’nsyre (gr. hyalos glas + üron
urin) er opbygget af et meget stort antal
glukoselignende forbindelser, med en
molekylevægt på ca. 500 000. h findes i
bindevæv og vævsvædske, hvor den ved
sin slimede, viskøse karakter binder
vandet og hemmer stoffernes fri
diffusion. Spaltes af enzymet hyaluronidase
til lavere forbindelser, der ikke er slimede,
hyben, rosens krukkeformede frugtbund,
der ved modningen bliver kødfuld (især
hos de dyrkede arter) og farvet, h er
overmåde rige på C-vitaminer. Kan
råsyltes til vinterbrug.
’hybenkradser (Hippokrdtés, gr. læge i
oldtiden, efter ham hippo’kras, navn på

1998

4. Ribbe

5. Hvæ/vkappe

6. Födselslinie

1. Kragbånd

2. Skjoldbue

3. Gjord bue

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free