- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1999,2000,2001

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvar ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hübertz

hydrofor

en i middelalderen yndet drik af vin og
krydderier), dram, snaps.

Hübertz [’hy’-], Jens Rasmussen
(1794-1855), da. læge. Reformator af
sindssygevæsenet i Danm. Gav forslag til
oprettelse af anstalter: Om Dårevæsnets
Indretning i Danm. (1843). Stiftede
åndssvagehjem på Gl. Bakkehus 1854. Tillige
kendt lokalhistoriker.

Hübner [’hybnar], Martin (1723-95), da.
retslærd. Fra 1759 jur. prof. v. Kbh.s
Univ. uden dog så vidt vides at have
holdt forelæsninger. Hans hovedværk,
De la saisie des batimens neutres 1-2 (om
beslaglæggelse af neutrale skibe) (1759),
blev banebrydende i eur. folkeret
(reglerne om neutrales rettigheder og
beskyttelse i krig, især sætningen »frit skib, fri
ladning«).

hy’bri’d (gr. hybris overmod,
ægteskabsbrud), 1) i arvelighedslæren d. s. s. bastard;
2) sprogv., ord, sammensat af ord fra
forsk, sprog, f. eks. hyperfølsom (gr. og
da.).

hybridation (af hybrid) ei. bastar’de’ring,
krydsning ml. individer tilhørende forsk,
arter ei. varieteter. Ved h opnås arvelig
variation i afkommet.

■hybris (gr: overmod), i den antikke gr.
psykologi udtryk for uviljen mod, at et
menneske stræber ud over den givne
slægtsskæbne. Senere udtryk for det
enkelte menneskes overmod, når han i
selvforherligelse går ud over menneskers
mål og derved pådrager sig gudernes
vrede.

hy’darthrosis (gr. hydör vand + arthron
led + -osis), ledvand.

hyda’tide (gr. hydatis vandblære), 1)
cyste med vandklart indhold; 2)
echino-kokblære.

hydato- (gr. hydör gen. hydatos vand),
vand-.

hydato’ge’ne (hydato- + gen1), kaldes
bjergarter, der er opståede i vand.

Hyde [haidj, by i NV-Engl. 0 f.
Manchester; 31 000 indb. (1948). Kulgruber,
bomuldsindustri.

Hyde [haid], Douglas (f. 1860), irsk filolog
og forfatter. En af lederne i »The Celtic
Revival«. 1938-45 Irlands præsident.

Hyde Park [’haid ’pa:k], 1) 146 ha stor
park i West End, London, med bl. a.
promenaden Rotten Row [’råtn ’rou] og
søen The Serpentine [Öa ’sa:pntain]; 2)
Franklin D. Roosevelts landsted i Hyde
ved Hudson-floden, 120 km N f. New
York.

Hyderabad (eng. [’haidsrsbäd, -’båd]),
ind. Haidaräbäd, 1) ind. fyrstestat midt
på Deccan; 214 188 km2; 16 339 000
indb. (1941). Fyrstens titel: nizäm.

Hyderäbäd. Chär-minareten.

Modsat øvr. ind. fyrstestater nægtede H
1947 at slutte sig til nogen af de
nyoprettede Dominions. 1948 besattes H
af hindustanske tropper; 2) hovedstad i
1); 739 000 indb. (1941).Vigtigt
jernbane-centrum med stor handel og alsidig
industri; univ.; 3) by i prov. Sind, Pakistan,
ved Indus; 128 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum med tekstilindustri.

Hyder A’li [’hai-J, ind. Haidar Ali (ca.
1722-1782), muhamedansk fyrste i
Indien, rajah af Mysore. Erobrede nabo-

staterne og bekæmpede englænderne i
krigene 1767-69 og 1780-84.
hydr- (gr. hydör vand), vand-,
’hydra (gr: søslange), I)ioldgr. folketro et
søuhyre; særlig kendt er den ler ’næ’iske
h, der holdt til ved søen Lerna i Argolis;

den havde 9 hoveder; dræbtes af
Herakles, der forgiftede sine pile i dens blod;
2) zool., d. s. s. ferskvandspolyp.
Hydra, astron., stjernebilledet Vandslangen,
hydra’goga (hydr- + gr. agogös ledende),
vanddrivende midler, lægemidler, der
bringer vandansamlinger i legemet til at
svinde, oftest afførende, sved- ei.
urin-drivende midler,
hydrargy’riasis (gr. hydrargyrum +

-iasis), kviksølvforgiftning,
hy’drargyrum (hydr- + gr. drgyros sølv),

kviksølv (kem. tegn Hg),
hy’dra’t (gr. hydör vand), kem., forb. af

stoffer med vand.
hydratation, dannelse af et hydrat,
hydratcellulose er en efter mercerisering
ei. opløsning af cellulose gendannet
cellulose med samme analytiske
sammen-sætn. som naturlig (nativ) cellulose; h
indeholder ikke kem. bundet vand, men
røntgendiagrammet viser en krystallinsk
struktur, h er mere reaktionsdygtigt
end naturlig cellulose, hvorfor
farvestoffer trækker lettere på merceriseret
og regenereret cellulose, f. eks.
viskosesilke, end på naturcellulosetaver.
hydrau’lik (hydr- + gr. aulös rør). I) læren
om den praktiske anv. af vædskers
bevægelse og strømning gnm. rør, som
behandles teoretisk i hydrodynamik. - 2)
I gasværkstekn. betegner h den
tjære-lås, der afspærrer hver gasretort, idet
stigrøret fra disse udmunder under
tjære-overfladen i h.
hy’drau’lisk (hydr- + gr. aulös rør),
virkende ved vandets tryk.
hydraulisk affutage, en svær affutage,
hvor der til betjening og håndtering anv.
hydrauliske apparater,
hydraulisk akkumulator, beholder m.
vægtbelastet stempel, der hæves, når der
pumpes vædske ind i beholderen. Anv.
til udjævning af forbruget af trykvædske
v. hydrauliske anlæg,
hydrauliske hejseapparater (hydr.
kraner og elevatorer) drives af tryk vand,
der under højt tryk ledes ind i cylindre
m. stempler, der bevæger hejseværket,
hydrauliske motorer er i princippet
indrettet som dampmaskiner, men drives af

A cylinder, B stempel, C og D til- og
afgangsrør, K krumtap, E aksel, F
vindkedel til dæmpning af vandstød.

trykvand i st. f. damp. 111. viser Schmidts
motor: çylinderen vugger om et par
tappe og styrer derved vandtilførslen,
hydraulisk indeks, den reciprokke værdi

af hydr. modul,
hydraulisk kalk, kalk brændt af
lerholdig kalksten. Leret frigør kiselsyre, og
er indholdet stort nok, kan h hærdne i
vand uden tilgang af luft. Kan læskes,
hydraulisk kraftoverføring sker v. hj.
af trykvædske fra en pumpe, der
bevæger et stempel i en cylinder ei. driver en
turbine ei. motor (hydraulisk
transmission).

hydraulisk modul, mål for hydr.
bindemiddels hydrauliske egenskaber, d. v. s.
evne til at størkne uden luftens adgang.
Bestemmes ved kem. analyse som for-

holdet ml. kalkmængden og den saml.
mængde af kiselsyre, lerjord og jernoksyd.
hydraulisk mørtel, mørtel, der kan
hærdne under vand. Bindemidlet er oftest
hydraulisk kalk, men kan også være
roman-cement ei. portland-cement,
hydraulisk presse ei. Bramahpresse
(opfundet 1795 af d. eng. mekaniker Joseph
Bramah (1748-1814)), presse, hvor
tryk-vædsken (vandet) ved bevægelse af et
lille pumpestempel i en pumpecylinder
drives ind under et større stempel i en
pressecylinder. Kraften på dettes flade
er proportional med areal-forh. ml. de
2 stempelflader, medens
stempelbevægelsen er omv. proportional, altså tilsv.
mindre. Anv., hvor store tryk kræves,
hydraulisk propel,
fremdrivningsmid-del for skibe. Vand suges af en
centrifugalpumpe ind i skibet og kastes ud gnm.
et ei. to rør, hvorved skibet drives frem.
hydraulisk tilslag, stof indeholdende
opløselig kiselsyre, der sættes til
kalkmørtel for at gøre den stærkere,
hydraulisk vædder, d. s. s. stødhævert,
hydra’zi’n [-s-] (hydr- + fr. azotekvælstof)
NH2-NH2, basisk vædske, fremstillet af
ammoniak v. oksydation m.
natrium-hypoklorit. Kan under særlige
betingelser forbrænde under stor energiudvikling.
Anv. som drivkraft i Vj-bomber.
hydra’zi’ner [-s-] (hydr- + fr. azote
kvælstof), org. baser afledet af hydrazin ved
ombytning af et ei. fl. brintatomer med
orgganiske radikaler. Eks. fenylhydrazin
C,H6 NHNH
hy’dre’ring (af hydrogenium), brintning,

kem. optagelse af brint,
’hydria (gr.), vandkrukke m. 1 lodret og

2 vandrette hanke,
hy’drider (gr. hydör vand),
grundstoffernes brintforbindelser,
hydro- (gr. hydör vand), vand-,
hydro-aromatisk, alicyklisk, betegn, for
stoffer, hvis molekyler har ringformet
bygning, men ikke har aromatisk
karakter, spec. sådanne, som kan opstå v.
hy-drering af benzolderivater, f. eks.
cyklo-heksan, terpener.
hydrobiologi (hydro- + biologi), læren

om de i vand levende organismer,
hydro’cele (hydro- + gr. kele svulst),
vandbrok.

hydrocellulose (hydro- + cellulose),
hy-drolytisk nedbrydningsprodukt af
cellulose fremkommet ved syrebehandl.
Herved be virkes en forkortelse af cellulosens
molekylkæde, således at h viser en lavere
polymerisationsgrad end cellulose,
hvorfor tekstilstoffer taber i trækstyrke ved
h-dannelse.
hydro’cephalus [-fa-] (hydro- + gr.
kefalé hoved) ei. hjernevattersot (populært
vand i hovedet), en sygdom, der skyldes,
at cerebrospinalvædsken er forøget i
mængde, enten p. gr. af for stærk
produktion ei. p. gr. af forhindret afløb, h
opstår i fosterlivet ei. i første leveår, i
så fald kommer der udspiling af den
endnu bløde kranievæg, hvorved hele
hovedet kan få en enorm størrelse,
’hydrodynamik (hydro- + dynamik),
læren om vædskers bevægelse, herunder
udstrømning, strømning gnm. rør,
dråbedannelse, bølgebevægelse,
hvirveldannelse og gnidningsmodstand,
hydro-elektricitetsværk,
vandkraftelektricitetsværk,
hydro’fi’le (hydro- + -fil) kaldes planter,

der lever i vand.
hydro’fo’b (hydro- + gr. föbos skræk),

vandskyende,
hydrofo ’be’ring,(hydro-+ gr. föbos skræk)
behandling specielt af tekstilstoffer for
at gøre dem vandskyende,
hydrofo’bi’ (hydro- + -fobi), 1) d. s. s.
hundegalskab, vandskræk; 2) frygt for
krampe ved synkning, symptom ved
hundegalskab,
hydro’fo’bt vat, vandskyende bomuld; er

ikke affedtet,
hydro’fo’n (hydro- + -fon),
undervands-lytteapparat (se også asdic og perifon).
hydro’fo’r (hydro- + -for), trykbeholder,
der ved mindre vandværker kan erstatte
vandtårn. Vandtrykket frembringes af
en over vandoverfladen værende luftpude.
(111. sp. 2002).

1999

2000

200I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free